Skrivelse med orientering om lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte)

Folketinget har den 22. maj 2012 vedtaget lovforslag L 141 om lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte).

Med virkning fra 1. juli 2012 sker der dermed en række ændringer i serviceloven:

1) Muligheden for videregivelse af oplysninger til og behandling af oplysninger af den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) uden samtykke tydeliggøres.

2) Der skabes yderligere mulighed for at få adgang til en families hjem uden retskendelse.

3) SSD-samarbejdet som led i den tidligere og forebyggende indsats udvides.

4) Visse tidligere anbragte får ret til en kontaktperson efter det fyldt 18. år.

5) Fokus for handleplaner for unge på 16 år og derover tydeliggøres.

6) Indholdet af de mellemkommunale underretninger kvalificeres.

7) Der indføres underretningspligt, når udsatte familier med børn flytter fra Danmark til Grønland.

1. Videregivelse af oplysninger til og behandling af oplysninger af den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) uden samtykke

Med lovændringen tydeliggøres de eksisterende muligheder for, at kommunerne kan anvende specialiseret rådgivning og udredning fra den nationale specialrådgivningsorganisation, VISO, og for at VISO kan behandle disse oplysninger, uden forældrenes samtykke.

Kommunalbestyrelsen skal uanset adgangen til at videregive oplysninger uden samtykke forsøge at få samtykke til at videregive oplysningerne.

2. Adgang til hjemmet uden retskendelse

Med lovforslaget får kommunalbestyrelsen hjemmel til at træffe afgørelse om, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og rum, når 1) adgangen til hjemmet sker som led i den børnefaglige undersøgelse efter § 50 og må anses for nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og 2) forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen kan om nødvendigt få politiets bistand ved udøvelsen af beføjelsen efter den foreslåede bestemmelse.

3. Udvidelse af SSD-samarbejdet som led i den tidlige eller forebyggende indsats

Med lovforslaget får visse ansatte i tandplejeordninger, der er omfattet af det vederlagsfri, kommunale tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg, mulighed for at udveksle oplysninger som led i SSD-samarbejdet (SEL § 49 a). Samtidig foretages en præcisering i § 49 a, således at det bliver tydeligere, hvilke faggrupper fra sundhedsvæsnet der er omfattet af ordningen. Herefter er de omfattede faggrupper sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste.

4. Ret til kontaktperson for visse tidligere anbragte

Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år. Dette indebærer, at unge omfattet af målgruppen får en ret til en kontaktperson, såfremt den unge selv ønsker det. Retten omfatter ikke unge, der er anbragt i efterværn i form af opretholdelse af døgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1, idet denne gruppe får støtte i form af anbringelsen.

5. Tydeliggørelse omkring handleplaner for unge på 16 år og derover

Med lovforslaget tydeliggøres det, at de mål for overgangen til voksenlivet, der skal fastsættes i handleplanerne for unge på 16 år og derover, bl.a. skal fastsættes i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

6. Mellemkommunale underretninger

Med lovforslaget forpligtes fraflytningskommunen til i forbindelse med en mellemkommunal underretning efter servicelovens § 152 at oversende nødvendigt sagsmateriale til tilflytningskommunen. Dette indebærer, at fraflytningskommunen ikke skal afvente en eventuel anmodning fra tilflytningskommunen, men af egen drift skal fremsende materialet til tilflytningskommunen.

Endvidere stilles der krav om, at fraflytningskommunen samtidig skal oversendes en kort opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.

7. Underretningspligt til grønlandske kommuner

Med lovforslaget får social- og integrationsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om underretningspligt mellem Danmark og Grønland. Indførelsen af en underretningspligt mellem Danmark og Grønland indebærer, at den danske fraflytningskommune skal underrette den grønlandske tilflytningskommune, hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra en dansk kommune til en grønlandsk kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de vordende forældre har behov for særlig støtte efter fødslen.

Underretningspligten vil blive indføjet i bekendtgørelse nr. 1389 af 12. december 2006 om besøgsrejser og ophold i Danmark eller i Grønland i tilbud i boformer i umiddelbar tilknytning til lovforslagets ikrafttræden.

Forslaget følges op af en tilsvarende pligt for de grønlandske kommuner, når udsatte familier flytter fra Grønland til Danmark. Den foreslåede underretningspligt gennemføres ved ændringer i den grønlandske sociale lovgivning.