Bekendtgørelse om eftergivelse af studiegæld

Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 917 af 22/8 2006.

§ 2. Ansøgning om eftergivelse af studiegæld sendes til restanceinddrivelsesmyndigheden på særlige ansøgningsskemaer.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan bede ansøger om oplysninger og dokumentation, som er nødvendig for behandling af ansøgning om eftergivelse af studiegæld, herunder om

1) personnummer, navn og adresse for ansøger og for børn, som ansøger har forsørgerforpligtelser for,

2) ansøgers uddannelsesforløb og erhverv,

3) hvornår ansøger har afsluttet eller afbrudt den første uddannelse, hvortil studielån er optaget, samt perioder hvor ansøger ikke har betalt på studiegælden på grund af fortsat uddannelse og tidspunktet for tilbagebetalingspligtens indtræden,

4) førtidspension, invaliditetsydelse, ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshed eller lignende,

5) den samlede studiegæld på ansøgningstidspunktet,

6) den samlede studiegæld på det tidspunkt, hvor ansøger har indgået den første tilbagebetalingsaftale, for statslån, studielån eller slutlån dog tidspunktet, hvor Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller restanceinddrivelsesmyndigheden har fastsat tilbagebetalingens begyndelse,

7) størrelsen af de tilbagebetalte beløb og tidspunktet for betaling af beløbene,

8) ansøgers indkomster og særlige udgifter, herunder udgifter i forbindelse med sygdom og handicap samt erhvervsrelaterede udgifter eller særlige udgifter i forbindelse med forsørgerforpligtelser, og

9) størrelsen og sammensætningen af ansøgers eventuelle anden gæld end studiegæld.

§ 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan kræve, at ansøger inden for en nærmere fastsat frist kommer med oplysninger, som nævnt i § 2, stk. 2, herunder sender den dokumentation, som er nødvendig for, at ansøgningen kan behandles.

Stk. 2. Hvis ansøger ikke overholder den frist, som fastsættes efter stk. 1, eller hvis ansøgningen er mangelfuld eller urigtig, eller hvis ansøger ikke underskriver den kvittering, der sendes til ansøger som led i behandling af ansøgningen, kan restanceinddrivelsesmyndigheden afvise ansøgningen.

§ 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan hos pengeinstitutter og Økonomistyrelsen indhente de oplysninger, som er nødvendige for behandling af ansøgning om eftergivelse af studiegæld herunder om

1) størrelsen af betalte beløb på studiegælden, og

2) studiegældens størrelse

a) på det tidspunkt, hvor uddannelsen blev afsluttet eller afbrudt,

b) på det tidspunkt, hvor tilbagebetalingspligten indtrådte, og

c) på ansøgningstidspunktet.

§ 5. Hvis ansøger ikke opfylder betingelserne for en hel eller delvis eftergivelse af studiegælden fortsætter tilbagebetalingen af studiegælden på de vilkår, der oprindeligt er aftalt med pengeinstituttet, Økonomistyrelsen eller restanceinddrivelsesmyndigheden.

§ 6. Den del af studiegælden, der ikke eftergives, skal tilbagebetales til restanceinddrivelsesmyndigheden med en fast månedlig ydelse, der skal være modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden senest den første i hver måned. Betaling til et pengeinstitut senest den første i måneden vil dog være rettidig betaling.

Stk. 2. Den del af studiegælden, som ikke eftergives, forrentes ikke, jf. dog § 8.

§ 7. Restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter som udgangspunkt størrelsen af de månedlige ydelser på baggrund af låntagers indkomstforhold. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog uanset låntagers indkomstforhold forlange studiegælden tilbagebetalt inden for en rimelig periode.

Stk. 2. Hvis en afgørelse om delvis eftergivelse af studiegæld er begrundet i, at ansøgers tilbagebetaling af studiegæld ikke har stået i et rimeligt forhold til gældens størrelse og alder eller til ansøgers indkomster, kan restanceinddrivelsesmyndigheden forlænge tilbagebetalingsperioden for studiegæld ud over 15 år.

Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan give henstand med tilbagebetalingen af den del af studiegælden, der ikke eftergives, når ansøgers indkomstforhold forringes væsentligt, og en afgørelse om delvis eftergivelse af studiegæld er begrundet i, at ansøgers tilbagebetaling af studiegæld ikke har stået i rimeligt forhold til gældens størrelse og alder eller ansøgers indkomster.

§ 8. Hvis låntager ikke overholder den tilbagebetaling, som er fastsat efter § 6, anses gælden for misligholdt og vil blive søgt inddrevet efter de gældende regler herom. Gælden forrentes i så fald med en årlig rentesats svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling.

§ 9. Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser skal være modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden senest 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter en ny vurdering kan give klageren medhold, træffer restanceinddrivelsesmyndigheden afgørelse i klagesagen.

Stk. 3. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter en ny vurdering kan give klageren delvist medhold, skal restanceinddrivelsesmyndigheden samtidig oplyse klageren om, at klagen kan fastholdes, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden får besked herom inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse i klagesagen.

Stk. 4. Hvis den oprindelige afgørelse ikke ændres, eller hvis klagen fastholdes, sender restanceinddrivelsesmyndigheden klagen til Landsskatteretten, som træffer den endelige administrative afgørelse i klagesagen.

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2006.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 178 af 25. marts 1999 om eftergivelse af studiegæld ophæves.