Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om specialuddannelsen i kræftsygepleje

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 91 af 7/2 2008.

I medfør af § 16 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og efter forhandling med undervisningsministeren fastsættes efter bemyndigelse fra ministeren for sundhed og forebyggelse:

Til toppen

Kapitel 1 – Formål

§ 1. Formålet med specialuddannelsen i kræftsygepleje er, at sygeplejersken udvider sin faglige kompetence med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i kræftsygepleje.

Til toppen

Kapitel 2 – Sygeplejerskens ansvars- og funktionsområde

§ 2. Specialsygeplejersken er ansvarlig for sin virksomhedsudøvelse i henhold til sin autorisation som sygeplejerske, jf. lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Stk. 2. Funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i kræftsygepleje omfatter:

1) Klinisk sygepleje

a) til patienter med alle typer kræftsygdomme og i alle stadier af sygdomsforløbet

b) individuel støtte og vejledning i forhold til at fremme sundhed, forebygge følgevirkninger ved sygdom og behandling, herunder iværksætte rehabiliteringstiltag

2) Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

a) tilrettelægge og koordinere udrednings- og behandlingsprogrammer i henhold til den fastlagte behandlingsplan

b) fremme og sikre kontinuitet og sammenhæng i det samlede patientforløb, herunder sikre at patienten og de pårørende informeres om, hvem der er ansvarlig for pleje- og behandlingsforløbet

c) fremme og sikre at den samlede indsats tager udgangspunkt i patientens og de pårørendes ønsker og ressourcer

d) fremme et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde vedrørende kræftpatienter

3) Kvalitetsudvikling og undervisning

a) iværksætte og deltage i udviklingsprojekter med fokus på den sygeplejefaglige indsats i relation til pleje- og behandling af kræftpatienter, herunder kunne forholde sig kritisk analyserende til ny viden på området samt medvirke i forskningsprojekter og implementering af ny viden

b) medvirke til at fremme og sikre den sygeplejefaglige kvalitet i pleje- og behandlingsforløbene indenfor det pågældende område

c) medvirke ved uddannelse af sygeplejersker, herunder sygeplejersker der skal uddannes til specialsygeplejersker i kræftsygepleje.

Til toppen

Kapitel 3 – Uddannelsen

Adgangsbetingelser

§ 3. Til specialuddannelsen kan optages ansøgere, der opfylder alle følgende betingelser:

1) eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller eksamen i sygepleje samt i videnskabsteori og -metode på diplomniveau,

2) dansk autorisation som sygeplejerske,

3) mindst 2 års klinisk erfaring fra ansættelse inden for et eller flere relevante områder, herunder

a) Onkologi,

b) Hæmatologi,

c) Medicinske og kirurgiske afdelinger med et større grundlag af kræftpatienter,

d) Stråleterapi,

e) Palliation på institutionsniveau eller i primærsektoren,

f) Kræftrehabilitering, og

4) 1½-årig aftale med arbejdsgiveren om deltagelse i teoriundervisningen og om systematisk, superviseret og vejledt klinisk uddannelse.

Varighed

§ 4. Uddannelsen er af 1½ års varighed (svarende til 60 ECTS-point). Teori undervisning omfatter 23 uger (svarende til 35 ECTS-point) og den kliniske uddannelse 55 uger (svarende til 25 ECTS-point).

Indhold og mål

§ 5. Uddannelsen inddeles i følgende fire afsnit, der hver skal omfatte teoretisk undervisning og klinisk uddannelse og gennemføres i nævnte rækkefølge: Kræftsygeplejens grundlag, Pleje og behandlingsforløb, Dokumentation, Kvalitetsudvikling og formidling og Afsluttende eksamensopgave. Den teoretiske undervisning udgør henholdsvis 10, 7, 4 og 2 uger af de nævnte uddannelsesafsnit.

§ 6. Teoriundervisningen tilrettelægges dels som samlede perioder dels som enkelte studiedage under den kliniske uddannelse.

§ 7. Den kliniske uddannelse foregår med udgangspunkt i den pågældende sygeplejerskes ansættelsessted (klinisk uddannelsessted).

Stk. 2. Det kliniske uddannelsessted fastlægger i samarbejde med den kliniske vejleder og sygeplejersken program og plan for en løbende evaluering af den kliniske uddannelse. Programmet skal tage udgangspunkt i sygeplejerskens erfaring, den konkrete kliniske praksis og dertil hørende teori. Det skal tilstræbes, at sygeplejersken kan følge enkeltpatienter over tid og på tværs af enheder/områder.

Stk. 3. Det kliniske uddannelsessted udpeger en uddannelsesansvarlig sygeplejerske (klinisk vejleder), der yder supervision og vejledning i plejen af kræftpatienter, vejledning i forbindelse med opgaveskrivning og løbende evaluering.

Meritoverførsel

§ 8. Uddannelsesinstitutionen kan efter en individuel vurdering give dispensation til afkortning uddannelsen (merit) på baggrund af dokumenteret anden relevant uddannelse.

Stk. 2. Sygeplejersker, der har gennemført tidligere længerevarende efteruddannelse for onkologiske sygeplejersker, kan blive specialsygeplejersker ved at gennemgå et særligt tilrettelagt teoretisk forløb af tre ugers varighed og derefter udarbejde den afsluttende opgave og bestå den afsluttende eksamen.

Til toppen

Kapitel 4 – Bedømmelse m.v.

Klinisk uddannelse

§ 9. De kliniske perioder skal gennemføres tilfredsstillende. Ved afslutning af hver af de kliniske perioder afgiver den kliniske vejleder en skriftlig standpunktsbedømmelse til uddannelsesinstitutionen på baggrund af en evalueringssamtale med sygeplejersken.

Opgaver

§ 10. Under uddannelsen afvikles 2 obligatoriske opgaver, der gennemgås og evalueres sammen med den kliniske vejleder og/eller underviser fra uddannelsesinstitutionen.

Prøve

§ 11. Første uddannelsesafsnit afsluttes med en prøve, der stilles af uddannelsesinstitutionen. Prøven er en skriftlig og individuel opgave, der tager udgangspunkt i en praksisbeskrivelse af eget sygeplejearbejde. Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået ved intern censur.

Afsluttende eksamen

§ 12. Den afsluttende eksamen er individuel og omfatter udarbejdelse af en skriftlig opgave, der danner grundlag for en mundtlig eksamination. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en teoretisk eller praktisk problemstilling relevant for specialsygeplejerskens funktionsområde.

Stk. 2. Såvel den skriftlige som mundtlige del af eksamen skal bestås. Eksamen bedømmes af en ekstern censor efter 7-skalaen, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse.

Omprøve og sygeeksamen

§ 13. Sygeplejersken kan indstille sig til prøven og den afsluttende eksamen 3 gange. Ved ikke bestået afsluttende eksamen, kan opgaven efter fornyet bearbejdelse indleveres igen til bedømmelse, eller en ny kan udarbejdes.

Stk. 2. Sygeeksamen kan tilbydes.

Bevis og titel

§ 14. Uddannelsesinstitutionen udsteder et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsesbevis for uddannelsens gennemførelse. Uddannelsens omfang af teori og klinisk uddannelse samt de opnåede resultater anføres i beviset.

Stk. 2. Den, der har gennemført specialuddannelsen, gives betegnelsen specialsygeplejerske i kræftsygepleje.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fører fortegnelse over de til uddannelsen optagne sygeplejersker og register over udstedte beviser. Uddannelsesinstitutionen orienterer Sundhedsstyrelsen om, hvilke sygeplejersker der har gennemført specialuddannelsen.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen fører register over sygeplejersker, der har gennemført specialuddannelsen.

Til toppen

Kapitel 5 – Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur

§ 15. Regionerne iværksætter specialuddannelsen for sygeplejersker i kræftsygepleje og udpeger uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne udarbejder i fællesskab en landsdækkende uddannelsesordning for specialuddannelsen. I uddannelsesordningen fastsættes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse med bilag nærmere regler om:

1) Uddannelsens tilrettelæggelse i teoretiske og kliniske uddannelsesperioder

2) Mål for de enkelte uddannelsesafsnit

3) Oversigt over fag og timefordeling i teoriperioderne

4) Plan for afvikling af prøve, eksamen og opgaver (tidspunkt, form, vilkår, sygeeksamen m.v.)

5) Krav til medvirkende kliniske uddannelsessteder

6) Krav til lærerkræfter og kliniske vejledere

7) Fravær, herunder regler om forlængelse af uddannelsen ved fravær af et nærmere bestemt omfang

Stk. 3. Uddannelsesordningen indstilles af specialuddannelsesrådet til Sundhedsstyrelsens godkendelse. Optagelse af ansøgere til specialuddannelsen forudsætter, at Sundhedsstyrelsen har godkendt uddannelsesordningen.

§ 16. Udgifterne ved gennemførelse af specialuddannelsen afholdes af regionerne.

Til toppen

Kapitel 6 – Specialuddannelsesrådet

§ 17. Regionerne nedsætter i fællesskab et landsdækkende specialuddannelsesråd med et ulige antal medlemmer, dog højst 15, sammensat af repræsentanter fra de ansættende myndigheder og personer med viden på kræftsygeplejeområdet, herunder mindst

1 repræsentant fra hver af de fem regioner

1 repræsentant fra kommunerne

2 repræsentanter fra relevante faglige selskaber

1 repræsentant fra uddannelsesinstitutionerne

2 repræsentanter for de kliniske uddannelsesansvarlige

1 repræsentant for de uddannelsessøgende

Stk. 2. Specialuddannelsesrådet har følgende opgaver og ansvar:

1) ansvar for at uddannelsen gennemføres i henhold til den godkendte uddannelsesordning

2) indstilling af den af uddannelsesinstitutionerne udarbejdede landsdækkende uddannelsesordning til Sundhedsstyrelsens godkendelse

3) godkendelse af de kliniske uddannelsessteder

4) etablering og koordinering af censorvirksomhed og beskikkelse af censorer

5) løbende vurdering af behovet for sygeplejersker med specialuddannelsen

6) medvirke til koordinering af det samlede antal uddannelsespladser

7) behandling af klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionerne og de kliniske uddannelsessteder

8) vurdering af udenlandske uddannelser med henblik på tilladelse til funktion som specialuddannet sygeplejerske inden for kræftsygepleje

9) løbende evaluering af uddannelsen

10) årlig indberetning til Sundhedsstyrelsen om uddannelsen m.m.

Stk. 3. Rådet kan indkalde særlige sagkyndige til belysning af specielle problemstillinger.

Til toppen

Kapitel 7 – Klageadgang og tilsyn

§ 18. Klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionerne eller de kliniske uddannelsessteder kan indbringes for specialuddannelsesrådet senest 2 uger efter at klageren er gjort bekendt med afgørelsen.

§ 19. Klager over afgørelse truffet af specialuddannelsesrådet kan indbringes for Sundhedsstyrelsen senest 2 uger efter at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Sundhedsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 20. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af specialuddannelsen.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan som tilsynsmyndighed anmode specialuddannelsesrådet og de beskikkede censorer om oplysninger om uddannelsesvirksomheden.

Til toppen

Kapitel 8 – Ikrafttræden

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2008.

Til toppen

Bilag 1 – Uddannelsens formål

Formål med uddannelsen er, at skal sikre, at sygeplejersken gennem videregående studier i teori og praksis

  • kan vurdere og analysere komplekse kliniske problemstillinger i sygeplejen til kræftpatienter med anvendelse af relevant viden, herunder kritisk brug af udviklings- og forskningsresultater
  • opnår et kompetenceniveau, der indebærer at opgaverne vedrørende kræftpatienter i alle aldre i den primære og sekundære sundhedssektor løses på et højt sygeplejefagligt niveau

Centrale områder og emner

diagnosen kræft – at få kræft, at leve med sygdommen og at kunne dø af sygdommen

 

kræft som akut og kronisk sygdom

 

aldersperspektivet og roller i livet – børn, unge, midaldrende, ældre og gamle

sygepleje- og omsorgsteorier

 

sygepleje i teori og praksis – definitioner, kerneområder og praksisfunktioner, omsorgsbegrebet set i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv

kommunikation

 

kommunikationsmodeller

 

kommunikation som en del af behandlingen

 

praktiske øvelser i kommunikation

information til patient og pårørende

 

patienten og de pårørendes forudsætninger

 

vanskelige samtaler

 

den ambulante patient

 

tavshedspligt, informeret samtykke

krise og stress

 

forskellige tilgange til krisebegrebet

 

stressreaktioner

 

mestringsteorier og praksis

 

kriseintervention

rehabilitering

 

netværk - at leve og overleve

 

livsformsteorier - livsbetingelser og livsformer

 

hverdagsliv trods behandling

 

tilpasning til ny livssituationer

 

netværkets betydning for patienter med kræft

 

pårørendes rolle/familien

 

den enliges situation

forebyggelse og sundhedsfremme

 

menneske, miljø, sygdom, sundhed

 

forskellige værdiopfattelser

 

nyere teorier og modeller

 

genetiske og miljømæssige årsager til kræft

 

almene behov og særlige behov

 

at leve med arvelige dispositioner til en kræftsygdom

 

sygeplejerskens rolle i forebyggelse af kræft

 

sundhedsoplysning og adfærdsændring

etiske retninger og principper

 

forskellige etiske retninger – pligtetik, konsekvensetik, omsorgsetik

 

specielle etiske problemstillinger knyttet til kræft – dødshjælp versus livshjælp

 

betydningen af at handle i forhold til forskellige etiske retninger

love, regler og tilbud i sundhedsvæsenet

 

patientrettighedsloven, serviceloven

 

centrale retningslinjer og vejledninger

 

patientforeninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen

Afsnit II: Pleje og behandlingsforløb

Mål

I det andet uddannelsesafsnit skal sygeplejersken opnå øget viden og indsigt i kræftsygdomme, undersøgelsesmetoder og behandlingsprincipper samt palliation. I dette uddannelsesafsnit skal der særlig fokuseres på patientforløb og overgange og sygeplejersken skal demonstrere, at hun er i stand til at udføre og koordinere den planlagte behandling og den sygeplejefaglige indsats. Sygeplejersken skal ligeledes vise, at hun er i stand til at tage vare på de palliative sygeplejefaglige opgaver, herunder formidle samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor og imellem aktørerne på området.

Centrale områder og emner

kræftsygdomme og behandlingsformer

 

udbredelse af kræftsygdomme

 

årsager til kræft

 

undersøgelse og diagnosticering af kræftsygdomme

 

tumorpatologi

 

klinisk stadieinddeling

 

behandlingsformer og principper – kurativ og palliativbehandling

 

kirurgi, kemoterapi, strålebehandling, hormonbehandling, immunterapi, vaccination nyere teorier vedr. kræft og kræftbehandling

følger af sygdom og behandling

 

smerter

 

symptomer fra mave/tarmkanalen

 

fatigue

 

lymfeødem

 

blødning

 

tværsnitslæsion

 

septisk chok

 

nedsat immunforsvar

 

mentale forandringer/funktionsforandringer

 

ernæring til kræftpatienter

 

respirationsproblemer

 

senkomplikationer

supplerende og alternativ behandling – definitioner/former/forskning

 

årsager til at patienter søger alternativ behandling

 

spændingsfelt mellem medicinsk behandling og alternativ behandling

 

eksisterende lovgivning på området

kræftformer hos børn: reaktioner, årsager, symptomer, behandling, prognose

 

børns reaktioner og problemer i forhold til sygdom og behandling

 

børn, ungdom og døden

 

børn og unges forståelse af dødsbegrebet

 

børn og unges sorgreaktion i forbindelse med sygdom og død

 

forældrereaktioner og problemer i forhold til at have et barn med kræft

 

søskende rektioner

 

sygeplejeaspekter knyttet til børn og unge med kræft

seksualitet og ændret kropsbillede

 

seksualitetens betydning i menneskers liv

 

ændret kropsbillede og seksuel identitet

 

kvindelige og mandlige genitalier og mammae – knyttet til behandling og sygdom

palliativ indsats

 

gældende anbefalinger og retningslinjer

 

handlinger i relation til lidelse, funktionsindskrænkning og forestående død

 

adskillelse, tab, sorg og eksistentielle spørgsmål

 

sorgreaktioner hos patient og pårørende

 

idealer, muligheder og etiske dilemmaer i den palliative indsats

 

mødet med menneskers lidelse og død

 

reaktioner hos den professionelle omsorgsudøver

 

dødsprocessen – døden i institution og i eget hjem

 

pårørendes behov – under og efter forløbet

overgange, patientforløb og tværfagligt samarbejde

 

professionalitet, roller og funktioner i relation til behandling og pleje af kræftpatienter

 

tværfagligt samarbejde

 

administrative procedurer i relation til indlæggelse, overflytning og udskrivelse

 

det sociale og kommunale område – forskellige forståelsesrammer

 

inddragelse af patienterfaringer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen

Afsnit III: Dokumentation, kvalitetsudvikling og formidling

Mål

Centrale områder og emner

dokumentation og kvalitetsudvikling

 

den daglige dokumentation

 

forskellige dokumentationsformål og niveauer

 

valg af dokumentationsform – indhold og struktur

 

den elektroniske information - EPJ

 

kvalitetsudviklingsteorier og - metoder

 

overordnede kvalitetsstrategier

 

anvendelse af kliniske retningslinjer og guidelines

 

kliniske kvalitetsindikatorer

 

patientsikkerhed

ledelse og tværfagligt samarbejde

 

ledelsesformer/lederfunktion

 

organisering af sygehus og primær sundhedstjeneste

 

mono- og tværfagligt samarbejde

 

indsigt og forståelse for andre faggruppers fokus og tænkning

 

samarbejdsmodeller og strategier

pædagogik og formidling

 

pædagogiske teorier og metoder

 

planlægning, tilrettelæggelse og afvikling af læringsforløb

 

formidlingsteorier – mundtlig og skriftlig formidling

professionsudvikling

 

kompetenceudvikling i kræftsygeplejen

 

fastholdelse og videreudvikling af egne kompetencer

 

etablering og brug af netværk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afsnit IV: Udarbejdelse af afsluttende opgave

Mål

Den afsluttende opgave skal tage udgangspunkt i et relevant problem i relation til den special-uddannede kræftsygeplejerskes funktionsområde og opgaven skal dokumentere, at målene med uddannelsen er nået.

Til toppen