Skrivelse om Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledende udtalelse om forholdet mellem lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forældelse af fordringer

Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse nr. 9316 af 17/7 2012.

Hovedstolen

Efter § 2, stk. 1, i forældelsesloven regnes forældelsesfristen fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt (kravets forfaldsdag).

Efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er forældelsesfristen 3 år, med mindre andet følger af andre bestemmelser. Af § 3, stk. 2, fremgår, at var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

Dermed vil forældelsesfristen i forhold til fordringer som følge af fejludbetalinger i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som udgangspunkt løbe fra tidspunktet for fejludbetalingen. Men fristen kan være suspenderet, indtil a-kassen fik eller burde have fået kendskab til fejludbetalingen. Det vil typisk være »konstateringstidspunktet«. Det skal nævnes, at den praksis vedr. suspension, der har dannet sig efter 1908-loven (den tidligere lov om forældelse af visse fordringer), også finder anvendelse i forhold til bestemmelsen i den nye forældelseslov. Det fremgår af lovbemærkningerne.

Renter fra udbetalingstidspunktet til konstateringstidspunktet

Der påløber renter1) af en fejludbetaling fra udbetalingstidspunktet, jf. § 86, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og forældelsesfristen for renter er 3 år ligesom hovedstolen. Men også i forhold til renterne suspenderes forældelsesfristen indtil a-kassen fik eller burde have fået kendskab til fejludbetalingen, jf. § 3, stk. 2, i forældelsesloven. Det betyder, at der på »konstateringstidspunktet«, jf. ovenfor, kan være både en hovedstol og påløbne renter som samlet krav.

Renter fra konstateringstidspunktet

Der påløber også renter af hovedstolen fra »konstateringstidspunktet«, men der påløber ikke renter af renter. Renter fra konstateringstidspunktet tilskrives løbende, og også her er forældelsesfristen 3 år. Men hvis hovedstolen forældes, omfatter forældelsen også alle påløbne renter uden hensyn til, om kravet på renter selvstændigt bedømt ville være forældet efter § 3, stk.1, i forældelsesloven.

Efter forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, er forældelsesfristen 10 år, når fordringens eksistens og størrelse er erkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Begrebet »anden bindende afgørelse« forekommer også i forhold til forældelseslovens § 16, stk. 1, hvorefter forældelsen afbrydes, når der foretages retslige skridt med henblik på at erhverve dom, …. . eller anden bindende afgørelse.

Det har givet anledning til henvendelser fra a-kasser om, hvornår der kan være tale om »anden bindende afgørelse«.

Hertil er svaret, at hverken en afgørelse fra en a-kasse, Arbejdsskadestyrelsen/ Arbejdsmarkedsstyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er en »anden bindende afgørelse« efter forældelsesloven. Det skyldes, at disse afgørelser - ud over det administrative klagesystem - kan prøves ved domstolene. Afgørelser i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er dermed ikke omfattet af § 5, stk. 1, nr. 3, og § 16, stk. 1, i forældelsesloven. Krav ifølge afgørelserne er derfor omfattet af den almindelige 3 års forældelsesfrist i forældelseslovens § 3.

Af § 21, stk. 2, i forældelsesloven fremgår, at er en sag inden forældelsesfristens udløb indbragt for en administrativ myndighed, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at myndigheden har truffet afgørelse.

En a-kasse er ikke en administrativ myndighed i forældelseslovens forstand. Derfor er indbringelsen af en sag for en a-kasse ikke omfattet af den foreløbige afbrydelse i forældelseslovens § 21, stk. 2.

Derimod sker der en foreløbig afbrydelse af forældelsen efter forældelseslovens § 21, stk. 2, når en sag indbringes for Arbejdsskadestyrelsen/Arbejdsmarkedsstyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Efter reglerne skal en a-kasse anmelde et medlem til politiet for overtrædelse af straffeloven, når et tilbagebetalingsbeløb, der skyldes svig, er større end 25 gange den maksimale dagpengesats. Anmeldelse skal videre ske, hvis en forseelse er sket ved komplot, dokumentfalsk eller hvis medlemmet skal slettes for svig. Det fremgår af § 8 i bekendtgørelse nr. 692 af 23. juni 2011 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Hvis politianmeldelsen fører til, at der rejses tiltale, vil tilbagebetalingsbeløbet kunne tages med under straffesagen. Et sådant krav sidestilles dermed med » erstatning eller godtgørelse til den forurettede« i medfør af § 13 i forældelsesloven, således at det kan inddrages under en straffesag, selvom kravet er forældet. Et forældet krav kan derfor så at sige »live op igen«.

Hvis retten accepterer, at kravet tages med i forbindelse med en straffesag, og tiltalte findes skyldig, vil situationen være omfattet af § 13, 1. punktum i forældelsesloven. Hvis det forældede krav i forbindelse med straffesagen i stedet af retten henskydes til et særskilt søgsmål, vil det være omfattet af § 13, 2. punktum. A-kassen skal her anlægge sag inden et år efter, at tiltalte er fundet skyldig. I givet fald vil kravet også her »live op igen«.

Når der bliver indgået frivilligt forlig om afviklingen af gælden, skal a-kassen opgøre påløbne renter til datoen for forligets indgåelse, og beløbet skal fremgå af forliget. Dermed er også rentebeløbet omfattet af den 10 årige forældelse, jf. § 5, stk. 1, nr. 3 i forældelsesloven. Renter, der påløber herefter, er dog omfattet af den 3 årige forældelse, jf. forældelseslovens § 5, stk. 2.

Uretmæssigt indbetalt medlems- og efterlønsbidrag

Det sker, at et medlem i en periode har været medlem af en a-kasse og siden viser det sig, at medlemmet ikke havde ret til at være medlem af a-kassen. Medlemmet havde derfor ikke ret til at indbetale medlems- og efterlønsbidrag.

A-kassen skal betale medlems- og efterlønsbidraget, bortset fra administrationsbidraget, tilbage til medlemmet i de tilfælde, der er beskrevet i § 15 i bekendtgørelse nr. 113 af 27. februar 2008 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse med senere ændringer. A-kassen skal ved tilbagebetalingen tage stilling til, om kravet eller en del af kravet er forældet, jf. § 3 i forældelsesloven.

A-kassens krav på refusion fra staten for tilbagebetalt medlems- og efterlønsbidrag forældes efter § 3 i forældelsesloven.

Retmæssigt indbetalt efterlønsbidrag

Et medlem, der retmæssigt har betalt efterlønsbidrag, har efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 77 a, stk. 1 – 4 og medlemsbidragsbekendtgørelsens §§ 16 – 23 ret til at få efterlønsbidraget tilbage ved enten at få bidraget overført til en pensionsordning eller får bidraget udbetalt kontant. Forældelsesspørgsmålet er i disse situationer ikke aktuelt, idet medlemmet i kraft af loven på et hvilket som helst tidspunkt har mulighed for at rejse kravet.

Skattefri præmie

Krav på udbetaling af skattefri præmie er omfattet af forældelseslovens regler.

Forholdet mellem a-kassen og medlemmet

Ved forældelsen mister fordringshaveren sin ret til at kræve opfyldelse. Det fremgår af § 23, stk. 1, i forældelsesloven. Samtidig fremgår, at når hovedfordringen forældes, bortfalder også kravet på renter, jf. § 23, stk. 2.

At et krav er forældet indebærer derfor, at a-kassen hverken har ret eller pligt til at udbetale den pågældende ydelse til medlemmet eller tilbagebetale medlems- og efterlønsbidrag, der er indbetalt uretmæssigt.

Hvis et krav er forældet, mister a-kassen også retten til at kræve medlemmets gæld til a-kassen indfriet.

Forholdet mellem staten og a-kassen om ret til refusion

Hvis a-kassen udbetaler en ydelse eller et medlems- eller efterlønsbidrag, der er forældet, vil a-kassen ikke have krav på refusion fra statskassen for det udbetalte beløb.

Videre mister a-kassen retten til refusion fra statskassen, hvis den har forsømt sin pligt til at opkræve, ikke har overholdt sin oplysningspligt i henhold til § 12, stk. 2, eller ikke har sendt misligholdte statskrav til RIM. Det fremgår af § 17 i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. oktober 2009 om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.

Når a-kassen skal oversende et statskrav til Restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM), skal a-kassen hver gang tage stilling til, om kravet og renter er forældet. På skemaet til RIM skal a-kassen kun oplyse om statskrav og renter, der ikke er forældet på oversendelsestidspunktet.

Når statskravet oversendes til RIM skal renter opgøres frem til kravets forfaldsdag. De renter, der løber på hovedstolen efter kravets forfaldsdag, vil blive tilskrevet af RIM.

A-kassen skal på skemaet oplyse den korrekte forfaldsdato, som er den dato a-kassen kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. afsnit 1. Opmærksomheden henledes på, at en efterfølgende rykker for manglende betaling, ikke udskyder kravets forfaldsdato. Er der efter forfaldsdatoen sket forældelsesafbrydende skridt, skal denne/disse datoer også oplyses.

A-kassen skal være opmærksom på, at de fastlagte inddrivelsesprocedurer hos RIM betyder, at der kan gå op til 6 måneder fra kravet modtages hos RIM, til der kan foretages de forældelsesafbrydende skridt. Det er derfor vigtigt, at a-kassen følger reglerne om opkrævning og oversender kravet til RIM, når det står klart, at skyldneren ikke medvirker til afvikling af gælden, jf. bekendtgørelse nr. 1026 af 30. oktober 2009 om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.

1) Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet på opgørelsestidspunktet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47 i arbejdsløshedsforsikringsloven.