Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug

Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 57 af 15/10 2010.

1. Denne konvention har til formål:

a) at forebygge og bekæmpe seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn,

b) at beskytte de rettigheder, der er tillagt børneofre for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, og

c) at fremme det nationale og internationale samarbejde mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn.

2. Ved denne konvention oprettes der en særlig overvågningsmekanisme for at sikre, at parterne effektivt implementerer konventionens bestemmelser.

Parternes implementering af bestemmelserne i denne konvention, herunder især ofres mulighed for at nyde godt af foranstaltninger til beskyttelse af deres rettigheder, skal sikres uden diskrimination som følge af køn, race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilknytning til en national minoritet, formue, fødsel, seksuel orientering, helbred, handicap eller anden status.

I denne konvention:

a) betyder et »barn« en person under 18 år.

b) omfatter »seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn« de i artikel 18-23 anførte handlinger.

c) betyder »offer« et barn, der er udsat for seksuel udnyttelse eller seksuelt misbrug.

Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger til forebyggelse af alle former for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn og til beskyttelse af børn.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at få øget opmærksomheden på at beskytte børn og deres rettigheder blandt personer, der har regelmæssig kontakt med børn inden for uddannelses- og sundhedsområdet, det sociale område og rets- og retshåndhævelsesområdet samt inden for sport, kultur og fritidsaktiviteter.

2. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at de i stk. 1 nævnte personer har fyldestgørende kendskab til seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn, til metoder til at opdage dette og til den i artikel 12, stk. 1, nævnte mulighed.

3. Hver part skal i overensstemmelse med national ret træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at betingelserne for at få adgang til erhverv, hvor der er regelmæssig kontakt med børn, sikrer, at ansøgerne til disse erhverv ikke er blevet dømt for seksuel udnyttelse eller seksuelt misbrug af børn.

Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at børn under grundskole- og ungdomsuddannelsen orienteres om risikoen for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug samt om måder at beskytte sig på, og at oplysningerne er tilpasset deres udviklingstrin. En sådan orientering, der i relevante tilfælde gives i samarbejde med forældrene, skal gives som generel oplysning vedrørende seksualitet og skal særligt gøre opmærksom på risikosituationer, herunder især situationer, der omfatter brug af ny informations- og kommunikationsteknologi.

Hver part skal sikre, at personer, der frygter, at de måtte begå en af de af konventionen omfattede strafbare handlinger, i relevant omfang får adgang til effektiv indgribende behandling eller effektive indgribende foranstaltninger udformet til at vurdere og forebygge risikoen for strafbare handlinger.

1. Hver part skal fremme eller gennemføre kampagner, der har til formål at øge offentlighedens opmærksomhed på og oplyse om fænomenet seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn og om de forebyggende foranstaltninger, der kan træffes.

2. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at forebygge eller forbyde udbredelse af materialer, der gør opmærksom på de af konventionen omfattede strafbare handlinger.

1. Hver part skal i overensstemmelse med børnenes udviklingstrin søge at involvere dem i udviklingen og implementeringen af en national politik, statslige programmer eller andre initiativer i kampen mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn.

2. Hver part skal opfordre den private sektor, herunder især IKT-sektoren, turist- og rejsebranchen og bank- og finanssektoren samt civilsamfundet, til at deltage i udarbejdelsen og implementeringen af en politik til forebyggelse af seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn og implementeringen af nationale standarder gennem selvregulering eller delt regulering.

3. Hver part skal med behørig respekt for mediernes uafhængighed og pressefriheden opfordre medierne til at give passende oplysninger vedrørende alle aspekter af seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn.

4. Hver part skal fremme finansieringen, herunder i relevante tilfælde ved oprettelse af fonde, af projekter og programmer, der gennemføres af civilsamfundet og er rettet mod at forebygge og beskytte børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.

1. Hver part skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre koordineringen på nationalt eller lokalt plan mellem de forskellige organer, der er ansvarlige for beskyttelse mod, forebyggelse af og kampen mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn, særligt uddannelsessektoren, sundhedssektoren, de sociale myndigheder, retshåndhævelsesmyndighederne og de retslige myndigheder.

2. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at oprette eller udpege:

a) uafhængige, kompetente nationale eller lokale institutioner til at fremme og beskytte børns rettigheder og samtidig sikre, at disse har specifikke ressourcer og ansvarsområder,

b) mekanismer for dataindsamling eller fokusområder på nationalt eller lokalt plan i samarbejde med civilsamfundet med henblik på at observere og vurdere fænomenet seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn, dog med behørig respekt for kravene til beskyttelse af personoplysninger.

3. Hver part skal fremme samarbejdet mellem de kompetente statslige myndigheder, civilsamfundet og den private sektor for bedre at forebygge og bekæmpe seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn.

1. Hver part skal etablere effektive sociale programmer og oprette tværfaglige strukturer til at yde den nødvendige støtte til ofre, deres nærmeste familie og alle personer, der er ansvarlige for at drage omsorg for dem.

2. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at et offer, hvis der er usikkerhed om dets alder, og der er grund til at formode, at ofret er et barn, ydes de samme beskyttende og støttende foranstaltninger, som der ydes til børn, indtil den pågældendes alder er fastslået.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at de fortrolighedsregler, der efter national ret gælder for visse fagfolk, der i deres arbejde er i kontakt med børn, ikke udgør en hindring for disse fagfolks mulighed for at anmelde forhold, hvor de har rimelig grund til at formode, at et barn er offer for seksuel udnyttelse eller seksuelt misbrug, til de myndigheder, der er ansvarlige for beskyttelse af børnene.

2. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at opfordre enhver person, der har kendskab til eller i god tro har mistanke om seksuel udnyttelse eller seksuelt misbrug af børn, til at anmelde disse forhold til de kompetente myndigheder.

Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at fremme og støtte oprettelsen af oplysningstjenester, såsom telefon- eller internetrådgivninger, hvor enhver kan få rådgivning, selv i fortrolighed eller med behørig hensyntagen til sin anonymitet.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at hjælpe ofre på kort og langt sigt med deres fysiske helbredelse og psykosociale rehabilitering. Foranstaltninger truffet i medfør af denne bestemmelse skal tage behørigt hensyn til barnets synspunkter, behov og bekymringer.

2. Hver part skal træffe foranstaltninger for i henhold til de i national ret fastsatte betingelser at samarbejde med ikke-statslige organisationer, andre relevante organisationer eller andre dele af civilsamfundet, der bistår ofre.

3. Når forældrene eller de personer, der skal drage omsorg for barnet, er indblandet i den seksuelle udnyttelse eller det seksuelle misbrug af barnet, skal de under anvendelse af artikel 11, stk. 1, fastsatte indgreb omfatte:

• muligheden for at fjerne den påståede gerningsmand,
• muligheden for at fjerne ofret fra sit familiemiljø. Betingelserne for og varigheden af en sådan fjernelse skal fastsættes i overensstemmelse med barnets tarv.

4. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at ofrets nærmeste i relevant omfang kan få terapeutisk hjælp, særligt krisepsykologhjælp.

1. Hver part skal i overensstemmelse med national ret sikre eller fremme effektiv indgribende behandling eller effektive indgribende foranstaltninger for de i artikel 16, stk. 1 og 2, nævnte personer med henblik på at forebygge og minimere risikoen for gentagne strafbare handlinger af seksuel art mod børn. Sådan behandling eller sådanne foranstaltninger skal være tilgængelig til enhver tid under straffesagen i og uden for fængslet i henhold til de i national ret fastsatte betingelser.

2. Hver part skal i overensstemmelse med national ret sikre eller fremme udviklingen af partnerskaber eller andre former for samarbejde mellem de kompetente myndigheder, herunder især mellem sundhedsmyndighederne, de sociale og retslige myndigheder og andre organer, der er ansvarlige for opfølgning på de i artikel 16, stk. 1 og 2, nævnte personer.

3. Hver part skal i overensstemmelse med national ret fastsætte bestemmelser for en vurdering af farligheden af de i artikel 16, stk. 1 og 2, nævnte personer og den mulige risiko for, at de gentager de af konventionen omfattede strafbare handlinger, med henblik på at finde frem til passende behandling eller foranstaltninger.

4. Hver part skal i overensstemmelse med national ret fastsætte bestemmelser for vurdering af de gennemførte programmers og foranstaltningers effektivitet.

1. Hver part skal i overensstemmelse med national ret sikre, at tiltalte i en straffesag vedrørende en af de af konventionen omfattede strafbare handlinger kan få adgang til behandling eller foranstaltninger som nævnt i artikel 15, stk. 1, på vilkår, som hverken skader eller modvirker forsvarets rettigheder eller kravene om en retfærdig og upartisk rettergang og især med behørig respekt for princippet om, at enhver tvivl skal komme den tiltalte til gode.

2. Hver part skal i overensstemmelse med national ret sikre, at personer, der dømmes for en af de af konventionen omfattede strafbare handlinger, kan få adgang til behandling eller foranstaltninger som nævnt i artikel 15, stk. 1.

3. Hver part skal i overensstemmelse med national ret sikre, at der udvikles eller tilpasses indgribende behandling eller indgribende foranstaltninger, der opfylder udviklingsbehovene hos børn, der begår seksuelle forbrydelser, herunder børn under den kriminelle lavalder, med henblik på at behandle deres seksuelle adfærdsproblemer.

1. Hver part skal i overensstemmelse med national ret sikre, at de i artikel 16 nævnte personer, som tilbydes indgribende behandling eller indgribende foranstaltninger, er fuldt informeret om årsagerne til tilbuddet og giver samtykke til behandlingen eller foranstaltningerne med fuldt kendskab til de faktiske forhold.

2. Hver part skal i overensstemmelse med national ret sikre, at personer, der tilbydes indgribende behandling eller indgribende foranstaltninger, kan afvise behandlingen eller foranstaltningerne, og at de, hvis de er dømte, gøres bekendt med de mulige konsekvenser af en afvisning.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at det er en strafbar handling forsætligt:

a) at indlade sig på seksuelle aktiviteter med et barn, som i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i national ret ikke har nået den seksuelle lavalder,

b) at indlade sig på seksuelle aktiviteter med et barn, hvis:

• der gøres brug af tvang, magt eller trusler,
• der sker misbrug af et tillidsforhold til, autoritet over eller indflydelse på barnet, herunder inden for familiens rammer, eller
• der sker misbrug af barnets særligt sårbare situation, særligt på grund af barnets psykiske eller fysiske handicap eller afhængighedsforhold.

2. Med henblik på stk. 1 skal hver part fastsætte den nedre aldersgrænse for, hvornår det er forbudt at indlade sig på seksuelle aktiviteter med et barn.

3. Det er ikke hensigten med bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra a, at regulere seksuelle aktiviteter mellem samtykkende mindreårige.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at det er en strafbar handling forsætligt:

a) at rekruttere et barn til prostitution eller få et barn til at deltage i prostitution,

b) at tvinge et barn til prostitution eller tjene på eller på anden måde udnytte et barn til sådanne formål, eller

c) at benytte sig af børneprostitution.

2. I denne artikel betyder udtrykket »børneprostitution« brug af et barn til seksuelle aktiviteter, hvor der gives eller loves penge eller enhver anden form for aflønning eller vederlag som betaling, uanset om betalingen, løftet eller vederlaget gives til barnet eller til tredjemand.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at det er en strafbar handling forsætlig og uberettiget:

a) at fremstille børnepornografi,

b) at udbyde eller gøre børnepornografi tilgængelig,

c) at distribuere eller overføre børnepornografi,

d) at skaffe sig selv eller andre børnepornografi,

e) at besidde børnepornografi, eller

f) bevidst at skaffe sig adgang til børnepornografi gennem informations- og kommunikationsteknologi.

2. I denne artikel betyder udtrykket »børnepornografi« ethvert materiale, der visuelt gengiver et barn involveret i en virkelig eller simuleret tydelig seksuel handling eller enhver gengivelse af et barns kønsdele med overvejende seksuelle formål.

3. Hver part kan forbeholde sig ret til helt eller delvist at undlade at anvende stk. 1, litra a og e, på fremstilling og besiddelse af pornografisk materiale:

• som udelukkende består af simulerede gengivelser eller realistiske billeder af et ikke-eksisterende barn, eller
• som involverer børn, der har nået den under anvendelse af artikel 18, stk. 2, fastsatte alder, hvis disse billeder fremstilles og besiddes af dem med deres samtykke og udelukkende til deres eget private brug.

4. Hver part kan forbeholde sig ret til helt eller delvist at undlade at anvende stk. 1, litra f.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at det er en strafbar handling forsætligt:

a) at rekruttere et barn til at deltage i en pornografisk forestilling eller få et barn til at deltage i en sådan forestilling,

b) at tvinge et barn til at deltage i en pornografisk forestilling eller tjene på eller på anden måde udnytte et barn til sådanne formål, eller

c) bevidst at overvære pornografiske forestillinger, der involverer deltagelse af børn.

2. Hver part kan forbeholde sig ret til at begrænse anvendelsen af stk. 1, litra c, til tilfælde, hvor børn er blevet rekrutteret eller udsat for tvang i overensstemmelse med stk. 1, litra a eller b.

Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at gøre det til en strafbar handling forsætligt og med seksuelle formål at foranledige, at et barn, som ikke har nået den under anvendelse af artikel 18, stk. 2, fastsatte alder, overværer seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter, selv uden at barnet skal deltage.

Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at gøre det til en strafbar handling for en voksen forsætligt gennem informations- og kommunikationsteknologi at foreslå et barn, som ikke har nået den under anvendelse af artikel 18, stk. 2, fastsatte alder, at mødes med henblik på at begå en af de af artikel 18, stk. 1, litra a, eller artikel 20, stk. 1, litra a, omfattede strafbare handlinger mod barnet, hvis dette forslag efterfølges af væsentlige handlinger, der fører til et sådant møde.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at fastsætte, at det er en strafbar handling forsætligt at medvirke til at begå en af de af konventionen omfattede strafbare handlinger.

2. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at fastsætte, at det er en strafbar handling forsætligt at forsøge at begå en af de af konventionen omfattede strafbare handlinger.

3. Hver part kan forbeholde sig ret til helt eller delvist at undlade at anvende stk. 2 på strafbare handlinger omfattet af artikel 20, stk. 1, litra b, d, e og f, artikel 21, stk. 1, litra c, artikel 22 og artikel 23.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at fastsætte, at den har straffemyndighed med hensyn til strafbare handlinger omfattet af konventionen, når den strafbare handling er begået:

a) på partens område,

b) ombord på et fartøj, der sejler under partens flag,

c) ombord i et fly, der er registreret efter partens lovgivning,

d) af en af partens statsborgere, eller

e) af en person, som har sin faste bopæl på partens område.

2. Hver part skal bestræbe sig på at træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at fastsætte, at den har straffemyndighed med hensyn til strafbare handlinger omfattet af konventionen, når den strafbare handling er begået mod en af partens statsborgere eller en person, som har sin faste bopæl på partens område.

3. Hver part kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument ved erklæring stilet til Europarådets generalsekretær erklære, at den forbeholder sig ret til ikke at anvende eller kun i særlige tilfælde eller under særlige omstændigheder at anvende de jurisdiktionsregler, der er fastsat i stk. 1, litra e.

4. Til retsforfølgning af de af artikel 18 og 19, artikel 20, stk. 1, litra a, og artikel 21, stk. 1, litra a og b, omfattede strafbare handlinger skal hver part træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at dens straffemyndighed med hensyn til stk. 1, litra d, ikke er underlagt den betingelse, at handlingerne er strafbare på det sted, hvor de blev begået.

5. Hver part kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument ved erklæring stilet til Europarådets generalsekretær erklære, at den med hensyn til strafbare handlinger omfattet af artikel 18, stk. 1, litra b, 2. og 3. pind, forbeholder sig ret til at begrænse anvendelsen af stk. 4 til tilfælde, hvor statsborgeren har sin faste bopæl på dens område.

6. Til retsforfølgning af de af artikel 18 og 19, artikel 20, stk. 1, litra a, og artikel 21 omfattede strafbare handlinger skal hver part træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at dens straffemyndighed med hensyn til stk. 1, litra d og e, ikke er underlagt den betingelse, at retsforfølgningen kun kan iværksættes efter en anmeldelse fra ofret eller underretning fra staten, på hvis område den strafbare handling blev begået.

7. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at fastsætte, at den har straffemyndighed med hensyn til de af konventionen omfattede strafbare handlinger i tilfælde, hvor en formodet gerningsmand befinder sig på dens område, og parten alene med henvisning til den pågældendes statsborgerskab undlader at udlevere denne til en anden part.

8. Hvis mere end en part påberåber sig straffemyndighed med hensyn til en formodet strafbar handling omfattet af denne konvention, skal de berørte parter, hvor det er relevant, i samråd med hinanden beslutte, hvis straffemyndighed er mest hensigtsmæssig med henblik på retsforfølgning.

9. Uden præjudice for folkerettens generelle standarder udelukker denne konvention ikke straffemyndighed udøvet af en part i overensstemmelse med national ret.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan gøres ansvarlige med hensyn til de strafbare handlinger, der er omfattet af denne konvention, i det omfang handlingerne er begået for at skaffe den juridiske person vinding, og handlingerne er begået af en fysisk person, som handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person, baseret på:

a) beføjelse til at repræsentere den juridiske person,

b) beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne, eller

c) beføjelse til at udøve intern kontrol.

2. Ud over de i stk. 1 omhandlede tilfælde skal hver part træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person kan kendes ansvarlig, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en af de i stk. 1 anførte fysiske personers side har gjort det muligt for en fysisk person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå en strafbar handling, som er omfattet af denne konvention, for at skaffe den juridiske person vinding.

3. Afhængig af partens juridiske principper kan en juridisk persons ansvar være strafferetligt, civilretligt eller forvaltningsretligt.

4. Dette ansvar er uden præjudice for det strafansvar, der ifaldes af de fysiske personer, der har begået den strafbare handling.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at de af konventionen omfattede strafbare handlinger bliver mødt med sanktioner, som er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækkende virkning, og som tager hensyn til handlingens graverende karakter. Disse sanktioner skal omfatte straffe, herunder frihedsberøvelse, der kan medføre udlevering.

2. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer, der kendes ansvarlige efter artikel 26, kan pålægges strafferetlige eller ikke-strafferetlige sanktioner, herunder økonomiske sanktioner, som er effektive, og som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, og som kan omfatte andre foranstaltninger, herunder især:

a) fratagelse af berettigelse til offentlige ydelser eller støtte,

b) midlertidig eller permanent frakendelse af retten til at udøve kommerciel virksomhed,

c) anbringelse under retsligt tilsyn, eller

d) retsligt likvidationsdekret.

3. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for:

a) at fastsætte bestemmelser om beslaglæggelse og konfiskation af:

• varer, dokumenter og andre genstande anvendt til at begå de af konventionen omfattede strafbare handlinger eller til at fremme dem, eller
• udbytte fra sådanne strafbare handlinger eller værdien deraf,

b) uden præjudice for en godtroende tredjemands rettigheder at muliggøre midlertidig eller permanent lukning af ethvert etablissement, der er blevet brugt til at udføre en af de af konventionen omfattede strafbare handlinger, eller midlertidigt eller permanent at nægte gerningsmanden ret til at udøve den erhvervsmæssige eller frivillige aktivitet, der indebærer kontakt med børn, og som led i hvilken den strafbare handling blev begået.

4. Hver part kan vedtage andre foranstaltninger i forhold til gerningsmænd, såsom fratagelse af forældremyndighed eller overvågning af eller tilsyn med dømte personer.

5. Hver part kan fastsætte, at udbyttet af kriminalitet eller ejendom konfiskeret i overensstemmelse med denne artikel kan gives til en speciel fond for at finansiere forebyggelses- og hjælpeprogrammer for ofre for en af de af konventionen omfattede strafbare handlinger.

Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at følgende omstændigheder, for så vidt de ikke allerede er en del af den strafbare handlings gerningsindhold, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i partens nationale ret kan tages i betragtning som skærpende omstændigheder ved fastsættelsen af sanktionerne i forbindelse med de af konventionen omfattede strafbare handlinger:

a) den strafbare handling gjorde alvorlig skade på ofrets fysiske eller psykiske helbred,

b) der blev begået tortur eller grov vold mod ofret inden eller under handlingen,

c) den strafbare handling blev begået mod et særligt sårbart offer,

d) den strafbare handling blev begået af et familiemedlem, en person fra barnets husstand eller en person, der havde misbrugt sin autoritet,

e) den strafbare handling blev begået af flere personer i fællesskab,

f) den strafbare handling blev begået inden for rammerne af en kriminel organisation, eller

g) gerningsmanden er tidligere dømt for strafbare handlinger af samme art.

Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for ved fastsættelse af sanktionen at gøre det muligt at tage endelige domme afsagt af en anden part i forbindelse med strafbare handlinger omfattet af konventionen i betragtning.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at efterforskning og straffesager gennemføres under hensyntagen til barnets tarv og med respekt for barnets rettigheder.

2. Hver part skal anvende en beskyttende tilgang til ofre for at sikre, at efterforskningen og straffesagen ikke forværrer den traumatiske hændelse, som barnet har været udsat for, og at den strafferetlige reaktion efterfølges af hjælp, hvor det er relevant.

3. Hver part skal sikre, at efterforskning og straffesager prioriteres og gennemføres uden ugrundet ophold.

4. Hver part skal sikre, at foranstaltninger, der finder anvendelse efter dette kapitel, ikke er til skade for forsvarets rettigheder og kravene til en retfærdig og upartisk rettergang i overensstemmelse med artikel 6 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

5. Hver part skal i overensstemmelse med sine grundlæggende nationale retsprincipper træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger:

• for at sikre effektiv efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger omfattet af konventionen med mulighed for skjulte operationer, hvor det er relevant,
• for at gøre det muligt for enheder eller efterforskningstjenester at identificere ofrene for de af artikel 20 omfattede strafbare handlinger ved især at analysere børnepornografisk materiale, såsom fotos og audiovisuelle optagelser, der overføres eller gøres tilgængelige ved brug af informations- og kommunikationsteknologi.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at beskytte ofrenes rettigheder og interesser, herunder deres særlige behov som vidner, på alle stadier af efterforskningen og straffesagerne, herunder især ved:

a) at oplyse dem om deres rettigheder og tilgængelige ydelser og, medmindre de ikke ønsker at modtage sådanne oplysninger, om opfølgningen på deres klage, anklagepunkterne, efterforskningens eller straffesagens gang generelt og deres rolle samt resultatet af deres sag,

b) at sikre, at de om nødvendigt kan få oplysning om, hvornår der sker midlertidig eller endelig løsladelse af den retsforfulgte eller dømte person i det mindste i sager, hvor ofrene og deres familie kunne være i fare,

c) på en måde, der er i overensstemmelse med de nationale retsplejeregler, at gøre det muligt for dem at blive hørt, at afgive vidneforklaring og at vælge, hvorledes deres synspunkter, behov og bekymringer skal fremlægges direkte eller gennem en mellemmand, og hvorledes disse skal behandles,

d) at yde dem passende støtteforanstaltninger, så at deres rettigheder og interesser behørigt fremlægges og tages i betragtning,

e) at beskytte deres privatliv, deres identitet og deres omdømme og træffe foranstaltninger i overensstemmelse med national ret for at forebygge offentlig udbredelse af oplysninger, der kan medføre, at de kan identificeres,

f) at sørge for, at såvel de som deres familie og vidner for deres sag beskyttes mod trusler, gengældelseshandlinger og mod igen at blive offer,

g) at sikre, at kontakt mellem offer og gerningsmand i domstolenes og retshåndhævelsesorganernes lokaler undgås, medmindre de kompetente myndigheder bestemmer, at det modsatte tjener barnets tarv, eller når en sådan kontakt er påkrævet af hensyn til efterforskningen eller retssagen.

2. Hver part skal sikre, at ofre fra deres første kontakt med de kompetente myndigheder har adgang til oplysninger om de relevante retslige og administrative procedurer.

3. Hver part skal sikre, at ofre, hvor det er berettiget, får adgang til gratis retshjælp, når det er muligt for dem at få status som part i straffesager.

4. Hver part skal fastsætte bestemmelser om de retslige myndigheders mulighed for at udpege en særlig repræsentant for ofret, når ofret efter national ret kan få status som part i straffesagen, og hvis forældremyndighedens indehavere er udelukket fra at repræsentere barnet i en sådan sag som følge af en interessekonflikt mellem dem og ofret.

5. Hver part skal ved lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger i overensstemmelse med de i national ret fastsatte betingelser give grupper, fonde, foreninger og statslige eller ikke-statslige organisationer mulighed for med ofrenes samtykke at hjælpe og/eller støtte ofrene under straffesager vedrørende de af konventionen omfattede strafbare handlinger.

6. Hver part skal sikre, at de oplysninger, der gives ofrene i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, gives på en måde, der er tilpasset deres alder og modenhed, og på et sprog, som de kan forstå.

Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger omfattet af konventionen ikke er afhængig af en anmeldelse eller anklage fra et offer, og at retssagen kan fortsætte, selv om ofret har trukket sine forklaringer tilbage.

Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at forældelsesfristen for iværksættelse af retslige skridt vedrørende de af artikel 18, artikel 19, stk. 1, litra a og b, og artikel 21, stk. 1, litra a og b, omfattede strafbare handlinger fortsat løber i et tidsrum, der er langt nok til at tillade effektiv iværksættelse af retslige skridt, efter at ofret er blevet myndigt, og som står i rimeligt forhold til grovheden af den pågældende forbrydelse.

1. Hver part skal vedtage de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre, at personer, enheder eller tjenester med ansvar for efterforskning er specialiserede inden for bekæmpelse af seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn, eller at der uddannes personer til dette formål. Sådanne enheder eller tjenester skal have tilstrækkelige økonomiske ressourcer.

2. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at usikkerhed om ofrets faktiske alder ikke forhindrer iværksættelse af en strafferetlig efterforskning.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at:

a) afhøring af barnet finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelse af forholdet til de kompetente myndigheder,

b) afhøring af barnet om nødvendigt finder sted i lokaler, der er indrettet til eller tilpasset dette formål,

c) afhøring af barnet udføres af fagfolk, der er uddannet til dette formål,

d) alle afhøringer af barnet om muligt udføres af de samme personer, hvis dette er relevant,

e) antallet af afhøringer begrænses mest muligt og kun gennemføres, hvis det er nødvendigt med henblik på straffesagen,

f) barnet kan ledsages af sin juridiske repræsentant eller eventuelt af en voksen efter eget valg, medmindre der er givet en begrundet afgørelse om det modsatte vedrørende den pågældende.

2. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at alle afhøringer af ofret eller af et eventuelt mindreårigt vidne kan optages på video, og at disse optagelser af afhøringer kan godkendes som bevis under retssagen i overensstemmelse med de i national ret fastsatte regler.

3. Hvis der er usikkerhed om ofrets alder, og der er grund til at formode, at ofret er et barn, skal de i stk. 1 og 2 fastsatte foranstaltninger anvendes, indtil ofrets alder er fastslået.

1. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for med behørig respekt for reglerne for de juridiske erhvervs autonomi at sikre, at uddannelse om børns rettigheder og om seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn er tilgængelig til gavn for alle personer, der er involveret i en sag, herunder især dommere, anklagere og advokater.

2. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for i overensstemmelse med de i national ret fastsatte regler at sikre, at:

a) dommeren kan kræve, at domsforhandlingen finder sted uden offentlighedens tilstedeværelse,

b) ofret kan høres i retslokalet uden at være til stede, særligt ved brug af passende kommunikationsteknologi.

1. Med det formål at forebygge og retsforfølge de af konventionen omfattede strafbare handlinger skal hver part træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for i overensstemmelse med de i national ret fastsatte relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger og andre relevante regler og garantier at indsamle og opbevare oplysninger vedrørende identiteten og den genetiske profil (DNA) af personer, der er dømt for de af konventionen omfattede strafbare handlinger.

2. Hver part skal på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær meddelelse om navn og adresse på en enkelt national myndighed, der er ansvarlig med henblik på stk. 1.

3. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at de i stk. 1 nævnte oplysninger i overensstemmelse med de i national ret og i de relevante internationale instrumenter fastsatte betingelser kan videregives til en anden parts kompetente myndighed.

1. Parterne skal i videst muligt omfang samarbejde med hinanden i overensstemmelse med konventionens bestemmelser og ved anvendelse af relevante gældende internationale og regionale instrumenter, arrangementer, der bygger på ensartet eller gensidig lovgivning, og national ret med henblik på:

a) at forebygge og bekæmpe seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn,

b) at beskytte og hjælpe ofre, og

c) at efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger omfattet af denne konvention.

2. Hver part skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at ofre for en af konventionen omfattet strafbar handling på et område tilhørende en anden part end den, hvori ofrene har bopæl, kan klage til de kompetente myndigheder i deres bopælsstat.

3. Hvis en part, der gør juridisk bistand i straffesager eller udlevering betinget af en traktat, modtager en anmodning om juridisk bistand eller udlevering fra en part, med hvem den ikke har indgået en sådan traktat, kan den betragte denne konvention som det retlige grundlag for gensidig juridisk bistand i straffesager eller udlevering med hensyn til de af konventionen omfattede strafbare handlinger.

4. Hver part skal, hvor det er relevant, bestræbe sig på at integrere forebyggelse og bekæmpelse af seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn i udviklingshjælpeprogrammer til tredjelande.

1. Komitéen af kontraherende parter består af repræsentanter for konventionens parter.

2. Komitéen af kontraherende parter indkaldes af Europarådets generalsekretær. Dens første møde skal holdes senest et år efter konventionens ikrafttræden for den 10. undertegnende part, der har ratificeret den. Efterfølgende skal komitéen mødes, når mindst en tredjedel af parterne eller generalsekretæren anmoder herom.

3. Komitéen af kontraherende parter vedtager sin egen forretningsorden.

1. Europarådets Parlamentariske Forsamling, Menneskerettighedskommissæren, Europarådets Strafferetskomité (DCPC) samt andre relevante tværstatslige udvalg under Europarådet skal hver udpege en repræsentant til Komitéen af kontraherende parter.

2. Ministerkomitéen kan opfordre andre af Europarådets organer til at udpege en repræsentant til Komitéen af kontraherende parter efter samråd med denne.

3. Repræsentanter for civilsamfundet, herunder især ikke-statslige organisationer, kan få sæde i Komitéen af kontraherende parter som observatører ifølge den fastlagte procedure i Europarådets relevante regler.

4. Repræsentanter udpeget ifølge stk. 1-3 deltager uden stemmeret i møder afholdt af Komitéen af kontraherende parter.

1. Komitéen af kontraherende parter skal overvåge implementeringen af denne konvention. Forretningsordenen for Komitéen af kontraherende parter fastsætter proceduren for evaluering af konventionens implementering.

2. Komitéen af kontraherende parter skal fremme indsamling, analyse og udveksling af oplysninger, erfaringer og god praksis mellem staterne for at forbedre deres evne til at forebygge og bekæmpe seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn.

3. Komitéen af kontraherende parter skal ligeledes, hvor det er relevant:

a) fremme eller forbedre den effektive anvendelse og implementering af denne konvention, herunder identificere eventuelle problemer samt virkningen af eventuelle erklæringer eller forbehold, der er afgivet eller taget i henhold til konventionen, og

b) udtale sig om ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af konventionen og fremme udvekslingen af oplysninger om betydelige juridiske, politiske eller teknologiske udviklinger.

4. Komitéen af kontraherende parter modtager bistand fra Europarådets sekretariat til at udføre sine funktioner ifølge denne artikel.

5. Europarådets Strafferetskomité (CDPC) skal periodisk holdes underrettet om de i stk. 1, 2 og 3 nævnte aktiviteter.

Denne konvention påvirker ikke rettigheder og forpligtelser, der udspringer af bestemmelserne i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder og dens frivillige tillægsprotokol om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, og det tilsigtes at styrke den deri ydede beskyttelse og udvikle og supplere de deri indeholdte standarder.

1. Denne konvention påvirker ikke rettigheder og forpligtelser, der udspringer af andre internationale instrumenter, som de kontraherende parter er eller bliver part i, og som indeholder bestemmelser om spørgsmål, der reguleres af denne konvention, og som sikrer en bedre beskyttelse af og hjælp til børneofre for seksuel udnyttelse eller seksuelt misbrug.

2. De kontraherende parter kan indbyrdes indgå bilaterale eller multilaterale aftaler om de af konventionen omhandlede forhold med henblik på at supplere eller styrke konventionens bestemmelser eller fremme anvendelsen af de heri indeholdte principper.

3. Parter, der er medlem af den Europæiske Union, skal i deres indbyrdes relationer uden præjudice for formålet med denne konvention og uden præjudice for dens fulde anvendelse over for andre kontraherende parter anvende EF- og EU-regler, for så vidt der findes EF- eller EU-regler, der regulerer det pågældende område og kan finde anvendelse på den konkrete sag.

1. Et forslag til ændring af denne konvention fra en part skal sendes til Europarådets generalsekretær og af denne videresendes til Europarådets medlemsstater, alle undertegnende parter, alle kontraherende stater, Det Europæiske Fællesskab, alle stater, der er blevet opfordret til at undertegne konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 45, stk. 1, og alle stater, der er blevet opfordret til at tiltræde konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 46, stk. 1.

2. Der skal gives underretning til Europarådets Strafferetskomité (CDPC) om enhver ændring, der foreslås af en part, og denne komité skal forelægge Ministerkomitéen en udtalelse om den foreslåede ændring.

3. Ministerkomitéen skal behandle den foreslåede ændring og den af Europarådets Strafferetskomité afgivne udtalelse og kan vedtage ændringen efter at have rådført sig med ikke-medlemsstater, der har tiltrådt denne konvention.

4. Teksten til enhver ændring, der vedtages af Ministerkomitéen i overensstemmelse med stk. 3, skal sendes til parterne til godkendelse.

5. Enhver ændring, der vedtages i overensstemmelse med stk. 3, træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på en måned efter den dato, hvor alle parter har underrettet generalsekretæren om, at de har godkendt ændringen.

1. Denne konvention skal være åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater, de ikke-medlemsstater, som har deltaget i udarbejdelsen heraf, samt Det Europæiske Fællesskab.

2. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

3. Denne konvention træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor fem undertegnende parter, herunder mindst tre af Europarådets medlemsstater, har udtrykt deres samtykke til at være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2.

4. For så vidt angår enhver stat nævnt i stk. 1 eller Det Europæiske Fællesskab, som senere udtrykker sit samtykke til at være bundet af konventionen, træder denne i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor den pågældende stat eller Det Europæiske Fællesskab har deponeret sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

1. Efter konventionens ikrafttræden kan Europarådets Ministerkomité efter at have rådført sig med de kontraherende parter og indhentet deres enstemmige samtykke opfordre enhver stat, som ikke er medlem af Europarådet, og som ikke har deltaget i udarbejdelsen af konventionen, til at tiltræde konventionen ved en beslutning truffet med det flertal, der er fastsat i Artikel 20, litra d, i Europarådets statut, og med enstemmighed blandt de repræsenter for de kontraherende stater, der er berettiget til at sidde i Ministerkomitéen.

2. For så vidt angår enhver stat, som tiltræder denne konvention, træder den i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor den pågældende stat har deponeret sit tiltrædelsesinstrument hos Europarådets generalsekretær.

1. Enhver stat eller Det Europæiske Fællesskab kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument angive, inden for hvilket eller hvilke områder denne konvention skal finde anvendelse.

2. Enhver part kan på et senere tidspunkt ved erklæring til Europarådets generalsekretær udvide anvendelsen af denne konvention til ethvert andet område, der er angivet i erklæringen, og for hvis internationale relationer den er ansvarlig, eller på hvis vegne den har bemyndigelse til at give tilsagn. For så vidt angår et sådant område træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan erklæring.

3. Enhver erklæring, der er afgivet i henhold til stk. 1 eller 2, kan for så vidt angår ethvert område, der er anført i en sådan erklæring, tilbagekaldes ved meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær. Tilbagekaldelsen får virkning den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan meddelelse.

Der kan ikke tages forbehold for nogen af konventionens bestemmelser med undtagelse af de udtrykkeligt fastsatte forbehold. Ethvert forbehold kan på ethvert tidspunkt hæves.

1. Enhver part kan på ethvert tidspunkt opsige denne konvention ved meddelelse herom stilet til Europarådets generalsekretær.

2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.

Europarådets generalsekretær skal give Europarådets medlemsstater, alle undertegnende stater, alle kontraherende stater, Det Europæiske Fællesskab, alle stater, der er blevet opfordret til at undertegne konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 45, samt alle stater, der er blevet opfordret til at tiltræde konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 46, meddelelse om:

a) undertegnelse,

b) deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter,

c) datoen for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 45 og 46,

d) enhver ændring, der vedtages i overensstemmelse med artikel 44, samt datoen for ændringens ikrafttræden,

e) ethvert forbehold taget i henhold til artikel 48.

f) enhver opsigelse modtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 49,

g) enhver anden handling, meddelelse eller underretning vedrørende denne konvention, og

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtiget hertil, undertegnet denne konvention.

Udfærdiget på Lanzarote, den 25. oktober 2007, på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i ét enkelt eksemplar, der deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær fremsender bekræftede genparter heraf til Europarådets medlemsstater, til de ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af konventionen, til Det Europæiske Fællesskab samt til de stater, der er blevet opfordret til at tiltræde konventionen.