Bekendtgørelse om hjemmesygepleje
Sunheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 1601 af 21/12 2007 ændret ved:
bekendtgørelse nr. 165 af 26/2 2019.
I medfør af § 139 og §§ 264 og 265 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes:
§ 1. Den kommunale hjemmesygepleje omfatter personer, der opholder sig i kommunen. Hjemmesygepleje ydes vederlagsfrit efter lægehenvisning.
Stk. 2. Den vederlagsfri kommunale hjemmesygepleje, jf. stk. 1, omfatter
1) sygepleje, der leveres til borgere med ophold i kommunen, herunder i eget hjem, samt ved midlertidigt ophold, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, der er tilknyttet fast personale,
2) sygepleje, der i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, leveres ved en kommunal akutfunktion, organiseret som en udkørende funktion, til borgere med ophold i kommunen, herunder i eget hjem, samt ved midlertidigt ophold, hvor hjælpen udgår fra servicearealer og der er tilknyttet fast personale,
3) sygepleje, der i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, leveres ved en kommunal akutfunktion, organiseret som en kommunal akutplads, og
4) sygepleje, der leveres på en kommunal sygeplejeklinik.
Stk. 3. Den sygepleje, der i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, leveres ved en kommunal akutfunktion, organiseret som en kommunal akutplads, jf. stk. 2, nr. 3, omfatter tillige kost, linned, tøjvask o. lign.
§ 2. Hjemmesygeplejen skal efter nærmere retningslinier fastsat af Sundhedsstyrelsen omfatte:
1) Sygepleje, herunder omsorg og almen sundhedsvejledning, afpasset efter patientens behov.
2) Vejledning og bistand, herunder opsøgende arbejde, i samarbejde med lægelig og social sagkundskab til personer eller familier, der har særlige behov herfor.
Stk. 2. Afgørelse om tildeling af hjemmesygepleje træffes af kommunalbestyrelsen.
§ 3. Kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge hjemmesygeplejen ved selv eller i samarbejde med andre kommuner at ansætte sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andet personale eller ved at indgå aftale med private leverandører om varetagelse af opgaver i hjemmesygeplejen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at tilrettelægge hjemmesygeplejen således, at kommunen både anvender egne ansatte og private leverandører ved udførelse af opgaverne.
§ 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hjemmesygeplejen udføres af autoriserede sygeplejersker og andre personalegrupper med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer efter Sundhedsstyrelsens nærmere retningslinier.
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at udøverne af hjemmesygeplejen har adgang til almindeligt anvendte plejehjælpemidler, således at den behandling, som lægen har ordineret, umiddelbart kan iværksættes. Sundhedsstyrelsen fastsætter retningslinier herfor.
§ 6. I tilfælde hvor en kommune yder hjemmesygepleje til en person, som er syge(for)sikret i et andet land, men hvor udgiften til ydelsen ifølge EF-retten eller internationale aftaler skal overføres til det danske sundhedsvæsen, tilfalder den udenlandske refusion den kommune, der har afholdt udgiften til hjemmesygepleje.
Stk. 2. Ved EF-retten eller internationale aftaler forstås Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og den dertil knyttede forordning (EØF) nr. 574/72 om gennemførelse af forordning nr. 1408/71, aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2008.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 469 af 16. juni 2002 om hjemmesygeplejerskeordninger.
Noter
§ 1 ændret 28/2 2019 ved bek. nr. 165 af 26/2 2019.