Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver

Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens bekendtgørelse nr. 766 af 24/6 2011, ændret ved:

bekendtgørelse nr. 76 af 29/1 2018.

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer, som angivet i bilag 1.

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske titel er Bachelor of Social Work.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Social Work.

§ 3. Uddannelsen består af:

1) Obligatoriske moduler med et samlet omfang på 130 ECTS-point, hvoraf

a) 5 ECTS-point tilrettelægges inden for beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge,

b) 5 ECTS-point tilrettelægges inden for beskæftigelsesområdet Beskæftigelse, og

c) 15 ECTS-point tilrettelægges med tværprofessionelt indhold.

2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der tidligst afvikles i uddannelsens 4. semester.

3) Valgfri moduler, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point.

4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske moduler tilrettelægges inden for følgende kerneområder:

1) Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde.

2) Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer.

3) Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser.

4) Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser.

5) Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område.

6) Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde.

Stk. 3. Af uddannelsens valgfri moduler, jf. stk. 1, nr. 3, tilrettelægges 15 ECTS-point inden for følgende beskæftigelsesområder, hvoraf den enkelte studerende mindst skal vælge enten stk. 3, nr. 1 eller stk. 3, nr. 2:

1) Udsatte børn og unge (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og sociale foranstaltninger for familier, børn og unge. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge, samt børn med handicap.

2) Beskæftigelse (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Beskæftigelse.

3) Voksne udsatte og personer med handicap (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og sociale foranstaltninger for voksne udsatte og personer med handicap. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Voksne udsatte og personer med handicap.

Stk. 4. Valgfri moduler inden for områder som nævnt i stk. 3 beskrives i fællesdelen af studieordningen, jf. § 18, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Stk. 5. Ved et modul forstås en afrundet uddannelsesdel på mindst 5 og højst 15 ECTS-point.

§ 4. For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver.

§ 5. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning fra den 1. februar 2012, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 536 af 28. juni 2002 om socialrådgiveruddannelsen ophæves fra den 1. februar 2012.

Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011, fuldfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Institutionen kan dog tilrettelægge overgangsordninger, således at de studerende kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Institutionen kan tillade, at studerende, der påbegynder uddannelsen i perioden fra den 1. august 2011 til bekendtgørelsens virkningstidspunkt, jf. stk. 1, gennemfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2, hvis særlige forhold gør sig gældende, og forholdene på institutionen tillader det.

Indledningen og § 3 ændret 1/2 2018 ved bek. nr. 76 af 29/1 2018.

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor som socialrådgiver skal opnå i uddannelsen.

Viden

Den uddannede har viden om

1) anvendt teori og metode inden for socialt arbejde, historisk og nutidigt,

2) professionens videngrundlag, værdier og etik, og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge,

3) anvendte teorier og begreber om individ og samfund, samt menneskelig adfærd og udvikling,

4) sociale problemer og deres årsager,

5) velfærdsstatens udvikling og opbygning, herunder centrale velfærdspolitiske principper og områder for socialfaglige indsatser,

6) det danske arbejdsmarked, regler og rammer for beskæftigelsesområdet, reformintentioner og centrale redskaber i den beskæftigelsesrettede indsats,

7) den sociale lovgivning, centrale retlige principper og begreber, og det administrative ankesystems organisering og praksis, samt har forståelse af retssikkerhed og juridisk metode,

8) juridiske, organisatoriske og økonomiske rammer for udøvelse og styring af indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område og

9) forskning inden for det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område og kan reflektere over professionens anvendelse af forskningsresultater og udviklingsbaseret viden.

Færdigheder

Den uddannede kan

1) beskrive, analysere og vurdere livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau,

2) rådgive og vejlede borgere om sociale og beskæftigelsesrelaterede problemer, samt anvende og udvikle helhedsorienterede metoder og redskaber til behandling, forebyggelse og løsning heraf,

3) mestre funktioner som myndighedsudøver, tværprofessionel koordinator, projektleder og forhandler samt tilrettelægge socialfaglige indsatser på foranstaltningsområdet,

4) systematisk planlægge og gennemføre undersøgelses- og sagsbehandlingsforløb,

5) anvende juridisk metode og træffe afgørelser, der tilgodeser lovgivningens krav, borgerens situation og forvaltningens praksis,

6) foretage begrundede valg af analyse- og løsningsmodeller på baggrund af aktuel relevant viden og dokumenterede erfaringer,

7) anvende forsknings- og udviklingsbaseret viden, samt relevante teorier og metoder til dokumentation, evaluering, kvalitetssikring og -udvikling inden for fagområdet og

8) formidle praksisnære og faglige problemstillinger, løsninger og afgørelser målrettet og forståeligt i skriftlig og mundtlig form til relevante målgrupper.

Kompetencer

Den uddannede kan

1) etablere, vedligeholde og afslutte den professionelle relation med borgeren, herunder kommunikere og samarbejde med forskellige målgrupper,

2) foretage faglige prioriteringer, herunder prioritere rækkefølgen af indsatser på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område i forhold til borgerens ressourcer og den forventede effekt med henblik på at løse borgerens sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer,

3) håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger fra borgere, forskellige faggrupper og samarbejdsparter i forbindelse med rådgivning og udvikling af indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område,

4) indstille og udmønte afgørelser om tildeling og udmåling af sociale ydelser og foranstaltninger på baggrund af en vurdering af løsningsforslagenes forventede effekt, kvalitet og pris, herunder sikre inddragelse af borgerens egne ressourcer,

5) selvstændigt indgå i, koordinere og lede tværprofessionelt eller projektorganiseret samarbejde og

6) identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i tilknytning til professionen.