Bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler

I medfør af § 36, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 3. pkt., og § 49, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes:

Bopælskommunens betalingsansvar

§ 1. Udgifterne til folkeskolens undervisning m.v., jf. folkeskolelovens § 49, stk. 1, påhviler bopælskommunen, jf. dog § 7.

Stk. 2. Ved bopælskommunen forstås den kommune, hvor barnet er folkeregistreret.

Mellemkommunale betalinger for elever omfattet af frit skolevalg m.v.

§ 2. Indgås der ikke en aftale om bopælskommunens betaling til skolekommunen som nævnt i folkeskolelovens § 36, stk. 6, 2. pkt., er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunens betaling til skolekommunen udgør bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende udgift, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 2, og § 20, stk. 2, er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunen betaler den forventede udgift forbundet med elevens undervisning. Ved basisundervisning i dansk som andetsprog betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning.

§ 3. Indgås der ikke en aftale om bopælskommunens betaling til skolekommunen som nævnt i folkeskolelovens § 36, stk. 6, 2. pkt., er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunens betaling til skolekommunen udgør bopælskommunens gennemsnitlige nettodriftsudgift pr. barn i skolefritidsordning. Såfremt bopælskommunen ikke har skolefritidsordning, betaler bopælskommunen dennes gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgift pr. plads i fritidshjem, klub m.v. beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende nettodriftsudgift pr. barn i skolefritidsordning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For elever, der er visiteret til specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, og § 20, stk. 2, er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunen betaler den faktiske udgift forbundet med elevens ophold i skolefritidsordningen.

§ 4. Skolekommunen skal kunne sandsynliggøre, at den udgift, som bopælskommunen skal betale, jf. § 2, stk. 2, og § 3, stk. 2, stemmer overens med de faktiske udgifter forbundet med elevens undervisning og ophold i skolefritidsordning inden for rammerne af bopælskommunens visitation.

Stk. 2. Hvis bopælskommunen træffer afgørelse om, at et specialundervisningstilbud i en anden kommune er mere vidtgående end det, bopælskommunen har henvist eleven til, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 3, 3. pkt., skal bopælskommunen kunne sandsynliggøre, at de forventede udgifter ved det tilbud, som bopælskommunen har visiteret til, er lavere end de forventede udgifter ved det mere vidtgående tilbud i den anden kommune.

§ 5. Det skal fremgå af aftaler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 6, 2. pkt., og § 36, stk. 7, 4. pkt., hvornår betalingsforpligtelsen indtræder, og hvornår den ophører.

Stk. 2. Ved mellemkommunal betaling efter tilbagefaldsreglerne i § 2 udløses betalingsforpligtelsen for elever, der pr. 5. september i et givet skoleår er optaget eller forblevet i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleår.

Stk. 3. Ved mellemkommunal betaling efter tilbagefaldsreglerne i § 3, stk. 1 og 2, indtræder betalingsforpligtelsen, når barnet begynder i skolefritidsordningen og ophører, når barnet slutter i ordningen. Flytter barnet, men forbliver i skolefritidsordningen, overgår betalingsforpligtelsen til den nye bopælskommune fra og med datoen for folkeregisterregistreringen af flytningen.

§ 6. Forældrebetalingen for skolefritidsordningen, jf. folkeskolelovens § 50, stk. 2, opkræves af bopælskommunen, medmindre kommunerne indbyrdes aftaler andet.

Mellemkommunale betalinger i andre tilfælde

§ 7. Skolekommunen kan kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning m.v. af et barn, der ved offentlig myndigheds medvirken er anbragt i en institution eller i pleje i kommunen, og for hvilken den anden kommune har den generelle betalingsforpligtelse, jf. § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Krav på betaling efter stk. 1 omfatter alle udgifter i forbindelse med barnets undervisning, herunder eventuelle udgifter til undervisning i fritiden, til befordring og til ophold i en skolefritidsordning.

§ 8. Udgifterne til sygeundervisning på sygehuse, hospitaler og andre institutioner, jf. folkeskolelovens § 23, stk. 2, af børn i alderen 6-18 år påhviler bopælskommunen.

Stk. 2. § 7, stk. 2, gælder tilsvarende for sygeundervisning på de i stk. 1 omfattede institutioner.

Ikrafttræden

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 786 af 10. juli 2012 om betaling ved skolegang i en anden kommune end bopælskommunen ophæves, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 355 af 24. april 2006 om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler ophæves.

Stk. 4. Uanset stk. 2 forbliver de indgåede betalingsaftaler i kraft for de elever, der før skoleåret 2014/15 er optaget eller forblevet i en skole i medfør af disse regler.