Værgevejledning 2009 – en orientering for værger

Civilstyrelsens vejledning nr. 9094 af 25/2 2009.

2.1. Børn og unge

Mindreårige, dvs. personer under 18 år, som ikke har indgået ægteskab, er under værgemål. Disse børn og unge er dermed umyndige. Som hovedregel indebærer dette, at de ikke selv kan forpligte sig økonomisk ved at indgå aftaler, og de kan ikke råde over deres formue. I stedet handler værgerne på deres vegne i økonomiske anliggender. Se værgemålslovens § 1.

2.2. Voksne under værgemål

For personer, der er fyldt 18 år, kan der iværksættes værgemål. Dette kan ske for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred, er ude af stand til at varetage sine anliggender. Det kræves tillige, at der er et behov for værgemålet. Værgemålet skal afpasses efter den pågældendes behov og må ikke være mere omfattende end nødvendigt. Værgemålet kan således begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Det kan også begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender. Personer, der er under værgemål, er ikke umyndige, medmindre de også er frataget den retlige handleevne. Retsvirkningerne af et værgemål er, at værgen handler på den pågældendes vegne i anliggender, der er omfattet af værgemålet, medmindre andet fremgår af loven. Se lovens § 5 og § 8.

I forbindelse med iværksættelse af økonomisk værgemål kan den retlige handleevne fratages, hvis det er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, medmindre andet er bestemt. Se lovens § 6.

2.3. Samværgemål

Der kan iværksættes samværgemål for den, som bl.a. på grund af uerfarenhed eller svækket helbred selv ønsker hjælp til at administrere sin formue eller til at varetage andre økonomiske anliggender, hvis der er behov herfor.

Samværgemålet kan begrænses til at angå bestemte økonomiske aktiver eller anliggender. Samværgen og den pågældende handler i forening i anliggender, der er omfattet af samværgemålet. Der kan kun iværksættes samværgemål vedrørende økonomiske forhold. Se lovens § 7.

Samværgemål er ikke undergivet noget tilsyn. Reglerne om bl.a. værgens regnskabsaflæggelse, formuens bestyrelse og anbringelse samt værgens pligt til at indhente statsforvaltningens godkendelse til særlige dispositioner gælder ikke for samværgemål. Se lovens § 7, stk. 5.

2.4. Hvem er værge

For mindreårige er forældrene i forening værge, hvis de har fælles forældremyndighed over barnet eller den unge. Ellers er den, som har forældremyndigheden alene, værge. Har en anden end en af forældrene fået forældremyndigheden overført, er denne værge. Se om værger for mindreårige lovens § 2 og § 3.

For voksne under værgemål efter lovens § 5 og § 6 eller under samværgemål efter lovens § 7 skal der altid beskikkes en værge. Se lovens § 11. Det er ikke muligt at beskikke to værger for den samme person. Værgen vil oftest blive beskikket blandt familien til den, der skal eller er under værgemål, eller blandt andre nære pårørende eller venner. Findes der ikke nogen blandt de nærmeste, som vil eller kan være værge, beskikkes en af de faste værger, som statsforvaltningen har antaget hertil.

2.5. Værgemålstilsyn

Værger står under tilsyn af den statsforvaltning, hvor den, som er under værgemål, bor. Se værgemålsbekendtgørelsens § 1, stk. 1. Såfremt der bestyres midler i en forvaltningsafdeling, se nedenfor under pkt. 4.1, står værgen tillige under forvaltningsafdelingens tilsyn. Se lovens § 28. Såvel statsforvaltningen som forvaltningsafdelingen er behjælpelig med råd og vejledning i spørgsmål om værgemålet.

Civilstyrelsen har det øverste tilsyn med værgemål. Såvel statsforvaltningernes som forvaltnings-afdelingernes afgørelser kan påklages til styrelsen.

Samværger er ikke under tilsyn. Se lovens § 7, stk. 5. Der er heller ikke noget tilsyn, hvis en gift person er under værgemål, og en anden end ægtefællen er beskikket som værge, idet værgen og ægtefællen – medmindre andet er bestemt - da i forening bestyrer den del af fællesboet, der er omfattet af værgemålet. Se lovens § 33.

3.1. Værgens opgaver

Som nævnt under pkt. 2.1 og 2.2 handler værgen på den pågældendes vegne i anliggender, der er omfattet af værgemålet. En samværge handler sammen med den, der er under samværgemål. Se lovens § 1, stk. 3, § 5, stk. 4, og § 7, stk. 3.

Værgen skal inden for hvervets omfang varetage interesserne for den, der er under værgemål. Se lovens § 24. Dette betyder bl.a., at værgen skal sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for den, der er under værgemål, samt at formuen bevares og giver rimeligt udbytte. Se lovens § 25, stk. 1, og 2.

Værgen skal spørge den pågældende, før der træffes beslutning i vigtigere anliggender. Det gælder dog ikke, hvis den pågældende er under 15 år, hvis denne ikke forstår sagens betydning, eller hvis dette ikke kan ske uden betydelig vanskelighed. Se lovens § 26.

Værgens adgang til at handle er ikke ubegrænset. Særligt indgribende dispositioner kræver godkendelse fra statsforvaltningen, se nedenfor under pkt. 5. Værgen kan normalt ikke selv forvalte formuen, idet den i almindelighed skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, se nedenfor under pkt. 4.1. Der er også regler om, hvorledes formuen skal anbringes, se nedenfor under pkt. 4.2.

3.2. Værgens anvendelse af indtægter

Værgen kan anvende indtægterne til gavn for den, der er under værgemål, uden at indhente statsforvaltningens godkendelse, medmindre dispositionen er usædvanlig. I så fald kræves statsforvaltningens godkendelse, se nedenfor under pkt. 5.

Hvis værgen finder det forsvarligt, at den, der er under værgemål, sørger for sine egne behov, kan værgen overlade denne penge til egen rådighed til dette formål. Se lovens § 25, stk. 3, og om regnskab for pengene nedenfor under pkt. 6.1.

Såfremt de samlede indtægter åbenbart overstiger, hvad der er nødvendigt til dækning af den pågældendes behov, kan statsforvaltningen eller forvaltningsafdelingen begrænse udbetaling til værgen af såvel løbende indtægter som kapitalindtægter. Det gælder også, hvis værgen ikke indsender regnskab, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. Se værgemålsbekendtgørelsens § 20 og § 54, stk. 2.

4.1. Bestyrelse

Hovedreglen er, at kontante midler, aktier, obligationer, pantebreve og andre værdipapirer, der er omfattet af værgemålet, skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut. Se lovens § 35, stk. 1. En godkendt forvaltningsafdeling er en særlig afdeling i en bank eller spare-kasse, som justitsministeren har godkendt til at bestyre sådanne midler.

Det er værgen, der til enhver tid bestemmer, hvilken af de godkendte forvaltningsafdelinger der skal benyttes. En oversigt over forvaltningsafdelingerne fås i statsforvaltningen eller i Civilstyrelsen. Derudover findes den på styrelsens hjemmeside www.civilstyrelsen.dk.

Det er kun midler på 75.000 kr. eller derover, der skal bestyres i en forvaltningsafdeling. Midler under denne størrelse forvaltes af værgen. Se værgemålsbekendtgørelsens § 35 og § 36.

Dette betyder, at såfremt den, der er under værgemål, har en formue på f.eks. 58.000 kr., forvaltes formuen af værgen. Værgen skal således indsætte beløbet på en konto i et pengeinstitut, oprettet i navnet på den, der er under værgemål. Se værgemålsbekendtgørelsens § 4. Værgen skal i øvrigt være opmærksom på, at forbrug af formue, der forvaltes af værgen, kræver statsforvaltningens godkendelse, se nedenfor under pkt. 5.1.

Det præciseres, at ovenstående grænse på 75.000 kr. er en undtagelse til hovedreglen om, at alle kontante midler m.v. skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling. Dette betyder, at såfremt formuen er på f.eks. 95.000 kr., er det hele formuen, der skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling og ikke kun det beløb, som udgør forskellen mellem 95.000 kr. og 75.000 kr.

Det er alene midler, som pga. deres form kan bestyres i en forvaltningsafdeling, som skal medregnes til grænsen på 75.000 kr. Hvis f.eks. personen under værgemål har 60.000 kr. i kontant indestående i en bank samt ejer en ejendom til en værdi af 1,2 mio. kr., forvaltes midlerne af værgen.

Værgen forvalter også faste ejendomme, løsøre og andre aktiver, der ikke bestyres i en forvaltningsafdeling. Se lovens § 35, stk. 2.

Værgen kan af indtægterne, uanset om en eventuel formue forvaltes af værgen eller bestyres i en forvaltningsafdeling, lade et beløb på op til 20.000 kr., eller hvad der derudover må anses for nødvendigt til løbende udgifter, stå på en særskilt konto i et pengeinstitut tilhørende den, der er under værgemål. Se værgemålsbekendtgørelsens § 38.

Bestemmelsen betyder, at der på kontoen på et givet tidspunkt gerne må stå mere end 20.000 kr., hvis pengene skal anvendes til et konkret formål inden for kortere tid. Der må således gerne spares op til en fødselsdagsmiddag, en ferierejse, møbler eller andet, hvis beløbet skal anvendes i den nærmeste fremtid.

Værgen kan ikke herudover foretage nogen opsparing af indtægterne, uden at det opsparede bliver formue, der skal bestyres i en forvaltningsafdeling eller forvaltes som formue hos værgen.

Det er hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt kun oprettes én konto vedrørende indtægten, idet det vil lette arbejdet i forbindelse med regnskabsaflæggelse. Såfremt der er oprettet mere end én konto, er det det samlede indestående på disse konti, der er omfattet af reglen i bekendtgørelsens § 38. Værgen skal sørge for, at kontoen forsynes med en påtegning om, at den er inddraget under værgens forvaltning.

Ved værgemålets begyndelse skal værgen udarbejde en fortegnelse over samtlige aktiver og passiver, der er omfattet af værgemålet. Løsøre medtages dog kun, hvis det er særligt værdifuldt. På statsforvaltningernes hjemmeside www.statsforvaltningerne.dk ligger en blanket, som kan bruges til udarbejdelsen af fortegnelsen over samtlige aktiver og passiver, der er omfattet af værgemålet. Fortegnelsen indsendes til statsforvaltningen eller forvaltningsafdelingen sammen med det første regnskab. Se værgemålsbekendtgørelsens § 3. Reglen gælder ikke, hvis forældre er værger for deres mindreårige hjemmeboende børn.

4.2. Anbringelse

Kontante midler, der er omfattet af et værgemål, skal indsættes i en godkendt forvaltningsafdeling eller i et pengeinstitut eller anbringes i aktiver, som giver betryggende sikkerhed. Se værgemålslovens § 36.

I værgemålsbekendtgørelsens kapitel 3 findes regler om, hvilke typer aktiver der giver en så betryggende sikkerhed, at midlerne kan anbringes heri. Anbringelsesreglerne gælder for såvel midler, der skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling som midler, der forvaltes af værgen.

Det er værgen, der bestemmer, hvilke aktiver - inden for de nærmere fastsatte regler i værgemålsbekendtgørelsen - midlerne skal anbringes i. Såfremt midlerne bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, påser forvaltningsafdelingen, at midlerne bliver anbragt korrekt. Forvaltningsafdelingen kan bistå med råd om, hvorledes det ud fra en samlet vurdering kan være hensigtsmæssigt at anbringe midlerne.

Hvis værgen ønsker at anbringe midler på anden måde, end værgemålsbekendtgørelsen giver mulighed for, skal Civilstyrelsens tilladelse hertil indhentes. Se værgemålsbekendtgørelsens § 34. Tilladelse gives kun, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Anbringelse på f.eks. kapitalpensions-opsparing er ikke omfattet af reglerne i værgemålsbekendtgørelsens kapitel 3. En sådan anbringelse vil derfor kræve Civilstyrelsens tilladelse. Anbringelse af en mindreåriges midler på en børneopsparingskonto kræver også Civilstyrelsens tilladelse.

Uanset reglerne om anbringelse kan formuen bevares i den form, den havde, da værgemålet blev iværksat. Også arv, der tilfalder en person under værgemål, kan bevares i den form, hvori den udlægges på skiftet, se dog nedenfor under pkt. 5.6. Se tillige lovens § 34.

5.1. Formueforbrug

Forbrug af formue, der er omfattet af et værgemål, kræver altid statsforvaltningens godkendelse. Dette gælder, uanset om formuen bestyres i en forvaltningsafdeling eller forvaltes hos værgen. Se lovens § 39.

Ansøgning om frigivelse af formue kan udfærdiges på en blanket, der fås i forvaltningsafdelingerne og statsforvaltningerne. Blanketten findes også på statsforvaltningernes hjemmeside www.statsforvaltningerne.dk. Ansøgningen sendes til forvaltningsafdelingen, som videresender den til statsforvaltningen sammen med de nødvendige kontooplysninger. Bestyres formuen ikke i en forvaltningsafdeling, sendes ansøgningen direkte til statsforvaltningen, hvor den, der er under værgemål, bor.

Praksis for at godkende formueforbrug er forskellig, afhængig af om midlerne tilhører en mindreårig eller en voksen under værgemål.

Forældre kan som værger for deres mindreårige børn og unge normalt ikke få frigivet formue til dækning af almindelige udgifter, f.eks. til mad, tøj, bolig og fritidsaktiviteter. Dette skyldes, at forældre har forsørgelsespligt over for deres børn. De skal derfor som hovedregel selv betale sådanne udgifter. Statsforvaltningen kan dog undtagelsesvis frigive midler på grund af forældrenes dårlige økonomi. Det sker efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor blandt andet oplysninger om såvel barnets økonomiske og personlige forhold, herunder eventuelle handicap, som oplysninger om forældrenes økonomiske og personlige forhold spiller ind.

Anderledes stiller det sig, hvis der er tale om frigivelse af formue, der tilhører voksne under værgemål. Udgangspunktet er her, at ansøgningen imødekommes, hvis den pågældende må antages at få glæde og fornøjelse af det, der søges om frigivelse af formue til. Også her foretager statsforvaltningen en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvor blandt andet størrelsen af formuen og indtægterne samt oplysninger om den pågældendes alder, eventuelle sygdomme og andre personlige forhold, samt hvad pengene skal bruges til, spiller ind.

5.2. Dispositioner over fast ejendom

Køb og salg af fast ejendom for den, der er under værgemål, samt pantsætning kræver godkendelse fra statsforvaltningen. Se værgemålsbekendtgørelsen § 6.

Godkendelse kræves til al erhvervelse af fast ejendom, også selv om ejendommen helt eller delvist er en gave, eller den arves.

Efter praksis er statsforvaltningerne tilbageholdende med at tillade, at den, der er under værgemål, erhverver fast ejendom. Tilladelse gives normalt kun, hvor det efter en vurdering af den pågældendes alder, personlige og økonomiske forhold, ejendommens art og pris samt formålet med erhvervelsen skønnes, at det er hensigtsmæssigt for den pågældende at erhverve ejendommen. Baggrunden herfor er de pligter og byrder, der er forbundet med at eje fast ejendom. Det er en forudsætning for at få tilladelsen, at den pågældende selv har økonomiske muligheder for at klare disse forpligtelser, f.eks. at betale terminsydelser, forsikringer og ejendomsskatter.

Tilladelse til at erhverve et almindeligt parcelhus, en ejerlejlighed eller en andelslejlighed gives navnlig, hvis den pågældende er en mindreårig omkring 17 år, og den ejendom, der ønskes erhvervet, skal anvendes til bolig for den pågældende alene eller sammen med en samlever.

Køb af en erhvervsejendom, herunder landbrug, tillades, selv om de ovennævnte generelle forudsætninger er opfyldt, i almindelighed kun, hvis den pågældende har den uddannelse, som erhvervet forudsætter, eller i hvert fald et indgående kendskab til erhvervet.

Køb af en udlejningsejendom godkendes normalt ikke, idet det sædvanligvis kun vil have investerings- eller spekulationsmæssigt formål.

5.3. Gældsstiftelse

Gældsstiftelse ud over, hvad der sædvanligt kræves til fyldestgørelse af den pågældendes fornødenheder, kan kun ske med statsforvaltningens godkendelse. Se værgemålsbekendtgørelsens § 7.

5.4. Gaver

Værgen skal have statsforvaltningens godkendelse til at yde gaver af indtægten. Godkendelse kræves dog ikke, hvis gaven har en ubetydelig værdi. Se værgemålsbekendtgørelsens § 8.

Der er ikke fastsat nogen bestemt beløbsgrænse for, hvornår en gave har en ubetydelig værdi. Sædvanlige og almindelige gaver til jul og fødselsdage til personer, den pågældende er knyttet til, kræver normalt ikke statsforvaltningens godkendelse.

Derimod kræver større gaver af indtægten altid statsforvaltningens godkendelse. Efter praksis er statsforvaltningerne og Civilstyrelsen tilbageholdende med at tillade sådanne gaver. Tilladelse gives normalt kun, hvis det efter sædvanlige forhold ville være naturligt at yde en gave af den pågældende størrelse til netop denne gavemodtager, og der foreligger en særlig begrundelse for gaven. Det kan navnlig være, at der før værgemålets iværksættelse er ydet lignende gaver, eller gavemodtageren har økonomiske vanskeligheder.

Værgen skal altid have statsforvaltningens godkendelse til at yde gaver af formuen. I disse situationer, er man særlig tilbageholdende med at godkende gaven.

5.5. Afslag på gaver, arv m.v.

Værgen skal have statsforvaltningens godkendelse til at afslå en gave eller give afkald på arv eller legat. Godkendelse kræves dog ikke, hvis gaven, arven eller legatet har en ubetydelig værdi. Se værgemålsbekendtgørelsens § 9.

Der er ikke fastsat nogen bestemt beløbsgrænse for, hvornår det pågældende har en ubetydelig værdi.

Statsforvaltningerne har en relativ streng praksis, idet et afkald, navnlig på arv, ikke skønnes at være i den pågældendes interesse. Konkrete forhold om arvens størrelse og modtagerens økonomiske og personlige forhold samt oplysninger om, at der ydes vederlag for afkaldet, kan føre til, at det godkendes.

5.6. Andre usædvanlige dispositioner

Generelt gælder, at værgen skal have statsforvaltningens godkendelse af enhver usædvanlig disposition. Se værgemålsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Det er ikke muligt udtømmende at opregne, hvad der er så usædvanligt, at det kræver statsforvaltningens godkendelse. Værgen kan f.eks. ikke indgå forlig med et forsikringsselskab på den pågældendes vegne uden statsforvaltningens godkendelse. Køb og salg af løsøre kan være en så usædvanlig disposition, at det undtagelsesvis kræver statsforvaltningens godkendelse. Arveudlæg i f.eks. fast ejendom eller usædvanligt løsøre kræver ligeledes statsforvaltningens godkendelse, se om fast ejendom ovenfor under pkt. 5.2.

Hvis man som værge er usikker på, om en given disposition kræver godkendelse, er det altid en god ide at drøfte sagen med statsforvaltningen.

6.1. Indtægtsregnskabet

Hvis værgen modtager indtægter for den, der er under værgemål, skal værgen føre regnskab over sin administration (indtægtsregnskab). Regnskabsåret er kalenderåret. Se værgemålsbekendtgørelsens § 12, stk. 1.

Generelt gælder det, at der kun skal føres regnskab over indtægter, som værgen disponerer over. Renteindtægter fra formue i en forvaltningsafdeling skal således ikke medtages i regnskabet, hvis de ikke udbetales, men oplægges til formuen. Det samme gælder, hvis værgen lader forvaltningsafdelingen administrere betalingen af f.eks. faste periodiske ydelser.

Indtægtsregnskabet skal indeholde oplysninger om indtægter og udgifter, oplysninger om indestående på den konto, der er nævnt i værgemålsbekendtgørelsens § 38, stk. 1, samt oplysninger om et eventuelt overskud, som er overført eller skal overføres til formuen, se værgemålsbekendtgørelsens § 12, stk. 2.

Værgen skal i regnskabet specificere de enkelte større poster. Er der f.eks. foretaget større indkøb af tøj fire gange i løbet af regnskabsåret, anføres det samlede beløb under posten “tøjindkøb”. Det samme gælder for poster som f.eks. lommepenge, husleje, kost, frisør, fodpleje, ferie og møbelindkøb.

Ved indsendelse af regnskabet, se herom nedenfor under pkt. 6.3, skal værgen principielt vedlægge bilag for såvel indtægter som udgifter. Det er dog ikke ethvert forbrug, der skal dokumenteres. Værgen kan f.eks. skrive et sædvanligt beløb til lommepenge i regnskabet uden at skulle vedlægge dokumentation for, hvad pengene er brugt til. Det kan ikke nærmere præciseres, hvad et sædvanligt lommepengebeløb er, idet det afhænger af den enkeltes personlige og økonomiske forhold. For nogle vil 300 kr. månedligt måske være rigeligt, medens 1.500 kr. ville være mere realistisk for andre. Det afgørende er, at posten vedrørende lommepenge reelt dækker over forbrug til f.eks. cigaretter, slik, biografbilletter, personlig hygiejne, små fornødenheder m.v. Derimod kan f.eks. større tøjindkøb og ferie ikke posteres som lommepenge. Såfremt personen under værgemål bor i eget hjem og fører egen husholdning, vil der på tilsvarende vis i regnskabet kunne noteres en post vedrørende husholdningsudgifter, uden at der skal vedlægges dokumentation for forbruget.

Såfremt værgen efter værgemålslovens § 25, stk. 3, se herom ovenfor under pkt. 3.2, har overladt personen under værgemål penge til egen rådighed til at sørge for sine egne behov, skal der i regnskabet være en post, hvoraf fremgår, hvor stort et beløb der er overladt den pågældende. Der skal ikke vedlægges dokumentation for, hvad pengene er brugt til. Det bemærkes i denne forbindelse, at værgen har ansvaret for, at det er forsvarligt at overlade den pågældende penge til egen rådighed, f.eks. til indkøb af tøj. Værgen vil således ikke kunne overlade den pågældende hele indtægten - for på denne måde at slippe for at dokumentere, hvad den er brugt til - idet der næppe er behov for et værgemål vedrørende indtægten, hvis den pågældende forsvarligt selv kan råde over denne.

Det er altid værgens ansvar at føre et indtægtsregnskab og at indhente behørig dokumentation. Dette gælder også, selv om værgen har overladt til andre at foretage visse dispositioner over indtægten. Bor personen under værgemål på plejehjem, har værgen ofte overladt plejehjemmets personale midler til at foretage visse nærmere dispositioner. Personalet må i givet fald sørge for at få bilag på større tøjindkøb, frisør m.v., som skal videregives til værgen til brug for regnskabsaflæggelsen. Værgen skal således føre sit indtægtsregnskab på samme måde, uanset hvorledes personen under værgemål bor.

Indtægtsregnskabet føres på en særlig blanket, som fås i statsforvaltningerne eller hos forvaltningsafdelingerne. Det er frivilligt, om man vil bruge regnskabsblanketten, men det anbefales, da det er en lettelse for såvel værgen, statsforvaltningen som forvaltningsafdelingen. I bilag 1 findes et eksempel på et indtægtsregnskab.

6.2. Formueregnskabet

Forvalter værgen midler, der ikke bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, se herom ovenfor under pkt. 4.1, skal værgen føre et regnskab over denne del af formuen (formueregnskab), se værgemålsbekendtgørelsens § 13, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskabet skal indeholde en opgørelse af de forvaltede midler med angivelse af årets tilgang og afgang, se værgemålsbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

Som det fremgår af § 13, skal værgen alene føre et formueregnskab over den formue, som ikke skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling - typisk på grund af formuens størrelse eller karakter, se herom ovenfor under pkt. 4.1. Omfatter værgemålet således f.eks. en fast ejendom, skal værgen føre et formueregnskab vedrørende denne. Det samme gælder, hvis værgen forvalter midler under 75.000 kr.

6.3. Indsendelse og revision

Indtægtsregnskabet og et eventuelt formueregnskab indsendes til den forvaltningsafdeling, der bestyrer midlerne. Bestyres der ikke midler i en godkendt forvaltningsafdeling, skal indtægtsregnskabet og et eventuelt formueregnskab indsendes til statsforvaltningen på det sted, hvor den, der er under værgemål, bor, se værgemålsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, og 2.

Regnskabet skal indsendes inden 1. juni det følgende år, se værgemålsbekendtgørelsens § 15, stk. 3. Sammen med regnskabet skal indsendes årsopgørelsen fra skattevæsenet.

Sammen med det første indtægtsregnskab skal værgen indsende den fortegnelse over samtlige aktiver og passiver, han har udfærdiget efter reglerne i værgemålsbekendtgørelsens § 3, se herom ovenfor under pkt. 4.1.

Et eventuelt formueregnskab skal kun indsendes, såfremt midlerne, som værgen forvalter, er på 75.000 kr. eller derover.

Statsforvaltningerne og forvaltningsafdelingerne reviderer de indsendte indtægts- og formueregnskaber. Værgen skal give nødvendige oplysninger og fremsende yderligere dokumentation, hvis der anmodes herom. Gennemgangen og den fornødne bilagsmæssige kontrol afpasses efter beløbenes størrelse og omstændighederne i øvrigt.

Afgørelser truffet af statsforvaltningerne og forvaltningsafdelingerne i forbindelse med revisionen af regnskaberne kan påklages til Civilstyrelsen.

6.4. Særligt vedrørende regnskab for mindreårige

Værger for mindreårige børn og unge skal føre indtægts- og eventuelt formueregnskab i overensstemmelse med ovennævnte regler. I indtægtsregnskabet skal ikke blot medtages renter og andet formueafkast, men enhver form for indtægt, der tilfalder den mindreårige, som f.eks. børnepension, børnebidrag og børnetilskud. Derimod er den særlige børnefamilieydelse ikke en indtægt for barnet, der skal medtages i regnskabet.

Indtægtsregnskabet for mindreårige børn skal kun indsendes i kalenderår, hvor den indtægt (samlede nettoindtægt), værgen har modtaget, overstiger 60.000 kr. Se de nærmere betingelser i værgemålsbekendtgørelsens § 16, stk. 2.

Såfremt der skal indsendes indtægtsregnskab for den mindreårige, fordi nettoindtægten overstiger 60.000 kr., kan der i regnskabet anføres en post på 60.000 kr., som er medgået til almindelig løbende forsørgelse af barnet. Til almindelig forsørgelse henregnes f.eks. kost, tøj, fritidsaktiviteter, ferie, lommepenge og eventuelt barnets andel af boligudgifter. Der skal ikke medsendes dokumentation for denne post. Beløb ud over 60.000 kr. skal derimod specificeres, og der skal vedlægges behørig dokumentation.

7.1. Værgens udlæg

Efter loven kan alle værger få dækket nødvendige udlæg, som de har haft i anledning af værgemålet. Hertil henregnes udgifter til telefon, porto og transport, men også andre positive udgifter, som værgen har afholdt i anledning af hvervet.

Værgens udlæg til kørsel i egen bil godtgøres efter de regler, der gælder for ansatte i staten, det vil sige beregnet efter lav sats efter de nævnte regler. Statsforvaltningen kan i fornødent omfang kræve dokumentation for værgens nødvendige udlæg. Se sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 17, stk. 1.

Udlæggene betales af den, der er under værgemål eller, hvis den pågældende er uden midler, af statsforvaltningen.

I det omfang udlæggene betales af den, der er under værgemål, skal beløbet anføres som en udgift i indtægtsregnskabet.

7.2. Værgevederlag

Faste og andre professionelle værger kan tillægges vederlag for deres arbejde. Statsforvaltningen kan kun undtagelsesvis tillægge andre værger, f.eks. dem, der er udpeget blandt familien til den, der er under værgemål, vederlag for deres arbejde. Se lovens § 32 og sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 16.

I sagsbehandlingsbekendtgørelsen § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, er der fastsat nogle standardvederlag for faste og andre professionelle værger. Der er takster for værgemål, som omfatter henholdsvis alle økonomiske og alle personlige forhold samt vederlag for etablering af værgemålet. Vederlaget kan i særlige tilfælde forhøjes, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette.

Vederlaget fastsættes af statsforvaltningen og betales af den, der er under værgemål eller, hvis den pågældende er uden midler, af statsforvaltningen.

I det omfang vederlaget betales af den, der er under værgemål, skal værgevederlaget anføres som en udgift i indtægtsregnskabet.

Tilsidesætter værgen sine forpligtelser, er denne erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold. Se lovens § 31.

Beskikkelsen fratages værgen, hvis denne misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål. Endvidere bortfalder beskikkelsen, hvis værgen selv kommer under værgemål. Se lovens § 12.

Efter bestemmelsen er det således ikke en betingelse for at fratage beskikkelsen, at værgen direkte misbruger sin stilling eller er uegnet til hvervet. Fratagelse kan også ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis samarbejdsklimaet er dårligt, uden at der er tale om, at værgen har tilsidesat sine pligter.

Værgens eventuelle bemærkninger:

Størstedelen af overskuddet er brugt i januar måned i år til at holde Gerdas fødselsdag for.

Regnskabets rigtighed attesteres

___________________, den________________________________________, den_________________

____________________________________________________________________________________

Underskrift Underskrift

NB: Er forældrene værger i forening, skal begge underskrive. Er den mindreårige over 15 år, skal denne tillige underskrive.

Der vedlægges _X_ stk. bilag.