Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Skrivelse om nye principafgørelser om personkredsen for merudgiftsydelsen i servicelovens § 100

Indenrigs- og Socialministeriets skrivelse nr. 9003 af 5/1 2010.

Med virkning fra 1. december 2008 er der gennemført en regelændring vedrørende merudgiftsydelsen i servicelovens § 100, hvis formål var at føre kommunal praksis for bestemmelsens personkreds tilbage til det, der var gældende før sommeren 2007, hvor Ankestyrelsen udsendte principafgørelse C-27-07.

Ifølge de ændrede regler er det en betingelse for at være omfattet af merudgiftsydelsens personkreds, at borgerens funktionsnedsættelse er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Afgørelsen herom skal baseres på en helhedsvurdering af borgerens situation. Det er endvidere en betingelse, at funktionsnedsættelsen medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Ankestyrelsen har den 17. november 2009 offentliggjort tre nye principafgørelser – nr. 221-09, nr. 222-09 og nr. 223-09 – til belysning af personkredsen efter regelændringen. Endvidere har Ankestyrelsen gjort principafgørelse C-27-07 og principafgørelse nr. 172-09 historiske, hvilket betyder, at disse to principafgørelser ikke kan danne rettesnor for fremtidige afgørelser.

Af de tre nye principafgørelser kan det udledes, at der skal lægges vægt på en samlet helhedsvurdering af borgerens funktionsnedsættelse. Det er borgerens evne til at fungere i det daglige, som skal vurderes. Borgerens funktionsevne på en række områder indgår i det samlede billede af, hvordan borgeren klarer den daglige tilværelse. I den samlede helhedsvurdering kan bl.a. indgå borgerens evne til at:

  • færdes ude og inde
  • deltage i den almindelige husholdning og rengøring
  • varetage den personlige pleje
  • gå på indkøb
  • benytte offentlig transport
  • deltage i fritidsaktiviteter
  • kommunikere med andre og indgå i socialt samvær

Endvidere kan borgerens arbejdsmæssige situation og familieforhold, herunder eventuelle forsørgerpligter, indgå.

Det er ikke muligt at angive, hvilken betydning de enkelte forhold har for den konkrete vurdering i den enkelte sag, da vægtningen må afhænge af borgerens funktionsnedsættelse og konkrete livssituation.

I forhold til betingelsen om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger kan det udledes af de tre principafgørelser, at der både må lægges vægt på, hvad kommunen stiller til rådighed af hjælpemidler, praktisk hjælp m.v. og den hjælp og støtte, som familien og det private netværk yder i det daglige. Det er således den samlede hjælp og hjælpebehovet i øvrigt, der må tages i betragtning.

De tre principafgørelser kan ses på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk.

 

Til toppen