Vejledning om ret til efterløn for medlemmer, der får eller har fået delpension efter lov om delpension

Indledning

I bekendtgørelse nr. 301 af 17. maj 1999 om ret til efterløn for medlemmer, der får eller har fået delpension efter lov om delpension, som ændret ved bekendtgørelse nr. 442 af 28. april 2010, er der fastsat regler om ret til efterløn for medlemmer, der får eller har fået delpension efter lov om delpension. I denne vejledning beskrives anvendelsen af reglerne.

Til § 1, stk. 1

Bekendtgørelsen gælder personer, der er medlem af en a-kasse, og som får eller har fået delpension efter lov om delpension.

Til § 1, stk. 2

Et medlem, der er på delpension, har ikke automatisk ret til at gå på efterløn. Medlemmet skal blandt andet opfylde kravet om anciennitet. Medlemskab af en a-kasse i perioder med delpension regnes med til ancienniteten.

Endvidere skal medlemmet opfylde de generelle betingelser for ret til dagpenge. Det betyder, at lønmodtagere, som er deltidsforsikrede, når de er på delpension, skal opfylde beskæftigelseskravet for deltidsforsikrede. Selvstændige erhvervsdrivende, som er fuldtidsforsikrede i perioden med delpension, skal opfylde beskæftigelseskravet for fuldtidsforsikrede. Selvstændig virksomhed i perioden med delpension medregnes til beskæftigelseskravet med 18½ time pr. uge.

Medlemmet skal også stå til rådighed på det tidspunkt, hvor medlemmet overgår fra delpension til efterløn. Fx sygdom kan derfor være til hinder for, at medlemmet kan overgå til efterløn, medmindre medlemmet har et efterlønsbevis.

Medlemmet skal som deltidsforsikret kun stå til rådighed for deltidsarbejde. Hvis medlemmet ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, skal medlemmet have stået til rådighed for fuldtidsarbejde ved overgangen til delpension.

Forsikringsstatus

Til § 2 (lønmodtagere)

En lønmodtager, der går på delpension, skal lade sig deltidsforsikre. Medlemmet kan dog få efterløn som fuldtidsforsikret, hvis medlemmet opfyldte betingelserne for dette ved overgang til delpension. Der henvises til lovens § 74 l. Det er et krav, at a-kassen har modtaget ansøgningen om overgang til efterløn inden delpensionens bortfald.

Til § 3 (selvstændige erhvervsdrivende)

Et medlem af en a-kasse for selvstændige erhvervsdrivende har status som fuldtidsforsikret både i perioden med delpension og efter overgang fra delpension til efterløn. Medlemmet kan dog kun få efterløn som fuldtidsforsikret, hvis betingelserne for fuldtidsforsikring var opfyldt på tidspunktet for overgang til delpension. Der henvises til lovens § 74 l.

Til § 4

Et medlem, som ikke opfyldte betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikret ved overgang til delpension, eller som ikke har indgivet ansøgning om efterløn inden delpensionens bortfald, kan alene opnå ret til efterløn som deltidsforsikret. Det er kun for lønmodtagere, der gælder en regel om, at ansøgning om efterløn skal være indgivet inden delpensionens bortfald. Det skyldes, at selvstændige erhvervsdrivende er fuldtidsforsikrede.

Beregning

Til § 5

Efterlønnens størrelse beregnes efter regler fastsat i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdstiden før overgang til delpension beregnes som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen. Den ugentlige arbejdstid kan dog ikke være højere end 37 timer. Hvis medlemmets ugentlige arbejdstid overstiger 37 timer pr. uge, ses der bort fra de overskydende timer. Bopælskommunen kan oplyse om arbejdstiden før overgang til delpension, da arbejdstiden er gjort op i forbindelse med beregning af delpensionen.

Medlemmets gennemsnitlige timeløn i perioden med delpension regnes ud ved at dividere arbejdsfortjenesten i de seneste 12 uger eller 3 afsluttede måneder med det antal arbejdstimer, der er udbetalt løn for. Timer, hvor der er udbetalt løn under sygdom eller andet fravær, skal tælles med. Herefter omregnes den gennemsnitlige timeløn til en daglig arbejdsfortjeneste. Det sker ved at gange timelønnen med det gennemsnitlige ugentlige timetal, som medlemmet havde før overgang til delpension, og derefter dividere med 5.

Den daglige arbejdsfortjeneste danner grundlag for beregning af efterlønnens størrelse.

Eksempel:

Medlemmet arbejdede 40 timer om ugen som lønmodtager før overgangen til delpension. I delpensionsperioden havde medlemmet i de sidste 3 måneder inden overgangen til efterløn en gennemsnitlig timeløn på 115,00 kr.

Medlemmet overgår fra delpension til efterløn i juli 2010, hvor fuld ugentlig arbejdstid inden for arbejdsløshedsforsikringen er fastsat til 37 timer. Den daglige arbejdsfortjeneste, der skal danne grundlag for beregningen af efterlønnen, bliver herefter:

(115,00 kr. x 37) : 5 = 851,00 kr.

For et medlem, der alene har ret til efterløn som deltidsforsikret, beregnes efterlønnen efter tilsvarende principper. Arbejdstiden før overgangen til delpension kan dog højst ansættes til 30 timer.

Der skal ske en individuel beregning af medlemmets efterlønssats. Har medlemmet et efterlønsbevis, anvendes beregningsgrundlaget fra beviset, medmindre medlemmet kan opnå en bedre beregning på grundlag af arbejdet i perioden med delpension.

Til § 6

Medlemmet kan vælge enten at få satsen beregnet på grundlag af beskæftigelsen før perioden med delpension (det forudgående beregningsgrundlag), eller på grundlag af beskæftigelsen i perioden med delpension (det aktuelle beregningsgrundlag). Delpensionen kan ikke medregnes.

Hvis medlemmet vælger at bruge det aktuelle beregningsgrundlag, kan medlemmet vælge 2 ud af de sidste 5 regnskabsår forud for ophøret. Det betyder, at der kan bruges både regnskabsår, hvor medlemmet har modtaget delpension og regnskabsår, hvor medlemmet har været fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.

Da medlemmet har mulighed for at vælge mellem det forudgående og det aktuelle beregningsgrundlag og dermed opnå den mest fordelagtige sats, skal der alene satsreguleres fra den sidste dag inden overgang til efterløn. Det gælder, selv om medlemmet har valgt det forudgående beregningsgrundlag.

Har medlemmet et efterlønsbevis, anvendes beregningsgrundlaget fra beviset, herunder eventuelt mindstesatsen, medmindre medlemmet kan opnå en bedre beregning på tidspunktet for overgang til efterløn.

Mindstesatsen er ikke en beregnet sats. Mindstesatsen knytter sig således ikke til et forudgående beregningsgrundlag, men udbetales på grundlag af en vurdering af medlemmets aktuelle beskæftigelse. Da medlemmet ikke har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i den periode, hvor medlemmet har modtaget delpension, er medlemmet som hovedregel udelukket fra at få mindstesatsen.

Virkningstidspunkt

Denne vejledning finder anvendelse fra den 1. maj 2010 og erstatter vejledning nr. 52 af 19. maj 1999 om ret til efterløn for medlemmer, der får eller har fået delpension efter lov om delpension.