Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Udlændinge

Bekendtgørelse om særlige advokater, der beskikkes i visse sager om administrativ udvisning af udlændinge

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 627 af 25/6 2009.

I medfør af § 45 j i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008, som ændret ved lov nr. 487 af 12. juni 2009, fastsættes:

§ 1. Justitsministeren antager efter drøftelse med præsidenterne for Østre Landsret og Københavns Byret samt Advokatrådet et antal advokater, der kan beskikkes i sager, der behandles i medfør af reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b.

Stk. 2. Advokaterne skal inden antagelsen sikkerhedsgodkendes efter reglerne i Statsministeriets sikkerhedscirkulære herom.

Stk. 3. Advokaterne antages for 2 år ad gangen.

§ 2. Advokaterne må kun efter særlig godkendelse fra Justitsministeriet få bistand ved deres arbejde med sagerne. Justitsministeriet kan bestemme, at personer, der yder advokaterne bistand, ligeledes skal sikkerhedsgodkendes, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2. Advokaterne og de personer, der eventuelt yder dem bistand, skal håndtere sagernes dokumenter og oplysningerne heri i overensstemmelse med reglerne i Statsministeriets sikkerhedscirkulære herom.

Stk. 3. Justitsministeriet kan bistå med opbevaring af dokumenter.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2009.

Til toppen