Vejledning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 25 af 4/4 2006.

1.1 Inden udløbet af 12. svangerskabsuge

Efter sundhedslovens § 92 har kvinder fri adgang til svangerskabsafbrydelse, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge. Samrådstilladelse er således ikke nødvendig i disse tilfælde, medmindre kvinden er omfattet af lovens § 98, stk. 2, eller § 99, stk. 2-3, jf. herom under afsnit 2. Tilladelse til svangerskabsafbrydelse.

12-ugersfristen beregnes i almindelighed fra sidste menstruations første dag. Det vil sige, at 12-ugersfristen normalt overskrides ca. 10 uger efter den faktiske konception. Graviditetens alder bliver ikke alene bestemt på grundlag af kvindens oplysning om sidste menstruation. Men oplysningerne herom bliver sammenholdt med lægelige oplysninger baseret på en aktuel gynækologisk undersøgelse foretaget af en speciallæge i gynækologi og obstetrik samt som hovedregel en ultralydsundersøgelse. Det er en af sygehusets speciallæger i gynækologi og obstetrik, der afgør, om fristen er udløbet.

Skønnes det, at fristen er udløbet, skal lægen straks vejlede kvinden om hendes mulighed for at søge samrådstilladelse til svangerskabsafbrydelse og, hvis kvinden ønsker det, straks forelægge ansøgningen for vedkommende regionsråd. Lægen kan således ikke blot vælge at afvise at foretage indgrebet.

1.2 Efter udløbet af 12. svangerskabsuge

Efter sundhedslovens § 93 kan en kvinde få sit svangerskab afbrudt uden samrådets tilladelse, selv om 12. svangerskabsuge er udløbet. Det er i tilfælde, hvor indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred, og hvor denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægeligt begrundet (medicinsk indikation).

2.1 Inden udløbet af 12. svangerskabsuge

I visse tilfælde kræves samrådstilladelse, selv om 12. svangerskabsuge ikke er udløbet. Det drejer sig om tilfælde, hvor kvinden på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, jf. lovens § 98, stk. 2. Samrådet kan da efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade svangerskabsafbrydelse, hvis det finder, at omstændighederne taler for, at tilladelse gives. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Det kunne også være tilfælde, hvor kvinden er under 18 år og ikke har indgået ægteskab, og samtykke fra forældremyndighedens indehaver ikke foreligger, jf. lovens § 99, stk. 2-3.

2.2 Efter udløbet af 12. svangerskabsuge

Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan samrådet give tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis betingelserne i sundhedslovens § 94 er opfyldt.

I lovens § 94, stk. 2, er det præciseret, at samrådet skal lægge særlig vægt på, om det er berettiget at udsætte kvinden for den forøgede helbredsmæssige risiko, som et indgreb efter udløbet af 12. svangerskabsuge medfører.

Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis fosteret antages at være levedygtigt, medmindre at betingelserne i lovens § 94, stk. 1, nr. 3, taler med afgørende vægt herfor. Der kan herefter gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse såfremt der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.

Vurderingen af levedygtighed sker i forhold til det enkelte foster. Det afgørende vil være, om der er en realistisk udsigt til, at fosteret vil kunne overleve nogle uger, hvis det på tidspunktet for det påtænkte indgreb kommer til verden ved en naturlig fødsel.

3.1 Inden udløbet af 12. svangerskabsuge

Efter sundhedslovens § 95, stk. 1, kan en kvinde, der er gravid med flere fostre, uden særlig tilladelse få reduceret antallet af fostre inden udløbet af 12. svangerskabsuge. Betingelserne herfor er, at indgrebet væsentlig formindsker en risiko for, at kvinden spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for kvindens liv, eller at kvindens legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet.

Samrådstilladelse er således i disse tilfælde ikke nødvendig, medmindre kvinden er omfattet af lovens § 98, stk. 2, eller § 99, stk. 2 og 3. Vurderingen af, om disse risici er til stede, foretages af en speciallæge i gynækologi og obstetrik ansat på et sygehus.

Det fremgår af forarbejderne til § 95 om fosterreduktion som fremsat d. 12. marts 2003 (lovforslag nr. 184 om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse), at et flerfoldssvangerskab indebærer en væsentlig øget risiko enten for spontan abort af alle fostre eller for, at fødslen finder sted så meget for tidligt, at fostrene enten ikke er levedygtige, eller at de får meget alvorlige handicaps. Et flerfoldssvangerskab indebærer endvidere en øget belastning af kvinden, som i nogle tilfælde kan medføre fare for hendes liv eller alvorlig forringelse af hendes helbred. Det blev således foreslået, at fosterreduktion skal kunne finde sted, hvor det vil medføre en væsentlig formindskelse af disse risici. Formindskelse af disse risici vil ifølge forarbejderne som udgangspunkt betyde, at der sker reduktion til to fostre. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, vil der således ikke kunne ske reduktion til et foster. Det må antages, at betingelserne vil være opfyldt i alle tilfælde, hvor kvinden er gravid med tre eller flere fostre.

3.2 Efter udløbet af 12. svangerskabsuge

Efter sundhedslovens § 96 kan en kvinde få reduceret antallet af fostre på medicinsk indikation uden tilladelse, selvom 12. svangerskabsuge er udløbet, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægeligt begrundet.

Samrådet kan give tilladelse til fosterreduktion, hvis betingelserne i sundhedslovens § 95, stk. 2-4, er opfyldt.

Det vil sige, at der kan gives tilladelse til fosterreduktion, hvis indgrebet væsentligt formindsker en risiko for

• spontan abort af alle fostre,
• at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse eller ikke vil være levedygtige,
• alvorlig forringelse af kvindens legemlige eller sjælelige helbred eller fare for hendes liv, og der foreligger særlige omstændigheder, jf. lovens § 95, stk. 2.

Der kan også gives tilladelse, hvis der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, jf. lovens § 95, stk. 3.

Hvis fosteret må antages at være levedygtigt, kan tilladelse til fosterreduktion kun gives, hvis de i lovens § 95, stk. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det.

Samrådene ved regionsrådene træffer afgørelse af, hvorvidt tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal gives. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet, jf. sundhedslovens § 97, stk. 2, og § 6 i bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. Har samrådet efter lovens § 99, stk. 3, tilladt svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om forældremyndighedens indehaver har protesteret imod det, kan forældremyndighedens indehaver indbringe afgørelsen for ankenævnet. Hvis samrådet efter lovens § 99, stk. 2 eller 3, træffer afgørelse om afslag på svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, kan afgørelsen ligeledes indbringes for ankenævnet af kvinden. Forældremyndighedens indehaver skal have mulighed for at indbringe afgørelsen for ankenævnet inden indgrebet foretages, jf. § 9, stk. 3, i cirkulære om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

En kvinde, der ønsker sit svangerskab afbrudt eller ønsker at få foretaget fosterreduktion, kan henvende sig enten til en læge eller et regionsråd. Hvis kvinden ønsker det, kan hun rette henvendelse til en anden læge end sin sædvanlige. Efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion skal den, der fremsætter anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, underskrive anmodningen. Det vil sige kvinden, jf. sundhedslovens § 98, stk. 1, eller en særligt beskikket værge, jf. lovens § 98, stk. 2. Det samme gælder, når forældremyndighedens indehaver afgiver samtykke efter lovens § 99, stk. 1. Der er udarbejdet blanketter til brug for anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion og til brug for afgivelse af samtykke.

Sker henvendelsen til et regionsråd følges reglerne i cirkulære om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Der skal ikke indhentes en erklæring fra den eventuelle fader, uanset om denne er kvindens ægtefælle.

6.1 Anmodning fremsat over for den praktiserende læge

Fremsættes anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion over for en læge, skal denne under en personlig samtale med kvinden søge oplyst grunden til ønsket om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion og give den vejledning, som er nævnt i sundhedslovens § 100.

6.1.1 Vejledning inden indgrebet

6.1.1.1 Om indgrebets beskaffenhed mv.

Lægen skal efter lovens § 100, stk. 3, give kvinden vejledning om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet.

Selv om kvinden opfylder betingelserne for at få svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion uden tilladelse fra samrådet, bør lægen under samtalen generelt tilstræbe, at hun ikke beslutter sig uden nærmere overvejelser.

Bortset fra tilfælde, hvor et ønske om svangerskabsafbrydelse skyldes hensynet til moderens eller barnets helbred, bør kvinden derfor gøres bekendt med, at lovgivningen rummer muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og støtte efter barnets fødsel. Endvidere kan hun gøres bekendt med muligheden for at bortadoptere barnet. Lægen skal gøre hende bekendt med, at hun af regionsrådet kan få nærmere oplysninger og anden bistand i forbindelse med svangerskab og fødsel. Lægen bør således opfordre kvinden til at søge bistand i opholdskommunen, hvis lægen skønner, at personlige, sociale eller økonomiske vanskeligheder er årsag til ønsket om svangerskabsafbrydelse.

Lægen og kvinden skal ved deres underskrift bekræfte, at vejledningen har fundet sted. Dette gælder også, når vejledning skal gives til forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge, jf. lovens § 100, stk. 3 og 5, og § 3 i bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. Er kvinden omfattet af lovens § 98, stk. 2, skal hun dog ikke bekræfte, at vejledning har fundet sted.

Hvis kvinden ikke har bopæl i Danmark, bør lægen endvidere oplyse hende om, at hun som udgangspunkt selv skal afholde udgiften til indgrebet, jf. nærmere nedenfor under afsnittet 6.4 Betaling.

6.1.1.2 Vejledning om støttesamtaler

Lægen skal i forbindelse med vejledning om indgrebets beskaffenhed også vejlede om kvindens mulighed for at modtage støttesamtaler før og efter indgrebet, jf. bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion § 4, stk. 3, og lovens § 100, stk. 5.

Vejledningen om støttesamtale skal gives både mundtligt og skriftligt, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Det bør af den mundtlige vejledning om støttesamtaler fremgå,

• formålet med en samtale før et indgreb,
• formålet med et tilbud om en samtale efter et eventuelt indgreb,
• hvor kvinden kan få støttesamtaler (en oversigt over tilbud fremgår af pjecen »Hvis du overvejer abort«),
• at det er op til kvinden at opsøge det rådgivningstilbud hun eventuelt ønsker at gøre brug af.

Den skriftlige vejledning om støttesamtaler gives ved at udlevere pjecen »Hvis du overvejer abort«. Pjecen kan bestilles hos Komiteen for Sundhedsoplysning, Classensgade 71, 5. sal, 2100 København Ø.

Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, skal kvinden og lægen ved deres underskrifter bekræfte, at vejledning om støttesamtaler er givet. Dette sker på de særlige blanketter, som også anvendes til at bekræfte, at vejledning efter sundhedslovens § 100, stk. 3, er sket. Der henvises i øvrigt til afsnit 7. Særligt om afholdelse af støttesamtaler.

Endvidere skal kvinden efter lovens § 100, stk. 6, og bekendtgørelsens § 5 tilbydes oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning fra relevante handicaporganisationer, hvor anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion er fremsat i henhold til lovens § 94, stk. 1, nr. 3, eller § 95, stk. 3.

Oplysning om relevante centrale patient- eller handicaporganisationer er gjort tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk.

I Sundhedsstyrelsens retningslinier for fosterdiagnostik er det præciseret, at den gravide skal oplyses om muligheden for at tage kontakt til en patient- eller handicaporganisation m.v. med henblik på information/rådgivning uden for det sundhedsfaglige regi. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinier, at en autoriseret sundhedsperson, som oplyser om muligheden og er behjælpelig med at etablere en kontakt til en sådan patient- eller handicaporganisation m.v., ikke i denne forbindelse kan pådrage sig ansvar for indholdet af den information/rådgivning, som kvinden efterfølgende måtte modtage af organisationerne.

6.1.2 Henvisning til foretagelse af indgrebet

Ønsker kvinden fortsat svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter at have modtaget vejledning, skal lægen henvise hende til et offentligt hospital. Kvinden bør endvidere oplyses om, at svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. svangerskabsuge også kan foretages på private hospitaler eller klinikker.

Ved henvisningen til sygehuset bør det af den praktiserende læges oplysninger fremgå, at kvinden opfylder betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion uden tilladelse, samt at kravene i sundhedslovens § 98, stk. 1, § 99, stk. 1, og § 100, stk. 2-3 og 5-6, jf. § 1, stk. 2, og § 5 i bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion er opfyldt. Det vil således som udgangspunkt ikke være nødvendigt for sygehuset at indhente yderligere oplysninger med risiko for derved at forsinke indgrebets foretagelse. Det skal sikres, at anmodningen er fremsat af kvinden selv, og at forældremyndighedens indehaver har samtykket i anmodningen, hvis kvinden er under 18 år og ikke har indgået ægteskab. Endvidere skal det sikres, at kvinden har fået den vejledning, som loven kræver.

Hvis lægen foretager elektronisk henvisning til sygehuset, skal den underskrevne blanket opbevares af lægen efter principperne i reglerne om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring).

6.1.3 Henvisning til forelæggelse for samrådet

I tilfælde, hvor svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion kræver tilladelse fra samrådet, skal lægen, hvis kvinden ønsker det, straks forelægge anmodningen for vedkommende regionsråd sammen med en udtalelse om sagen.

Det er af væsentlig betydning for regionsrådets behandling af sagerne og den nødvendige hurtige gennemførelse heraf, at den praktiserende læge omgående henviser kvinden til regionsrådet. Lægen skal ved henvisningen give så fyldige oplysninger som muligt såvel om de medicinske forhold som om kvindens og hendes families sociale og økonomiske forhold og hendes personlige og familiemæssige vanskeligheder.

Lægen bør således så vidt muligt ved alle henvisninger oplyse

• kvindens fulde navn, bopæl og personnummer,
• om anmodningen er fremsat af kvinden selv, jf. lovens § 98, stk. 1,
• om der er samtykke fra forældremyndighedens indehaver, hvis kvinden er under 18 år og ikke har indgået ægteskab, jf. lovens § 99, stk. 1,
• om kvinden er oplyst om, at hun ved henvendelse til regionsrådet kan få vejledning 1) om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel, 2) om indgrebets beskaffenhed og direkte følger, 3) om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet, samt 4) om muligheden for støttesamtaler, jf. lovens § 100, stk. 2-3 og 5,

om kvinden er tilbudt oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning fra relevante handicaporganisationer, hvis anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion er fremsat i henhold til lovens § 94, stk. 1, nr. 3, eller § 95, stk. 3.

6.2 Offentlige og private sygehuse og klinikker

I de tilfælde, hvor der ikke foreligger tilladelse efter sundhedslovens § 94, § 95, stk.2 og 3, er den ansvarlige læge for indgrebet forpligtet til under strafansvar efter lovens § 269 at påse, at betingelserne i lovens §§ 92-93, § 95, stk. 1, eller § 96 er opfyldt. Lægen er endvidere under strafansvar forpligtet til at sikre sig, at betingelserne i lovens §§ 98-99, § 100, stk. 3, og § 101 er opfyldt.

I de tilfælde, hvor kvinden fremsætter anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion over for en sygehuslæge på et offentligt eller privat hospital eller klinik og derfor ikke har modtaget vejledning fra en praktiserende læge, skal den pågældende læge sørge for at give kvinden den vejledning, som er nævnt i lovens § 100. Vejledningen skal gives på samme måde som anført ovenfor i afsnittet 6.1 Anmodning fremsat over for den praktiserende læge.

For så vidt angår den medicinske indikation, jf. lovens § 93 og § 96, vil lægen som udgangspunkt ved sin egen undersøgelse kunne konstatere, om betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion er opfyldt. Det er dog ikke nødvendigt, at lægen selv har konstateret tilstedeværelsen af fare for kvindens liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred. Lægen kan lægge en erklæring fra en anden læge, f.eks. en speciallæge i psykiatri, til grund. Hvis der til konstatering af, om betingelserne er opfyldt, kræves andre specialundersøgelser, bør sådanne sædvanligvis foretages i direkte samarbejde med andre afdelinger og kun undtagelsesvis gennem regionsrådet.

Hvis sygehusets læge finder, at en patient har behov for social og juridisk hjælp i forbindelse med graviditeten, bør kvinden opfordres til at søge denne hjælp i opholdskommunen. I de tilfælde, hvor det vurderes, at tilbudet om hjælp kan få indflydelse på kvindens beslutning om at lade indgrebet gennemføre, bør henvendelsen til opholdskommunen foretages, før indgrebet gennemføres, medmindre der herved opstår risiko for overskridelse af 12-ugersfristen.

6.3 Betaling

Kvinder med bopæl i Danmark får udgifterne i anledning af svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion afholdt af bopælsregionen, jf. sundhedsloven § 244.

Såfremt kvinden vælger at få foretaget indgrebet på et privat hospital eller klinik uden overenskomst med den offentlige sygesikring, skal hun selv afholde udgifterne, medmindre den region, hvorunder patienten hører, har besluttet at benytte pågældende privathospital eller klinik, som en del af amtets sygehustilbud.

Har kvinden bopæl i udlandet, skal hun som udgangspunkt selv afholde udgiften til indgrebet, herunder udgifter til støttesamtaler og tolkebistand, uanset om indgrebet bliver udført på et privat hospital eller klinik eller på et offentligt hospital. Endvidere må en kvinde, der ikke har bopæl her i landet, selv fremskaffe de nødvendige dokumenter, ligesom oversættelse af disse dokumenter må ske for kvindens regning.

Efter lovens § 100, stk. 5, skal kvinden forud for og efter indgrebet tilbydes en støttesamtale.

7.1 Støttesamtaler inden indgrebet

Formålet med en støttesamtale forud for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion er at give kvinden den nødvendige støtte til selv at træffe beslutningen om, hvorvidt hun ønsker indgrebet eller ej

Den, der foretager støttesamtalen, skal i det omfang det er muligt forsøge at klarlægge, hvorfor kvinden ønsker svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion.

Det skal undgås under støttesamtalen at påvirke kvinden til enten at gennemføre eller afbryde svangerskabet eller at få foretaget fosterreduktion, men i stedet skal det forsøges at give kvinden et så fuldstændigt grundlag som muligt at træffe beslutningen på.

Konsekvenserne af at gennemføre eller at afbryde svangerskabet eller at få foretaget fosterreduktion skal drøftes med kvinden. Der skal i den forbindelse fokuseres på de psykiske og sociale aspekter af at gennemføre eller afbryde svangerskabet. Samtalen skal tage udgangspunkt i kvindens aktuelle livssituation, og hvordan svangerskabet påvirker denne.

Det skal generelt tilstræbes, at støttesamtaler før indgrebet gennemføres så hurtigt som muligt, således at eventuelle frister kan overholdes.

7.2 Støttesamtaler efter indgrebet

Formålet med en støttesamtale efter et indgreb er at give kvinden støtte til at komme igennem eventuelle psykiske gener som følge af indgrebet.

Det skal overvejes, om spørgsmålet om prævention skal indgå i samtalen.

Ved svangerskabsafbrydelser efter 12. uge bør kvinden oplyses om muligheden for, med tilskud fra den offentlige sygesikring i op til 12 konsultationer, at kunne blive henvist til akut psykologhjælp både før og efter indgrebet, jf. bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til psykologbehandling for særligt udsatte grupper § 1, nr. 8.

7.3 Gennemførelse af støttesamtaler

Støttesamtaler kan gennemføres som en konsultation hos egen læge eller som rådgivning inden eller uden for det etablerede sundhedssystem.

Kvindens egen læge har generelt gode forudsætninger for at tilbyde støttesamtaler før og efter en svangerskabsafbrydelse, idet lægen ofte vil have viden om kvindens familieforhold og sociale situation. Endvidere vil lægen ofte allerede være i kontakt med kvinden, og det vil derfor være muligt at gennemføre en eventuel støttesamtale hurtigt.

Hvor en kvinde har gennemgået fertilitetsbehandling, vil den fertilitetsbehandlende læge have gode forudsætninger for at kunne tilbyde støttesamtaler i tilfælde af, at kvinden overvejer fosterreduktion.

En støttesamtale efter indgrebet kan eventuelt finde sted hos en sygeplejerske på gynækologisk afdeling på sygehuset eller hos en jordemoder. Samtalen vil imidlertid ikke kunne gennemføres umiddelbart efter indgrebet på grund af kvindens påvirkning af narkose.

Efter en medicinsk svangerskabsafbrydelse indkaldes kvinden til en kontrolundersøgelse på sygehuset, og en støttesamtale vil f.eks. kunne finde sted ved samme lejlighed.

Det er kvindens eget valg, hvor hun eventuelt ønsker rådgivning, og det er op til hende selv at opsøge de enkelte tilbud. Der henvises i denne forbindelse til pjecen »Hvis du overvejer abort«.

Ved rådgivning i offentligt regi må kvindens valg af støttesamtale ske under hensyn til de gældende henvisningsregler, hvis rådgivningen skal finansieres helt eller delvist af sygehusene/sygesikringen.

Der stilles ikke specifikke uddannelses- eller erfaringsmæssige krav til den, der udfører støttesamtalen. Dette gælder også rådgivning uden for det etablerede sundhedssystem. Rådgivere kan på www.abortnet.dk finde informationer til professionelle om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Denne vejledning er gældende fra den 1. januar 2007. Vejledning nr. 57 af 16. juni 2004 om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion bortfalder herefter.