Bekendtgørelse om børnehuse

I medfør af § 84 i lov om retssikkerhed om administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 8. august 2013, og § 50 a, stk. 2, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013, fastsættes:

Opgaver og personale

§ 1. Børnehuse efter servicelovens § 50 a, skal bidrage til den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb, og hvor det er relevant for kommunen at inddrage sygehusvæsenet eller politiet. Det er således fortsat kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sager, hvor børnehusene benyttes.

Stk. 2. Børnehusene skal have et fast personale, der er kvalificeret til at varetage sager om overgreb mod børn og unge. Herudover kan børnehusene, efter behov i konkrete sager, inddrage og samarbejde med relevante myndigheder og fagfolk, herunder eksempelvis politi, retsmedicinske institutter og sygehusafdelinger, der varetager højt specialiserede funktioner i forbindelse med overgreb mod børn.

Stk. 3. I børnehusene samles de relevante myndigheder fysisk. Målet er at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn og den enkelte unge.

§ 2. Børnehusene skal yde rådgivning og vejledning til kommunen i relevante sager, jf. § 1. I sager, hvor kommunen er i tvivl om, hvorvidt sagen er relevant for børnehusene, jf. § 1, skal børnehusene yde rådgivning og vejledning med henblik på en afklaring heraf.

Stk. 2. Børnehusene, herunder eventuelle satellitter, skal bistå myndighedssagsbehandleren fra barnets eller den unges handlekommune med at vurdere, undersøge og udrede barnets eller den unges behov for støtte, herunder behov for en sundhedsfaglig indsats og en eventuel sundhedsfaglig viderevisitation, som følge af det eller de overgreb, der er viden eller mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for. Børnehusene skal endvidere koordinere forløbet for disse undersøgelser m.v., så det sker så skånsomt som muligt for barnet eller den unge.

Stk. 3. Børnehusene skal tilbyde krisestøtte og psykologsamtale til barnet eller den unge samt en eller flere af de nærmeste omsorgspersoner i sager, hvor børnehuspersonalet vurderer, at det er relevant.

Stk. 4. Børnehusene, herunder eventuelle satellitter, skal anvendes til videoafhøring af barnet eller den unge i sager, hvor politiet vurderer, at det er relevant.

§ 3. Børnehusene, eller repræsentanter herfor, skal være telefonisk tilgængelige døgnet rundt, således at det i akutte sager er muligt for myndighedssagsbehandleren i barnets eller den unges handlekommune at få rådgivning om, hvilke udredninger, undersøgelser m.v., der er nødvendige at foretage akut, samt få bistand til at kontakte relevante myndigheder med henblik på, at disse myndigheder igangsætter akutte undersøgelser. Rådgivning, vejledning og koordination i sager, der ikke er akutte, sker i børnehusenes normale åbningstid.

Indretning

§ 4. Børnehusene, herunder eventuelle satellitter, skal være indrettet, således at de kan anvendes til de oplistede opgaver i §§ 1-2, herunder så det er muligt at foretage videoafhøringen, der lever op de krav, der er fastsat af Rigsadvokaten, jf. Rigsadvokatens meddelelse af 22. februar 2007 om behandling af sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager. Videoafhøringslokalerne skal sikres efter Rigspolitiets anvisninger.

Stk. 2. Børnehusene, herunder eventuelle satellitter, skal være børnevenligt indrettede, således at barnet eller den unge oplever omgivelserne som så trygge som muligt.

Finansiering

§ 5. Driftskommunen for hvert børnehus fastsætter det samlede driftsbudget herfor.

Stk. 2. Kommunerne i hver region betaler for driften af regionens børnehus samt eventuelt tilhørende satellit. Betalingen sker både via objektiv finansiering, jf. stk. 3, og via et fast beløb for hvert barn eller hver ung fra kommunen, som gennemgår et forløb i børnehuset, jf. stk. 4.

Stk. 3. 60 procent af børnehusenes driftsomkostninger finansieres via objektiv betaling fra kommunerne i regionen. Hver kommunes andel af den objektive finansiering af den løbende drift fastsættes på baggrund af kommunens andel af regionens 0-17-årige børn og unge pr. 1. januar i året før.

Stk. 4. 40 procent af driftsomkostninger finansieres via betaling pr. forløb fra barnets eller den unges handlekommune.

Stk. 5. Eventuelt overskud og underskud i børnehusene efterreguleres ved indregning i budgettet for børnehusene senest 2 år efter, at underskuddet eller overskuddet er opstået.

Stk. 6. Finansieringen af eventuelle køb af relaterede ydelser sker ved særskilt afregning mellem driftskommunen og køber. Køber skal betale de faktiske omkostninger forbundet med ydelserne.

§ 6. Børnehusene kan i 2013, 2014 og 2015 indregne udgifter til etablering af børnehusene og tilhørende satellitter afholdt inden og efter lovens ikrafttræden i de objektive finansieringsandele, jf. § 5, stk. 3.

Samarbejde

§ 7. Hvert børnehus skal indgå faste, formaliserede samarbejdsaftaler med samtlige kommuner og politikredse i regionen, samt et retsmedicinsk institut og en sygehusafdeling, der varetager højt specialisede funktioner i forbindelse med overgreb mod børn. Dette skal sikre, at der er klare retningslinjer for sagsgange, brug af de rette fagfolk, samt at der i det enkelte børnehus opretholdes et højt fagligt niveau. Aftalerne skal endvidere understøtte en ensartethed i børnehusenes arbejde på landsplan.

§ 8. Alle fem børnehuse skal indgå i et samlet netværk, hvor der løbende udveksles erfaringer m.v. med henblik på at sikre et højt fagligt niveau på landsplan.

Dataregistrering og indberetning

§ 9. Børnehusene skal registrere centrale oplysninger om de børn og unge, der gennemgår forløb hos dem, og indberette disse oplysninger til Socialstyrelsen til statistisk brug. Socialstyrelsen fastsætter indberetningens form og præcise indhold.

Ikrafttræden

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. oktober 2013.