Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Arbejdsmarked & uddannelse

Vejledning til jobcentre om arbejdsløshedsforsikring ifølge artikel 65 og 65a i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af sociale sikringsordninger

Fastholdelses- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9298 af 28/6 2012.

Indledning

Vejledningen handler om jobcentrenes administration af grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der søger arbejde i Danmark i relation til arbejdsløshedsforsikring ifølge artikel 65 og ledige selvstændig erhvervsdrivende grænsearbejdere ifølge artikel 65a i EF-forordning nr. 883/04 og de relaterede artikler i gennemførelsesforordning nr. 987/09.

Vejledningen er udarbejdet af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, der kan kontaktes for yderligere oplysninger eller spørgsmål.

Vejledningen erstatter vejledning nr. 9084 af 1. marts 2012 til jobcentre om arbejdsløshedsforsikring ifølge artikel 65 i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af sociale sikringsordninger

Vejledningen findes på www.retsinformation.dk og http://jobcenter.workindenmark.dk.

Til toppen

Fakta om forordningerne

Der blev i 2004 vedtaget en ny forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger - EF-forordning nr. 883/04. Den anvendes sammen med EF-forordning nr. 987/09 (gennemførelsesforordningen). Artiklerne i denne vejledning henviser til EF-forordning nr. 883/04.

EF-forordning nr. 883/04 indeholder en række fælles bestemmelser om generelle principper, og om hvilket lands lovgivning der skal bruges, når f.eks. en person arbejder i et land og bor i et andet. Disse regler gælder for alle typer af ydelser, der er omfattet af forordningen. Desuden er der en række specifikke regler, der knytter sig til de enkelte ydelsestyper, herunder arbejdsløshedsforsikring.

Gennemførelsesforordningen indeholder først og fremmest regler om den praktiske, administrative gennemførelse af reglerne i EF-forordning nr. 883/04. Det gælder blandt andet, hvordan man indgiver og behandler ansøgninger om arbejdsløshedsydelser samt hvordan landenes myndigheder skal kommunikere indbyrdes.

EF-forordning nr. 883/04 er offentliggjort i EU-Tidende af 7. juni 2004 og findes på:

http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:200:0001:0049:DA:PDF

EF-forordning nr. 987/09 er offentliggjort i EU-Tidende af 30. oktober 2009 og kan findes på:

http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:284:0001:0042:DA:PDF

EF-forordning nr. 988/2009 er offentliggjort i EU-Tidende af 30. oktober 2009 og findes på:

http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:284:0001:0887:DA:PDF

EF-forordning nr. 465/2012 er offentliggjort i EU-Tidende af 8. juni 2012 og findes på:

http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2012:149:0004:0010:DA:PDF

Til toppen

Artikel 65 - Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere

Grænsearbejder

1. En grænsearbejder er en person, der bor i ét land (fx Sverige) og arbejder i et andet land (fx Danmark), og som vender hjem til bopælen mindst en gang om ugen. Ved fuld ledighed får en grænsearbejder dagpenge i bopælslandet og skal stille sig til rådighed dér.

2. En helt ledig grænsearbejder kan som et supplerende skridt vælge at stille sig til rådighed i det seneste arbejdsland, men det er fortsat bopælslandet, der skal udbetale dagpenge.

3. Hvis det seneste arbejdsland er Danmark, og en helt ledig grænsearbejder vælger at lade sig frivilligt registrere i et dansk jobcenter, sker det i form af oprettelse af et CV på Jobnet. Jobcentret skal hverken iværksætte sanktioner eller yde en aktiv indsats over for pågældende.

4. Hvis den ledige er frivilligt registreret i det danske jobcenter, kan myndigheden i bopælslandet anmode jobcentret om information om den lediges jobsøgningsaktiviteter i Danmark. Anmodningen sker på dokument SED U018. . Det vil give myndigheden i bopælslandet mulighed for at vurdere, om den jobsøgende står til rådighed i henhold til deres egne regler i bopælslandet.

5. Efter anmodning fra bopælslandet skal det danske jobcenter sende svar til bopælslandets jobcenter på dokument SED U019 om, at personen har oprettet et CV på Jobnet.

Til toppen

Anden arbejdstager end grænsearbejder

1. En anden arbejdstager end en grænsearbejder er en person, der bor i ét land (fx Sverige) og arbejder i et andet (fx Danmark), og som vender hjem til bopælen sjældnere end en gang om ugen.

2. En anden arbejdstager end en grænsearbejder, som ved ledighed ikke vender hjem til bopælslandet, skal have udbetalt dagpenge fra seneste arbejdsland.

3. Hvis det seneste arbejdsland er Danmark skal den ledige anden arbejdstager end en grænsearbejder modtage dagpenge fra den danske a-kasse, som han er medlem af og stå til rådighed efter danske regler. Det indbefatter tilmelding som jobsøgende i et jobcenter, oprettelse af CV på Jobnet samt ugentlig bekræftelse mv. Jobcenteret skal være i den kommune, hvor den pågældendes seneste arbejdsgiver har sit hjemsted.

4. Hvis pågældende vender tilbage til bopælslandet, modtager han dagpenge dér og efter dette lands regler.

Til toppen

Delvis eller periodisk ledighed grænsearbejder og anden arbejdstager end grænsearbejder

1. Hvis en grænsearbejder eller en anden arbejdstager end grænsearbejder bliver delvist eller periodisk ledig skal vedkommende have udbetalt dagpenge i sit seneste arbejdsland.

2. Hvis det seneste arbejdsland er Danmark skal den ledige anden arbejdstager end en grænsearbejder modtage dagpenge fra den danske a-kasse, som han er medlem af og stå til rådighed efter danske regler. Det indbefatter tilmelding som jobsøgende i et jobcenter, oprettelse af CV på Jobnet samt ugentlig bekræftelse mv. Jobcenteret skal være i den kommune, hvor den pågældendes seneste arbejdsgiver har sit hjemsted.

Til toppen

Artikel 65a – Helt ledige selvstændige erhvervsdrivende grænsearbejdere

1. En helt ledig selvstændig erhvervsdrivende grænsearbejder, som bor i en anden medlemsstat end Danmark, hvor der ikke findes et arbejdsløshedsforsikringssystem for selvstændige, kan modtage dagpenge fra Danmark. Det er en forudsætning for udbetaling af dagpenge, at den ledige er medlem af en dansk a-kasse.

2. Den ledige skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked på samme vilkår som andre i Danmark og følge de danske regler om aktiv beskæftigelse. Den eneste undtagelse er bopælskravet, hvor pågældende er undtaget som følge af forordningen. Rådigheden indbefatter bl.a. tilmelding som jobsøgende i et jobcenter, oprettelse af CV på Jobnet samt ugentlig bekræftelse mv. Jobcenteret skal være i den kommune, hvor den pågældendes seneste arbejdsgiver har sit hjemsted.

3. I Bilag 3 er der en oversigt over hvilke EØS-lande, der har et arbejdsløshedsforsikringssystem for selvstændige erhvervsdrivende. Da Bilag 3 ikke opdateres løbende og automatisk er det vigtigt, at jobcentret i hver enkelt sag indhenter dokumentation for, at den anden medlemsstat ikke har et arbejdsløshedsforsikringssystem for selvstændige.

4. Den ledige kan som et supplerende skridt vælge at stille sig til rådighed for arbejdsformidlingen i bopælslandet.

5. Hvis den ledige ikke ønsker at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, hvor pågældende senest har udøvet sin selvstændige virksomhed, kan den ledige tage arbejdsløshedsydelser med fra Danmark i op til 3 måneder, inden for rammerne af artikel 64.

Til toppen

Udveksling af dokumenter mellem myndigheder

I forbindelse med jobcentrenes administration af grænsearbejdere, der frivilligt registreres ved oprettelse af CV i Jobnet og ledige selvstændig erhvervsdrivende grænsearbejdere uden et arbejdsløshedsforsikringssystem for selvstændig erhvervsdrivende i bopælslandet, skal jobcentrene udveksle information med myndigheder i grænsearbejderens bopælsland.

En vigtig del af forordning 883/04 er reglerne om EESSI - elektronisk udveksling af informationer mellem medlemslandene. Efter maj 2014 skal alle nødvendige informationer udveksles elektronisk mellem medlemslandene.

På det punkt er tiden frem til maj 2014 en overgangsperiode, hvor udvekslingen af informationer foregår på papir.

Indtil EESSI-systemet fungerer i alle lande, opfordres alle institutioner til at være fleksible og finde pragmatiske løsninger, når de sender og modtager dokumenter. I denne overgangsperiode skal man benytte papir-SED’er og sende dem med almindelig post mellem institutionerne. Og SED’erne skal kun udfyldes med de oplysninger, jobcenteret har tilgængelige.

Jobcentrene skal benytte sig af den såkaldte Master Directory, som indeholder ID-koder samt navne og adresser på de udenlandske myndigheder, der skal udveksles informationer med.

Master Directory kataloget findes på engelsk på:

http://ec.europa.eu/employment_social/social-security-directory/welcome.seam?langId=dan

Til toppen

Yderligere information om de sociale sikringsordninger i EU

Kommissionen har lavet en animationsvideo om at flytte inden for Europa med fokus på hvilket land, der er ansvarlig for borgerens sociale sikringer. Informationsvideoen hedder ”Moving within Europe – Which country is responsible for your social security rights? ”. Videoen findes på engelsk og en række andre store sprog. Den findes ikke på dansk.

Linket til videoen findes her:

http://ec.europa.eu/avservices/video/videoplayer.cfm?ref=I071514&sitelang=en

Kommissionen har også udarbejdet en landeguide om de forskellige landes sociale sikringsordninger. Guiden findes på alle sprog og indeholder alt fra arbejdsløshedsforsikring til pension.

Linket til landeguiden findes her:

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=858

Til toppen

Bilag 1 – Oversigt over Strukturerede Elektroniske Dokumenter (SED’er)

SED

Indhold

Artikel

i

883/04

Artikel

i gennem

førelses-forordning

Tilsvarende E-blanket

Beskrivelse af betydning og formål

Evt. bemærkninger til SED

U018

Anmodning om information om den arbejdssøgendes jobsøgningsaktiviteter

65

stk. 2 og 3

56

-

Bopælslandet anmoder det danske jobcenter om information om den arbejdssøgendes jobsøgningsaktiviteter i Danmark i en given periode

Ang. grænsearbejdere og anden arbejdstagere end grænsearbejdere

U019

Svar på anmodning om den arbejdssøgendes jobsøgningsaktiviteter

65

stk. 2 og 3

56

-

Det danske jobcenter informerer bopælslandet om den arbejdssøgendes jobsøgningsaktiviteter

Angiv jobsøgningsaktiviteter i en given periode

Til toppen

Bilag 2 – Geografisk anvendelsesområde

EU/EØS- området omfatter følgende lande i Europa og oversøiske områder:

Følgende stater/oversøiske territorier er ikke EU/EØS- lande:

Azorerne (Portugal)

Balearerne (Mallorca, Ibiza)(Spanien)

Belgien

Bulgarien

Ceuta (Spanien)

Cypern (græsk del)

Danmark

De Kanariske Øer (Spanien)

Estland

Finland

Frankrig

Gibraltar (Storbritannien)

Grækenland

Guadeloupe (Frankrig)

Guyana (Frankrig)

Hebriderne (Storbritannien)

Irland

Isle of Wight (Storbritannien)

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Madeira (Portugal)

Malta

Martinique (Frankrig)

Nederlandene

Polen

Portugal

Reunion (Frankrig)

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Storbritannien og Nordirland

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

Ålandsøerne (Finland)

Norge

Island

Liechtenstein

Schweiz

Alderney (Storbritannien)

Andorra

Anguilla (Storbritannien)

Arktiske territorier (Frankrig)

Aruba (Nederlandene)

Cayman Islands (Storbritannien)

Cypern (tyrkisk del)

De britiske antarktiske territorier (Storbritannien)

De Nederlandske Antiller (Nederlandene)

Det britiske territorium i det Indiske Ocean (Storbritannien)

Falkland øerne (Storbritannien)

Fransk Polynesien (Frankrig)

Færøerne (Danmark)

Grønland (Danmark)

Guernsey (Storbritannien)

Isle of Man (Storbritannien)

Jersey (Storbritannien)

Jomfruøerne (Storbritannien)

Mayotte, Saint Pierre

Miquelon (Frankrig)

Montserrat (Storbritannien)

Ny Caledonien (Frankrig)

Pitcairn (Storbritannien)

Sandwich øerne (Storbritannien)

Sct. Helena (Storbritannien)

South Georgia (Storbritannien)

Turks & Caico Island (Storbritannien)

Vatikanet

Wallis & Futuna øerne (Frankrig)

Til toppen

Bilag 3 – Oversigt over hvilke EU/EØS- medlemsstater, der har en obligatorisk eller frivillig arbejdsløshedsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Arbejdsløshedsforsikring for selvstændig erhvervsdrivende

Østrig

ja

Belgien

?

Bulgarien

?

Cypern

nej

Tjekkiet

ja

Danmark

ja

Estland

nej

Finland

ja

Frankrig

nej

Tyskland

ja

Grækenland

nej

Ungarn

ja

Irland

nej

Italien

nej

Letland

nej

Litauen

nej

Luxembourg

ja

Malta

nej

Nederlandene

nej

Polen

ja

Portugal

nej

Rumænien

ja

Slovenien

ja

Spanien

?

Sverige

ja

Storbritannien

ja

Norge

nej

Island

ja

Liechtenstein

?

Schweiz

?

Til toppen