Skrivelse med orientering om kommunernes mulighed for at føre tilsyn med BPA-ordninger

I forlængelse af den debat, der har været efter Operation X-udsendelsen »I kørestol og Lamborghini«, blev der beskrevet en række eksisterende muligheder for at føre tilsyn med det kontante tilskud i BPA-ordningen. I forlængelse af udsendelsen har nogle kommuner efterspurgt tydeligere information om kommunernes muligheder for at føre tilsyn på BPA-området.

Kommunalbestyrelsen skal efter retssikkerhedslovens § 16 føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder om fx en BPA-ordning fungerer efter hensigten. Dette indebærer efter Socialministeriets opfattelse, at kommunen som led i tilsynet kan anmode borgeren med BPA-ordningen om væsentlige oplysninger om ordningen, herunder også med administrationen af ordningen. Kommunen kan således udbede sig relevante oplysninger, der kan belyse, om der forekommer uhensigtsmæssig administration af ordningen, og om der sendes fakturaer for de elementer, der efter bekendtgørelsens §§ 5, stk. 4, og §§ 6, 7 og 9, dækkes efter regning.

Det skal her understreges, at det kontante tilskud til BPA som udgangspunkt udbetales månedsvis forud, for så vidt angår tilskuddet til løn (§ 5, stk. 1-3), arbejdsgiveropgaven (§ 8) og andre omkostninger ved at modtage hjælpen i form af BPA (§ 10). Det er alene en række variable omkostninger til løn under sygdom, forsikringer, kurser, arbejdsmiljø og lønadministration, der dækkes efter regning.

Med udgangspunkt i retssikkerhedslovens § 16 er det Socialministeriets opfattelse, at kommunen i konkrete sager kan anmode borgeren om oplysninger om fx antallet af ansatte hjælpere, arbejdstidsskemaer for hjælperne eller lønsedler. Med disse oplysninger har kommunen mulighed for at vurdere, om der er mistanke om problemer i ordninger, f.eks. om samme hjælper tager for mange vagter, eller om virksomhedens afregning med kommunen ikke stemmer overens med det faktiske forbrug.

Kommunen har således mulighed for at intensivere tilsynet med ordningen, hvis man vurderer, at der er mistanke om problematisk adfærd eller, hvis der sendes meget store regninger fra virksomheden. Dette kan fx ske gennem stikprøver, hvor kommunen gennemgår afregninger og dokumentation for disse, eventuelt på et møde sammen med borgeren og eventuelt anmoder borgeren om at fremskaffe yderligere dokumentation for de af leverandøren fremsendte regninger.

Kommunen kan desuden anmode borgeren om at udlevere den aftale, der er indgået mellem borger og leverandør. Herved får kommunen mulighed for at påse, om der i aftalen indgår dele, som ikke er i overensstemmelse med afgørelsen og det udmålte tilskud. Kommunen får således mulighed for at se, om en aftale indgået mellem en borger og en leverandør, ligger ud over, hvad den kommunale udmåling giver mulighed for. Kommunen kan ikke på baggrund af en aftale indgået mellem borger og en leverandør udelukke en leverandør. I et sådant tilfælde vil det være relevant at gå i dialog med borgeren om forudsætningerne for det udmålte kontante tilskud og betingelserne i den indgåede aftale.

Kommunen kan efter Socialministeriets opfattelse, under forudsætning af, at det er aftalt med borger og leverandør, også anmode om oplysninger om fx arbejdstidsskemaer, antallet af ansatte eller lønsedler direkte hos leverandøren. Korrespondance mellem kommune og leverandør skal i en sådan situation sendes i kopi til borgeren. Ved at lade kommunen indhente oplysninger direkte fra leverandøren med kopi til borgeren, vil borgeren kunne opleve en mindre administrativ byrde ved ikke at skulle fungere som mellemled mellem leverandør og kommune.

Kommunerne kan også i forbindelse med den løbende afregning bede borgeren skrive under på (attestere), at forbruget, fx af vikartimer, eller udgifter til løn under sygdom, stemmer overens med den hjælp, borgeren har modtaget, inden regningen sendes til kommunen. Borgeren vil her blive ansvarliggjort i forhold til den virksomhed, de har indgået aftale med. Det er i den forbindelse vigtigt, at regningen, som sendes til attestering hos borgeren, er opstillet på en måde, så borgeren reelt har mulighed for at vurdere, om regningen er i overensstemmelse med de ydelser, som borgeren har fået leveret.

Hvis kommunerne bliver bekendt med, at der er udbetalt tilskud, der ikke er anvendt til formålet, jf. servicelovens §§ 95, 96 og 96 a, kan kommunalbestyrelsen jf. bekendtgørelsens § 16 kræve midlerne tilbagebetalt.

Det skal hertil bemærkes, at kommunen ikke med hjemmel i de nugældende regler i servicelovens § 96 kan stille krav til leverandører om fx sikkerhedsstillelse eller solvenskrav som forudsætning for, at borgeren kan vælge netop denne leverandør.