Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Vejledning om nordiske førtidspensioner

Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning nr. 10099 af 9/11 2006.

1. INDLEDNING

Dette er en guide til sagsbehandlere, der arbejder med nordiske førtidspensionssager.

Formålet med guiden er at lette sagsgangen og sagsbehandlingen i førtidspensionssager mellem de nordiske lande.

Guiden indeholder

  • en beskrivelse af førtidspensionssystemet i de enkelte nordiske lande,
  • en tjekliste over den dokumentation og information, hvert enkelt nordisk land behøver for at kunne træffe afgørelse om førtidspension og
  • en liste over kontaktadresser.

Sagsbehandleren kan i guiden få et overblik over førtidspensionssystemet i de enkelte nordiske lande. Sagsbehandleren kan endvidere præcist se hvilken dokumentation og information, der skal sendes til de enkelte nordiske lande i forbindelse med ansøgning om førtidspension og hvortil oplysningerne skal sendes.

Til toppen

2. DANMARK

2.1. Førtidspensionssystemet i Danmark

2.1.1. Indledende bemærkninger

Den 1. januar 2003 trådte der en ny førtidspensionsreform i kraft i Danmark, hvorefter der kun er én førtidspensionsydelse. Reformen finder anvendelse for personer der har ansøgt om førtidspension den 1. januar 2003 eller senere og som ikke i forvejen modtager dansk førtidspension.

Hvis en person har ansøgt om førtidspension før 1. januar 2003 eller har fået tilkendt dansk førtidspension før 1. januar 2003 finder de gamle regler anvendelse, hvorefter der er flere typer af førtidspension: Højeste førtidspension, mellemste førtidspension, forhøjet almindelig førtidspension og almindelig førtidspension. Hvilken pension, der bliver tilkendt, er afhængig af erhvervsevnenedsættelsen. Der redegøres ikke nærmere for disse pensioner, idet de hører under de gamle regler.

2.1.2. Ydelsesstruktur i Danmark (typer af førtidspension)

I Danmark er der én førtidspensionsydelse.

Der er tale om ét samlet bruttobeløb, som er fuldt og almindeligt skattepligtigt.

Niveauet for førtidspension for enlige svarer til niveauet for dagpenge.

Niveauet for førtidspension for gifte/samlevende udgør 85 % af niveauet for dagpenge.

Nærmere information om ydelsesniveau findes på hjemmesiden www.dss.dk

2.1.3 Materielle betingelser for tilkendelse af dansk førtidspension

Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension,

  • at personen er mellem 18 og 65 år
  • at personens arbejdsevne er varigt nedsat og
  • at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Arbejdsevnen skal være varigt nedsat i ethvert erhverv.

Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til selvforsørgelse.

At arbejdsevnen skal være varigt nedsat vil sige, at arbejdsevnen ikke kan forbedres gennem aktivering, revalidering, behandling eller andre foranstaltninger.

At arbejdsevnen skal være nedsat i et sådant omfang, at personen ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde vil sige, at pågældende ikke vil blive i stand til at varetage et arbejde på normale vilkår (herunder efter overenskomsternes sociale kapitler) eller et fleksjob.

Fleksjob er stillinger på særlige vilkår (tilpasset arbejde), som kan oprettes både hos private og offentlige arbejdsgivere. Fleksjob kan oprettes/gives til personer, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Der gives et løntilskud til arbejdsgiveren på 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne hos den ansatte.

For personer bosat i udlandet, er det ikke muligt for Styrelsen at iværksætte foranstaltninger til forbedring af arbejdsevnen, herunder arbejdsprøvning og revalidering, eller at visitere til fleksjob. Der må foretages en vurdering som om personen var bosat i Danmark. Om personen efter danske regler, f.eks. efter arbejdsprøvning eller revalidering, vil have mulighed for at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde eller om personen ville have mulighed for at opnå selvforsørgelse i fleksjob.

I alle sager skal den danske myndighed udfærdige en ressourceprofil af personen. Dvs. personens ressourcer skal beskrives og vurderes i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Ressourceprofilen består af følgende 12 elementer: uddannelse, arbejdsmarkedserfaring, interesser, sociale kompetencer, omstillingsevne, indlæringsevne, arbejdsrelevante ønsker, præstationsforventninger, arbejdsidentitet, bolig og økonomi, sociale netværk og helbred.

Der skal udarbejdes en beskrivelse og vurdering af alle elementer i ressourceprofilen. Personen bliver bedt om at udfylde et spørgeskema, der kan belyse de enkelte elementer i ressourceprofilen. Spørgeskemaet ligger på hjemmesiden www.dss.dk

2.2. Tjekliste – hvilke dokumenter og oplysninger, der skal sendes til Danmark

I det følgende er opstillet en liste over hvilke dokumenter/oplysninger der skal medsendes i sager, hvor der ansøges om dansk førtidspension.

E 204

Følgende rubrikker skal

udfyldes ikke udfyldes

1

 

2.1 – 2.8

2.9. – 2.10

3

 

4.1, 4.2 og 4.4

4.3

5.1

5.2

6

 

7.1 – 7.9

7.10 – 7.11

8

 

9.1. – 9.16

9.17 – 9.19

 

10

11

 

12.1

12.2 – 12.5

 

13

14

 

 

15

16

 

17

 

18

 

note 23

 

 

E 205

E 207

I blanketten skal være angivet, i hvilke perioder personen

  • har været beskæftiget i Danmark
  • har haft fast bopæl i Danmark med angivelse af danske bopælsadresser

Lægelige akter

Lægelige akter, herunder en ny lægeerklæring der beskriver personens aktuelle helbredstilstand.

Lægeerklæringen skal indeholde

  • angivelse af diagnoser
  • beskrivelse af lidelser
  • beskrivelse af hvordan lidelserne indvirker på personens funktionsevne
  • vurdering af behandlings- og bedringsmuligheder

Sagens grundlag i øvrigt

  • kopi af evt. afgørelse
  • oplysninger om uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund m.m.

(f.eks. Föredragnings- PM)

  • oplysninger om erhvervsrettede foranstaltninger

(f.eks. rapport fra revalideringsforløb)

2.3. Kontaktadresser

Det er Den Sociale Sikringsstyrelse, der behandler og træffer afgørelse om dansk førtidspension til personer, der bor i udlandet.

Ansøgning skal sendes til:

Den Sociale Sikringsstyrelse

Landemærket 11

1119 København K

Telefon

0046 33 95 50 00

Telefax

0045 33 91 56 54

Epost

dss@dss.dk

Hjemmeside

www.dss.dk

Til toppen

3. FINLAND

3.1. Invalidepensionssystemet i Finland

3.1.1 Indledning

I Finland findes to lovfæstede pensionssystemer, som supplerer hinanden:

Arbejdspensionen ( arbetspensionen ) , der optjenes ved erhvervsmæssig lønnet beskæftigelse og selvstændig virksomhed.

Folkepensionen ( folkpensionen ) , der sikrer pensionister en mindsteindkomst.

Hvis en forsikret person modtager en begrænset arbejdspension, kan pågældende desuden modtage folkepension. I tilfælde, hvor ansøgere i forbindelse med uarbejdsdygtighed har ret til både arbejds- og folkepension, og hvor der efter vurderingen er risiko for, at der træffes divergerende afgørelser, forhandler FPA ( Folkpensionsanstalten ) og den pågældende arbejdspensionsinstitution, før der træffes endelig afgørelse om pensionen. På denne måde undgås en situation, hvor den ene institution bevilliger pension, mens den anden institution afslår ansøgningen.

Når en sygdom fører til uarbejdsdygtighed, modtager den forsikrede typisk i første omgang sygedagpenge. Sygedagpengene kan udbetales 300 hverdage, hvorefter der kan bevilliges pension. I visse tilfælde kan udbetalingen af invalidepension i henhold til arbejdspensionslovgivningen dog begynde tidligere. Udenlandske sygedagpenge sidestilles med finske sygedagpenge.

Med virkning fra 1. januar 2004 kan der kun meddeles en enkelt afgørelse om retten til arbejdspension. Denne beslutning omfatter hele den pensionsret, personen har optjent, både i den private og den offentlige sektor.

3.1.2. Ydelsesstruktur i Finland

I henhold til arbejdspensionslovgivningen kan invalidepension bevilges som:

  • rehabiliteringsstöd (dvs. tidsbegrænset invalidepension)
  • delinvalidepension (indtil videre eller tidsbegrænset)
  • fuld invalidepension (indtil videre)

I henhold til folkepensionslovgivningen kan invalidepension bevilliges som:

  • rehabiliteringsstöd (dvs. tidsbegrænset invalidepension)
  • fuld invalidepension (indtil videre).

Inden nogen form for invalidepension bevilges, undersøges rehabiliteringsmulighederne. Faglig rehabilitering er primær i forhold til invalidepension.

3.1.3. Materielle betingelser for tilkendelse af finsk invalidepension

Afgørelser i sager om invalidepension er altid baseret på lægelige undersøgelser af den nedsætning af arbejdsevnen, som sygdommen forårsager.

Invalidepension kan i henhold til arbejdspensionslovgivningen meddeles til arbejdstagere i alderen 18-62 år,

  • som lider af en sygdom, der nedsætter arbejdsevnen, og
  • hvis uarbejdsdygtighed forventes at bestå i mindst et år.

Fra det fyldte 63. år bevilges alderspension.

Ud over helbredstilstanden vurderes også arbejdstagerens muligheder for at opretholde sit eksistensgrundlag ved at udføre arbejdsfunktioner, som er til rådighed, og som vedkommende har forudsætninger for at klare med hensyn til:

  • uddannelse
  • tidligere arbejdsaktiviteter
  • alder
  • boligforhold
  • sammenlignelige omstændigheder.

Fuld invalidepension udbetales, når arbejdsevnen er nedsat med mindst 3/5, og delinvalidepension udbetales, når arbejdsevnen er nedsat med 2/5-3/5.

Invalidepension kan bevilges med tilbagevirkende kraft for det år, som ligger forud for den måned, hvor der er indgivet ansøgning om pension. Når lovgivningen giver beføjelser hertil, kan pensionen også meddeles med tilbagevirkende kraft for en længere periode.

Ret til invalidepension i henhold til folkepensionslovgivningen har ansøgere, der opfylder følgende betingelser:

  • ansøgeren skal bo eller have boet i Finland og opfylde betingelserne til bopælsperiode,
  • ansøgere skal være i alderen 16-64 år,
  • der skal være tale om sygdom, skade eller handicap, der hindrer udførelsen af et arbejde, som giver et rimeligt eksistensgrundlag. Ved bedømmelsen af nedsættelsen af arbejdsevnen hos personer, som er fyldt 60 år, kan der under visse omstændigheder lægges særlig vægt på, at uarbejdsdygtigheden er fagligt relateret.

Blinde og bevægelseshæmmede personer har i henhold til folkepensionslovningen altid ret til invalidepension, også selv om de er i stand til at have erhvervsmæssig beskæftigelse.

Den finske folkepensionslovgivning omtaler ikke delinvalidepension.

Til pensionister med bopæl uden for Finland kan der også udbetales børnetillæg ( barntillägg ) og plejebidrag ( vårdbidrag ) for pensionstagere. Flere oplysninger kan findes på www.fpa.fi

Pensionsbeløb

Arbejdspension optjent efter 1. januar 2005 er knyttet til årsindkomsten og pensionsoptjeningsprocenten, der fastsættes i forhold til den forsikredes alder. Arbejdspension optjent før 31. december 2004, blev beregnet separat for hver enkelt ansættelse. Pensionens størrelse var afhængig af slutlønnen, ansættelsesperioden og optjeningsprocenten. Finsk arbejdspension kan beregnes med udgangspunkt i en formodet periode ( antagandetid ).

Hvis der igangsættes arbejdsprøvning for den forsikrede, eller vedkommende genoptager arbejde, samtidig med at invalidepension oppebæres, kan indkomsten indvirke på pensionen. Derfor skal man altid kontakte både den institution, som udbetaler arbejdspensionen, og FPA ( Folkpensionsanstalten ).

Folkepensionsbeløbet er afhængigt af følgende faktorer:

Bopælstid i Finland fra det fyldte 16. år.

Civilstand. For enlige udgør den månedlige pension EUR 56-60 mere pr. måned end for gifte, samlevende samt personer i registreret partnerskab. I Finland opfattes personer, der samlever uden fælles børn, også som samlevende.

Kommunens såkaldte områdeklasse ( dyrortsklass ) (udlandet tilhører klasse 2).

Arbejdspensionsbeløbet i Finland. Jo større arbejdspension, den forsikrede modtager, jo mindre bliver folkepensionsbeløbet. Når arbejdspensionen overskrider et bestemt højestebeløb, bortfalder folkepensionen.

Pensioner og godtgørelsesbeløb fra udlandet, som ikke er omfattet af forordning nr. 1408/71, eksempelvis arbejdsgiverbetalte pensioner ( avtalspension ) og arbejdsmarkedspensioner ( tjänstepension ).

Pensioner, som er omfattet af forordning nr. 1408/7, men er meddelt på basis af en anden persons forsikringstid, eksempelvis enkepension ( efterlevandepensioner ).

3.2. Tjekliste – hvilke dokumenter og oplysninger skal sendes til Finland

E 204

Følgende rubrikker

Skal udfyldes:

skal ikke udfyldes:

1

2.6, 2.7, 2.9, 2.10

2.1-2.5, 2.8

 

3

 

4

 

5 OBS: Kontonummer skal om muligt angives i IBAN-form sammen med bankens SWIFT/BIC-kode.

 

6

 

7.1-7.7 og 7.10

7.8, 7.9, 7.11

8.1, 8.2 og 8.4

8.3

9.1-9.9

9.14 OBS: Her skal også angives eventuel arbejdsgiverbetalt pension ( avtalspension ) og arbejdsmarkedspension ( tjänstepension ).

9.15

9.16

9.17 OBS: Begrundelse for tilbagebetalingskrav er vigtig.

9.18

9.10-9.13, 9.19

10.1-10.2

10.3-10.4

11.1-11.5

11.6-11.16

12.1 og 12.4

12.2, 12.3 og 12.5

 

13

14 OBS: Dato for indgivelse eller dato for igangsættelse af sagsbehandling i embeds medfør. Begrundelsen er vigtig, hvis videreekspeditionen har trukket ud.

14.1

15

 

16 OBS: Oplysningen må ikke være i modstrid med punkt 9.17.

 

17

 

18

 

Hvis der foreligger et regreskrav (jfr. artikel 111 i forordning nr. 574/72/EØF), er det yderst vigtigt at vide, hvorfor tilbagebetalingskravet er fremsat. Samtidig skal angives den tid, i hvilken der er udbetalt for meget i ydelse, samt bankkontoen, hvortil det beløb, der er krævet tilbagebetalt, skal indbetales.

Desuden skal ”Tillægsblad 3, yderligere oplysninger til pensionsinstitutioner i Finland” ( Tilläggsblad 3, ytterligare uppgifter för anstalter i Finland” ) udfyldes.

E 205

I forbindelse med beregning af finsk pension skal der foretages tydelig og separat angivelse af bopæls- og beskæftigelsesperioder samt andre perioder, der kan sammenlignes hermed (eksempelvis barselsperioder, sygedagpengeperioder og sygegodtgørelsesperioder. Det er også vigtigt tydeligt at angive de perioder, der skal indgå i beregningen af ydelserne.

E 207 : Forsikrings- og bopælsperioder i alle lande fra det fyldte 16. år.

Lægelige undersøgelser

De fremlagte lægeerklæringer skal indeholde følgende oplysninger:

  • diagnoser,
  • bedømmelse af, i hvilken grad personens sygdomme har nedsat funktions- og arbejdsevnen,
  • tidspunktet for uarbejdsdygtighedens opståen og dens varighed,
  • hvorvidt personens arbejdsevne kan genetableres ved behandlings- eller rehabiliteringsindsats.

Øvrige dokumenter

  • kopi af pensionsafgørelse,
  • kopi af afgørelse om arbejdsskadelivrente ( arbetsskadelivränta: erstatning for tab af arbejdsevne ),
  • föredragnings-PM fra Sverige
  • dokument, som belyser personens situation, eksempelvis rehabiliteringstiltag, arbejdsprøvning osv.,
  • i tilfælde, hvor ansøgeren har en værge: domstolens beslutning herom,
  • ansøgerens egen beskrivelse af sin helbredstilstand/arbejdsevne.

Vigtigt

Hvis ansøgeren ikke kan acceptere mindst én finsk pensionsafgørelse, er det ikke altid muligt at anke afgørelsen, før ansøgeren har modtaget en sammenfattende afgørelse ( sammanfattning av beslut ) (E 211). Det er derfor vigtigt, at E 211 udfærdiges, og at begge finske afgørelser (arbejdspension og folkepension) omtales i blanket E 211.

3.3 Kontaktadresser

Eftersom der findes to separate pensionssystemer, der supplerer hinanden, men som administreres hver for sig, er det besluttet, at følgende retningslinjer skal benyttes ved anvendelsen af forordning nr. 1408/71:

Når ansøgeren har bopæl uden for Finland, fremsendes ansøgningen til udlandsenheden på Folkpensionsanstalten , og udlandsenheden videreekspederer herefter ansøgningen til et arbejdspensionsselskab, hvis ansøgeren har angivet at have arbejdet i Finland. I sådanne situationer træffes to afgørelser, idet den ene afgørelse omhandler retten til arbejdspension og den anden retten til folkepension.

Udenlandske pensionsmyndigheder skal altid fremsende ansøgninger til:

Folkpensionsanstalten

Utlandsenheten

PB 72

FI-00381 HELSINGFORS

Tlf.: +358 20 4342 550

Fax: +358 20 4342 502

E-mail: inter.helsinki@kela.fi

Hjemmeside: www.fpa.fi (svensksproget), www.kela.fi (finsksproget).

Når ansøgeren har bopæl i Finland, optræder Pensionsskyddcentralen (PSC) som undersøgelsesinstitution. PSC formidler oplysninger mellem den berørte institution i udlandet, den finske arbejdspensionsinstitution og FPA’s EU-pensionsenhed.

PENSIONSSKYDDSCENTRALEN

Afdelningen för utländska pensionsärenden

(Afdelingen for udenlandske pensionsanliggender)

FI-00065 HELSINGFORS

Tlf.: +45 358 10 751 4215 (kl. 9-15)

Fax: +45 358 10 751 2556

E-mail: pensionmatters@etk.fi

Hjemmeside: www.etk.fi, www.tyoelake.fi

Til toppen

4. ISLAND

4.1. Førtidspensionssystemet i Island

4.1.1. Indledende bemærkninger

I Island findes der to lovfæstede pensionssystemer, pension fra socialforsikringen (lífeyristryggingakerfi almannatrygginga), grundpension, og fra pensionsfonderne (atvinnutengt lífeyrissjóðakerfi), arbejdspension:

Tryggingastofnun ríkisins betaler invalidepension (örorkulífeyrir) til personer, der er evalueret som invalide og har haft bopæl i Island. Det kan kræves, at en ansøger til invalidepension gennemgår en passende revalidering, inden invalidepensionen tilkendes.

Pensionsfonderne betaler invalidepension til personer, der har været på det islandske arbejdsmarked, når der er betalt pensionsbidrag af vedkommendes løn. Både lønmodtager og arbejdsgiver betaler pensionsbidrag.

Tryggingastofnun ríkisins er forbindelsesorgan for pensionsfondssystemet når det drejer sig om ansøgninger fra personer bosat i et andet EØS land ifølge EØS aftalen og videresender i det tilfælde ansøgninger til vedkommende pensionsfond, der beregner tillægspension efter sine egne regler.

Når sygdom fører til, at en person på arbejdsmarkedet bliver erhvervsudygtig, modtager den forsikrede først løn fra arbejdsgiveren og derefter sygedagpenge fra Tryggingastofnun ríkisins og sin fagforening.

4.1.2. Ydelsesstruktur i Island (typer invalidepension)

Pension fra socialforsikringen

I Island er der to typer af ydelse ved funktionsnedsættelse: invalidepension og invaliditetsydelse.

De, som evalueres at have 75% nedsat funktionsevne, får invalidepension bestående af grundpension samt et pensionstillæg. Desuden ydes et aldersrelateret pensionstillæg og et yderligere tillæg til pensionstillægget.

De, som evalueres at have 50-74 % nedsat funktion, får invaliditetsydelse.

Ydelserne er fuldt og almindeligt skattepligtige.

Der ydes børnepension (barnalífeyrir) til pensionister som forsørger mindreårige børn. Børnepensionen beskattes ikke.

Der findes information om pensionsbeløbene på hjemmesiden www.tr.is

Pension fra pensionsfonderne

Pensionsfonderne betaler invalidepension, børnepension og enke-/enkemandspension. Reglerne for ydelser varierer mellem pensionsfonderne.

Information om arbejdspensionsystemet, en liste over pensionsfonder m.m. findes på hjemmesiden www.ll.is

4.1.3 Materielle betingelser for tilkendelse af islandsk invalidepension

Betingelserne for at få tilkendt invalidepension er

Pension fra socialforsikringen:

  • at vedkommende er mellem 16 og 67 år,
  • at han/hun har haft bopæl i Island i mindst de sidste 3 år inden ansøgningen indsendes, eller i seks måneder hvis erhvervsevnen var fuld, da bopælen blev flyttet.
  • at vedkommendes funktionsevne er langvarigt nedsat på grund af medicinsk anerkendte sygdomme eller handikap.

Pension fra pensionsfonderne

Pensionsfonderne stiller den betingelse for invalidepension, at medlemmet af pensionsfonden er bedømt udsat for en ulykke eller en sygdom, der nedsætter hans/hendes evne til at udføre det arbejde, der gav adgang til pensionsfonden, og at han/hun bevisligt har haft en indtægtsnedgang på grund af den nedsatte erhvervsevne. En sådan nedsættelse af erhvervsevne skal være mindst 50 %. De første tre år skal opgørelsen af nedsættelsen af erhvervsevne tage udgangspunkt i medlemmets nedsatte evne til at udføre det arbejde han/hun hidtil har udført, og som gav adgang til fonden. Hvis medlemmet efter tre år har generel erhvervsevne, bortfalder ydelserne.

Vurdering af invaliditetsgrad

Pension fra socialforsikringen

En læge hos Tryggingastofnun ríkisins evaluerer invaliditetsgraden hos dem, der ansøger om invalidepension fra Tryggingastofnun ríkisins ifølge en tabel, der tager udgangspunkt i medicinsk anerkendte sygdomme eller handikap. Når en ansøgning om invalidepension og en tilfredsstillende lægeattest er indsendt, får ansøgeren normalt tilsendt et standard spørgeskema, hvor han/hun selv bedømmer sin funktionsevne. Evaluering af invaliditetsgraden foretages på grundlag af ansøgerens svar, lægeattesten og om nødvendigt en lægeundersøgelse hos forsikringsoverlægen eller anden form for dokumentation, som forsikringsoverlægen skønner det nødvendigt at fremskaffe. Det er tilladt at forlange, at ansøgeren underkaster sig en specialbedømmelse af dennes muligheder for revalidering og en passende revalidering, inden invaliditetsgraden evalueres.

Pension fra pensionsfonderne

Ved første bedømmelse skal der indsendes en lægeattest, hvoraf fremgår diagnose, en generel helbredshistorie og sygehistorie og en bedømmelse af nedsættelsen af den generelle erhvervsevne. Desuden skal der være oplysninger om ansøgerens erhvervsevne, om han/hun helt eller delvist har mistet sin erhvervsevne. Det skal fremgå, fra hvilket tidspunkt medlemmet anses uarbejdsdygtig. Endvidere om medlemmet efter behandling kan vende tilbage til sit hidtidige arbejde eller et tilsvarende arbejde.

Sammen med lægeattesten skal der indsendes bekræftede selvangivelser for de sidste fire år før invaliditeten samt selvangivelser indtil ansøgningsdatoen.

Hvis der er tale om en genvurdering, skal der indsendes en tilsvarende lægeattest og en bekræftet selvangivelse for det sidste år.

Pensionsbeløb

Pension fra socialforsikringen:

Følgende faktorer har indflydelse på beregningen af pensionsbeløbet

  • Bopælsperiode
  • Indtægter — Pensionen er indtægtsafhængig, både ud fra egen indtægt, ægtefælles indtægt og kapitalindtægter
  • Ægteskabelig stilling

Pensionen fra socialforsikringen udbetales ud fra en beregning af de forventede indtægter for vedkommende år. Af hensyn til den endelige opgørelse af pensionsbeløbet skal pensionisten hvert år oplyse Tryggingastofnun ríkisins om sine og sin eventuelle ægtefælles faktiske indtægter i form af en kopi af selvangivelser, og ligeledes oplyse om ændringer i sine forhold, fx indtægter, ægteskabelig stilling, statsborgerskab, adresse og flytning af bopæl til et andet land.

Pension fra pensionsfonderne:

Pensionen beregnes ud fra hvor høj en procent af erhvervsevnen, der er tabt, og det antal pensionspoint, der er opnået. Reglerne kan variere mellem fonderne.

4.2. Tjekliste — hvilke dokumenter og oplysninger skal sendes til Island

I det følgende opstilles en liste over hvilke dokumenter og oplysninger, der skal medsendes i sager, hvor der ansøges om islandsk invalidepension.

E 204

Følgende rubrikker skal

Udfyldes

Ikke udfyldes

1

 

2.1 – 2.8

2.9. – 2.10

3

 

4.1, 4.2 og 4.4

4.3

5.1

5.2

6

 

7.1 – 7.9

7.10– 7.11

 

8

9.1. – 9.16

9.17 – 9.19

 

10

11

 

12.1

12.2 – 12.5

 

13

14

 

 

15

16

 

17

 

18

 

note 23

 

 

E 205

E 207

I blanketten skal angives, i hvilke perioder personen

  • har været beskæftiget i Island
  • har haft fast bopæl i Island med angivelse af islandske bopælsadresser
  • islandsk personnummer

Medicinske dokumenter

Medicinske dokumenter, herunder en ny lægeerklæring der beskriver personens aktuelle helbredstilstand.

Lægeerklæringen skal indeholde

  • angivelse af diagnoser
  • beskrivelse af lidelser
  • beskrivelse af hvordan lidelserne indvirker på personens funktionsevne
  • vurdering af behandlings- og bedringsmuligheder

Andet

  • oplysninger om indkomster i indeværende år
  • kopi af eventuel afgørelse
  • oplysninger om prognose for revalidering, erhvervsrettede foranstaltninger m.m.

4.3. Kontaktadresser

Tryggingastofnun ríkisins behandler ansøgninger og træffer afgørelse om islandsk invalidepension fra socialforsikringen til personer, der bor i et andet EØS-land.

Pensionsfonden, som vedkommende har betalt pensionsbidrag til af sin løn, beregner pensionen fra pensionsfondssystemet, idet dog Tryggingastofnun ríkisins er forbindelsesorgan for ansøgere, der bor i et andet EØS-land.

Ansøgning skal sendes til:

Tryggingastofnun ríkisins

Laugavegi 114

150 Reykjavík

Telefon

+354 560 4400

Telefax

+354 560 4459

E-mail

tr@tr.is

Hjemmeside

www.tr.is

Til toppen

5. NORGE

5.1 Uføreydelsessystemet i Norge

5.1.1. Indledning

Fra 1. januar 2004 blev uførepensionsordningen i Norge delt i to, et tidsbegrænset uførestønad og en uførepension. Den nye ordning gælder for dem, som har ansøgt den 1. januar 2004 eller senere. Personer, som har fået uførepension efter den gamle ordning, beholder denne ydelse.

5.1.2. Ydelsesstruktur i Norge (tidsbegrænset uførestønad og uførepension)

I Norge er der to typer uføreydelser , tidsbegrænset uførestønad og uførepension. Når der ansøges om en uføreydelse, afgør trygdeinstitutionen hvilken af de to ydelser, der skal bevilges.

Tidsbegrænset uførestønad skal bevilges, når det er sandsynligt, at indtjeningsevnen kan bedres på sigt. Tidsbegrænset uførestønad bevilges for perioder på 1-4 år. Ved periodens udløb kan der på ny søges om uføreydelse, og eventuelt bevilges en ny periode med tidsbegrænset uførestønad eller uførepension.

Tidsbegrænset uførestønad beregnes på samme måde som norske rehabiliteringspenge med 66 % af indtægtsgrundlaget. Indtægtsgrundlaget er den pensionsgivende indtægt det sidste år eller gennemsnittet af de tre sidste år før uførheten opstod. Der regnes ikke med indtægter på over seks gange folketrygdens grundbeløb. Mindsteydelsen er 1,8 gange grundbeløbet. Udover tidsbegrænset uførestønad gives et indtægtsreguleret børnetillæg for forsørgede børn under 18 år.

Trygdekontoret skal i stønadsperioden lave opfølgning af modtagere af tidsbegrænset uførestønad. Der skal laves en individuel plan i samarbejde med modtageren med henblik på at få vedkommende tilbage i arbejde. Der skal tages udgangspunkt i et funktionsperspektiv, og der lægges vægt på vedkommendes muligheder, kompetencer og ressourcer. Planen skal være fleksibel og kan ændres efter behov.

Uførepension gives, når der ikke er udsigt til bedring af indtjeningsevnen. Uførepension er en varig ydelse, og beregnes som en pension. Pensionen består af en grundpension, en tillægspension og/eller et særtillæg. Tillægspensionen beregnes på grundlag af de optjente pensionspoint. Særtillægget gives til dem, som har en lille eller ingen tillægspension. Grundpensionen og særtillægget udgør en mindstepension, og der er forskellige satser for enlige og gifte/samboende pensionister. Udover uførepensionen gives et indtægtsreguleret børnetillæg for forsørgede børn under 18 år. Der kan også gives indtægtsreguleret ægtefælletillæg.

Nærmere information om ydelserne finder du på hjemmesiden www.nav.no

5.1.3. Materielle betingelser for tilkendelse af tidsbegrænset uførestødnad og uførepension

Vilkårene er de samme for begge uføreydelser:

Ansøgeren skal være mellem 18 og 67 år.

Der skal være gennemgået hensigtsmæssig behandling og revalidering. Revalidering skal være forsøgt, medmindre åbenbare grunde tilsiger, at dette ikke er hensigtsmæssigt. Funktionsevnen skal være vurderet af en læge eller andet faguddannet personale.

Uførheten skal skyldes varig sygdom, skader eller handicap. Sygdommen skal have ført til en varig funktionsnedsættelse, som udgør hovedårsagen til den nedsatte indtjeningsevne/arbejdsevne. Sociale eller økonomiske problemer giver ikke ret til uføreydelse.

Indtjeningsevnen skal være varigt nedsat med mindst 50 %. Hjemmearbejdende ægtefæller kan få uførepension, hvis evnen til at udføre arbejde i hjemmet er nedsat med mindst 50 %.

Uføreydelserne gradueres i femprocents-intervaller fra 50 til 100 %. Når uføregraden fastsættes, skal der tages hensyn til ethvert indtægtsgivende arbejde, som vedkommende kan udføre.

Der er særlige regler vedrørende kombination af arbejdsindtægt og uføreydelse. Ved en øget arbejdsindsats kan uføregraden sættes ned indtil 20 %.

En person, som tidligere har været tilknyttet trygden i Norge og senere bliver ufør i et andet EØS-land, kan bevilges uførepension beregnet pro rata efter reglerne i forordning 1408/71 uden hensyn til bestemmelserne om tidsbegrænset uførestønad.

5.2. Tjekliste – hvilke dokumenter og oplysninger skal sendes til Norge

Nedenstående er en liste over de dokumenter/oplysninger, der skal sendes med en sag, hvori der søges om norsk invaliditetsydelse.

E 204

Følgende rubrikker skal

udfyldes ikke udfyldes

1

 

2.1 – 2.5 og 2.8

2.6, 2.7, 2.9 og 2.10

3

 

4.1, 4.2 og 4.4

4.3

5.1 og 5.2

 

6.1 (og 6.2 hvis nummeret findes)

 

7.1 – 7.9, 7.10 for arbejds-

skade og 7.11

 

8

 

9

 

10

 

11

 

12.1 og 12.5

12.2 – 12.4

 

13

14

 

15

 

16

 

17

 

18

 

Note 23 og 44

 

Ekstraside 1

 

Ekstraside 4

 

E 401/411 (erstatter 12.2-

12.4)

 

 

E 205

E 207

I blanketten skal det oplyses, i hvilke perioder personen har været arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende og/eller bosat i Norge og andre EØS-lande.

Lægeerklæringer

Ny lægeerklæring, som beskriver personens aktuelle helbredstilstand.

Lægeerklæringen skal indeholde

  • angivelse af diagnoser
  • beskrivelse af sygdomme, skader eller handicap
  • beskrivelse af hvordan sygdom, skade eller handicap har indvirkning på personens funktionsevne
  • vurdering af behandlings- og bedringsmuligheder

Tidligere afgivne lægeerklæringer i sagen skal også sendes med.

Øvrige oplysninger i sagen

  • kopi af en eventuel afgørelse
  • oplysninger om uddannelse og erhvervsmæssig baggrund m.m.
  • oplysninger om, hvorvidt erhvervsmæssig revalidering er vurderet og forsøgt samt rapporter herom

- kopi af sagsfremstilling (promemoria)

5.3 Kontaktadresser

Det er NAV Utland, som behandler ansøgninger og træffer afgørelser om norske uføreydelser til personer, som bor i udlandet.

Ansøgninger skal sendes til:

NAV Utland

Postboks 8138 Dep., N-0033 Oslo, Norge

Kontoradresse: Langkaia 1, N-0150 Oslo

Telefon

0047 2331 1300

Telefax

0048 2331 1301

E-post

Hjemmeside

www.nav.no

Til toppen

6. SVERIGE

6.1. Førtidspensionssystemet i Sverige (sjuk- og aktivitätsersättning)

6.1.1. Indledning

Reform af det svenske førtidspensionssystem med virkning fra 2003:

Med virkning fra 1. januar 2003 blev der på flere områder gennemført ændringer af det svenske system for førtidspension. Ændringerne bestod primært af nye beregningsregler, nye benævnelser for de enkelte ydelser samt overførsel af udgifternes finansiering til sygesikringen. De nye beregningsregler omfatter ydelser, som er bevilliget fra 2003.

Forsikrede, som var bevilliget förtidspension / sjukbidrag før 1. januar 2003, fik automatisk denne ydelse ændret til sjukersättning , således at godtgørelsen efter skat i princippet er uforandret.

Begrebet förtidspension/sjukbidrag blev afskaffet og erstattet af aktivitets- og sjukersättning.

6.1.2. Ydelsesstruktur i Sverige

Aktivitetsersättning kan tilkendes personer i alderen 19-29 år

Sjukersättning kan tilkendes personer i alderen 30-64 år.

Aktivitetsersättning kan under ingen omstændigheder udbetales i mere end tre år ad gangen, mens sjukersättning enten kan ydes indtil videre eller i en tidsbegrænset periode, i reglen højst tre år.

6.1.3. Materielle betingelser for tilkendelse af svensk førtidspension

De grundlæggende krav, der stilles, for at en person har ret til aktivitets - eller sjukersättning, blev ikke ændret med reformen i 2003 bortset fra, at aktivitetsersättning i dag kan ydes til personer, der på baggrund af nedsat funktionsevne ikke har kunnet afslutte sin uddannelse på grundskole- eller gymnasieniveau pr. 1. juli det år, hvor personen er fyldt 19 år.

Dette indebærer, at disse ydelser tildeles til den som varigt eller langvarigt - mindst 1 år - har fået sin arbejdevne helt eller delvist nedsat på grund af sygdom eller anden nedsætning af den fysiske eller psykiske arbejdsevne.

For at få ret til ersättning kræves også at man er forsikret i Sverige – bopæl og/eller beskæftigelse – ved tidspunktet for forsikringsbegivenheden.

Ved bedømmelsen af, i hvilken grad arbejdsevnen er nedsat, vurderes den forsikredes evne til at forsørge sig selv ved arbejde, som er normalt forekommende på arbejdsmarkedet, eller gennem et andet passende arbejde, som er tilgængeligt for den forsikrede. Bedømmelsen skal tage udgangspunkt i ensartede kriterier, uanset arten af den foreliggende nedsættelse af præstationsevnen. Værdien af udført daglig husholdning i hjemmet skal i rimeligt omfang ligestilles med indkomst fra arbejde. Hvis der er rimelig grund hertil, skal der ved bedømmelsen af arbejdsevnen tages højde for den forsikredes alder samt dennes boligforhold, uddannelse, tidligere aktiviteter og andre lignende omstændigheder.

Ydelserne omfatter dels en dækning i henhold til det såkaldte indkomstbortfaldsprincip i form af en indkomstrelateret aktivitets - eller sjukersättning, dels en grunddækning i form af en garantiersättning. Begge reguleres en gang årligt i henhold til det pristalsregulerede grundbeløb ( prisbasbeloppet ).

Den indkomstbetingede sjuk - og aktivitetsersättning er baseret på en formodet indkomst, som består af gennemsnittet af de tre højst registrerede bruttoårsindkomster for personen i en nærmere angiven periode, den såkaldte rammeperiode ( ramtid ). Rammeperiodens længde varierer efter den forsikredes alder. Hvis den forsikrede er fyldt 53 år eller derover på tidspunktet for forsikringsbegivenheden, udgør rammeperioden fem år. Rammeperioden er seks år for forsikrede i alderen 50, 51 eller 52 år, syv år for forsikrede, som er 47, 48 eller 49 år, samt otte år, når den forsikrede er 46 år eller mindre på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden. Dette indebærer således, at størrelsen af den indkomstrelaterede ersättning beror på hvor længe personen har været forsikret i Sverige samt at den forsikrede ikke kan tilgodeskrives indkomst, som er tjent før rammeperiodens begyndelse.

Ved beregning af den indkomstbetingede aktivitetsgodtgørelse ses der bort fra hovedreglen ovenfor, den formodede indkomst her – i den udstrækning, dette stiller den forsikrede i en gunstigere situation - beregnes ud fra gennemsnittet af de to højeste bruttoårsindkomster i løbet af en rammeperiode på tre år. Det gælder desuden, at hvis bruttoindkomsten for året før det år, hvor forsikringsbegivenheden indtræffer, er lavere end niveauet for den såkaldte SGI-indkomst (sygedagpengeberettigende indkomst), kan sidstnævnte i stedet anvendes som bruttoårsindkomst.

Den indkomstbetingede aktivitets- eller sjukersättning udgør 64 % af den beregnede formodede indkomst. Der kan ydes indkomstbetinget ersättning, uanset hvor den forsikrede har bopæl, ligesom den – til forskel fra garantiersättning – giver ret til alderspension.

Aktivitets- eller sjukersättning i form af garantiersättning udbetales til personer, som enten slet ikke modtager eller modtager en lav indkomstbetinget aktivitets- eller sjukersättning. Der sker enten fuldstændig udbetaling eller udbetaling op til garantiniveauet. Dette niveau, som er ens for gifte og ugifte, er aldersbetinget. Garantiniveauet udgør et pristalsreguleret basisbeløb på 2,10 for personer under 21 år og stiger gradvist hvert andet år, så det når et pristalsreguleret basisbeløb på 2,35 for personer, som er fyldt 29 år, og et basisbeløb på 2,40 for personer mellem 30-64 år.

Retten til garantiersättning og ersättningens omfang afhænger af, hvor længe en person har optjent forsikringstid i Sverige. Der kræves mindst 3 års forsikringstid for at få ret til garantiersättning. I tilfælde, hvor den samlede optjente forsikringstid er under 40 år, sker der en forholdsmæssig reduktion af ersättningen. Der udbetales garantiersättning til personer med fast bopæl i Sverige samt til personer, der har fast bopæl i EU/EØS-lande og i lande, med hvilke Sverige har indgået særlig aftale (konvention).

6.2. Tjekliste – hvilke dokumenter og oplysninger skal sendes til Sverige

Følgende dokumenter/oplysninger skal medsendes i sager, hvor der ansøges om svensk førtidspension:

E 204

skal udfyldes:

skal ikke udfyldes:

1.1 – 1.2

 

2.1 – 2.5 og 2.8

2.6 – 2.7 og 2.9 – 2.10

3

 

4.1

4.2 – 4.3

5.1 – 5.2

 

6.1 – 6.2

 

7.1 – 7.9 og 7.11

7.10

8.1 – 8.4

 

9.1 – 9.15

 

9.16 – 9.18

9.19

10.1 – 10.4

 

11.1 – 11.5

11.6 – 11.16

12.1 og 12.4

12.2 – 12.3

 

13.1 – 13.3

14. Begæringsdato

Virkning fra-dato

14.1 ”Ansøger har begæret, at udbetaling skal finde sted”

15. 15.1

 

16. 16.1

 

17.1 – 17.2

 

18.1 – 18.5

 

 

E205

Godkendte forsikringsperioder skal angives

E207

Lægelige akter

Sagens grundlag i øvrigt

  • kopi af evt. afgørelse
  • kopi af promemoria/sagsfremstilling

6.3. Kontaktadresser:

Det er Försäkringskassan, Länskontoret Gotland, som behandler og træffer afgørelse om svensk aktivitets- og sjukersättning til personer som bor i udlandet.

Ansøgning skal sendes til:

Försäkringskassan

Utlandsärenden

Box 1164

621 22  VISBY

Telefon

0498-20 07 00

Telefax

0498- 20 07 10

E -post

international.gotland@forsakringskassan.se

Hjemmeside

www.forsakringskassan.se

Til toppen

7 GRØNLAND

7.1. Førtidspensionssystemet i Grønland

7.1.1. Indledende bemærkninger

Reglerne om førtidspension i Grønland findes i landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension. Reglerne gælder ansøgninger med virkning fra 1. juli 2003 eller senere.

Ansøgninger med virkning fra en dato tidligere end 1. juli 2003 afgøres i henhold til landstingsforordning nr. 10 af 30. oktober 1998 om offentlig pension, med senere ændringer.

Der redegøres i det følgende kun for de nye regler.

7.1.2. Ydelsesstruktur i Grønland (typer af førtidspension)

I Grønland er der kun én førtidspensionsydelse. Der er tale om ét samlet bruttobeløb, som er fuldt og almindeligt skattepligtigt .

Størrelsen af pensionsbeløbet afhænger dels af pensionistens skattepligtige indtægt, dels af om vedkommende er gift eller har en samlever.

Pensionsbeløbet indtægtsreguleres efter størrelsen af anden indkomst end offentlig pension. Dog er førtidspensionister berettiget til at få udbetalt 20% af pensionsbeløbet for en enlig pensionist, uanset størrelsen af skattepligtig indtægt.

De nærmere beløbsstørrelser findes på hjemmesiden www.nanoq.gl

7.1.3. Materielle betingelser for tilkendelse af grønlandsk førtidspension

Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension:

  • at personen er mellem 18 og 63 år. Personer under 18 år kan tilkendes førtidspension hvis de har forsørgelsespligt og såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Personen overgår automatisk til alderspension ved det fyldte 63. år.
  • at personens arbejdsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager, og
  • at revalideringsmulighederne er udtømte.

At revalideringsmulighederne er udtømte vil sige, at alle forsøg på at tilpasse/gentilpasse ansøgeren erhvervs- eller uddannelsesmæssigt er forsøgt uden held, både i forhold til arbejde på normale vilkår, og i forhold til fleksjob.

Fleksjob er stillinger på særlige vilkår, som tilbydes personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Arbejdsgiveren betaler løn svarende til arbejdsindsatsen, og kommunen yder tilskud til lønnen direkte til arbejdsgiveren.

Kommunen sørger for, at der iværksættes revalidering af personer, der søger førtidspension. Til brug for vurderingen skal der foreligge en socialrapport, lægeerklæring og udtalelse fra arbejdsmarkedskontoret. Kommunen udfærdiger på baggrund heraf en individuel handlingsplan for personen.

Revalideringstiltag kan dog undlades, hvis det under henseende til personens alder og fysiske tilstand er åbenbart udsigtsløst at iværksætte revalidering.

7.2. Tjekliste – hvilke dokumenter og oplysninger, der skal sendes til Grønland

I det følgende er opstillet en liste over hvilke dokumenter/oplysninger der skal medsendes i sager, hvor der ansøges om grønlandsk førtidspension.

E 204

Følgende rubrikker skal

udfyldes ikke udfyldes

1

 

2.1 – 2.8

2.9. – 2.10

3

 

4.1, 4.2 og 4.4

4.3

5.1

5.2

6

 

7.1 – 7.9

7.10 – 7.11

8

 

9.1. – 9.16

9.17 – 9.19

 

10

11

 

12.1

12.2 – 12.5

 

13

14

 

 

15

16

 

17

 

18

 

note 23

 

 

E 205

E 207

I blanketten skal være angivet, i hvilke perioder personen

  • har været beskæftiget i Grønland
  • har haft fast bopæl i Grønland med angivelse af grønlandske

bopælsadresser

Lægelige akter

Lægelige akter, herunder en ny lægeerklæring der beskriver personens aktuelle helbredstilstand.

Lægeerklæringen skal indeholde

  • angivelse af diagnoser
  • beskrivelse af lidelser
  • beskrivelse af hvordan lidelserne indvirker på personens funktionsevne
  • vurdering af behandlings- og bedringsmuligheder

Sagens grundlag i øvrigt

  • kopi af evt. afgørelse om ansøgning af førtidspension fra ansøgerens land
  • oplysninger om uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund m.m.

(f.eks. Föredragnings- PM)

  • oplysninger om eventuelle revalideringstiltag og andre erhvervsrettede foranstaltninger

7.3. Kontaktadresser

Det er Familiedirektoratet, der behandler og træffer afgørelse om grønlandsk førtidspension til personer, der har bopæl indenfor EØS-området eller Grønland og Færøerne.

Ansøgning skal sendes til:

Familiedirektoratet

Postboks 260

3900 Nuuk

Grønland

Telefon

00299 34 50 00

Telefax

00299 32 45 47

Epost

Ilapi@gh.gl

Hjemmeside

WWW.nanoq.gl

Til toppen

8. FÆRØERNE

8.1. Førtidspensionssystemet på Færøerne

8.1.1. Indledende bemærkninger

Gældende lov om sociale pensioner er Lagtingslov nr. 48 fra 10. maj 1999 med senere ændringer. Foruden grundbeløb kan der ydes pensionstillæg, invaliditetsbeløb, børnetillæg, bistandstillæg, plejetillæg, personligt tillæg samt invaliditetsydelse.

8.1.2. Ydelsesstruktur på Færøerne (typer af førtidspension)

På Færøerne er der tre førtidspensionsgrader: laveste, mellemste og højeste førtidspension.

Grundbeløbet er ens for alle tre trin, dog er der forskel på, om en person er enlig eller gift. Pensionstillæg er, foruden at der er forskel på enlige og gifte personer, forskellige for laveste, mellemste og højeste førtidspension. Invaliditetsbeløb ydes kun til mellemste og højeste førtidspension og er ens for begge.

Nærmere information om ydelsesniveauet findes på hjemmesiden www.logir.fo

Materielle betingelser for tilkendelse af færøsk førtidspension

Betingelser for at få tilkendt førtidspension:

§ 5: Pension kan ikke tildeles personer under 60 år, hvis der er mulighed for at iværksætte foranstaltninger, der mere end foreløbig kan forbedre arbejdsevnen eller hvis der er mulighed for at skaffe et efter pågældendes forhold passende arbejde.

§ 6: Højeste førtidspension kan tildeles personer, som er fyldt 18 år, men som ikke er fyldt 60 år på det tidspunkt, hvor ansøgningen indleveres, som på grund af fysisk eller psykisk invaliditet, må anses for varigt uarbejdsdygtige i ethvert erhverv eller som kun har ubetydelige arbejdsevner.

§ 7 : Mellemste førtidspension kan tildeles

personer, som er fyldt 18 år, men som ikke er fyldt 60 år på det tidspunkt, hvor ansøgningen indleveres, hvis arbejdsevne på grund af fysisk eller psykisk invaliditet, er varigt nedsat med mindst 2/3.

Personer over 60 år, hvis arbejdsevne er nedsat som bestemt i § 6, samt

Enker og enkemænd med forsørgelsespligt overfor børn under 18 år.

§ 8 : Laveste førtidspension kan tildeles

personer mellem 18 og 67 år, hvis arbejdsevne på grund af psykisk eller psykisk invaliditet, varigt er nedsat med mindst halvdelen,

personer mellem 50 og 67 år samt personer, der har modtaget pension iht § 7 stk. 1, nr. 3, men har mistet retten til denne, fordi det yngste barn er fyldt 18 år, når svigtende helbred, manglende arbejdsmuligheder eller andre særlige omstændigheder medfører, at vedkommende har brug for varig hjælp til underhold.

§ 8a : Invaliditetsydelse kan tildeles personer mellem 18 og 67 år, som på grund af indkomst ikke kan få pension iht bedømmelsen iht § 9, hvis invaliditetet efter lægeligt skøn er så omfattende, at pågældende ville have haft ret til højeste eller mellemste førtidspension iht §§ 6 og 7, nr. 1 og 2, hvis ikke de havde haft arbejde.

2) Invaliditetsydelse kan også tildeles personer, der på grund af alvorlige høreskader har store kommunikationsvanskeligheder.

8.2. Tjekliste – hvilke dokumenter og oplysninger skal sendes til Færøerne

I det følgende er opstillet en liste over hvilke dokumenter/oplysninger der skal medsendes i sager, hvor der ansøges om færøsk førtidspension.

N 204

Udfyldes ikke udfyldes

1

 

2.1 – 2.8

2.9 – 2.10

3

 

4.1, 4.2 og 4.4

4.3

5

 

6

 

7.1 – 7.9

7.10 – 7.11

8

 

9.1 – 9.16

9.17 – 9.19

 

10

11

 

12.1

12.2 – 12.5

 

13

14

15

16

 

17

 

18

 

Note 23

 

 

N 205

N 207

I blanketten skal være angivet, i hvilke perioder personen

  • har været beskæftiget på Færøerne
  • har haft fast bopæl på Færøerne med angivelse af bopælsadresser.

Lægelige akter

Lægeerklæringen skal indeholde

  • angivelse af diagnose
  • beskrivelse af lidelser
  • beskrivelse af, hvordan lidelserne indvirker på personens funktionsevne
  • vurdering af behandlings- og bedringsmuligheder.

8.3. Kontaktadresser

Det er Almannastovan, der laver indstilling til Færøernes Ulykkesforsikrings-råd (FUR), der træffer afgørelse i sager om førtidspension.

Ansøgning skal sendes til:

Almannastovan

Postboks 3096

Smyrilsveg 20

FO-110 Tórshavn

Telefon

+298 35 35 10

Telefax

+298 35 35 11

E-mail

almannastovan@almannastovan.fo

Hjemmeside

www.almannastovan.fo

Til toppen