Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sundhed

Bekendtgørelse om ikke-autoriserede persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed

Sundheds- og Forebyggelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1448 af 15/12 2010, ændret ved:

bekendtgørelse nr. 1064 af 9/11 2012.

I medfør af § 2, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 706 af 25. juni 2010, fastsættes:

§ 1. Ud over de i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed autoriserede personer inden for sundhedsvæsenet er den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af følgende persongrupper, omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed:

1) autoriserede psykologer, jf. § 2 og § 19, stk. 2, i lov om psykologer m.v., for så vidt angår virksomhed inden for sundhedsvæsenet,

2) psykologer for så vidt angår virksomhed indenfor sundhedsvæsenet i perioden fra bestået afsluttende eksamen til erhvervelse af autorisation,

3) kliniske tandteknikere og bandagister i perioden fra bestået afsluttende eksamen til erhvervelse af autorisation,

4) plejere,

5) sygehjælpere,

6) plejehjemsassistenter,

7) personer, der har bestået eksamen som social- og sundhedsassistent, men ikke har fået meddelt autorisation som social- og sundhedsassistent,

8) apotekere, apoteksansatte farmaceuter, farmakonomer samt farmaceutstuderende, der har gennemgået studieophold på apotek,

9) ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence,

10) sygeplejersker, tandplejere, klinikassistenter, sundhedsmedhjælpere, sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sundhedsarbejdere, sundhedshjælpere, og portørreddere, der udøver sundhedsfaglig virksomhed på grundlag af grønlandsk uddannelse eller autorisation.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 544 af 14. juni 2001 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed samt om klagevejledning i statsamterne.

Til toppen

Noter

§ 1 ændret 19/11 2012 ved bek. nr. 1064 af 9/11 2012.

Til toppen