Orienteringsskrivelse om lov om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (Tilbud om en integrationsplan, helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge m.v.).

Folketinget har den 23. maj 2013 vedtaget lovforslag nr. L 190, der er stadfæstet og offentliggjort som lov nr. 650 af 12. juni 2013 om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (Tilbud om en integrationsplan, helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge m.v.).

Dette brev indeholder en orientering om indholdet af loven.

Ændringsloven og det bagvedliggende lovforslag kan ses på Retsinformation via https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=151994

Informationsmateriale om lovændringen kan i øvrigt findes på Integrationsviden.dk via http://www.integrationsviden.dk/nyankomne/modtagelse/aendringer-af-integrationsloven-pr.-1.-juli-2013/

Lov nr. 650 af 12. juni 2013 (ændringer pr. 1. juli 2013)

Indledning

Lov nr. 650 af 12. juni 2013 om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (Tilbud om en integrationsplan, helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge m.v.) træder i kraft den 1. juli 2013.

Lovændringen gennemføres som led i udmøntningen af regeringens (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) aftale med Enhedslisten om finansloven for 2013 om bl.a. at styrke modtagelsen af udenlandske borgere. Det fremgår af aftalen, at modtagelsen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal styrkes ved at sikre en sammenhængende og helheds- og familieorienteret modtagelses- og integrationsindsats og ved at sikre en tidlig indsats over for flygtninge med sundhedsmæssige problemer.

I det følgende beskrives de gennemførte ændringer. Rent tekniske ændringer og konsekvensændringer omtales ikke.

Integrationsplan til nyankomne flygtninge og familiesammenførte

2.1. Personkreds

Kommunerne skal fra den 1. juli 2013 tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge en integrationsplan snarest muligt og inden for tre måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret. Tilbuddet skal gives til de udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager integrationsansvaret for fra og med den 1. juli 2013.

Integrationsplanen er et tilbud, som udlændingen ikke er forpligtet til at tage imod. En udlænding, som i første omgang har afvist et tilbud om en integrationsplan, kan efterfølgende tage imod tilbuddet inden for den treårige introduktionsperiode. Det påhviler kommunen at vejlede udlændingen om muligheden for at tage imod tilbuddet på et senere tidspunkt.

Integrationsplanen skal tilbydes både flygtninge og familiesammenførte over 18 år og uledsagede mindreårige udlændinge.

Ved flygtninge forstås udlændinge, der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse, opholdstilladelse som uledsaget mindreårig asylansøger eller opholdstilladelse på andet asylrelateret grundlag, jf. de nævnte opholdsgrundlag i integrationslovens § 2, stk. 2.

Ved familiesammenførte udlændinge forstås udlændinge, som er meddelt familiesammenføring med herboende personer efter udlændingelovens almindelige regler herom, jf. de nævnte opholdsgrundlag i integrationslovens § 2, stk. 3. Familiesammenførte til arbejdstagere, studerende m.v. er således ikke omfattet af integrationsplanen.

Mindreårige børn, som indrejser sammen med deres forældre eller efterfølgende familiesammenføres med forældre her i landet, og således ikke er at betragte som uledsagede, omfattes af forældrenes integrationsplan.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.1 og de specielle bemærkninger vedrørende § 15 a, stk. 1.

2.2. Indhold

Integrationsplanen har til formål at sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats, hvor fastsatte mål og iværksatte indsatser understøtter den enkelte udlændings og i videst muligt omfang den samlede families integration, jf. integrationslovens § 15 a, stk. 2. Kommunen er således forpligtet til i forbindelse med udarbejdelsen af integrationsplanen for den enkelte udlænding at anlægge et helhedsorienteret syn, når mål og indsatser for den enkelte udlænding besluttes. Er der tale om en familie, skal der i videst muligt omfang tages højde for den samlede families forhold og behov, herunder også mindreårige børns.

Integrationsplanen skal både indeholde aktiviteter, der tager sigte på uddannelse og beskæftigelse, og aktiviteter, der har fokus på udlændingens medborgerskab og deltagelse i samfundslivet.

Integrationsplanen skal bestå af en udredningsdel og en indsatsdel.

Integrationsplanens udredningsdel

Udredningsdelen skal sikre, at der på et tidligt tidspunkt bliver skabt overblik over den samlede families ressourcer og behov, som kan danne grundlag for den aktive integrationsindsats.

Udredningsdelen skal indeholde en beskrivelse af det enkelte familiemedlems uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger. For voksnes vedkommende vil det dreje sig om de oplysninger, som fremgår af integrationskontrakten og som foreløbigt har dannet grundlag for at fastlægge udlændingens integrationsprogram. For mindreårige familiemedlemmer vil det primært dreje sig om oplysninger om hidtidig skolegang, men det kan også være oplysninger om arbejdserfaring. Udredningsdelen skal desuden indeholde oplysninger om det enkelte familiemedlems sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Det kan f.eks. være oplysninger om særlige boligbehov, som har betydning for, hvilken bolig der skal anvises i den konkrete sag, så det sikres, at det sker under hensyntagen til den pågældendes personlige og familiemæssige situation. Det kan desuden være oplysninger om særlige sociale udfordringer hos uledsagede mindreårige flygtninge eller sociale og helbredsmæssige udfordringer hos traumatiserede flygtninge.

For flygtninge og deres familiemedlemmer skal udredningsdelen desuden med udlændingens samtykke suppleres med resultatet af en gennemført helbredsmæssig vurdering, så der kan tages højde for udlændingens og familiens helbredsforhold i de målsætninger og aktiviteter, der skal iværksættes i forhold til den enkelte. Herved kan der i integrationsplanen tages højde for et eventuelt behandlingsbehov samt iværksatte behandlingsforløb. Der henvises til afsnit 1.3. om helbredsmæssig vurdering nedenfor.

Integrationsplanens indsatsdel

Integrationsplanens indsatsdel skal sikre, at der skabes overblik for kommunen og for den enkelte udlænding og familie over de samlede mål og indsatser.

Indsatsdelen skal indeholde oplysninger om fastsatte mål og indsatser i forhold til dansktilegnelse og opnåelse af beskæftigelse som led i integrationsprogrammet efter integrationsloven. For personer over 18 år vil disse oplysninger fremgå af integrationskontrakten efter integrationslovens § 19. Integrationskontraktens oplysninger om mål og indsatser i forhold til dansk og beskæftigelse vil således indgå som en bestanddel af den overordnede integrationsplan. Indsatsdelen skal desuden indeholde oplysninger om, hvis der er igangsat en indsats med social støtte efter serviceloven, en iværksat behandlingsmæssig indsats efter sundhedsloven eller skole- og uddannelsesmål for børn og voksne. Er der f.eks. iværksat foranstaltninger for et barn eller en ung i medfør af servicelovens § 52 og i den forbindelse udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 140, bør mål og hovedindsatser herfra angives i integrationsplanen. Endelig skal indsatsdelen indeholde oplysninger om de mål og indsatser, som er iværksat i forhold til aktiv deltagelse i samfundslivet og medborgerskab, som er et vigtigt led i en god modtagelse i lokalsamfundet og etablering af lokale kontakter og netværk. Det kunne f.eks. være introduktion af et eller flere familiemedlemmer til et lokalt fritidstilbud, f.eks. en sportsklub, introduktion til frivilligt arbejde eller til lokale netværk for andre borgere med tilsvarende livsvilkår, f.eks. andre børnefamilier med bopæl i kommunen.

I integrationsplanen skal desuden angives, hvilken forvaltning der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen og evt. familie, jf. integrationslovens § 15 a, stk. 8. Der henvises til afsnit 2.3. nedenfor.

I planen skal endelig angives en dato for, hvornår der skal ske opfølgning på integrationsplanen, jf. integrationslovens § 15 a, stk. 9.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.1, 3.1.2.2 og de specielle bemærkninger vedrørende § 15 a.

2.3. Koordineringsansvarlig forvaltning

Kommunalbestyrelsen skal i hver enkel sag fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen, og beslutningen herom skal fremgå af planen.

Kommunalbestyrelsen har frihed til at beslutte, hvilken forvaltning der mest hensigtsmæssigt skal varetage koordineringen af indsatsen på tværs af forvaltninger. Kommunalbestyrelsen kan således placere koordineringsansvaret i den forvaltning, som bærer hovedindsatsen i forhold til udlændingen og familien. Det kan f.eks. være jobcenter, familieforvaltning eller socialforvaltning. Som en konsekvens heraf er i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats indsat hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan vælge at beslutte, at jobcenteret skal være ansvarligt for at koordinere integrationsplanen for udlændingen og dennes familie.

Kommunalbestyrelsen kan efterfølgende ændre, hvilken forvaltning der skal være koordineringsansvarlig i den enkelte sag, hvis væsentlige ændringer i integrationsindsatsen i forhold til udlændingen og dennes familie tilsiger det.

Udlændingen skal orienteres, inden der træffes beslutning om at flytte det koordineringsmæssige ansvar fra en forvaltning til en anden. Endelig skal det sikres, at der i hele forløbet er en koordineringsansvarlig forvaltning, og beslutning om at flytte koordineringsansvaret skal efterfølgende indføres i integrationsplanen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.3 og de specielle bemærkninger vedrørende § 15 b.

2.4. Integrationsplanens udarbejdelse

Det er den koordineringsansvarlige forvaltnings opgave at udarbejde integrationsplanen i samarbejde med udlændingen.

Den koordineringsansvarlige forvaltning kan ved udredningen tages udgangspunkt i de oplysninger om udlændingen, som kommunen allerede har modtaget fra Udlændingestyrelsen i forbindelse med overtagelse af integrationsansvaret.

Beskrivelsen i udredningsdelen vil dernæst skulle udbygges på baggrund af de yderligere oplysninger, som udlændingen selv fremkommer med i forbindelse med de første samtaler efter ankomsten til kommunen, og de oplysninger, som udlændingen giver sit samtykke til indhentes. Det kan f.eks. være oplysninger fra asylcenteroperatøren eller fra sundhedsvæsenet om særlige sociale udfordringer for familien eller om sygeforløb og behandling af familien i asylcenterfasen. Det gælder også oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, herunder læge- og sygehusjournaler.

I forhold til integrationsplanens indsatsdel skal den koordineringsansvarlige forvaltning ligeledes i samarbejde med udlændingen tilvejebringe og indhente de oplysninger fra øvrige forvaltninger i kommunen og fra andre myndigheder og private, der er nødvendige for at koordinere den samlede integrationsindsats for udlændingens og dennes families integration. Indsatserne skal være bevilliget af de respektive forvaltninger, inden de kan indgå i integrationsplanen.

Det er vigtigt, at udlændingen gøres opmærksom på, at det kan være nødvendigt at indhente oplysninger fra andre dele af den kommunale forvaltning eller fra andre myndigheder med henblik på at sikre koordinering af de forskellige indsatser, men at dette forudsætter udlændingens samtykke. Forud for samtykket skal den koordinerende forvaltning sikre sig, at udlændingen er informeret om, hvilke oplysninger der gives samtykke til at udveksle og til hvilket formål samtykket gives, således at udlændingen kan vurdere rækkevidden heraf.

I det omfang, der er behov for oplysninger om flere familiemedlemmer, skal samtykke indhentes fra de respektive familiemedlemmer.

Hvis udlændingen ikke ønsker at give samtykke, er konsekvensen, at oplysningerne ikke kan indhentes til brug for integrationsplanen.

Når udlændingen har givet sit samtykke til indhentelse af oplysninger til brug for integrationsplanen, medfører det, at den myndighed m.v., der anmodes om oplysningerne, tillige er forpligtet til at videregive oplysningerne.

Når resultatet af en eventuel helbredsmæssig vurdering hos en læge foreligger, skal denne indføres i integrationsplanens udredningsdel under forudsætning af udlændingens samtykke hertil, jf. integrationslovens § 15 a, stk. 5.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.4 og de specielle bemærkninger vedrørende § 15 a, stk. 7.

2.5. Opfølgning

Den koordineringsansvarlige forvaltning skal løbende efter behov følge op på integrationsplanen. Opfølgningen skal sikre, at der løbende foretages den fornødne koordination af indsatser i forhold til udlændingen og familien.

Det første opfølgningstidspunkt fastlægges allerede ved udfærdigelse af integrationsplanen og skal fremgå af planen. Hvordan og hvornår opfølgning skal finde sted, fastsættes ud fra en konkret vurdering af behovet.

Hvis der forinden et fastsat opfølgningstidspunkt opstår et behov for opfølgning, har den koordineringsansvarlige forvaltning dog pligt til at følge op på dette tidligere tidspunkt. Den konkrete anledning kan f.eks. være væsentlige ændringer i familiens forhold, som et af familiemedlemmerne selv gør opmærksom på, eller en henvendelse fra en forvaltning om, at en igangværende indsats ikke forløber som forventet.

For flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har taget imod et tilbud om en helbredsmæssig vurdering hos en læge, skal der desuden følges op på integrationsplanen snarest muligt efter, at resultatet af den helbredsmæssige vurdering foreligger, jf. integrationslovens § 15 c, stk. 2. Formålet med opfølgning i denne situation er, at der skal tages højde for udlændingens og familiens helbredsforhold i de målsætninger og aktiviteter, der iværksættes i forhold til den enkelte, herunder at der tages højde for et eventuelt behandlingsbehov eller iværksatte behandlingsforløb. I forbindelse med denne opfølgning er kommunen forpligtet til at tage stilling til, hvornår der igen skal følges op. Det skal ske ud fra en konkret vurdering af udlændingens behov.

Opfølgningen skal omfatte en gennemgang af integrationsplanen sammen med udlændingen med henblik på at vurdere, om der er behov for at justere de fastsatte mål og indsatser. Opfølgningen gennemføres som udgangspunkt ved en individuel samtale ved personligt fremmøde. I helt særlige tilfælde kan opfølgning dog gennemføres på anden vis, jf. integrationslovens § 15 c, stk. 3. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen grundet et betydeligt fysisk eller psykisk handicap ikke er i stand til at deltage heri.

Forud for opfølgningssamtalen skal den koordineringsansvarlige forvaltning med udlændingens samtykke indhente de nødvendige oplysninger fra de enkelte forvaltninger og andre myndigheder. Det kan f.eks. være oplysninger om, hvordan udlændingens integrationsprogram med en beskæftigelsesrettet indsats og danskuddannelse forløber, oplysninger om et eventuelt behandlingsforløb i sundhedsvæsenet eller oplysninger fra skoleforvaltningen om, hvordan familiens børn klarer sig i skolen. De nævnte oplysninger kan bestå af de oplysninger, som de respektive forvaltninger allerede har tilvejebragt i forbindelse med opfølgning på deres respektive indsatser.

Når den koordineringsansvarlige forvaltning har tilvejebragt de nævnte oplysninger og dannet sig et overblik over den samlede indsats i forhold til familien, gennemgås integrationsplanen sammen med udlændingen med henblik på en vurdering af, om der er behov for at justere de fastsatte mål og indsatser.

I forbindelse med opfølgningssamtalen vurderes endelig behovet for fornyet opfølgning, og tidspunktet for næste opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen.

Den koordineringsansvarlige forvaltning skal desuden sørge for, at nye oplysninger i integrationsplanen med udlændingens samtykke tilgår de relevante forvaltninger, således at der ved behov herfor kan følges op på igangværende indsatser eller iværksættes nye foranstaltninger. Det kunne f.eks. være behov for støtteforanstaltninger efter serviceloven i forhold til børn i traumatiserede familier.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.5. og de specielle bemærkninger til § 15 c.

Helbredsmæssig vurdering af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

3.1. Personkreds

Kommunerne skal fra den 1. juli 2013 tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge til en flygtning en helbredsmæssig vurdering hos en læge.

Ved flygtninge forstås udlændinge, der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse, opholdstilladelse som uledsaget mindreårig asylansøger eller opholdstilladelse på andet asylrelateret grundlag, jf. de nævnte opholdsgrundlag i integrationslovens § 2, stk. 2. Herudover skal tilbuddet gives til udlændinge, som er familiesammenførte med en sådan flygtning.

Tilbuddet skal gives til de udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager integrationsansvaret for fra og med den 1. juli 2013. Det bemærkes, at tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering ikke skal gives til alle udlændinge omfattet af en integrationsplan, men kun til flygtninge og deres familiemedlemmer. Tilbuddet skal således ikke gives til familiesammenførte i øvrigt.

Tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering hos en læge omfatter både voksne og børn.

Pligten til at tilbyde en helbredsmæssig vurdering skal ses i sammenhæng med andre forpligtelser i forbindelse med overtagelse af integrationsansvaret, herunder kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde en integrationsplan. I praksis vil det være mest hensigtsmæssigt at give tilbuddet om den helbredsmæssige vurdering i forbindelse med udlændingens første samtaler med kommunen. Kommunen skal dog tilbyde en helbredsmæssig vurdering, uanset om udlændingen har taget imod tilbuddet om en integrationsplan

Tilbuddet skal gives snarest muligt og inden for tre måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret. Det indebærer ikke, at den helbredsmæssige skal være gennemført inden for tre måneder, men det er sigtet, at afdækningen af udlændingens psykiske og fysiske helbred skal ske tidligst muligt.

Tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering hos en læge er et tilbud, som udlændingen derfor ikke er forpligtet til at tage imod. En udlænding, som i første omgang har afvist tilbuddet, kan efterfølgende tage imod tilbuddet inden for den treårige introduktionsperiode. Det påhviler kommunen at vejlede udlændingen om muligheden for at tage imod tilbuddet på et senere tidspunkt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2. og de specielle bemærkninger vedrørende § 15 d, stk. 1.

3.2. Indhold

Den helbredsmæssige vurdering tjener to formål, nemlig at tilvejebringe et indledende grundlag for, at den rette sundhedsmæssige behandling kan iværksættes så tidligt som muligt, hvis vurderingen viser, at der er et behandlingsbehov, og at sikre, at udlændingens og familiens helbredsmæssige forhold kan indgå i den videre planlægning af kommunens social- og integrationsfaglige indsats for den enkelte udlænding og familien. F.eks. kan nære familiemedlemmers sygdom også have betydning for tilrettelæggelse af en socialfaglig indsats for andre medlemmer af familien, f.eks. mindreårige børn.

Den helbredsmæssige vurdering skal omfatte en samtale med og en helbredsundersøgelse af udlændingen med henblik på en lægefaglig vurdering af udlændingens fysiske og psykiske helbredstilstand.

Den helbredsmæssige vurdering skal udføres af en læge. Det indebærer, at undersøgelser og samtaler skal gennemføres under en læges ansvar og den lægefaglige vurdering af udlændingens psykiske og fysiske sundhedstilstand og vurderingen af behov for yderligere udredning og behandling skal foretages af en læge.

Undersøgelsen skal inddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger, som udlændingen har givet samtykke til, at kommunen videregiver til den undersøgende læge, ligesom lægen med udlændingens samtykke kan indhente og få videregivet helbredsmæssige oplysninger fra sundhedsvæsenet.

Det kan oplyses, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse, der nærmere regulerer tilrettelæggelsen, organiseringen og indholdet af den helbredsmæssige vurdering, jf. integrationslovens § 15 d, stk. 7.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2. og de specielle bemærkninger vedrørende § 15 d, stk. 2 og 3.

3.3. Samarbejde mellem kommune og læge

Den helbredsmæssige vurdering hos en læge skal inddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger. Det indebærer, at den koordineringsansvarlige forvaltning i kommunen forud for den helbredsmæssige vurdering med udlændingens samtykke skal videregive de oplysninger, som er relevante for den undersøgende læges gennemførelse heraf. Det kan f.eks. være oplysninger, som kommunalbestyrelsen har modtaget fra Udlændingestyrelsen eller asylindkvarteringsoperatøren, eller hvis det drejer sig om kvoteflygtninge, de helbredsmæssige oplysninger, der foreligger fra UNHCR eller International Organisation of Migration (IOM).

Omvendt skal den undersøgende læge med udlændingens samtykke skriftligt meddele den koordineringsansvarlige forvaltning i kommunen resultatet af den gennemførte helbredsmæssige vurdering, således at resultatet heraf kan indgå i integrationsplanens udredningsdel. Herved sikres, at udlændingens helbredsforhold indgår i kommunens vurdering af behovet for at koordinere og justere øvrige indsatser, herunder udlændingens integrationsprogram, eller iværksætte yderligere foranstaltninger, f.eks. af social eller sundhedsmæssig karakter.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2. og de specielle bemærkninger vedrørende § 15 d, stk. 4 og 5.

De nærmere retningslinjer for samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen og de undersøgende læger om helbredsmæssige vurderinger, herunder om brug af attester, fastlægges i regi af det sociallægelige samarbejde mellem KL og Lægeforeningen, og vil blive offentliggjort på KL’s hjemmeside.