Cirkulæreskrivelse om tolkning
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 106 af 22/12 2010.
I Kriminalforsorgens institutioner har en ikke ubetydelig del af de indsatte ikke dansk som modersmål (udlændinge).
Kriminalforsorgens to informationsfoldere ”Information om anholdelse og varetægtsfængsling” samt ”Information om afsoning af fængselsstraf” er på den baggrund oversat til 23 fremmedsprog. Folderne er tilgængelige på Kriminalforsorgens Intranet med henblik på, at institutionerne printer dem ud til de indsatte. Der er herudover udarbejdet en særlig vejledning for udvisningsdømte, som findes på Kriminalforsorgens Intranet og er oversat til 6 fremmedsprog. Vejledningen er udarbejdet med henblik på udlevering til udvisningsdømte indsatte. Endvidere er straffuldbyrdelsesloven og en række centrale bekendtgørelser oversat til engelsk.
Det er institutionens opgave i forhold til hver enkelt indsat udlænding at sikre sig, at den indsatte forstår, hvad der foregår i institutionen. Dette følger også af Danmarks internationale forpligtelser og almindelige offentligretlige regler, herunder forvaltningslovens regler om vejledning, begrundelse m.v.
Institutionen vurderer i det enkelte tilfælde, på hvilket sprog den daglige mundtlige kommunikation med den indsatte udlænding om praktiske og retligt regulerede forhold skal foregå.
Den indsatte har ikke krav på, at kommunikationen sker på dennes modersmål eller det sprog, den indsatte helst taler. Kommunikationen skal dog altid foregå på et sprog, som den pågældende med rimelighed forstår. Dette kan godt være dansk eller f.eks. engelsk, fransk eller spansk. Skal kommunikationen efter denne vurdering ske på et andet sprog end dansk, skal kommunikationen som udgangspunkt ske ved at benytte personale, der taler det valgte sprog. Medindsatte kan i disse tilfælde eventuelt også anvendes til tolkningen, såfremt den indsatte er indforstået hermed. Behersker hverken personalet eller eventuelt en medindsat det sprog, som kommunikationen skal foregå på, typisk den indsattes modersmål, benyttes som udgangspunkt en tolk fra Rigspolitiets tolkeoversigt, jf. nedenfor. Udgiften til tolk afholdes af institutionen.
Anvendelse af en sådan tolk vil efter en konkret vurdering navnlig kunne være nødvendig ved indsættelsen og i tilfælde, hvor den indsatte efter reglerne skal have adgang til at udtale sig, inden afgørelse træffes, fx ved anvendelse af disciplinærstraf, udelukkelse fra fællesskab, overførsel fra åben til lukket institution og i forbindelse med frakendelse af udgangstilladelse. Herudover bør det særligt overvejes, om tolk – eventuelt efterfølgende – er nødvendig i tilfælde, hvor der er foretaget indgreb over for indsatte, som har karakter af tvangsindgreb, f.eks. i forbindelse med visitation, anbringelse i sikringscelle, ved anvendelse af håndjern og i forbindelse med magtudøvelse i øvrigt. Endvidere kan der være særlig anledning til at overveje, om tolk er nødvendig i forbindelse med lægeligt tilsyn og behandling af indsatte.
Afgørelser m.v., der meddeles skriftligt, affattes som udgangspunkt på dansk. Det er imidlertid også i disse tilfælde institutionens opgave at sikre sig, at den indsatte udlænding forstår afgørelsen. Den skriftligt meddelte afgørelse skal derfor i fornødent omfang ledsages af en mundtlig forklaring af afgørelsens indhold, herunder vejledning om klageadgang. Den mundtlige kommunikation sker på samme måde som angivet ovenfor.
Hvis der i forbindelse med notater, forhørsrapporter, afgørelser m.v., der er affattet på dansk, er tolket på et andet sprog end dansk, skal dette angives tillige med, hvem der har tolket.
Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor den indsatte – selv om afgørelsen mundtligt er forklaret som anført foran - kan have et berettiget krav på at få en afgørelse eller centrale dele heraf skriftligt oversat til indsattes modersmål eller eventuelt et andet sprog. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor det skønnes af væsentlig betydning for den indsatte, at denne kan fremvise dokumentation for et givent forhold over for hjemlandet eller andre udenlandske myndigheder. Såfremt institutionen ikke selv kan forestå den skriftlige oversættelse, kan dette ske ved at benytte en tolk. Institutionen afholder i disse tilfælde udgiften til eventuel skriftlig tolke- eller oversættelsesbistand.
Rigspolitiet har udarbejdet en tolkeoversigt, som bl.a. anvendes af Udlændingeservice og domstolene. De tolke, der er optaget på oversigten, er enten tosprogede uden egentlig sproglig uddannelse eller tolke med sproglig uddannelse som f.eks. translatør, cand.mag. el. lign. Forinden en tolk optages på Rigspolitiets tolkeoversigt, vil der være foretaget en politimæssig undersøgelse af den pågældendes forhold. Tolkeoversigten kan findes på Kriminalforsorgens Intranet under: Indsatte og Klienter – Tolkning.
Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 15. januar 2011.
Cirkulæreskrivelse nr. 11671 af 27. november 1992 om anvendelse af tolk ophæves samtidig.