Skrivelse med orientering om hjemmetræning efter servicelovens § 32 og brug af trykkammerbehandling, respirationsterapi og udstyr til respirationsterapi

Reglerne om hjemmetræning efter servicelovens § 32 trådte i kraft den 1. oktober 2008. Formålet med indførelsen af reglerne var blandt andet at give forældre mulighed for at hjemmetræne deres børn efter alternative metoder.

Ordningen har medført henvendelser til Socialministeriet, Servicestyrelsen og Sundhedsstyrelsen om hvilke træningsmetoder/træningselementer, der kan godkendes efter Servicelovens § 32. Henvendelserne har også omfattet sundhedsfaglige bekymringer om visse elementer af nogle af behandlingsprogrammerne, heriblandt trykkammerbehandling samt respirationsbehandling.

På denne baggrund har Socialministeriet indhentet sundhedsfaglig rådgivning hos Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse præciseret følgende:

• Trykkammerbehandling(Hyperbar iltbehandling) er en højt specialiseret sygehusopgave, som alene kan foretages på sygehuse, som har opnået godkendelse hertil af Sundhedsstyrelsen iht. Sundhedslovens § 208 vedrørende Specialeplanlægning.
• Respirationsterapif.eks. i form af CPAP og Bi-PaP m.v. er lægeordineret sygehusbehandling, også til patienter, som opholder sig i eget hjem. Ilt, klassificeret som lægemiddel, ordineres af læger.
• Udstyr til respirationsterapikan ikke bevilges af kommunalbestyrelsen iht. § 32 i Serviceloven, ej heller kan det bevilges iht. Servicelovens § 112 om hjælpemidler, fordi der er tale om behandlingsredskaber, jf. Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet. Sygehusvæsenet har forpligtelsen til at vurdere behovet, forsyne patienten med udstyret, følge op på behandlingen, og endelig har sygehusvæsenet finansieringsansvaret. I øvrigt er behandlingsredskaber og hjælpemidler obligatorisk aftaleområde i sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner, jf. Sundhedslovens §§ 204 og 205.

Det er væsentligt, at kommunerne er opmærksomme på Sundhedsstyrelsens præciseringer.

Socialministeriet skal gøre opmærksom på, at kommunalbestyrelsen derudover ikke, alene med en generel henvisning til Sundhedsstyrelsens udtalelser, kan afslå forældres ansøgning om hjemmetræning efter en bestemt metode. Kommunalbestyrelsen har således fortsat ansvaret for at foretage en samlet, konkret vurdering af forældres ønske om hjemmetræning, herunder konkret vurdere, om hjemmetræningens elementer vil kunne godkendes i forhold til det enkelte barn.

Sundhedsstyrelsen, Dansk Pædiatrisk Selskab og Lægeforeningen har på baggrund af henvendelser endvidere rejst en mere generel, fornyet sundhedsfaglig bekymring om visse elementer af de hjemmetræningsprogrammer, der anvendes.

På denne baggrund foregår der aktuelt politiske drøftelser af mulige ændringer i reglerne om hjemmetræning. De ændringer, der drøftes, vil dels skulle skabe større sikkerhed for, at der ikke godkendes træningsmetoder/-elementer, der potentielt kan være sundhedsskadelige for børnene, dels skabe mere klare rammer for træningen.

De politiske forhandlinger om eventuelle ændringer af hjemmetræningsreglerne er dog endnu ikke afsluttet, og der forventes først fremsat lovforslag herom i næste folketingssamling. Under iagttagelse af de ovennævnte præciseringer fra Sundhedsstyrelsens side vedrørende trykkammerbehandling og respirationstræning vil rammerne for kommunernes administration af servicelovens § 32 derfor være uændrede, indtil et eventuelt lovforslag er vedtaget.