Forældelse i forhold til de nye sagstyper vedrørende ferie-efterløn

Denne Skrivelse er en opfølgning på Skrivelse nr. 9247 af 17. maj 2010 om behandlingen af nye sagstyper vedrørende ferie-efterløn – personer, der har modtaget feriepenge efter ferielovens § 30, stk. 1, og personer, der har holdt ferie før overgangen til efterløn.

Der er blandt andet fra AK-Samvirke ytret ønske om en nærmere afklaring af spørgsmålet om forældelse af ferie-efterlønssagerne. Arbejdsdirektoratet har i Rundskrivelse nr. 64/07 af 13. december 2007 skrevet om den nye forældelseslov set i forhold til arbejdsløshedsforsikringslovens regler. For en generel forståelse af forældelsesreglerne henvises der hertil.

I det følgende benævnes både tidligere og nuværende medlemmer som ”medlemmer”.

Forældelse af krav om efterbetaling af efterløn

Forældelsesfristen

Lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven) trådte i kraft den 1. januar 2008. Den almindelige forældelsesfrist er herefter 3 år imod tidligere 5 år for så vidt angik krav omfattet af 1908-loven, herunder krav på efterløn.

Det fremgår af overgangsbestemmelsen i forældelseslovens § 30, stk. 1, at loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter forældelseslovens bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser.

Som nærmere beskrevet i skrivelse nr. 9247 af 17. maj 2010, punkt 6, er det direktoratets vurdering, at forældelse i de omhandlede sager - senest - løber fra marts 2006. Som det fremgår af det nævnte punkt, kan det være, at nogle medlemmer forud for marts 2006 fik eller burde have fået kendskab til muligheden for at få udbetalt feriegodtgørelse uden fradrag i efterlønnen. Det kan bl.a. være tilfældet, hvis a-kassen forinden marts 2006 har oplyst medlemmet om muligheden eksempelvis under en samtale, via medlemsblad eller pr. brev.

Det er derfor direktoratets vurdering, at medlemmets eventuelle krav på efterbetaling i alle tilfælde forældes senest den 1. januar 2011, medmindre forældelsesfristen inden da er afbrudt eller suspenderet. Hvis medlemmet inden udgangen af 2005 fik eller burde have fået kendskab til muligheden for at få udbetalt feriegodtgørelse uden fradrag i efterlønnen, vil forældelse dog indtræde inden udgangen af 2010, nemlig når der er gået 5 år fra det tidspunkt, hvor medlemmet fik eller burde have fået kendskab til muligheden.

Konsekvenserne af forældelse

Ved forældelse mister fordringshaveren (medlemmet) sin ret til at kræve opfyldelse, det vil sige til at kræve realudligning med efterbetaling til følge, jf. forældelseslovens § 23, stk.1.

Foreløbig afbrydelse af forældelse

Forældelsen kan afbrydes foreløbigt ved, at medlemmet inden forældelsesfristens udløb indbringer sagen for en administrativ myndighed (forældelseslovens § 21, stk. 2).

Det er ikke tilstrækkeligt, at a-kassen har fundet medlemmets sag frem og informeret medlemmet om muligheden for at vælge om. Forældelsesfristen afbrydes først på det tidspunkt, hvor den myndighed, der skal træffe afgørelse om realudligning, modtager medlemmets anmodning om at få sagen rejst.

Det betyder:

• En a-kasse, der har accepteret at modtage delegationen til at realudligne, kan modtage medlemmets anmodning om at få sagen rejst, med den virkning at forældelsesfristen afbrydes foreløbigt.
• De a-kasser, der har afvist at modtage delegationen til at realudligne, kan ikke med fristafbrydende virkning modtage medlemmets anmodning om at få sagen rejst. I disse tilfælde skal medlemmets anmodning om at få sagen rejst sendes til Arbejdsdirektoratet, som har kompetencen til at træffe afgørelse om realudligning. Direktoratet vil herefter videresende oplysningen til den relevante a-kasse, så a-kassen kan behandle sagen.

Hvis en a-kasse, der har afvist at modtage delegationen til at realudligne, modtager medlemmets anmodning om at få sagen rejst, skal a-kassen straks sende anmodningen videre til Arbejdsdirektoratet.

Virkningen af en foreløbig afbrydelse af forældelsen er, at der tidligst indtræder forældelse 1 år efter, at der er truffet en afgørelse i sagen.

Det er væsentligt for medlemmernes rettigheder, at a-kasserne i god tid inden den 1. januar 2011 finder de sager frem, som er omfattet af Skrivelse nr. 9247 af 17. maj 2010, og informerer medlemmerne om risikoen for forældelse og betydningen af forældelse samt om muligheden for foreløbigt at afbryde forældelsen, herunder om at en anmodning om at få sagen rejst, skal være kommet frem til a-kassen/Arbejdsdirektoratet senest den 31. december 2010. Det indebærer, at selv om a-kassen har fundet medlemmets sag frem og eventuelt har påbegyndt sagsbehandlingen, er det afgørende for afbrydelsen af forældelsen, at der foreligger en erklæring fra medlemmet om, at sagen ønskes rejst.

Til a-kassernes eventuelle brug vedlægges i bilag 1 og 2 skabelon til en erklæring. Bilag 1 bruges, hvis a-kassen har accepteret at modtage delegationen til at realudligne. Bilag 2 bruges, hvis a-kassen ikke har modtaget delegationen til at realudligne.

Hvis skabelonen ikke benyttes, bør medlemmets erklæring som minimum indeholde oplysninger om a-kassens navn, medlemmets navn og cpr. nr. og om, at medlemmet ønsker sagen rejst.

Erklæringen skal - for at kunne blive fristafbrydende - være modtaget i henholdsvis a-kassen eller direktoratet senest den 31. december 2010.

Erklæringens formål er alene at give medlemmet mulighed for at foretage en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen, jf. forældelseslovens § 21, stk. 2.

Det skal bemærkes, at selv om medlemmet har ønsket, at sagen bliver rejst, kan medlemmet senere frafalde dette ønske, fx hvis det ved en nøjere gennemgang af sagen viser sig, at en eventuel realudligning ikke vil være til fordel for medlemmet.