Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Udsatte

Cirkulære om offentlighedens adgang til kriminalforsorgens fængsler og arresthusene

Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære nr. 128 af 13/11 2003.

§ 1. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan meddele tilladelse til besøg af

1) personer, der medvirker ved behandlingen af straffesager eller deltager i arbejdet inden for kriminalforsorgen,

2) personer, der er tilknyttet psykiatriske sygehuse og lignende eller andre sociale institutioner/botilbud efter serviceloven,

3) faglig karakter, der arrangeres af skoler eller læreanstalter, fx universiteterne og de sociale højskoler, Politiskolen eller Danmarks Journalisthøjskole, og som afvikles under fornøden ledelse,

4) faglig karakter inden for beskæftigelsen,

5) repræsentanter for radio og fjernsyn samt dagspressen mv. og

6) andre personer, såfremt særlige forhold taler derfor.

§ 2. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade, at besøgende med henblik på orientering om institutionsmæssige forhold eller andre generelle spørgsmål får lejlighed til samtale med en gruppe indsatte eller med enkelte indsatte.

Stk. 2. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan i forbindelse med besøg efter stk. 1, tillade samtale med enkelte indsatte eller en gruppe indsatte, hvis sådan samtale skønnes at have faglig interesse.

§ 3. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade fotografering af lokaliteter mv.

§ 4. Ved afgørelser om besøg m.v. i institutionen skal der udvises tilbageholdenhed med hensyn til besøg, som indebærer, at de besøgende indfinder sig på belægningslokaliteter, arbejdspladser mv. under sådanne omstændigheder, at de indsatte kan iagttages af de besøgende. Sådanne besøg skal tilrettelægges således, at de er til mindst mulig ulempe for de indsatte.

§ 5. Når der meddeles tilladelse til besøg m.v. i institutionen, skal de besøgende på forhånd gøres bekendt med, at viderebringelse af oplysninger, som erhverves under besøget, og som vedrører konkrete straffesager eller enkelte indsatte, kun må finde sted med tilladelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil.

§ 6. Inden besøg m.v. i institutionen afvikles, skal personalet og de indsatte underrettes om, hvor og hvornår besøget finder sted. De indsatte og personalet skal endvidere så vidt muligt underrettes om, hvem der aflægger besøg og eventuelt om formålet med dette.

§ 7. Ved besøg i institutionen og/eller samtale med indsatte skal det sikres, at

1) ingen indsatte mod deres ønske medvirker ved besøget,

2) ingen indsatte mod deres ønske medvirker ved optagelse af radio- og fjernsynsudsendelser,

3) de besøgende ikke uden den indsattes samtykke får adgang til den indsattes opholdsrum, og

4) at indsatte, der ønsker dette, fritages for at være til stede i lokaliteter, der beses eller inddrages under besøget.

§ 8. Ved fotografering af lokaliteter m.v., skal det sikres,

1) at kun indsatte og personale, der er indforstået hermed, fotograferes, og

2) at der for eksempel i forbindelse med fotografering af personale ikke er mulighed for fotografering af nøgler, der er i brug i institutionen.

§ 9. Cirkulæret træder i kraft den 1. december 2003.

Stk. 2. Cirkulære nr. 160 af 9. juli 2001 om offentlighedens adgang til Kriminalforsorgens fængsler og arresthusene ophæves.

Til toppen