Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om beregning af boligens bruttoetageareal efter boligstøtteloven

Social-, Børne- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 136 af 11/2 2013, ændret ved:

bekendtgørelse nr. 1311 af 22/11 2013.

I medfør af § 77 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 18. januar 2013, fastsættes:

§ 1. Boligens bruttoetageareal opgøres efter regler fastsat efter lov om bygnings- og boligregistrering.

Stk. 2. Opgørelsen af bruttoetagearealet efter stk. 1 gælder med følgende undtagelser:

1) For boliger uden selvstændig adgang, hvis areal ikke er registreret som en selvstændig enhed i Bygnings- og Boligregistret (BBR), men som en del af en selvstændig enhed, udgøres boligens bruttoetageareal af det faktiske areal beregnet efter regler fastsat efter lov om bygnings- og boligregistrering.

2) Arealet af supplementsrum, der hører til en bolig, men er beliggende adskilt herfra, medregnes til boligens bruttoetageareal. Dette gælder f.eks. arealet af rum til beboelsesformål beliggende på andre etager med selvstændig adgang med tilknyttet adresse.

Stk. 3. Bruttoetagearealet efter stk. 1 opgøres uden medregning af arealforøgelse som følge af udvendig efterisolering, som opgjort i BBR.

§ 2. Hvis ansøgeren kan godtgøre, at en anden konkret bolig i samme ejendom har helt tilsvarende planudformning og brugsværdi, herunder helt samme indretning og antal værelser, men et lavere bruttoetageareal opgjort efter § 1 end den bolig, som ansøgeren bebor, opgøres boligens bruttoetageareal som følger:

Stk. 2. Bruttoetagearealet for boligstøtteansøgerens bolig opgøres som det areal, der er opgjort for den helt tilsvarende bolig i ejendommen. Dette sker i tilfælde, hvor boligens bruttoetageareal opgjort efter § 1 medfører, at boligudgiften som følge af lovens § 12 og § 13 skal nedsættes ved beregningen.

Stk. 3. Opgørelse af boligens bruttoetageareal efter stk. 2 sker med virkning fra den første i måneden efter, at ansøgeren har anmodet herom.

Stk. 4. Til kontrol af ansøgerens oplysninger kan Udbetaling Danmark indhente attestation fra ejendommens ejer om de konkrete boligers planudformning og brugsværdi, jf. stk. 1 og lovens § 41, stk. 4.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2013.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1012 af 11. december 2002 om beregning af boligens bruttoetageareal efter boligstøtteloven.

Til toppen

Noter

§ 1 ændret 1/12 2013 ved bek. nr. 1311 af 22/11 2013.

Til toppen