Orientering om det enstrengede beskæftigelsessystem – ændringer som følge af L 185

Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse nr. 9403 af 25/6 2009.

Med indførelsen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overgår alle statslige opgaver og målgrupper i jobcenteret til kommunen, som dermed får ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret.

Kravet om et bestemt tjenestested (et jobcenter) fastholdes. Staten i jobcenteret har hidtil været en selvstændig forvaltningsmyndighed i forhold til kommunen, og kommunen i jobcenteret har været en del af den kommunale enhedsorganisation. Med de nye regler sker der ingen ændring i jobcenterets status som en del af den kommunale enhedsforvaltning, selv om jobcenteret efter loven er tillagt en række myndighedsopgaver. Jobcenteret er fortsat et tjenestested og ikke en selvstændig forvaltningsmyndighed.

Kravet om fælles logo og grafisk design efter aftale mellem staten og KL fastsættes i loven. Således vil jobcentrene også fremover skulle følge den designmanual, som Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder i samarbejde med KL, og som offentliggøres på styrelsens hjemmeside.

For at styrke det politiske fokus på beskæftigelsesindsatsen i kommunen skal borgmesteren som øverste ansvarlige for forvaltningen af kommunen være født medlem af og formand for det lokale beskæftigelsesråd. I kommuner, hvor beskæftigelsesindsatsen varetages af et stående udvalg, fx et beskæftigelsesudvalg eller et erhvervsudvalg, kan borgmesteren overlade medlems- og formandskabet til formanden for det stående udvalg.

Rådsformandens suppleant er ligeledes født suppleant, og henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden for det stående udvalg, er suppleant.

Formandens og suppleantens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode, Reglen træder i kraft 1. august 2009 og får virkning fra den førstkommende kommunale valgperiode, som starter 1. januar 2010.

Den tilsvarende bestemmelse indføres for et forpligtende kommunalt samarbejde, således at det er borgmesteren i den bemyndigede kommune eller formanden for et eventuelt stående udvalg, hvis borgmesteren peger på denne, der er født formand for og medlem af det lokale beskæftigelsesråd.

I forbindelse med at kommunerne fremover overtager alle statslige opgaver i jobcentrene, vil driftsregionerne blive nedlagt. Reglen om etablering af driftsregioner ophæves som følge heraf.

Det er ikke kun statsligt ansatte, der udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelsen af de opgaver, der efter dette lovforslag overføres til kommunerne. Der overføres herudover en del af de statsligt ansatte, der er beskæftiget med varetagelsen af generelle funktioner. Herved sikres, at også statsligt ansatte, der er beskæftiget med administrative funktioner (økonomi, regnskab og personale), overgår til ansættelse i kommunerne. Principperne for fordeling af medarbejdere - beskæftiget med varetagelsen af generelle funktioner - henholdsvis den konkrete fordeling af disse medarbejdere på kommuner/jobcentre aftales mellem Beskæftigelsesministeriet og KL. Den endelige aftale om medarbejdernes placering i kommunerne indgås mellem staten (Beskæftigelsesministeriet) og den enkelte kommune. Bevillings- og ressourcefordelingen forhandles mellem staten og KL efter sædvanlig praksis.

Beskæftigelsesministeriet indgår aftale med Bornholms Regionskommune om at varetage Jobnetsupport af borgere og virksomheder for en nærmere fastsat periode.

Beskæftigelsesministeriet tilvejebringer og meddeler de oplysninger, udleverer de dokumenter og yder den bistand i øvrigt, der er nødvendig for gennemførelsen af denne personaleoverførsel.

Pilotjobcentrene

Som følge af etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem, hvor alle kommuner overtager statens opgaver i jobcentrene, er muligheden for uddelegering af statens opgaver til kommunen i jobcenteret (pilotjobcentre) overflødig, og bestemmelserne herom er derfor ophævet.

I praksis vil uddelegeringen blive trukket tilbage og erstattet af en almindelig kompetencebestemmelse, og de ansatte, der er udlånt eller overgået til kommunen i jobcenteret i forbindelse med udelegeringen, vil forblive i kommunalt regi.

De statsligt ansatte, der i forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007 blev virksomhedsoverdraget til kommunal ansættelse i forbindelse med, at beskæftigelsesministeren bemyndigede 14 kommunalbestyrelser til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats i et jobcenter (pilotjobcentre), forbliver kommunalt ansatte, idet muligheden for at trække bemyndigelsen til kommunerne tilbage ophæves med denne lov. De statslige tjenestemænd, der i forbindelse med etableringen af pilotjobcentrene blev udlånt til kommunen, overgår til ansættelse i kommunen efter samme regler som øvrige statslige tjenestemænd.

Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse

Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002, finder ikke anvendelse på overførsel af administrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 1, stk. 2. Det indebærer bl.a., at virksomhedsoverdragelsesloven ikke finder anvendelse for ansatte, der er beskæftiget med administrative funktioner.

Med henblik på at sikre et ensartet retsgrundlag for samtlige overenskomstansatte og ansatte efter individuel aftale, der som nævnt i stk. 1 og 2 overføres fra statslig ansættelse til ansættelse i kommunerne, er det fastsat, at lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse skal finde tilsvarende anvendelse for ansatte, som ikke er direkte omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Herved sikres alle overenskomstansatte og ansatte med individuel aftale, som overgår fra statslig ansættelse til ansættelse i en kommune, ensartede rettigheder i forbindelse med overførslen, herunder bl.a. at de pågældendes ansættelsesvilkår videreføres uændret med den nye ansættelsesmyndighed som ny part, ligesom de pågældende bliver omfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige afskedigelser som følge af etableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

De overenskomstansatte m.v. er som udgangspunkt forpligtet til efter overførslen den 1. august 2009 at opfylde arbejdsaftalen ved ansættelsen i kommunerne, og personalet har som udgangspunkt pligt til at tåle et arbejdsgiverskifte og kan således ikke betragte arbejdsgiverskiftet som en opsigelse, forudsat at der ikke i forbindelse med overførslen sker andre væsentlige ændringer i ansættelsesvilkårene for de enkelte ansatte. Virksomhedsoverdragelsesloven indebærer samtidig, at personalet som udgangspunkt har ret til fortsat ansættelse på de hidtidige vilkår.

Efter en samlet afvejning af de rettigheder og pligter, som følger af virksomhedsoverdragelsesloven, vurderes loven at medføre en forbedret retsstilling for de overenskomstansatte og ansatte med individuel aftale, som efter de gældende regler ikke er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Tjenestemænd

De statslige tjenestemænd, der overføres, overgår til ansættelse i kommunen på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Bestemmelsen omfatter statstjenestemænd og tjenestemænd i det statslige beskæftigelsessystem, jf. tekstanmærkning nr. 106 til finanslovens § 17 og personale- og lønningsreglement nr. 358 af 19. august 1948 for de offentlige arbejdsanvisningskontorer.

Reglerne omfatter også de statslige tjenestemænd, der i forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007 blev udlånt til en kommune i forbindelse med at beskæftigelsesministeren bemyndigede 14 kommunalbestyrelser til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats i et jobcenter, jf. § 21 i lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

De pågældende ansættes som kommunale tjenestemænd i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer og -vedtægter og de kollektive aftaler, der er indgået i henhold hertil. Den mulighed for at vælge mellem ventepenge og rådighedsløn ved afsked på grund af stillingsnedlæggelse, der efter Arbejdsmarkedsstyrelsens praksis tilkommer tjenestemænd, der er ansat i henhold til 1948-reglementet før 1. januar 1998, forudsættes dog opretholdt.

Det forudsættes, at der ikke sker forringelser i løn- og andre ansættelsesvilkår som følge af overgangen frem til den 31. marts 2011, svarende til den 3-årige aftaleperiode på det statslige område. Det forudsættes endvidere, at tjenestemændene herefter fuldt ud omfattes af de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for allerede ansatte tjenestemænd hos den nye kommunale ansættelsesmyndighed. Sikringen mod forringelser ophører, hvis tjenestemanden på eget initiativ bliver ansat i en anden stilling.

Endvidere forudsættes det, at det ved den pensionsmæssige indplacering hos kommunen vil blive sikret, at der ikke sker forringelser af den pensionsret, der er optjent efter statslige regler, der svarer dertil, frem til udgangen af den 3-årige aftaleperiode eller ved tjenestemandens fratræden inden dette tidspunkt.

Reglerne indebærer, at ansættelsesmyndigheden er vedkommende kommune, og at ansættelsesområdet er det samme som for andre tjenestemænd, der ansættes i kommunen.

Overgangen til ansættelse i kommunen vil ikke i sig selv være en forflyttelse. De pågældende tjenestemænd vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse i kommunen.

Endvidere indebærer reglerne, at de pågældende tjenestemænd fremover vil kunne være forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for det nye ansættelsesområde, som ikke ændrer tjenestens karakter. Ved vurderingen af, om en anden stilling kan anses for passende, vil det ud over en vurdering af stillingens karakter og sammenhæng med den hidtidige stilling skulle indgå, om tjenestemanden efter en bedømmelse på grundlag af momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand, den sædvanlige opfattelse af status m.v., kan siges af have fået anvist en passende stilling.

Ved vurderingen vil det endvidere blandt andet skulle indgå, at ændringen af ansættelsesområdet sker som led i en reform af beskæftigelsesområdet, der er afledt af kommunalreformen. Det betyder, at de pågældende tjenestemænd vil kunne være forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for det nye ansættelsesområde, som de ikke ville have været forpligtet til at overtage inden for rammerne af deres hidtidige ansættelsesområde. Det gælder dog ikke, hvis forpligtelsen til inden for rammerne af det nye ansættelsesområde at overtage en anden stilling måtte være af særlig indgribende karakter over for den enkelte.

Tjenestemandspension

Det er kommunen, der i forhold til tjenestemanden er forpligtet til at udbetale tjenestemandspensionen. Finansministeren bemyndiges til efter forhandling med velfærdsministeren (nu indenrigs- og socialministeren) og KL at fastsætte regler om beregning og fordeling af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd, der overføres efter loven.

En del af tjenestemændenes pensionsrettigheder vil være optjent under statslig ansættelse, mens en del af pensionsrettighederne optjenes under ansættelse i kommunen. Tjenestemanden vil få pensionen udbetalt af kommunen, der fremsætter refusionskrav mod staten for så vidt angår de år, der er optjent i statsligt regi.

Bemyndigelse til finansministeren

Efter bestemmelsen bemyndiges finansministeren derfor til efter forhandling med velfærdsministeren (nu indenrigs- og socialministeren) og KL at fastsætte regler om beregning og fordeling af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd, der overføres efter loven, så der sker en fordeling af pensionsforpligtelsen mellem staten og kommunen.

Finansministeren bemyndiges endvidere til efter forhandling velfærdsministeren (nu indenrigs- og socialministeren) og KL at fastsætte regler vedrørende beregning, administration, refusion, revision m.v. for de pensioner, der skal udbetales til de overførte tjenestemænd.

Finansministeren bemyndiges desuden til at træffe afgørelse om tvivlsspørgsmål efter stk. 5.

Beskæftigelsesregionerne – andre opgaver

Beskæftigelsesregionernes hovedopgave er fortsat at overvåge og følge beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene med henblik på at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i alle landets kommuner.

For at sikre den fornødne fleksibilitet i opgavevaretagelsen kan Arbejdsmarkedsstyrelsen pålægge beskæftigelsesregionerne at varetage andre opgaver, fx af mere administrativ karakter, vedrørende beskæftigelsesindsatsen, hvis det skønnes nødvendigt. Dette skal bl.a. ses i lyset af nedlæggelsen af driftsregionerne. Som eksempel på andre opgaver kan nævnes Workindenmark-centrene, som fremover vil blive forankret i beskæftigelsesregionerne. Et andet eksempel er opfølgningen på bevillingsoverholdelsen på voksenlærligeordningen for beskæftigede, hvilket betyder, at kommunerne i overgangsperioden frem til 1. januar 2010 skal ansøge beskæftigelsesregionen, og ikke længere driftsregionen, om muligheden for inden for den afsatte ramme at yde tilskud til en virksomhed, der har ansøgt.

Efter de nye regler skal regionerne etablere en rådgivningsfunktion, som bistår jobcentrene med at opnå gode resultater og hjælpe med implementeringen af gode metoder. Dette kan fx udmøntes i en task force bestående af et antal medarbejdere fra regionen, der fungerer som et internt konsulentkorps. Konsulentkorpset skal systematisk understøtte de individuelle dialogmøder om resultater med jobcentrene.

Rådgivningsfunktionen

Rådgivningsfunktionen skal bidrage til udrulning af de gode erfaringer fra centrale metodeudviklingsforsøg m.v. Rådgivningsfunktionen har fokus på sammenhængen mellem indsats og resultater. Som eksempler på opgaver, som rådgivningsfunktionen kan understøtte jobcentrene med, kan nævnes konkrete analyser af indsatsen, tilrettelæggelse af arbejdsgange, processtøtte i tværgående internt samarbejde m.v. Rådgivningsfunktionen kan efter behov arbejde på fuld tid i jobcentret i en aftalt periode eller en fast dag om ugen over en fastlagt periode. Der er også mulighed for, at rådgivningsfunktionen kan afholde mindre konferencer og seminarer for et antal jobcentre ad gangen.

Regionen kan anvende eksterne konsulenter til særlige opgaver knyttet til rådgivningsfunktionen. Det kan fx være i forbindelse med optimering af arbejdsgange, optimering af processer ved indførelse af nye sagsbehandlingssystemer eller andet. Rådgivningsfunktionen kan endvidere understøtte jobcenteret i forbindelse med problemer i forhold til registrering og indberetning af indsatsen. Jobcentrene kan rette henvendelse til regionen om bistand fra rådgivningsfunktionen, men det er regionen som prioriterer og dimensionerer rådgivningsfunktionen.

Beskæftigelsesregionerne tager kontakt til den enkelte kommune med henblik på at etablere dialog og evt. samarbejde mellem jobcenteret og rådgivningsfunktionen. Hvis kommunen ikke ønsker at samarbejde med rådgivningsfunktionen, kan beskæftigelsesministeren pålægge kommunen at medvirke. Muligheden for at pålægge kommunerne et samarbejde med rådgivningsfunktionen vil lette rådgivningsfunktionens arbejde samt sikre en dialog med kommuner med store administrative problemer, fx med opfyldelsen af minimumsrettighederne til kontakt og aktivering. I den udstrækning regionen vurderer, at der er behov for eksterne konsulenter hertil, kan regionen endvidere inddrage disse. Regionen afholder udgiften hertil.

For at understøtte det politiske fokus på beskæftigelsesindsatsen skal beskæftigelsesregionen løbende orienterer det regionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbejde og resultaterne af bistanden.

Efter de hidtidige regler kan regionsdirektøren gribe ind, hvis et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen, eller at resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre.

Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Pålæg om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven gives efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

De hidtidige regler har haft til formål at sikre, at regionsdirektøren kan gribe ind, hvis det fx via regionens overvågning af beskæftigelsesindsatsen viser sig, at et jobcenter ikke lever op til de resultater, der er fastsat for indsatsen, eller klarer sig væsentligt dårligere end andre lignende jobcentre. Det har derimod ikke været hensigten, at regionsdirektøren skulle have et legalitetstilsyn med de enkelte jobcentre. Kompetencen til at føre tilsyn med kommunernes overholdelse af gældende lovgivning har været forudsat overladt til det kommunale tilsyn (statsforvaltningerne).

Den hidtidige formulering har imidlertid givet anledning til tvivl om rækkevidden af regionsdirektørens forpligtelser, og det er derfor præciseret, at regionsdirektøren udelukkende overvåger, at resultaterne af indsatsen er tilfredsstillende. Det er endvidere fastsat, at beskæftigelsesministeren - under samme betingelser som hidtil ved pålæg om at benytte andre aktører - efter indstilling fra regionsdirektøren kan pålægge kommunen at benytte rådgivningsfunktionen.

Det er kun ved pålæg om at benytte andre aktører, at kommunen skal afholde udgifterne. Ved pålæg om at benytte rådgivningsfunktionen er det regionen, som afholder udgifterne hertil.

Beskæftigelsesplan og resultatrevision

I det nye enstrengede kommunale beskæftigelsessystem er det alene kommunen, der er ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Det vil derfor alene være kommunen, der skal udarbejde en beskæftigelsesplan og en resultatrevision. For at sikre samspillet mellem den nationale og kommunale beskæftigelsesindsats er det fastsat, at kommunerne skal drøfte beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen på møder med beskæftigelsesregionen forud for den endelige vedtagelse af henholdsvis resultatrevisionen og beskæftigelsesplanen i kommunalbestyrelsen.

For yderligere at styrke det politiske fokus på beskæftigelsesindsatsen, når kommunerne får det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, er det fastsat, at både beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i den fulde ordlyd i et bilag bliver behandlet i et møde i selve kommunalbestyrelsen.

Ministeren kan som hidtil fastsætte regler om, hvilke oplysninger beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal indeholde og om form og frister for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen.

Ifølge den hidtil gældende lovgivning skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, dvs. staten og kommunen i jobcentrene, i foråret 2009 påbegynde arbejdet med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2010. Da beskæftigelsesindsatsen for 2010 med denne lovændring udelukkende vil være et kommunalt anliggende, får kommunen ansvaret for udarbejdelsen af planen for 2010, der skal være godkendt inden den 15. oktober 2009. Resultatrevisionen for 2009, hvor beskæftigelsesindsatsen indtil 1. august 2009 har været delt mellem staten og kommunen i jobcenteret, skal være godkendt senest den 30. juni 2010. Da staten i jobcenteret med denne lovændring ikke længere varetager beskæftigelsesindsatsen i 2010, får kommunen ansvaret for udarbejdelsen og godkendelsen af resultatrevisionen for 2009.

Det er fastsat, at andre aktører fremover skal kunne inddrages i beskæftigelsesindsatsen ved hjælp af statslige rammeudbud på områder, hvor jobcentrene har betydelige udfordringer.

Betydelige udfordringer kan eksempelvis være, når:

• jobcentrene har vanskeligt ved at levere den lovpligtige indsats over for en eller flere af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx hvis ledige ikke får samtaler eller tilbud på det tidspunkt, hvor de efter lovgivningen har ret og pligt til det,
• jobcentrene har problemer med at løfte resultaterne af beskæftigelsesindsatsen over for en eller flere af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx ved en relativt dårlig udvikling i arbejdskraftreserven, antallet af unge på offentlig forsørgelse etc.,
• indsatsen vedrører målgrupper, som har særlige problemer på arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats.

Landsdækkende statslige rammeudbud vil som hidtil blive gennemført i et aftalt samarbejde mellem de fire regionsdirektører, og udbuddene vil blive gennemført i et tæt samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen, bl.a. med henblik på at understøtte de landsdækkende hensyn til den beskæftigelsesindsats, der er omfattet af udbuddet. I forbindelse med gennemførelsen af landsdækkende rammeudbud vil alle fire regionale beskæftigelsesråd blive hørt.

Der er indsat en ny § 12 a, der erstatter den hidtidige § 9. Bestemmelsen er til dels en videreførelse af de hidtil gældende regler om statslige rammeudbud, men er indsat under et selvstændigt afsnit i loven, da det forventes, at statslige rammeudbud primært vil være landsdækkende.

Det er fastsat, at beskæftigelsesministeren kan beslutte, at der gennemføres statslige rammeudbud. Som efter hidtil gældende regler er det regionsdirektørerne, der gennemfører de statslige rammeudbud. Det regionale beskæftigelsesråd skal høres, inden beskæftigelsesministeren træffer endelig beslutning om, at der skal gennemføres et statsligt rammeudbud.

Det er endvidere fastsat, at adgangen til at gennemføre statslige rammeudbud udvides, så det vil kunne rette sig mod indsatsen på områder, hvor jobcentrene har betydelige udfordringer.

Der gennemføres et statsligt rammeudbud målrettet indsatsen for akademikere i forbindelse med, at det nuværende statslige rammeudbud udløber. Da erfaringer fra forsøget »Hurtigt i gang« har vist, at en tidlig indsats har en særlig positiv effekt for akademikere, taler dette for, at ledige akademikere får en tidlig indsats hos anden aktør.

Et statsligt rammeudbud ændrer ikke på, at det er kommunen, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.

Når der er tale om rammeudbud, der vedrører integrationsindsatsen, træffer beskæftigelsesministeren beslutning efter aftale med integrationsministeren. Dette er en videreførelse af de hidtil gældende regler.

Kommunen har pligt til at anvende de aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud, som beskæftigelsesministeren har besluttet skal gennemføres.

Efter hidtil gældende regler kan regionsdirektøren efter ansøgning fritage jobcenteret for pligten til at anvende de aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud. Denne videreføres uændret.

I forbindelse med overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, hvor kommunen overtager statens opgaver, søges det så vidt muligt at harmonisere reglerne for forsikrede og ikke-forsikrede.

Det er derfor fastsat, at kommuner, regioner og staten inden for den årlige løntilskudskvote ud over forsikrede ledige også skal stille løntilskudspladser til rådighed for modtagere af kontant- og starthjælp og introduktionsydelse, samt personer under (for)revalidering.

For at understøtte en sammenhængende national beskæftigelsesindsats og sikre en optimal udnyttelse af mulighederne for løntilskudspladser er kravet om, at anmodning om en løntilskudsplads i en kommune skal vedrøre en person, der er bosat i kommunen, ophævet.

Reglerne skal ses i sammenhæng med harmoniseringen af løntilskudssatserne for forsikrede og ikke-forsikrede, jf. pkt. 13.

Ændringen træder i kraft den 1. januar 2010.

Videregivelse af oplysninger til anden aktør

Det er tydeliggjort, at kommunen alene kan overlade oplysninger til anden aktør i medfør af en indgået databehandleraftale, og i selve bestemmelsen henvises til den relevante bestemmelse i persondataloven om databehandlerrollen.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens overladelse af persondata til anden aktør. De nærmere regler vil blive fastsat med udgangspunkt i de retningslinjer, som i dag er fastlagt for de statslige jobcentres overladelse af personoplysninger til anden aktør. Det drejer sig fx om indretning af adgangssystemet i de kommunale systemer, således at andre aktører kun kan overlades oplysninger om borgere, som kommunen har henvist til anden aktør. Herudover kan reguleringen vedrøre fastlæggelse af obligatoriske elementer i de databehandlingsaftaler, som kommunen skal indgå som en forudsætning for at overlade personoplysninger til anden aktør, samt kommunens tilsynsforpligtelse over for anden aktørs overholdelse af persondatalovgivningen og de af kommunens fastlagte instrukser til anden aktør.

Som en del af udførelsen af tilsynsforpligtelsen er det i de hidtidige statslige databehandlingsaftaler med andre aktører bestemt, at anden aktør en gang om året skal aflevere en revisorerklæring til den dataansvarlige myndighed om it-sikkerhed m.v.

Samkøring i kontroløjemed

Den hidtidige hjemmel til samkøring af data i Beskæftigelsesministeriets systemer i kontroløjemed er præciseret, så det fremgår, at oplysninger i det fælles datagrundlag kan anvendes til kontrol.

Registeret for medlemskab af arbejdsløshedskasser, som er en del af CRAM (det centrale register for ledighed), er under modernisering og er et nøglesystem i beskæftigelsesindsatsen. For at opretholde formidling på tværs af jobcentre skal de enkelte statslige myndigheder, kommuner og arbejdsløshedskasser have adgang til som hidtil at identificere og verificere, i hvilken arbejdsløshedskasse en person er medlem. Som udgangspunkt begrænses adgangen til data i registret ud fra organisatoriske kriterier, således at en konkret arbejdsløshedskasse fx kun har adgang til data om egne medlemmer. Der er dog situationer, fx ved førstegangstilmelding, hvor der kan være behov for en videregående adgang for det enkelte jobcenter, fx ved tilmelding, rettelse af et forkert tilhørsforhold til en arbejdsløshedskasse m.v. På nuværende tidspunkt, hvor registret er i en indledende opbygningsfase, er det ikke muligt yderligere at præcisere den endelige praktiske løsning for håndtering af adgangen til registrene. Der vil ikke blive givet adgang til registrene, før den endelige løsning er på plads.

Landsdækkende register til identifikation af målgrupper

For at sikre koordineret indsats og sagsbehandling på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser etablerer beskæftigelsesministeren som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende register til identifikation af personer omfattet af de målgrupper, som er fastlagt i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt grupperinger i integrationsloven. I det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem vil adgangen i det fælles datagrundlag i udgangspunktet blive begrænset til personer, som har bopæl i den enkelte jobcentermyndighed. Der skal på begrænsede områder dog gives mulighed for at udsøge ledige på tværs af jobcentre, fx udsøge ledige med en bestemt stillingskategori til en konkret formidling til en virksomhed med mangel på arbejdskraft. På nuværende tidspunkt, hvor registreringen er i en indledende opbygningsfase, er det ikke muligt yderligere at præcisere den endelige praktiske løsning for håndtering af adgangen til registrene. Der vil ikke blive givet adgang til registrene, før den endelige løsning er på plads.

Dataansvarlige

Det er præciseret, at kommuner og arbejdsløshedskasser har ansvaret for at orientere de registrerede om foretagne registreringer i det fælles datagrundlag. Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er hver især dataansvarlige for brugerautorisation, registrering, indberetning, opdatering og berigtigelse af data samt brugen af data fra det fælles it-baserede datagrundlag. Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser er herudover ansvarlige for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag.

Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter, herunder for adgangssystem, selvbetjeningsløsninger, regelbaserede opgørelser på grundlag af indberettede data, registerindssigtssager, sletning af data m.v.

De enkelte kommuner er hver for sig dataansvarlige i relation til andre aktører som databehandler. Dette ansvar omfatter ud over en tilsynsforpligtelse i forhold til anden aktør også ansvar for at data fra anden aktør indberettes, som om opgaven var udført af kommunen.

Jobindsats.dk

Efter hidtil gældende regler etablerer Beskæftigelsesministeriet et landsdækkende it-baseret målesystem, Jobindsats.dk, til måling af resultater og effekter, samt til opgørelsen af opfyldelsen af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen. Der sker ingen ændringer heri. Reglen om Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus udspringer dels af behovet for at tydeliggøre alle større landsdækkende resultat- og ledelsesinformationssystemer i styringsloven i relation til kommunernes indberetning af data m.v., dels af det stigende behov for data - efter etableringen af det enstrengede beskæftigelsessystem - til understøtning af styringsredskaber, der sikrer gennemsigtighed og fokus på resultater i jobcentre.

Jobnet

Bestemmelsen om Jobnet præciseres og udbygges i konsekvens af kommunernes overtagelse af ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats og i lyset af, at Jobnet fremover bliver det centrale system for selvbetjeningsløsninger. Disse forhold medfører et behov for en præcisering af systemets opgaver i forhold til kommuner, de kommunale systemer og brugerne af Jobnet. Jobnet understøtter beskæftigelseslovgivningen på både Beskæftigelsesministeriets område og på andre ministerområder.

Der er fastsat hjemmel til at anvende data om den lediges brug af Jobnet - herunder til kontrol med opfyldelse af den lediges rådighedsforpligtelse. Formålet er at overvåge, at den ledige ikke anvender Jobnet til udarbejdelse af proforma-cv eller til udsendelse af proforma-ansøgninger til arbejdsgiverne fx ved brug af automatiske jobsøgningsprogrammer. Data om lediges brug af Jobnet er dels de spor, som brugeren efterlader som følge af brug af internetapplikationen - i Jobnet fx IP-adresse - og dels i form af data, der fremkommer ved logning af brugerens brug af Jobnet applikationen.

I det omfang hjemlen benyttes, kan det kun ske på begrænsede områder og med forudgående og klar information til brugere af Jobnet.

Ikke-lediges brug af Jobnet er ikke omfattet af bestemmelsen.

Det er fastsat, at jobcentrenes hjemmesider skal udarbejdes ved hjælp af Jobnet, samt at jobcentrene, som det er tilfældet i dag, skal følge de af Arbejdsmarkedsstyrelsen og KL fastsatte krav til logo og hjemmeside-design.

Det er præciseret, at data, der registreres i selvbetjeningsløsninger herunder tilmelding til jobcenteret, bekræftelse af jobsøgning m.v., indgår i det fælles datagrundlag til brug for forvaltning af lovgivningen.

Data om den enkelte person vises i dag ved opslag på »Min side« på Jobnet, herunder data registeret i selvbetjeningsløsningerne. »Min side«-faciliteter fremmer brugen af selvbetjeningsløsninger - og der planlægges derfor udbygninger i form af oplysninger til brug for selv-booking fx indkaldelser til samtaler, seneste rettidige dato for jobsamtaler, aftaler med personen om næste skridt i indsatsen m.v. Udbygning vil ske i overensstemmelse med den strategi, som regeringen og de kommunale parter har fastlagt for, hvordan borgerne via internettet får adgang til egne oplysninger i forvaltningen.

Jobnet og de dertil hørende fælles selvbetjeningsløsninger i beskæftigelsesindsatsen etableres og drives af Beskæftigelsesministeriet. Der stilles krav om, at kommunernes systemer via fællesoffentlige standarder, herunder webservices eller anden generel anvendelig integrationsteknologi kan afgive data til/modtage data fra de fælles selvbetjeningsløsninger eller bruge funktionaliteter i hinandens systemer.

Standarder for udveksling af data

Som udgangspunkt skal dataudveksling med kommunerne ske ved hjælp af webservices udviklet på grundlag af fællesoffentlige standarder og forvaltes i henhold til aftaler om varsler for ændringer.

Der påregnes snarest nedsat et såkaldt OIO-udvalg (datastandardiseringsudvalg efter retningslinjer fastlagt af Videnskabsministeriet) på beskæftigelsesområdet med henblik på at understøtte en sammenhængende og effektiv it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem det lokale, regionale og centrale niveau, arbejdsløshedskasser og andre aktører. Nedsættelsen sker ved gensidig aftale mellem de mange selvstændige parter på området.

Landsdækkende it-systemer drevet af Beskæftigelsesministeriet - etablering og drift, brug og indretning, pligt til indberetning af data m.v.

Beskæftigelsesministeriet opretter og driver andre it-systemer til behandling af oplysninger om personer og virksomheder vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Det drejer sig om arbejdsmarkedsstatistik, oplysninger om personer og virksomheder vedrørende beskæftigelsesindsatsen, tilsyn med arbejdsløshedskasserne, formidling af arbejdskraft, løsning af opgaver, som udføres i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner, uddannelsesinstitutioner m.fl.

Det er fastsat, at beskæftigelsesministeren herudover har hjemmel til at etablere og drive andre landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøtningen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører har efter gældende regler pligt til at levere data om virksomheder og om borgeres beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser til det fælles datagrundlag.

Det er præciseret, at offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, også har pligt til at indberette data til Beskæftigelsesministeriets øvrige it-systemer.

Kommunen er ansvarlig for, at andre aktører overholder de fastlagte regler for indberetning af data.

Det bemærkes, at det nærmere indhold og omfang af kommunernes forpligtelser til at indberette data forventes fastlagt i »databekendtgørelser« efter forudgående høring af Datatilsynet, KL m.fl. - således som det sker allerede i dag på centrale områder. Indberetningen omfatter også data efter integrationsloven.

Det er præciseret, at den indberettende myndighed ikke kan kræve betaling af staten for udgifter ved indberetningen.

Det er præciseret, at beskæftigelsesministeren kan pålægge brugen af de landsdækkende systemer i beskæftigelsesindsatsen, og kan fastlægge landsdækkende krav til ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen.

Udmøntning af myndighedskrav vil ske i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner og KL - og på en række punkter ske i overensstemmelse med de procedurer, som Videnskabsministeriet har fastlagt for digitalt samarbejde mellem offentlige myndigheder.

Det er fastsat, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om omfanget og brugen af de landsdækkende systemer, herunder regler om dataansvar, registrering af cv'er og jobannoncer i Jobnet – ministeren kan herunder regulere forholdene for databehandlere på områder, hvor dette måtte være nødvendigt for at opretholde et effektivt samarbejde om it-løsninger med kommuner og arbejdsløshedskasser.

Overgangen til det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem betyder, at beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige fremover varetages af kommunerne. Data for beskæftigelsesindsatsen og de forsikrede ledige skal derfor indberettes fra kommunerne til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Under hensyn til at aktuelle, pålidelige og dækkende oplysninger om omfang og sammensætning af kommunernes indsats er nødvendige for at opgøre ledighedsudvikling og foretage eventuelle justeringer i den økonomiske politik m.v., foreslås indsat en bestemmelse i lovgivningen, som giver de centrale beskæftigelsesmyndigheder mulighed for at foretage en datagenopretning, såfremt de fastlagte krav til dataindberetning ikke overholdes.

Det er fastsat, at den pågældende beskæftigelsesregion som led i det almindelige ressorttilsyn i første omgang kan gå i dialog med jobcenteret for at være behjælpelig med en handlingsplan for genopretning af data til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens statistikarbejde m.v.

Som et yderligere skridt er det fastsat, at de statslige beskæftigelsesmyndigheder kan stille krav om, at ledelsen af jobcenteret inden for en fastlagt frist udarbejder en konkret handlingsplan for genopretning af data.

Afhængig af situationen i forhold til den enkelte kommune er der hjemmel til følgende genopretningsinitiativer:

• de statslige beskæftigelsesmyndigheder kan pålægge kommunen at medvirke til, at handlingsplanen udbygges ved inddragelse af ekstern bistand, kommunens revision eller anden bistand. Udgifter hertil afholdes af staten,
• de statslige beskæftigelsesmyndigheder træffer herefter efter forudgående høring af kommunen beslutning om indhold og frister i handlingsplanen for datagenopretningen.

Endelig er der mulighed for at pålægge en kommune at anvende et it-system, der opfylder de krav, som de statslige beskæftigelsesmyndigheder stiller til kvalitet, form, indhold og hyppighed af indberetningen m.v.

Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v., vil der fortsat være tale om en klar overtrædelse af lovgivningen, som de kommunale tilsynsmyndigheder kan behandle.

Det er præciseret, at data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.

Persondataloven

Ved overgangen til det kommunale enstrengede beskæftigelsessystem vil hele beskæftigelsesindsatsen i kommunerne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blive omfattet af lov om retssikkerhed på det sociale område. Det er derfor fastsat, at persondatalovens § 8, stk. 3, fraviges ved

• sociale myndigheders videregivelse af data, som er nødvendige for at gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen,
• data om selve beskæftigelsesindsatsen.

Fravigelsen af den nævnte bestemmelse betyder alene, at de almindelige regler i persondataloven skal følges - dvs. der ikke er forudsat anden fravigelse fra persondataloven.

Oplysninger, som borgerne har givet til kommunerne i understøttelsessager, er ikke omfattet af fravigelsen.

Overgangsbestemmelse

Fra tidspunktet for etablering af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem indgår alle data i Arbejdsmarkedsstyrelsens fagsystemer og andre centrale data til brug for sagsbehandling og anden forvaltning af lovgivningen i det fælles it-baserede datagrundlag. Baggrunden herfor er, at en række af den statslige arbejdsformidlings systemer opretholdes i en overgangsperiode efter etablering af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem samt at en række historiske registerdata m.v. til brug for forvaltning i en periode kun vil være tilgængelige i de hidtidige systemer. Forslaget til stk. 5 sikrer således, at systemerne m.v. fortsat kan fungere som hidtil i en overgangsperiode. Under hensyn til at de pågældende systemer i Arbejdsmarkedsstyrelsen således allerede er under udfasning, vil der kun i begrænset omfang ske en tilpasning af f.eks. adgangssystemer, layout m.v.

Det er fastsat, at kommunen overtager statens opgaver i jobcenteret i forhold til formidling, og at udtrykket formidling ændres til bistand med at finde arbejde og arbejdskraft. Alle arbejdssøgende og virksomheder kan henvende sig til et hvilket som helst jobcenter, hvis de er henholdsvis arbejdssøgende eller beder om at få bistand til at finde arbejdskraft.

Det gælder også udenlandske arbejdssøgende, der lovligt kan arbejde her i landet og danske virksomheder, som søger udenlandsk arbejdskraft. Alle jobcentre skal have en grundlæggende viden om udenlandsk rekruttering og skal kunne bistå virksomheder med at rekruttere arbejdskraft fra udlandet og hjælpe udenlandske arbejdstagere, der søger job i Danmark. Som led heri skal jobcenteret kunne informere virksomheder om muligheder for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft og registrere jobordrer i jobbanken på www.workindenmark.dk, rådgive grænsependlere samt registrere udenlandske arbejdssøgende i cv-banken på www.workindenmark.dk. Jobcenteret skal endvidere håndtere opgaver i forhold til Attest E 303, ansøgning om dagpenge under visse betingelser under arbejdssøgning i et andet EØS-land i højst 3 måneder. Hvis jobcenteret ikke selv kan løse opgaven vedrørende udenlandsrekruttering, kan jobcenteret kontakte et af Workindenmark centrene og aftale, hvordan man i fællesskab kan løse opgaven.

Det er endvidere præciseret, at jobcenterets bistand med at finde arbejde eller arbejdskraft kan ske ved, at en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret job. Begrebet henvisning anvendes allerede i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er således ikke tale om nogen indholdsmæssig ændring.

Bistand til at finde arbejde eller arbejdskraft kan herudover ske ved at råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.

På baggrund af en henstilling fra Folketingets Ombudsmand er det tydeliggjort, at det offentlige ikke må yde bistand med at finde arbejdskraft til en arbejdsgiver, som er ramt af strejke og lockout eller blokade.

Det er fastsat, at jobcenteret overtager statens mulighed for at iværksætte særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft. Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

Særligt for så vidt angår jobcenterets mulighed for at bevilge befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning, er det hensigten at anvende bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren i den gældende § 8 til at fastsætte en pligt for kommunalbestyrelsen til at udarbejde retningslinjer for, hvornår der kan ydes støtte til befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning.

Med den nye formulering af § 9 overtager kommunen statens opgaver med information og vejledning. Det bliver således jobcenteret, der fremover skal varetage både den informations- og vejledningsopgave, som den kommunale del af jobcenteret hidtil har haft og den del, som den statslige del af jobcenteret har haft. Den hidtil gældende regel om at arbejds- og uddannelsessøgende af staten kan få vejledning om valg af erhverv og uddannelse er ikke videreført, idet gældende praksis i forhold til denne opgave anses for indeholdt i formuleringen om, at arbejds- og uddannelsessøgende af jobcenteret kan få information og vejledning om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse. Vejledning om uddannelse kan tage form af henvisning til vejledningstilbud i Undervisningsministeriets regi, som fx Ungdommens Uddannelsesvejledning og vejledning på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Den hidtil gældende bestemmelse om, hvilke personer kommunen kan give information og vejledning, er ophævet, idet disse personer er omfattet af den generelle bestemmelse i den nye formulering af § 9.

Bestemmelsen om bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse på den enkelte virksomhed, udgår. Behovet for denne form for bistand dækkes i vidt omfang af arbejdsmarkedsbalancemodellen for så vidt angår den generelle afdækning og fastlæggelse af behovet for arbejdskraft. Endelig vil kommunerne få mulighed for at yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der i vidt omfang vil kunne dække et evt. behov for bistand på den enkelte virksomhed.

Den nye formulering af § 10 betyder, at den virksomhedsservice, som kommunen i dag har mulighed for at yde, udvides til at gælde 1) både offentlige og private virksomheder, 2) alle ledige og personer som har problemer med at fastholde beskæftigelse - og ikke kun personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet og 3) virksomhedsservice generelt - ikke kun administrativ bistand. Det er ikke en ret for virksomhederne at få denne service, men en mulighed for jobcenteret at yde denne service.

Efter gældende regler skal ledige dagpengemodtagere og personer, der modtager kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed, indlægge et cv i Beskæftigelsesministeriets database Jobnet.

Efter en gældende instruks til arbejdsløshedskasserne skal ledige dagpengemodtageres cv altid indeholde mindst et beskæftigelsesmål inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Der eksisterer ikke en tilsvarende bestemmelse for kontant- og starthjælpsmodtageres cv.

For at sikre, at også beskæftigelsesmålene for kontant- og starthjælpsmodtagere sættes i forhold til de aktuelle beskæftigelsesmuligheder og for at få ens regler, er de gældende regler om cv suppleret med en generel bestemmelse om, at såvel dagpengemodtagere som kontant- og starthjælpsmodtagere i deres cv skal have mindst et beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. De valgte beskæftigelsesmål skal være realistiske og kunne bestrides af den ledige.

I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at der mindst skal være et beskæftigelsesmål inden for områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Efter gældende regler skal der afholdes en cv-samtale med alle ledige dagpengemodtagere og personer, der modtager kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed, og samtalen skal bl.a. altid indeholde en aftale om, hvordan personens jobsøgning kan understøttes.

Efter en gældende instruks til arbejdsløshedskasserne skal ledige dagpengemodtagere ved samtalen altid pålægges at søge mindst to relevante konkrete job. Der eksisterer ikke en tilsvarende bestemmelse for kontant- og starthjælpsmodtagerne.

For at gøre reglerne ens og for at sikre en relevant konkret jobsøgning for kontant- og starthjælpsmodtagere og arbejdsmarkedsparate udlændinge omfattet af integrationsloven foreslås det at supplere de gældende regler om samtalerne i forbindelse med cv med en generel bestemmelse om, at såvel dagpengemodtagere som personer, der modtager kontant- og starthjælp og introduktionsydelse alene på grund af ledighed, skal pålægges at søge mindst to relevante konkrete job.

Udtrykket registrering er erstattet af tilmelding, som normalt anvendes af ledige, arbejdsløshedskasser og i jobcentre.

Løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere er hævet, så det bliver det samme som løntilskuddet ved ansættelse af dagpengemodtagere – 125, 40 kr. pr. time (2009).

Offentlige arbejdsgivere får dermed samme dækning for omkostningerne ved løntilskudsansættelse af dagpengemodtagere som ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere. Herved harmoniseres og forenkles reglerne for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, og det enstrengede system får ensartede betingelser for at anvende tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Det bemærkes, at harmoniseringen af løntilskuddet også omfatter personer, der modtager introduktionsydelse, idet det af integrationslovens § 23 c, stk. 3, fremgår, at reglerne om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud efter integrationsloven.

Bestemmelserne træder i kraft den 1. januar 2010.

For at harmonisere tidspunktet for hvornår et tilbud skal anses for rettidigt, skal dagpengemodtageres ret og pligt til aktivering fremover afgøres ud fra det tidspunkt, hvor de senest skal påbegynde tilbuddet på samme måde, som det gælder for kontant- og starthjælpsmodtagere.

Efter L 184 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love skal kommunerne afholde 100 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpengene, når tilbud ikke er afgivet rettidigt. Med reglen om, at tilbuddets rettidighed skal måles ud fra det tidspunkt, hvor det er påbegyndt, sikres det, at rettidigheden entydigt kan fastslås.

For at sikre, at kommunerne har god tid til at indrette sig på ændringen, træder den kraft den 1. januar 2010 og finder anvendelse for personer, der har ret og pligt til tilbud efter dette tidspunkt.

Det er præciseret, at bestemmelsen ikke indeholder begrænsninger i forhold til, hvilke opgaver og afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kommunen kan overlade til anden aktør.

Endelig præciseres det, at reglerne om, at andre aktører skal overholde samme regler som jobcenteret, tillige omfatter reglerne om underretning af arbejdsløshedskassen

Kommunerne har ansvaret for opgavevaretagelsen i kommunen, og kommunalbestyrelsen har derfor pligt til at føre tilsyn med opgavevaretagelsen. Dette gælder også, når opgavevaretagelsen er overdraget til andre aktører. Da ansvaret og pligten allerede fremgår af lov om retssikkerhed på det sociale område, udgår reglerne om tilsyn med andre aktører af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I det nye enstrengede beskæftigelsessystem anses det ikke længere for nødvendig at regulere andre aktørers underretninger af kommunen direkte i loven. Beskæftigelsesministeren får derfor bemyndigelse til at fastsætte regler om andre aktørers underretning af jobcenteret.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om andre aktørers underretninger til jobcenteret om personer, som er omfattet af målgrupperne i den gældende lovs § 2, nr. 1 -10, som den anden aktør varetager beskæftigelsesindsatsen for, til brug for jobcenterets administration af reglerne i lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom, lov om integration af udlændinge i Danmark m.v. Som udgangspunkt vil der skulle underrettes i de samme situationer, som en arbejdsløshedskasse skal underrettes om for en dagpengemodtager. Der kan dog være situationer, som er specifikke i forhold til en konkret målgruppe. Dette vil fremgå af de regler, der fastsættes.

Efter gældende regler skal staten udveksle de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af lov arbejdsløshedsforsikring m.v. om forsikrede ledige, med arbejdsløshedskasserne. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom, herunder om måden og tidspunktet for afgivelse af oplysninger.

Det foreslås, at bemyndigelsen præciseres, så det fremgår, at den også omfatter bemyndigelse til at fastsætte regler om omfanget af og indholdet i oplysningerne. Præciseringen skal sikre, at underretningerne fra jobcentrene er identiske uanset, hvilket kommunalt jobcenter underretningen kommer fra.

Efter hidtil gældende regler skal arbejdsløshedskasserne give staten meddelelse om ledige medlemmer, der fortsat står til rådighed, og som er berettigede til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende skal kommunen give staten i jobcenteret meddelelse, når en person, der er omfattet af § 2, nr. 1, har behov for tilbud. Bestemmelsen indeholder tillige en bemyndigelse.

Praksis for disse underretninger har udviklet sig således, at arbejdsløshedskasserne herudover sender en række andre relevante oplysninger om de ledige til staten. Denne praksis lovfæstes i forbindelse med arbejdsløshedskassernes forpligtelse til nu at give oplysningerne til jobcenteret.

Befordringsgodtgørelse

Efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. afholder staten som udgangspunkt arbejdsløshedskassens udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er fastsat, at kommunen bidrager til finansiering af statens udgifter til befordringsgodtgørelse. Kommunens bidrag efter stk. 2 udgør 50 pct. af statens udgifter. Udgiften medregnes ikke ved opgørelsen af rådighedsbeløbet (jf.ændringsforslag til det fremsatte lovforslag). De foreslåede regler i § 82 a, stk. 2, 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love finder tilsvarende anvendelse. Det medfører bl.a., at kommunens bidrag omfatter udgifter til personer, der på udbetalingstidspunktet har ophold i kommunen, at udgifterne opgøres før skat, og at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om kommunens betaling.

Udgifter kommunen afholder endeligt

Efter den hidtil gældende § 117 afholder kommunen endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner, godtgørelse efter § 50 a og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer.

Det er fastsat, at kommunen derudover endeligt afholder udgifterne til godtgørelse efter § 50 a, og særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft efter § 7.

Andre aktører

Der er samtidig indsat en henvisning til § 117 a, hvor det fremgår, at kommunen kan få refusion af udgifter til anden aktør.

Efter hidtil gældende regler kan staten indgå aftale med anden aktør om at varetage den samlede beskæftigelsesindsats, som omfatter såvel tilbudsgivning og etablering af andre aktiviteter, afholdelse af samtaler, bevilling af mentorer m.v. Udgifterne til anden aktør afholder staten af de midler, der er afsat til at give tilbud til dagpengeberettigede ledige.

Som led i etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem er det fastsat i § 117 a, stk. 1, at kommunerne på samme måde kan få refusion for 50 pct. af udgifterne til brug af anden aktør, dog således at hvis kommunen er berettiget til højere refusion efter bestemmelserne i §§ 117 b - 124, kan kommunen få refusion efter disse bestemmelser.

Refusionen gives som udgangspunkt inden for rådighedsbeløbet for udgifterne til henholdsvis forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige. Hvis kommunen er berettiget til refusion uden for rådighedsbeløbet efter §§ 117 b-124, kan kommunen dog få refusion efter disse bestemmelser.

Kommunens driftsudgifter - rådighedsbeløbet

Det er fastsat i § 117 b, stk. 1, at staten inden for et rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Det samme gælder udgifter til undervisningsmateriale efter §§ 76-77 samt udgifter efter § 81a og § 99. Der beregnes et rådighedsbeløb, som opgøres til 18.200 kr. pr. år (2009-niveau) pr. person i målgruppen, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret. Ved opgørelsen af målgruppen medregnes dog ikke personer, der har indgået uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner eller kommuner, som modtager løntilskud efter § 68, stk. 2.

Rådighedsbeløbet vil blive ændret i det omfang, kommunen får tilført nye opgaver eller målgrupper, der medfører udgifter, der skal finansieres inden for rådighedsbeløbet. Såfremt der er tilknyttet en mentor i forbindelse med en partnerskabsaftale med en virksomhed, refunderes den del af kommunens dokumenterede udgifter efter §§ 78-81 til mentorfunktionen uden for rådighedsbeløbet, jf. lovforslagets § 2, nr. 89.

Hjælpemidler

Efter § 117 b, stk. 2, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 bortset fra udgifter til undervisningsmateriale til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Denne refusion sker ikke inden for et rådighedsbeløb. Refusionen af udgifter til hjælpemidler til beskæftigede og selvstændige vil kunne ske i henhold til den hidtil gældende § 123.

Løntilskud

Efter § 117 b, stk. 3, refunderer staten 75 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1., dog refunderes udgifterne til voksenlærlinge efter § 68 med 100 pct., jf. § 2, nr. 92.

Mentorer

Med vedtagelsen af lovforslag L 165 - forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.) er det fastsat, at kommunen har mulighed for at aftale et timetal for en mentorfunktion pr. plads i stedet for til hver enkelt person, hvis der løbende ydes støtte til flere personer. Hensigten med dette er, at afbureaukratisere den eksisterende ordning, så der kan ydes støtte på tværs af målgrupper, og så ordningen samtidig bliver langt lettere for kommunerne at administrere.

Med henblik på fremadrettet at understøtte en mere fleksibel og lettere administrerbar mentorordning, er det nu fastsat, at de eksisterende mentorordninger for målgrupperne for den aktive beskæftigelsesindsats ses som én ordning. I praksis vil dette betyde, at udgifterne til de forskellige målgrupper ikke længere opdeles, idet støtten gives på tværs af målgrupper. For ikke-forsikrede ledige indebærer dette, at mentorudgifterne ikke længere regnes ind under driftsloftet for aktiveringsudgifterne.

Isbrydere

Efter hidtil gældende regler administrerer kommunen isbryderordningen for ikke-forsikrede nyuddannede handicappede. Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter hertil. Dette forbliver uændret.

Som led i etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overgår også administrationen af isbryderordningen for forsikrede nyuddannede handicappede til kommunerne. Kommunerne afholder fremover udgifterne hertil, og staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter.

Flyttehjælp

Efter gældende regler administrerer staten i jobcenteret ordningen med flyttehjælp til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde, jf. § 8. Disse udgifter finansieres af staten. I forbindelse med overgangen til det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overgår administrationen af ordningen til kommunen. Efter § 122 a refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter hertil. Refusionen foreslås at ske inden for rådighedsbeløbene for henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede.

Voksenlærlinge

Efter § 122 b refunderer staten 100 pct. af kommunens udgifter til løntilskud til virksomheder, regioner og kommuner, der har uddannelsesaftaler med såvel ledige forsikrede og ikke-forsikrede voksenelever som beskæftigede voksenelever efter den gældende § 68. Særligt vedrørende ordningen for beskæftigede gælder i overgangsperioden frem til 1. januar 2010, at tilskud skal afholdes inden for den på finansloven for 2009 afholdte ramme. Det betyder, at kommunerne i denne periode skal ansøge beskæftigelsesregionen om mulighed for inden for den afsatte ramme at yde tilskud til en virksomhed, der har ansøgt herom.

Jobrotation

Efter § 122 c refunderer staten tillige 100 pct. af kommunens udgifter til jobrotationsydelse efter den gældende § 98 a, stk. 3. Angående jobrotationsydelse til særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, skal jobcenteret fortsat ansøge om midler inden for den afsatte pulje til de faktiske udgifter, idet der er afsat en økonomisk ramme hertil på finansloven for 2010.

Selvvalgt uddannelse

Med vedtagelsen af L 182 samles indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under Beskæftigelsesministeriet. Med etableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem overtager kommunerne opgaven pr. 1. august 2009, hvilket betyder, at kommunerne skal afholde udgifterne til uddannelse, deltagerbetaling, kost og logi for ledige med ret til selvvalgt uddannelse. Efter § 122 d yder staten 100 pct. refusion af kommunernes udgifter hertil.

Forsikrede ledige, som deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse har, på samme måde som ledige, der deltager i øvrige tilbud efter kapitel 1-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ret til befordringsgodtgørelse når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, og retur er mere end 24 km. Som følge af finansieringsbestemmelserne i det vedtagne lovforslag L185 om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v. skal kommunerne fra 1. januar 2010 medfinansiere 50 procent af udgifterne til befordringsgodtgørelse. Dette vil således også gælde i forhold til ledige, der deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Regnskab og revision

Det bemærkes, at vedrørende regnskab og revision af statens refusion til kommunerne efter forslagets § 2, nr. 86-92, er det hensigten at anvende reglerne i bekendtgørelse nr. 1246 af 15. december 2008 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Indenrigs- og socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i retssikkerhedsloven.

Overgangsbestemmelser i perioden 1. august 2009 – 1. januar 2010

Bestemmelsen vedrører styring af den på finansloven for 2009 afsatte bevillinger til drift og aktiv beskæftigelsesindsats i jobcentrene i perioden 1. august 2009 til 31. december 2009.

I stk. 8 er det fastsat, at kommunerne får udbetalt tilskud fra staten til finansiering af drift af den beskæftigelsesindsats, som overgår fra staten til kommunerne pr. 1. august 2009 og tilskud til kommunernes beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedr. målgruppen i lov en om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 1.

Overgangsmodellen svarer til den økonomistyringsmodel, der har været anvendt overfor pilotjobcentrene i perioden 2007 til 2009.

I stk. 9 og 10 er det fastsat, at tilskuddet til kommunerne fra 1. august til 31. december 2009 for så vidt angår driften vil blive udbetalt fra finanslovens § 17.44.04. Beskæftigelsesindsats i pilotjobcentre og for så vidt angår den aktive beskæftigelsesindsats fra finanslovens § 17.46.12. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentre. På de nævnte konti er der hjemmel til overførsler til kommunerne til de nævnte formål. Eftersom de to konti på finansloven specifikt vedrører pilotjobcentrene, som med denne lov bliver ophævet pr. 1. august 2009, gives der i bestemmelserne hjemmel til i overgangsperioden at udbetale tilskud fra de to konti til kommunerne. Bevillingen til de tidligere pilotjobcentre er på FL09 opført på de to konti, mens bevillingen til de tidligere statslige jobcentre på lov om tillægsbevilling for 2009 vil blive overført fra § 17.44.03 til § 17.44.04 og fra § 17.46.11 til § 17.46.12. Der er på finansloven for 2009 adgang hertil.

Tilskuddet til driften af beskæftigelsesindsatsen vil blive udbetalt indenfor rammerne af den afsatte bevilling på finanslovens §§17.44.03 og 17.44.04 og tilskuddet til den aktive beskæftigelsesindsats vil blive udbetalt indenfor rammerne af den afsatte bevilling på finanslovens §§17.46.11 og 17.46.12, således at det udbetalte tilskud til kommunerne finansierer den for perioden 1. august 2009 til 31. december 2009 budgetterede aktivitet.

I stk. 11 er det fastsat, at der gives staten mulighed for at forudbetale tilskuddet til kommunernes indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for perioden 1. august 2009 til 31. december 2009 fra 1. juni 2006.

Med bemyndigelsen i stk. 12 har beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud der ydes til kommunerne efter de i stk. 1 nævnte bevillinger.

I dag findes der følgende 4 landsdækkende rammeudbud, som både den statslige og den kommunale del af jobcentret kan bruge:

• LVU- udbuddet, som omfatter beskæftigelseindsatsen for ledige akademikere
• Serviceudbuddet for arbejdsmarkedsparate ledige med en uddannelse og ledige over 55
• »Hurtigt i gang«-udbuddet, der omfatter tidlig indsats for arbejdsmarkedsparate nyledige
• Jobsøgningsudbuddet, der indeholder 5 forskellige jobsøgningsforløb, der kan gives som tilbud om vejlednings/opkvalificeringsforløb til arbejdsmarkedsparate ledige

For så vidt angår LVU-udbuddet har både staten og kommunen i jobcentret pligt til at bruge de aktører, der er omfattet af dette udbud, og kommunerne vil fortsat have pligt til at bruge disse aktører efter 1. august 2009, mens det er frivilligt for staten og kommunen i jobcentrene, om de vil bruge de øvrige udbud.

Under de fire landsdækkende udbud er der indgået rammeaftaler, som giver jobcentrene mulighed for at indgå delaftaler med en række forskellige aktører om varetagelsen af de indsatser eller forløb, der er omfattet af de enkelte landsdækkende udbud. De delaftaler, der indgås med aktørerne, kan indgås med både staten og kommunen i jobcentret som aftalepart.

Kommunen skal fortsat anvende andre aktører i det nye beskæftigelsessystem, og der vil blive gennemført nye obligatoriske rammeudbud blandt andet på LVU området til afløsning af det eksisterende rammeudbud.

For at sikre kontinuitet i indsatsen i forbindelse med at kommunen overtager indsatsen for de forsikrede ledige, både af hensyn til de ledige, kommunerne og andre aktører, skal kommunerne kunne bruge de delaftaler, som staten i jobcentret har indgået med andre aktører før den 1. august 2009, uanset at det alene er staten i jobcentret, der står som aftalepart på delaftalen.

Det er derfor fastsat i stk. 11, at kommunerne kan bruge de delaftaler fra staten, staten har indgået før 1. august 2009. Bestemmelsen betyder, at kommunerne fra 1. august 2009 vil have en række delaftaler til rådighed, som kommunen kan bruge i indsatsen for de forsikrede ledige.

Bestemmelsen gælder alene de delaftaler, som har en løbetid, der rækker ind over 1. august 2009 og som staten i jobcentret har indgået efter de rammeaftaler, der er indgået med Arbejdsmarkedsstyrelsen eller regionsdirektørerne under de fire landsdækkende udbud.

Bestemmelsen vedrører alene kommunernes adgang til at bruge de delaftaler, der er indgået af staten i jobcentret.

Ud over forslag til ændringer som følge af overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem indeholder lovforslagets § 2 tillige en række præciseringer af regler, der blev vedtaget i forbindelse med implementeringen af Velfærdsreformen i 2007, L 105 af 13. december 2006. Herudover indeholder lovforslaget præciseringer vedrørende fleksjob, andre præciseringer, redaktionelle ændringer og ophævelse af en række bestemmelser, der ikke længere er relevante.

Lovens § 102, stk. 1 er ikke blevet ændret med lovændringen, og det fremgår derfor fortsat, at staten kan tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden, og at staten herudover kan yde tilskud til udgifter til opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af de beskæftigede i opsigelsesperioden. Uanset, at ”staten” i denne bestemmelse ikke er blevet erstattet med ”kommunen” eller ”jobcentret”, er staten i jobcentrets rolle i forhold til anvendelsen af den særlige statslige bevilling til en indsats ved større afskedigelser (varslingspuljen) med lovens vedtagelse blevet overtaget af kommunerne. Det vil sige at kommunen, såfremt den i forbindelse med en varslingssag vil iværksætte de i § 102, stk. 1 nævnte aktiviteter, skal fremsende en ansøgning om tilskud fra puljen til det regionale beskæftigelsesråd. Kun hvis beskæftigelsesrådet imødekommer ansøgningen, kan kommunen – indenfor rammerne af det tildelte tilskud – gennemføre de beskrevne opkvalificeringsaktiviteter.

Der henvises nærmere til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.10.

Hjemlen til at indhente de nødvendige oplysninger om ansøgeren fra kommunen og andre myndigheder er ophævet som følge af, at statens opgaver i jobcenteret overtages af kommunen i jobcenteret. Kommunens hjemmel til at indhente de fornødne oplysninger fremgår af retssikkerhedslovens kapitel 3 a. Herefter kan kommunen efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder m.v., giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte regler om administrationen af ordningerne, herunder indholdet af ansøgningerne og udbetaling af tilskud. Som følge af, at loven fremover skal administreres af kommunerne er det fastsat, at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen også bemyndiges til at fastsætte regler om refusion, regnskab, revision, tilsyn m.v. for kommunens tilskud efter loven.

Efter anbefaling fra Kammeradvokaten, er der fastsat bestemmelse om tilbagebetalingspligt også når tilskud er ydet direkte til et vikarbureau m.v.

Samtidig med, at loven fremover skal administreres af kommunerne, sker der en harmonisering af tilbagebetalingsbestemmelsen med de gældende regler i andre love, der administreres af kommunen, fx serviceloven, førtidspensionsloven og lov om aktiv socialpolitik. Det grundlæggende krav for tilbagebetaling af uretmæssigt modtagne ydelser er, at ydelsen skal være modtaget »mod bedre vidende«.

Bestemmelsen ændres og tilbagebetaling kan kræves, når den handicappede eller arbejdsgiveren »mod bedre vidende« har afgivet urigtige erklæringer om forhold, der har betydning for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betingelserne for at få tilskud.

Som noget nyt, skal det regionale beskæftigelsesråd udarbejde en årlig beretning vedrørende administrationen af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Beretningen skal bl.a. indeholde oplysninger om brugen af fortrinsadgangen og personlig assistance, tildeling af løntilskud til nyuddannede samt andre iværksatte initiativer.

Det fremgår af aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages som hidtil. Hver af de regionale beskæftigelsesråd skal derfor mindst én gang årligt afholde en konference med Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere for at drøfte den arbejdsmarkedspolitiske beskæftigelsessituation for handicappede. Til brug for konferencerne vil de regionale beskæftigelsesråd have behov for årlige kvalitative analyser af beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap i regionen, og af den arbejdsmarkedspolitiske situation i beskæftigelsesregionen for personer med handicap.

Beskæftigelsesregionen skal fremover tilvejebringe en årlig analyse af den arbejdsmarkedspolitiske situation i beskæftigelsesregionen for handicappede personer. De enkelte regionale analyser vil samlet give et billede af arbejdsmarkedet og beskæftigelsessituationen for personer med handicap på landsplan.

Proceduren med at lade regionerne gennemføre en årlig analyse, stemmer overens med § 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, hvorefter beskæftigelsesregionen generelt overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter på arbejdsmarkedet.

Som led i etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overgår administrationen af loven til kommunerne og kommunerne afholder fremover udgifter til tilskud til personlig assistance. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter. Hermed harmoniseres dækningen af udgifter i forbindelse med personlig assistance m.v. med de allerede gældende regler for personlig assistance efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kommunernes driftsudgifter til tilbud og hjælpemidler refunderes med 50 pct.

Det bemærkes, at jobcentrene indtil den 31. december 2009 behandles efter reglerne for pilotjobcentre, hvilket også omfatter refusion efter handicapkompensationsloven. Refusionsbestemmelsen i § 17 b vil således først have virkning fra 1. januar 2010.

Kommunerne får mulighed for at få forskudsrefusion fra staten. Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved en borgers flytning til en anden kommune får kommunen adgang til refusion fra den tidligere opholdskommune. Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 126.

Lov om seniorjob trådte i kraft den 1. januar 2008. Ved loven fik kommunerne pligt til at ansætte personer, hvis dagpengeret var udløbet, i seniorjob i kommunen. Der blev ikke etableret hjemmel i lov om seniorjob til, at det årlige tilskud fra staten til kommunen kan udbetales forskudsvist. Hjemmel til at yde forskudsvis udbetaling har derfor hidtil været i de årlige finanslove.

Lov om seniorjob er ændret, så der her bliver hjemmel til forskudsvis udbetaling af refusion.

Beskæftigelsesministeren bemyndiges desuden til at fastsætte regler om udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskuddene, og at administrationen og udbetalingen kan overføres til anden offentlig myndighed. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at administration og udbetaling foregår efter bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets (nu Indenrigs- og socialministeriets), Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område, således at tilskuddene efter lov om seniorjob administreres efter de regler der i øvrigt gælder inden for beskæftigelseslovgivningen.

Herudover er der foretaget konsekvensændringer som følge af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem.

Loven ophæves, da der ikke er flere medlemmer af arbejdsløshedskasser, der kan være omfattet af loven.

Der er desuden foretaget konsekvensændringer i følgende love:

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om børnepasningsorlov, lov om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP), lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om arbejdsskadeforsikring, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), udlændingeloven, lov om betaling af visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv en beskæftigelsesindsats m.m., lov om ændring af lov om betaling af visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv en beskæftigelsesindsats m.m., lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt lov om forpligtende kommunale samarbejder.