Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sundhed

Bekendtgørelse om tilladelse til selvstændigt virke som læge

Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1247 af 24/10 2007.

I medfør af § 3 og § 31, stk. 1, lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, fastsættes:

§ 1. Sundhedsstyrelsen meddeler tilladelse til selvstændigt virke som læge.

Stk. 2. For at opnå tilladelse til selvstændigt virke som læge, skal en læge have gennemgået et klinisk uddannelsesforløb på 12 måneder (klinisk basisuddannelse).

Stk. 3. Uddannelsen skal omfatte:

1) 12 måneders ansættelse på sygehus fordelt med 2 ansættelser af hver 6 måneders varighed på afdelinger med forskellige specialer eller

2) 12 måneders ansættelse fordelt med 6 måneders ansættelse på sygehus og 6 måneders ansættelse i almen praksis.

Stk. 4. Ved fravær, bortset fra ferie i henhold til ferieloven eller til overenskomst, svarende til mere end 10 pct. af den fastsatte varighed af en given del af uddannelsen, jf. stk. 3, forlænges uddannelsestiden tilsvarende.

§ 2. Sundhedsstyrelsen udarbejder en målbeskrivelse for uddannelsen, som angiver, hvilke kompetencer der skal være opnået i et uddannelsesforløb.

Stk. 2. Vurdering af lægens opnåede kompetencer sker ved løbende evaluering på den uddannelsesgivende afdeling og i praksis.

§ 3. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra de uddannelseskrav, der er nævnt i § 1, stk. 2 og 3, såfremt lægen har gennemgået anden uddannelse, der efter Sundhedsstyrelsens vurdering kan sidestilles hermed.

§ 4. Sundhedsstyrelsen fastlægger to gange årligt på grundlag af tilmelding fra lægestuderende og læger uddannet ved et dansk sundhedsvidenskabeligt fakultet antallet af uddannelsesforløb, der er nødvendige for, at lægevidenskabelige kandidater kan gennemgå den i § 1, stk. 2, omhandlede uddannelse. Sundhedsstyrelsen fastlægger fordelingen af antallet af kandidater mellem de videreuddannelsesregioner, der er nævnt i § 34 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, og oplyser de regionale råd for lægers videreuddannelse herom.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for lægers adgang til at opnå det i § 1, stk. 2, omhandlede uddannelsesforløb.

§ 5. Læger, der opfylder kravene i overensstemmelse med overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for læger og direktiver vedtaget af De Europæiske Fællesskaber vedrørende etableringsfrihed m.v. for læger, har ret til selvstændigt virke som læge.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2008, og gælder for de kliniske basisuddannelsesforløb, der påbegyndes den 1. august 2008 eller derefter. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1727 af 21. december 2006 om uddannelse til selvstændigt virke som læge.

Til toppen