Anmodning om eftergivelse af studiegæld

Klagen vedrører eftergivelse af offentlig gæld.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT Inddrivelsescentret har givet afslag på anmodningen om eftergivelse af klagerens offentlige gæld.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klagerens anmodning om hel eftergivelse af den offentlige gæld imødekommes.

Sagens oplysninger
Klageren A er født i 1952, er redaktør og gift med en billedkunstner. Hendes mand modtager folkepension. Derudover er han hovedredaktør på magasinet G1, hvor klageren også indgår i redaktionen.

Klagerens studiegæld er opgjort til i alt 337.015,61 kr. den 6. februar 2013.

Klageren indsendte den 10. april 2012 en ansøgning om eftergivelse af offentlig gæld til SKAT. Hun oplyste bl.a., at hun lever af at arbejde med projekter og ad hoc opgaver. Hendes mand arbejder under samme forhold. Hun har i de perioder, hvor det har været muligt for hende og ved hjælp af rentetilskud fra staten, kunne betale en stor del, omkring 200.000 kr., af på sin gæld. Da hendes arbejde som redaktør på et mindre foreningsblad sluttede, og man ikke længere kunne få rentetilskud, kunne hun ikke klare at betale afdragene. Til sidst betalte hun af på gælden med sin kassekredit, hvilket kun yderligere forværrede hendes økonomiske situation. Fra 2010 har hun forsøgt at få forskelligt arbejde, har også flere gange haft lovning på freelancearbejde, men ingen af projekterne er desværre blevet realiseret. Hun har arbejdet på at få forskellige projekter op at stå, men desværre er det ikke lykkedes. At være medredaktør på et kulturtidsskrift giver heller ingen indtægt. I betragtning af hendes alder og deraf i realiteten dårlige jobmuligheder samt det forhold, at hun intet ejer, kan hun ikke se nogen mulighed for at betale sin studiegæld. Hun håbede derfor meget at kunne opnå eftergivelse af studielånet.

Klageren vedlagde et budget med følgende oplysninger:

Klageren opgjorde samtidig parrets formue således:

Klageren oplyste endvidere, at hendes ægtefælle udover folkepension i 2011 havde haft følgende indtægter ved kunstnerisk virksomhed:

Af de indberettede oplysninger om klagerens formue og indkomstforhold for 2011 (R75) fremgår bl.a., at hendes skattepligtige indkomst var opgjort til 0 kr., og at hendes formue pr. 31. december 2011 var beregnet til at være negativ med 425.236 kr. Klagerens R75 for 2012 angav ikke en skattepligtig indkomst, og hendes formue pr. 31. december 2012 var negativ med 444.442 kr.

Ægtefællens R75 for 2011 opgjorde hans skattepligtige indkomst til 184.723 kr. og hans beregnede formue pr. 31. december 2011 til 2.923.561 kr. Den offentlige vurdering af ægtefællens ejendom var 5.300.000 kr. pr. 31. december 2011.

Det er under sagens behandling for Landsskatteretten forklaret, at klageren i 2010 tjente 60.000 kr. på redigering af en bog og ikke siden har haft indkomst. Oplysningerne i ansøgningen om en månedlig indkomst på 5.000 kr. baserer sig på klagerens indkomst for 2009, men denne indkomst blev ikke realiseret.

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse
SKAT har ikke imødekommet klagerens ansøgning om eftergivelse af studiegæld.

SKAT lagde vægt på, at klageren ikke har haft indkomst fra 2011 og frem. SKAT kunne derfor ikke vurdere, om klageren i fremtiden ville blive i stand til at betale sin gæld. Der forelå ikke sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

SKAT Inddrivelsescentret har vurderet sagen igen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten og fastholdt afgørelsen. Ifølge ansøgningen har klageren en indkomst på 5.000 kr. pr. måned, som dog ikke har kunnet dokumenteres - tværtimod anfører klageren, at hun fra 2010 og frem til ansøgningstidspunktet ingen indtægt har haft. Der er derfor tale om uafklarede økonomiske forhold, idet det ikke på grundlag af de foreliggende oplysninger er muligt at udarbejde et fremtidigt budget for husstanden.

Hertil kommer, at husstandens samlede indkomst ifølge ansøgningsskemaet udgør 17.000 kr. pr. måned. De samlede udgifter alene til boligen udgør 15.864 kr. pr. måned - dvs. der er 1.136 kr. til disposition før beregning af det sædvanlige rådighedsbeløb. Som følge heraf vil en eftergivelse af studielånet ikke medføre den varige forbedring af skyldnerens økonomiske situation, som er forudsat i inddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Der kan meget vel være en betydelig friværdi i den ejendom, som ægtefællen ejer. Ejendommen har tjent som fælles bolig for parret siden 1984, og klageren har gennem sit ulønnede arbejde for ægtefællen bidraget til denne friværdi.

Klageren har igennem en længere periode udvist betalingsvilje, men SKAT er fortsat af den opfattelse, at der ikke er forhold, der i særlig grad taler for en eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Klagerens påstand og argumenter
Der er fremsat påstand om, at ansøgningen om eftergivelse imødekommes.

Klageren har søgt eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6, da hun er helt klar over, at hun ikke opfylder betingelserne for gældssanering/eftergivelse, da hun ikke har en fast indkomst i form af fuldtidsjob eller pension.

Bestemmelsen i § 13, stk. 6, blev netop indsat i loven for, at der også kan gives eftergivelse i de situationer, hvor en borger ikke opfylder de almindelige regler for eftergivelse. Det giver derfor ikke mening, hvis SKAT alligevel anvender de almindelige regler for eftergivelse, når de skal vurdere en ansøgning efter § 13, stk. 6.

Det kan ikke være sådan, at kunstnere og andre med stærkt svingende indkomster er afskåret fra at få eftergivelse.

Særligt i forhold til eftergivelse af studiegæld var det klare formål fra lovgivers side, at flere skulle kunne få eftergivelse med § 13, stk. 6, end tidligere.

Klageren optog statsgaranterede studielån, da hun læste HF i 1975-78. Da studielån dengang var meget højt forrentede, på trods af at der var statsgaranti for lånene, steg lånet gennem årene til en størrelse, hvor det var helt umuligt at tilbagebetale. Klageren lånte oprindeligt 77.250 kr. Da hun påbegyndte tilbagebetaling i 1999, var gælden steget til 667.998 kr.

I 1978 startede klageren på teatervidenskab på Y1 Universitet. Ret hurtigt efter at være startet på studiet mødte klageren B, og de flyttede sammen og blev senere gift. Han havde to børn på dengang 3 og 6 år, der var meget hos dem. Klageren arbejdede sideløbende med studierne med en række forskellige projekter, herunder forlagsarbejde, udstilling og foredrag. Meget af arbejdet var for hendes mand, og hun fik derfor ingen løn for det.

Det var derfor begrænset, hvor meget klageren fik gjort ved sine studier, og det var først i 1995, at hun færdiggjorde sin bachelor. Hun fortsatte derefter studierne med henblik på at tage en cand.phil., men havde stadig meget arbejde ved siden af, bl.a. som redaktør på bøger og tidsskrifter og projektleder ved udstillinger.

Ægtefællen var i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne involveret i 3 retssager, som han endte med at vinde, men de tærede hårdt på familien.

I 1999 blev klageren ansat som vejleder på G2 under et specielt forløb. Denne ansættelse varede til 2001. Dette er den eneste fastansættelse, hun har haft. Hun fik i denne periode konstateret for lavt stofskifte og begyndte at få behandling for dette. Siden 2001 har klageren arbejdet som redaktør på tidsskrift og medlemsblad, i de seneste år ulønnet, og desuden indimellem været kurator på udstillinger. I 2007 blev klageren udmeldt fra Y1 Universitet uden at have fået færdiggjort sit studie.

Klagerens mor blev alvorligt syg af kræft i 2010, og klageren måtte derfor meget ofte være hos hende i Y2, indtil hun døde i 2011.

I 1999 kontaktede klageren Finansstyrelsen og fik en aftale om at begynde at betale på studiegælden. Frem til 2009 betalte klageren løbende. Men i 2009 havde hun ikke længere råd og kunne ikke blive ved at låne i banken for at kunne betale på studiegælden. Hun måtte derfor lade gælden overgå til SKAT. Gælden var på det tidspunkt nedbragt til 302.665 kr. Klageren havde i løbet af 10 år betalt 539.019 kr., heraf en del med rentetilskud.

I flere år har klageren levet af sin mands indkomst, der er meget svingende. Han er kunstner og har aldrig haft fast indtægt.

Klageren er 60 år gammel, og udsigten til at hun får en indkomst, der vil gøre hende i stand til at betale gælden, er meget lille. Når klageren om nogle år får folkepension, vil den indkomst ikke være nok til, at hun får betalingsevne.

Klageren har aldrig færdiggjort sit studie og har ikke fået det økonomiske udbytte af studiegælden i form af et godt betalt job, som var formålet med at optage studielån.

I 10 år betalte klageren på studiegælden, selvom hun havde meget svært ved at finde pengene til det og i flere tilfælde måtte låne i banken for at kunne betale afdragene.

Der må derfor siges at være særlige sociale hensyn, der gør sig gældende i denne sag.

Formålet med inddrivelseslovens § 13, stk. 6, fremgår af Folketingets behandling af lovforslag L 20 i efteråret 2008, jf. bilag i Folketingets Skatteudvalg. Skatteministeren havde til brug for en teknisk gennemgang for skatteudvalget udarbejdet en præsentation, der er fremlagt som bilag 7 til L 20 i Folketingets Skatteudvalg.

I dette bilag gennemgår skatteministeren bl.a. den hidtidige eftergivelsesordning for studiegæld. Det fremgår bl.a.:

• "Eftergivelsesordningen for studiegæld går ud på, at den del af studiegælden, som låntager ikke kan tilbagebetale med passende ydelser i løbet af 15 år, kan eftergives.
• Låntager kan søge om eftergivelse 9 år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt
• Betingelsen for at få eftergivelse er, at låntager har betalt 15 % af den del af indkomsten, der overstiger et beregnet dagpengeniveau
• For 2008 udgør dette niveau 198.700 kr."

I forhold til den nye § 13, stk. 6, der blev indsat i loven med L 20, hvor de særlige regler for eftergivelse af studiegæld blev ophævet, anførte skatteministeren bl.a. følgende i bilag 7 om betingelserne for at få eftergivelse efter § 13, stk. 6:

• "Bestemmelsen er ny.
• Den eneste betingelse i forslaget er, at der skal foreligge særlige forhold.
• Bestemmelsen tænkes anvendt til eftergivelse i situationer, hvor der er særlige forhold, der taler for eftergivelse, men hvor eftergivelse ikke kan ske efter de generelle regler."

Og at betingelsen for eftergivelse efter § 13, stk. 6, bl.a. er: "Tilfælde, hvor det kan virke urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse af gæld."

Desuden fremgår det af bilag 7, at der efter § 13, stk. 6, ikke er krav til hverken egen eller husstandens indkomst og ingen krav til vurderingsmåden.

Når ministeren i bilag 7, der omhandler mulighederne for eftergivelse af studiegæld, gennemgår betingelserne for eftergivelse efter den nye § 13, stk. 6, så er det netop, fordi denne bestemmelse også skulle give mulighed for eftergivelse af studiegæld, for de der havde opfyldt betingelserne efter de tidligere gældende regler, hvor det ville være urimeligt, at de ikke kunne få eftergivet deres studiegæld.

I svar på spørgsmål 16 skriver skatteministeren bl.a.: " De særlige regler om eftergivelse af studiegæld er i visse tilfælde utilstrækkelige til at dække et reelt eftergivelsesbehov. Det råder vi bod på med udvidelsen af eftergivelsesreglerne i forslagets § 13, stk. 6. Samlet set er det vurderingen, at de harmoniserede regler er en forbedring af mulighederne for at få gæld eftergivet eller afskrevet."

Det fremgår af svar på spørgsmål 22, hvor skatteministeren gennemgår, hvor mange der stadig har statsgaranterede banklån, at skatteministeren ikke mener, at der er tilstrækkeligt mange, der har fået eftergivet deres studiegæld. Skatteministeren anfører derfor følgende: "Det er vurderingen, at den nye regel i forslagets § 13, stk. 6, i højere grad end de nuværende regler, vil kunne imødekomme det eftergivelsesbehov, der antages fortsat at være for det - set i forhold til det samlede antal studielåntagere - relativt begrænsede antal skyldnere, der har statsgaranterede studielån."

Og igen i svar på spørgsmål 30: "Det er derfor vurderingen, at der vil være flere, der får eftergivet studiegæld efter den nye regel i forslagets § 13, stk. 6, end efter de særlige regler om studiegæld, der foreslås ophævet."

Efter de regler, der var gældende for tilbagebetaling og eftergivelse af studiegæld indtil 2009, har klageren betalt mere end passende, og hun ville have kunnet opnå fuld eftergivelse af sin studiegæld i 2011, såfremt de særlige regler ikke var blevet ophævet den 1. januar 2009.

Det vil virke urimeligt at give klageren afslag på ansøgningen om eftergivelse af studiegælden. Dels fordi gælden er så gammel, og hun virkelig har forsøgt at betale og har betalt den oprindelige hovedstol adskillige gange. Og har opfyldt alle de til enhver tid gældende regler for tilbagebetaling og eftergivelse af studiegæld. Dels fordi hun stort set ikke har nogen indkomst og ikke har udsigt til at få det.

Det kan ikke have betydning for en mulig eftergivelse af klagerens studiegæld, at hun arbejder frivilligt, først og fremmest i redaktionen for tidsskriftet G1. Masser af mennesker i dette land arbejder frivilligt i idrætsforeninger, spejderklubber, interesseorganisation, kulturelt arbejde og meget mere. Det vil være helt urimeligt, hvis et frivilligt arbejde kan betyde, at man ikke kan få eftergivelse.

Ægtefællens lejlighed er købt af ham for penge, han vandt ved en retssag. Lejligheden er hans særeje, og klageren ville ved en skilsmisse kun få 70.000 kr. Dertil kommer, at ægtefællen ikke har mulighed for at optage lån i lejligheden, da han ikke har fast indkomst. Og da lejligheden rummer hans atelier, der er afgørende for hans arbejde som kunstner, kan han ikke sælge den og flytte til noget billigere.

I forbindelse med lovændringen om indførelse af § 13, stk. 6, blev det netop pointeret, at den bestemmelse også gav mulighed for, at en borger kunne få eftergivelse, selvom en ægtefælle/samlever havde formue. Det var også tilfældet i den tidligere særlige eftergivelsesordning for studiegæld.

Selv om klageren ikke behøver at betale på sin studiegæld, så længe hun er uden indkomst, så har det en meget stor psykisk indvirkning at have en gæld, som hun ved, at hun er ude af stand til at betale. Det vil derfor have stor betydning for klagerens sociale situation, såfremt hun får eftergivet sin studiegæld.

Studiegælden er ikke opstået på grund af økonomisk letsindighed eller lignende, men fordi klageren ligesom mange andre studerende fulgte politikernes opfordring til at finansiere studiet på den måde. Politikerne har for længst erkendt, at det var en fejl, og indførte derfor også en særlig eftergivelsesordning for studiegæld.

Formålet med lovændringen, der afskaffede den særlige eftergivelsesordning for studiegæld og indførte § 13, stk. 6, var ikke at gøre det sværere at få eftergivet sin studiegæld, men tværtimod at gøre det lettere.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Reglerne om eftergivelse af offentlig gæld fremgår af § 13 i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven).

Det er ikke bestridt, at klageren ikke opfylder betingelserne for at opnå eftergivelse efter reglerne i inddrivelseslovens § 13, stk. 1-4.

Efter § 13, stk. 6, kan eftergivelse i øvrigt ske, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Af forarbejderne til § 13, stk. 6, fremgår bl.a., at særlige forhold - udover myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende situationer - f.eks. også kan være situationer, hvor det, selv om der ikke foreligger økonomisk trang, på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholde skyldforholdet. Derudover vil der kunne være særlige forhold, der kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, når gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation. Det kan f.eks. være situationer, hvor det vurderes, at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Af skatteministerens besvarelse af spørgsmål 16 i forbindelse med tilblivelsen af inddrivelsesloven fremgår følgende:

"Konsekvenserne af lovforslaget for personer med statsgaranterede banklån er, at de ikke længere vil kunne få tilskud til tilbagebetalingen af deres studiegæld eller eftergivelse efter særlige eftergivelsesregler. For personer med statslån vil det betyde, at de ikke vil kunne få statslånene eftergivet efter særlige regler for studiegæld. Både personer med statsgaranterede studielån og personer med statslån vil imidlertid kunne søge eftergivelse efter de generelle regler om eftergivelse, ligesom der er mulighed for, at studiegæld kan afskrives efter forslagets regler herom.

Med forslaget sker der en udvidelse af de nuværende generelle regler om eftergivelse. Der bliver således mulighed for eftergivelse, når særlige forhold taler for det."

Af skatteministerens besvarelse af spørgsmål 26 fremgår:

"Afgørelser efter § 13, stk. 6 vil altid bero på en konkret vurdering af forholdene i sagen. Det vil normalt ikke i sig selv være et socialt forhold eller andet forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, at skyldner og/eller dennes ægtefælle/samlever ikke har fast fuldtidsarbejde eller ikke er pensioneret, er sæsonarbejdere, forskere eller kunstnere og ikke er i en stabil situation. Omvendt vil det ikke være en hindring for eftergivelse, at skyldners og/eller dennes ægtefælles/samlevers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Ved eftergivelse efter de generelle regler i forslagets § 13, stk. 1-5, er udgangspunktet, at det er husstandens indkomstforhold, der lægges vægt på ved afgørelse af en ansøgning om eftergivelse. Dette princip kan fraviges i tilfælde, hvor der er tale om gæld, der i al væsentlighed er pådraget før samlivet er påbegyndt. Hvis ægtefællen/samleveren intet har med gældens opståen at gøre, vil der normalt heller ikke ved afgørelser efter § 13, stk. 6 blive lagt vægt på ægtefællens/samleverens indtægtsforhold."

Efter en samlet vurdering af klagerens forhold må det efter konkret vurdering anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger sådanne særlige forhold, der kan begrunde eftergivelse af klagerens studiegæld.

Der er henset til især det forhold, at klageren tidligere har afdraget et betydeligt beløb, der oversteg den oprindelige hovedstol på studiegælden, samt til det forklarede om gældens opståen og om hendes indtjeningsforhold både tidligere, aktuelt og fremtidigt.

SKATs afgørelse ændres derfor, således at anmodningen om eftergivelse af studiegæld imødekommes helt.