Bekendtgørelse om elektronisk betalingsforvaltning af indbetalinger til offentlige myndigheder

Finansministeriets bekendtgørelse nr. 337 af 10/4 2007.

§ 1. Elektronisk betalingsforvaltning af indbetalinger omfatter strukturerede kontoindbetalinger og den regnskabsmæssige behandling heraf.

Stk. 2. Elektronisk betalingsforvaltning af indbetalinger har til formål at forenkle og effektivisere de offentlige myndigheders betalingsforvaltning.

Stk. 3. Den elektroniske betalingsforvaltning af indbetalinger skal reducere dels antallet af kontante indbetalinger og checkindbetalinger dels antallet af ustrukturerede indbetalinger med betalingskort (dankort m.v.) og andre kontooverførsler uden elektronisk læsbar information om indbetalingerne.

Stk. 4. Den elektroniske betalingsforvaltning skal gøre det enklere for borgere og virksomheder at foretage indbetalinger til det offentlige.

§ 2. Ved elektronisk betalingsforvaltning af indbetalinger til det offentlige forstås,

1) at der sker struktureret kontoindbetaling ved overførsel af pengebeløb til en konto i et pengeinstitut anvist af den offentlige myndighed,

2) at der til overførslen er knyttet forud fastsat struktureret information om, hvad indbetalingen vedrører med oplysninger i nærmere bestemte formater om, hvilken transaktionskode der gælder for indbetalingen, hvem indbetaler (debitor) er, hvem modtager af indbetalingen (kreditor) er, hvortil kommer en mulighed for at checke, om de anførte oplysninger er korrekte,

3) at den strukturerede information om overførslen er elektronisk læsbar for den offentlige myndighed, og

4) at der sker automatisk afstemning af pengeinstitutkontoen samt automatisk bogføring af indbetalingen med udligning af et eventuelt mellemværende i myndighedens økonomisystem eller regnskabssystem.

§ 3. En offentlig myndighed skal tilrettelægge sin forvaltning af indbetalinger fra borgere og virksomheder på en sådan måde, at elektronisk betalingsforvaltning muliggøres.

Stk. 2. Finansministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 4. En offentlig myndighed kan forlange, at alle indbetalinger eller alle indbetalinger af en bestemt art fra borgere og virksomheder til myndigheden sker som strukturerede kontoindbetalinger.

Stk. 2. En offentlig myndighed kan afvise anden form for indbetaling end struktureret kontoindbetaling, såfremt myndigheden med et passende varsel forud for seneste rettidige betalingsdato har tilsendt borgeren eller virksomheden en opkrævning med angivelse af en almen tilgængelig betalingsmåde, der kan afvikle indbetalingen som en struktureret kontoindbetaling, og med oplysning om, at anden form for indbetaling end den anviste kan medføre afvisning af betalingen.

Stk. 3. En offentlig myndighed kan tillige afvise anden form for indbetaling end struktureret kontoindbetaling i tilfælde, hvor myndigheden ikke har sendt en opkrævning, såfremt myndigheden har anvist en almen tilgængelig betalingsmåde, der kan afvikle indbetalingen som en struktureret kontoindbetaling, og myndigheden udtrykkeligt har informeret om, at anden form for indbetaling end den anviste kan medføre afvisning af betalingen.

Stk. 4. Afvisning af en betaling efter stk. 2 og 3, der medfører, at betaling ikke sker rettidigt, kan medføre pligt for borgeren eller virksomheden til at betale eventuelle gebyrer og morarenter, der måtte være hjemlet i lovgivningen i øvrigt.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1- 4 er den offentlige myndighed forpligtet til at modtage kontant indbetaling, hvis

1) indbetalingen er betaling for en ydelse m.v., som kun kan erhverves af borgeren eller virksomheden ved personligt fremmøde hos myndigheden, og

2) den offentlige myndighed modtager de betalingsmidler, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-4, i lov om visse betalingsmidler.

Stk. 6. Det forhold, at myndigheden har en kontantkasse, er ikke til hinder for, at myndigheden kan afvise checkindbetalinger.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke, hvis det strider mod anden lovgivning at afskaffe anden form for indbetaling, hvis det vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for borgeren eller virksomheden at håndhæve bestemmelserne, eller hvis det vil medføre, at der indledes strafferetlig forfølgning mod den pågældende.

Stk. 8. Borgerens eller virksomhedens eventuelle betaling til tredjemand, hvor strukturerede kontoindbetalinger anvendes, er den offentlige myndighed uvedkommende.

§ 5. Bekendtgørelsen gælder for offentlige myndigheder, der er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven. Bekendtgørelsen gælder endvidere for domstolene.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder anvendelse for institutioner, foreninger og fonde m.v.,

1) hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller

2) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten, eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 1, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

Stk. 4. Bekendtgørelsen omfatter endvidere selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med.

Stk. 5. Vedkommende kommune eller regionen kan undtage selvejende institutioner efter stk. 4 fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 6. Vedkommende minister kan efter forhandling med finansministeren undtage institutioner efter stk. 3 fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 7. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse i det omfang, den er uforenelig med regler om betalingsforvaltning i anden lovgivning.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. april 2007.