Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om opgaver efter integrationsloven i jobcentrene

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1448 af 16/12 2013.

I medfør af § 13, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.731 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr. 895 af 4. juli 2013, fastsættes:

§ 1. Kommunalbestyrelsen varetager følgende opgaver i jobcenteret for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven:

1) Opgaver efter integrationslovens kapitel 4 vedrørende integrationsprogrammet, jf. dog stk. 2, og opgaver efter integrationslovens § 4 a vedrørende introduktionsforløbet.

2) Bistand i forbindelse med udlændingens tilmelding som arbejdssøgende og bistand til udlændingens arbejdssøgning, når udlændingen ansøger om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 1-3 og 5.

3) Indkaldelse til individuel samtale og iværksættelse af opfølgende indsats efter samtalen efter integrationslovens § 27, stk. 1 og 2, som følge af oplysninger, som kommunalbestyrelsen har modtaget på baggrund af en offentlig kontrolaktion.

4) Igangsættelse og gennemførelse af systematiske henvisningsforløb efter integrationslovens § 27 a.

5) Initiativer efter integrationslovens § 27 b.

Stk. 2. Jobcenteret træffer ikke afgørelsen om, hvorvidt en mindreårig uledsaget flygtning med opholdstilladelse skal tilbydes et integrationsprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 7. Tilbydes en mindreårig uledsaget flygtning et integrationsprogram, varetager jobcenteret de opgaver vedrørende integrationsprogrammet, som følger af integrationslovens kapitel 4.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 881 af 26. juni 2010 om opgaver efter integrationsloven i jobcentrene.

Til toppen