Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Socialministeriets skrivelse nr. 20311 af 15/12 2003.

Der indføres nu en regel, der giver hjemmel til, at den midlertidige opholdskommune (f.eks. hvor sommerhuset er beliggende) kan kræve refusion for udgifterne fra opholdskommunen (hvor den sædvanlige bopæl er beliggende). Refusionsadgangen er begrænset til hjemmehjælp (personlig og praktisk hjælp jf. servicelovens § 71). Retten til hjemmehjælp i den midlertidige opholdskommune er betinget af, at hjælpen er bevilget varigt i hjemkommunen.

Med § 9 b får borgeren et direkte lovhjemlet krav på at modtage hjælp under et midlertidigt ophold i en anden kommune, når man i hjemkommunen er visiteret til varig hjemmehjælp.

Den midlertidige kommune træffer afgørelse om, hvilken konkret hjælp, der er nødvendig for borgeren. Afgørelsen træffes af den midlertidige opholdskommune i forhold til det lokale serviceniveau. I det omfang lovgivningen giver borgerne valgmuligheder, vil dette også gælde for personer, som opholder sig midlertidigt i kommunen.

§ 9 c, stk. 6, er hjemlen til at kræve refusion for udgiften til hjemmehjælp under det midlertidige ophold. Der er refusion for de faktiske udgifter og refusionen fastsættes i øvrigt på samme måde som refusion i flyttesituationerne. Det anbefales, at den midlertidige opholdskommune kun sender refusionskrav vedr. samme borger én gang om året, og således samler udgifterne sammen. Uenighed mellem kommunerne om adgang til refusion efter § 9 c, stk. 6, kan afgøres af det sociale nævn i det amt, hvor borgeren har sin faste opholdskommune efter reglen i § 61 i retssikkerhedsloven.

Retten til refusion gælder kun udgifter til hjælp, der er ydet den 1. januar 2004 eller senere, selv om ydelsen er tilkendt og iværksat forud for denne dato.

Forslaget indebærer, at en kommune der tilkender førtidspension er refusionspligtig i op til seks år fra tilkendelsestidpunktet (§ 9 c, stk. 5). Refusionen ydes i op til i alt seks år til de(n) efterfølgende opholdskommune(r), som førtidspensionisten flytter til.

Bestemmelsen gælder kun for førtidspension tilkendt efter 31. december 2003. Bestemmelsen gælder ikke for forhøjelser efter 31. december 2003 af førtidspension tilkendt før 1. januar 2004.

Refusion efter andre refusionsbestemmelser (§ 9 c, stk. 2-3), udskyder retten til refusion efter § 9 c, stk. 5. Det betyder, at hvis der er ret til refusion som følge af en tidligere kommunes medvirken til flytning til et botilbud, og der samtidig er ret til refusion efter § 9 c, stk. 5, fra samme kommune, så begynder den seksårige refusionsperiode efter § 9 c, stk. 5 først at løbe, når refusionen efter den anden bestemmelse ophører.

§ 9 d indeholder en bemyndigelse til socialministeren til at give tilladelse til, at kommunalbestyrelsen i en kommune overlader kompetencen til at træffe afgørelse i visse sociale sager til kommunalbestyrelsen i en anden kommune.

Socialministeren kan kun give tilladelse til kommunalt samarbejde på baggrund af en ansøgning fra samtlige kommuner, der ønsker at deltage i samarbejdet. Der skal således være enighed om samarbejdet mellem de deltagende kommuner.

Socialministeren kan kun give tilladelse til et afgrænset samarbejde om en social vagtordning. Ved en social vagtordning forstås at en eller flere kommuner i nærmere afgrænsede tidsrum, nat og weekend, overlader kompetencen til at træffe bindende afgørelser i uopsættelige sager til en anden kommune.

Socialministerens beføjelse til at tillade kommunalt samarbejde omfatter alene samarbejde om den lovgivning, der hører under ministerens område, det vil sige social service, social pension, individuel boligstøtte, børnetilskud og aktivlovens kap. 10.

Bestemmelsen omfatter ikke alene samarbejde om udførelsen af opgaverne (den faktiske forvaltningsvirksomhed), men også samarbejde, som indebærer, at kompetencen til at træffe bindende afgørelser i forhold til borgerne (myndighedsudøvelsen) overføres til en anden kommune. Med andre ord kan kommunerne indgå i et samarbejde om myndighedsudøvelsen. Det betyder, at afgørelser, som har bindende virkning for borgerne i én kommune, kan træffes af medarbejdere i en anden kommune inden for samarbejdet. Et praktisk eksempel på et kommunalt samarbejde, som indebærer myndighedsudøvelse, kan være vagtordninger, hvor medarbejdere fra en kommune kan træffe afgørelser i akutte børnesager i aften- og nattetimerne, selv om barnet har opholdskommune i en anden kommune inden for samarbejdet.

Forslaget indebærer, at en amtskommune kan beslutte, at medlemmer af Det Regionale Udviklingsråd får diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse.

Amtskommunerne kan på baggrund af hjemlen træffe beslutning om, at de medlemmer af De Regionale Udviklingsråd, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, får godtgjort deres udgifter ved deltagelsen i rådene i overensstemmelse med forslaget.

Det præciseres, at en ung under 18 år, der selv har forsørgelsespligt overfor et barn eller en ægtefælle har selvstændig opholdskommune. Det præciseres, at såfremt der er ret til mellemkommunal refusion for et anbragt barn eller en ung under 18 år, så fortsætter denne ret til refusion, hvis der iværksættes foranstaltninger efter servicelovens § 62 a, stk. 3 (efterværn).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. december 2003

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love

(Præcisering af opholdskommune, mellemkommunal refusion ved ophold uden for opholdskommunen og mellemkommunal refusion af førtidspension ved flytning, tilladelse til kommunalt samarbejde om sociale rådighedsvagter samt godtgørelse til medlemmer af de regionale udviklingsråd)

§ 1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 5. august 2003, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Opholdskommune og mellemkommunal refusion«.

2. §§ 9 og 9 a ophæves, og i stedet indsættes :

»Personer fyldt 18 år

§ 9. Opholdskommunen har pligt til at yde hjælp, jf. dog § 9 a, stk. 4.

Stk. 2. En person har opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog § 9 b, stk. 2.

Stk. 3. Ægtefæller har opholdskommune, hvor den fælles bopæl er.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om opholdskommune for personer, som opholder sig eller har fast bopæl i udlandet.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 6. Opholdskommunen kan, når der er særlige grunde til det, indgå aftale med en tidligere opholdskommune om, at denne fortsat har forpligtelsen til at yde hjælp. En sådan aftale er betinget af samtykke fra den, som modtager hjælpen.

Personer under 18 år

§ 9 a. Opholdskommunen for et barn eller en ung under 18 år har pligt til at yde hjælp, jf. dog § 9 b.

Stk. 2. Et barn eller en ung under 18 år har samme opholdskommune som forældrene, jf. dog stk. 3-5. Et barn eller en ung under 18 år, der bor mest hos den ene af forældrene, har opholdskommune hos denne. Hvis barnet eller den unge bor lige meget hos begge forældre, har barnet eller den unge opholdskommune, hvor det er tilmeldt folkeregistret.

Stk. 3. Et barn eller en ung under 18 år, der ikke bor sammen med nogen af forældrene, og som har klaret sig selv, har selvstændig opholdskommune.

Stk. 4. Forældremyndighedsindehaverens opholdskommune har pligt til at yde hjælp efter kapitel 8 i lov om social service. Er et barn eller en ung under 18 år anbragt uden for hjemmet, får barnet eller den unge dog selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 8 i lov om social service. Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune samarbejder med forældremyndighedens indehavers opholdskommune om at løse familiens problemer og hører forældremyndighedsindehaveren samt barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse efter kapitel 8 i lov om social service. Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune træffer afgørelser vedrørende barnets eller den unges forhold. Afgørelser, der er målrettet forældremyndighedsindehaveren, træffes af forældremyndighedsindehaverens opholdskommune.

Stk. 5. En ung under 18 år, der selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, har selvstændig opholdskommune.

Stk. 6. Forældremyndighedens indehavers opholdskommune kan, når der er særlige grunde til det, uanset bestemmelsen i stk. 4, 2. og 3. pkt., indgå aftale med barnets eller den unges opholdskommune om, at den er handlekommune i forhold til barnet eller den unge. En sådan aftale er betinget af, at forældremyndighedens indehaver og den unge over 15 år giver samtykke.

Ophold uden for opholdskommunen

§ 9 b. En person, som opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen.

Stk. 2. En ægtefælle eller et barn, som opholder sig uden for opholdskommunen, jf. § 9, stk. 3, og § 9 a, stk. 2, har ret til nødvendig hjælp, uanset at opholdet ikke er midlertidigt. Hjælpen gives af den kommune, hvor familiemedlemmet aktuelt har ophold.

Mellemkommunal refusion

§ 9 c. Opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fra den tidligere opholdskommune, når betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.

Stk. 2. Opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 1, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i

1 ) boformer efter §§ 91-94 og 140 i lov om social service,

2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger,

3) institutioner under sygehusvæsenet,

4) institutioner under Kriminalforsorgen,

5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4, eller

6) anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 49 og 51, jf. § 62 a i lov om social service.

Stk. 3. Når opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 2, nr. 6, fortsætter denne ret til refusion, hvis der iværksættes foranstaltninger efter § 62 a, stk. 3, i lov om social service.

Stk. 4. Opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 1, n år en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune eller amtskommune efter

1) § 92, stk. 3, og § 140 i lov om social service eller

2) § 58 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger.

Stk. 5. Opholdskommunens udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension, refunderes af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten blev tilkendt førtidspensionen. Refusion efter stk. 2 og 4 udskyder retten til refusion efter 1. pkt.

Stk. 6. Opholdskommunen refunderer udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service under en persons midlertidige ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1.

Stk. 7. Retten til refusion efter stk. 2 og 4 består, så længe borgeren har bopæl i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. Retten til refusion for udgifter efter lov om individuel boligstøtte består, så længe borgeren har bopæl i kommunen.

Stk. 8. Kommuner kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-4, indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.

Stk. 9. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 2-6 skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet.

Kommunalt samarbejde

§ 9 d. Socialministeren kan efter ansøgning tillade, at forpligtelsen til at yde hjælp efter §§ 9 og 9 a overlades til en anden kommune, når overladelsen sker som led i en fælles social vagtordning.

Kapitel 3 a

Oplysningspligt m.v.«

3. Efter § 43 indsættes:

» § 43 a. Amtsrådet kan beslutte, at medlemmer af Det Regionale Udviklingsråd, som ikke er kommunalbestyrelsesmedlemmer, får diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse.«

§ 2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 53 ophæves.

2. I § 59, nr. 4, ændres »§ 58 a, stk. 4 « til: »§ 58 a, stk. 5 « .

3. I § 59 a, nr. 3 , ændres »§ 58 a, stk. 4 « til: »§ 58 a, stk. 5 « .

4. I § 128 ændres »§ 9 a « til: »§ 9 c « .

5. § 128 a ophæves.

§ 3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 108 a ændres »§ 9 a« til: »§ 9 c«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Refusion efter § 9 c, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, omfatter udgifter til førtidspension tilkendt den 1. januar 2004 eller senere. Forhøjelser efter 1. januar 2004 af førtidspension tilkendt før 1. januar 2004 er ikke omfattet af § 9 c, stk. 5.

Stk. 3. Refusion efter § 9 c, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, omfatter udgifter til hjælp, der er ydet den 1. januar 2004 eller senere, selv om ydelsen er tilkendt og iværksat forud for denne dato.

Stk. 4. § 9 a, stk. 4, omfatter børn og unge under 18 år anbragt uden for hjemmet den 1. juli 2003 eller senere. Børn og unge under 18 år anbragt uden for hjemmet før den 1. juli 2003 har opholdskommune i den kommune, der den 30. juni 2003 var opholdskommune for barnet eller den unge. Denne kommune har ret til refusion fra den kommune, som var refusionspligtig den 30. juni 2003 for udgifter til anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 49 og 51 i lov om social service.