Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om alkoholbehandlingsinstitutioners indberetning af alkoholbehandling til Sundhedsstyrelsen

Sundheds- og Forebyggelsesministeriets bekendtgørelse nr. 257 af 15/4 2008.

I medfør af § 195 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, fastsættes:

§ 1. Oplysninger om klienter i offentligt finansieret alkoholbehandling i henhold til sundhedsloven § 141 stk. 1, skal indberettes til Sundhedsstyrelsen (Det Nationale Alkoholbehandlingsregister) efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af gældende »Fællesindhold for registrering af alkoholmisbrugere i behandling«, som udfærdiges af Sundhedsstyrelsen, og som er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 3. Indberetning skal ske senest 1 måned efter, klienten indskrives i behandling.

Stk. 4. Indberetning skal ske elektronisk i overensstemmelse med brugermanualen »Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem – indberetning til det Nationale Alkoholbehandlingsregister«, som udfærdiges af Sundhedsstyrelsen, og som er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

§ 2. Det påhviler lederen af behandlingsinstitutionen at sikre, at indberetning sker i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2008.

 

Til toppen