Vejledning om stationærtidspunktet (Lov om erstatningsansvar)

Formålet med denne vejledning er ved hjælp af nogle eksempler at, vise hvorledes vurderinger af stationærtidspunktet kan ske.

Fastsættelse af stationærtidspunktet har betydning for midlertidige tab og varige tab efter erstatningsansvarsloven.

Stationærtidspunktet vurderes konkret i hver enkelt sag på baggrund af de oplysninger, som findes i sagen, og/eller på baggrund af supplerende oplysninger.

Derfor kan nedenstående eksempler kun anvendes som vejledende og kan i de konkrete sager fraviges, hvis der er grundlag for det.

Generelt

Stationærtidspunktet er det tidspunkt, hvor det må antages, at der ikke længere indtræder en væsentlig blivende bedring af borgerens helbredstilstand.

Tidspunktet vurderes ud fra oplysningerne i sagen.

I en række tilfælde er det nødvendigt at indhente supplerende oplysninger og erklæringer.

Også oplysninger om behandlinger, effekten af disse og ophør af behandlinger er nødvendige at indhente.

Tidspunktet for genoptagelse af arbejdet kan i det omfang, det efter en lægelig vurdering har sammenhæng med tidspunktet for bedringen af helbredstilstanden, indgå i overvejelsen af stationærtidspunktet.

Det er grundreglen, at stationærtidspunktet ud fra de indhentede oplysninger skal angives som én bestemt dato.

Hvis det ikke er muligt at angive en bestemt dato, angives stationærtidspunktet skønsmæssigt, men stadigvæk skal dato angives.

Dette skønsmæssige tidspunkt bygger på skadens art og omfang og med baggrund i medicinsk erfaring for den aktuelle lidelse.

Ved bløddelsskader regnes normalt en helingstid på 6 - 12 uger. Derfor vælges 3 måneder (= 12 uger) som det skønsmæssige stationærtidspunkt, hvis et konkret stationærtidspunkt ikke kan angives.

Hvis skadedatoen for eksempel er den 10. april 1999, bliver stationærtidspunktet 10. juli 1999.

Ved komplicerede skader, hvor hospitalsbehandling er ophørt og afløst af ambulant behandling, er stationærtidspunktet tidspunktet for de ambulante behandlingernes ophør, medmindre der efterfølgende må forventes en yderligere væsentlig varig bedring af helbredstilstanden.

Ved behandlinger (fx fysioterapi) vil det indgå i vurderingen af stationærtidspunktet, om disse har medført en væsentlig blivende bedring af helbredstilstanden.

Hvis stationærtidspunktet, som følge af at borgeren er blevet behandlet, skal rykkes udover det medicinsk forventelige tidspunkt, må det forudsættes, at disse behandlinger har medført en væsentlig blivende bedring af helbredstilstanden.

Dette kan fx ses, hvis méngraden er blevet mindre, end den ville være blevet uden behandlingen.

Stationærtidspunktet bedømmes på basis af den viden og de oplysninger, som vi har, når vi kommer med udtalelsen, og ikke på basis af den viden, som parterne måtte have haft på et tidligere tidspunkt.

Indeholder en lægeerklæring ikke de nødvendige og/eller de tilstrækkelige oplysninger til brug for vurderingen af, hvornår tilstanden må antages at have været stationær, bør der indhentes supplerende oplysninger, eventuelt ved hjælp af vedlagte skema.

Vejledende eksempler

Borgeren har ingen eller et mindre mén efter ulykkestilfældet og genoptager arbejdet.

1) Hvis der medicinsk set er årsagssammenhæng mellem skadens art og omfang og sygemeldingsperioden, sættes stationærtidspunktet til det tidspunkt, hvor der ikke længere indtræder en væsentlig blivende bedring af helbredstilstanden, og hvor arbejdet genoptages.

Eks.Brud på håndled, behandlet med gips i 6 uger og arbejdet genoptages efter 14 uger.

Stationærtidspunktet er den dato, hvor der ikke længere indtræder en væsentlig blivende bedring af borgerens helbredstilstand, og arbejdet genoptages efter 14 uger.

Arbejdet genoptages hurtigt efter skaden.

2) Hvis arbejdet genoptages hurtigt efter skaden, kan det ske, at stationær-tidspunktet falder efter det tidspunkt, hvor arbejdet genoptages, hvis det medicinsk set må antages, at der kan ske en blivende bedring af borgerens helbredstilstand, efter at arbejdet er genoptaget.

Eks.Whiplashskade i halshvirvelsøjlen (bløddelsskade uden postkommotionelle symptomer) behandlet med fysioterapi i 4 uger, og arbejdet er genoptaget 2 uger efter skaden.

Det er en bløddelsskade, som efter medicinsk erfaring er 3 måneder om at hele.

Stationærtidspunktet er den dato, hvor der er gået 3 måneder efter skadedatoen, og hvor det må antages, at der ikke længere sker en væsentlig blivende bedring af borgerens helbredstilstand.

3) Hvis arbejdet genoptages længe efter skaden, kan det ske, at stationærtidspunktet falder før det tidspunkt, hvor arbejdet genoptages.

Eks.Brud på håndled behandlet med gips i 6 uger.

Der gives efterfølgende fysioterapi i 4 måneder.

Borgeren genoptager imidlertid først arbejdet efter yderligere 6 måneder.

Af oplysningerne i hospitalsjournalen, hvor bevægelighed og smerter er anført ved de ambulante kontroller, fremgår, at der efter de 4 måneders fysioterapi ikke er sket væsentlig forbedring af helbredstilstanden, som følge af behandlingerne.

At der ikke sker en væsentlig blivende forbedring, kan fx ses af, at méngraden ikke er blevet mindre.

Stationærtidspunktet er datoen for ophør af fysioterapien, og det er ca. 23 uger efter skadedatoen (6 uger + 4 måneder).

Stationærtidspunktet bygger således på en medicinsk vurdering af, hvornår der ikke længere er sket en væsentlig bedring af helbredstilstanden som følge af behandlingen.

4) Hvis arbejdet ikke genoptages, og sygeforløbet er kontinuert, og der stadig gives behandlinger, må det medicinsk vurderes, hvornår disse behandlinger ikke længere medfører en væsentlig blivende bedring af helbredstilstanden.

At der ikke sker en væsentlig forbedring betyder, at méngraden ikke bliver mindre ved fortsat behandling.

Eks.Borgeren har en bløddelsskade i skulderen.

Borgeren bliver i en lang periode (flere måneder) behandlet med flere serier af fysioterapi.

Da dette ikke hjælper, bliver der givet behandlinger med steroid injektioner af en læge.

Da der heller ikke er effekt af disse, bliver borgeren skrevet op til kikkertundersøgelse og får foretaget dekompression i skulderleddet og borgeren afsluttes på hospital 1 år efter ulykkestidspunktet.

Hvis der ikke er effekt af dette indgreb, er stationærtidspunktet skønsmæssigt 3 måneder efter ulykkestilfældet.

Hvis der er effekt af dette indgreb, og der ved den ambulante kontrol er fundet bedring af bevægelighed og mindre/ingen smerter, er stationærtidspunktet 1 år.

Hvis behandlingen i ovenfor nævnte eksempel har haft god virkning på tilstanden, vil méngraden også være blevet lavere på grund af behandlingen, end den ville have været, hvis behandlingen ikke var blevet givet.

5) Hvis sygeforløbet ikke er kontinuert, sættes stationærtidspunktet til det tidspunkt, som kan vurderes efter det primære behandlingsforløb.

Eks. Brud på skinneben som behandles med operation, hvor der indsættes skinne og skruer.

Borgeren afsluttes på hospital efter 6 måneder, men arbejdet genoptages først efter yderligere 3 måneder.

I disse sidste 3 måneder er der sket en væsentlig blivende bedring af helbredstilstanden.

På grund af borgerens unge alder fjernes det indsatte metal efter 2 år af biomekaniske grunde, for at knoglen kan genvinde sin normale styrke.

Fjernelsen af metallet medfører ikke en væsentlig blivende bedring af helbredstilstanden og får heller ingen indflydelse på méngraden.

Stationærtidspunktet er 9 måneder, angivet som en bestemt dato, hvor det primære behandlingsforløb er afsluttet, og hvor der ikke længere indtræder en væsentlig blivende bedring af helbredstilstanden, og hvor arbejdet genoptages.

Hvis der udvikler sig gigt i et skadet led og hvor tilstanden ikke bliver bedre efter operation.

6) Borgeren opereres lang tid senere, men helbredstilstanden bliver ikke væsentlig blivende bedret, og ménet bliver ikke mindre på grund af operationen.

Eks. Brud på fodled som behandles med indsættelse af skinne og skruer.

Der gives efterfølgende fysioterapi med god effekt.

Behandlingen afsluttes efter 6 måneder, og borgeren genoptager arbejdet.

Får senere smerter igen, og der er nedsat bevægelighed i fodleddet.

Genoptager fysioterapi, som ikke har effekt.

Røntgen viser slidgigt.

Opereres med stivgørende operation i fodleddet 1½ år efter skadedatoen.

Fodleddet er herefter stift, men smertefrit.

Behandlingerne afsluttes, og borgeren genoptager arbejdet 6 måneder efter den sidste operation.

Helbredstilstanden bliver ikke væsentlig blivende bedret af operationen, og ménet bliver heller ikke mindre på grund af operationen.

Tilstanden er stationær 6 måneder efter skadedatoen og angives som én bestemt dato.

At en forringelse af tilstanden vil kunne indtræde, udelukker ikke, at stationærtidspunktet fastsættes til tidspunktet, hvor yderligere væsentlig blivende bedring ikke kan forventes.

Ved forværrelse af helbredstilstanden er der i øvrigt mulighed for genoptagelse efter erstatningsansvarslovens § 11.

Hvis der udvikler sig gigt i et skadet led og tilstanden bliver bedre efter en operation.

7) Borgeren opereres lang tid senere, og helbredstilstanden bliver væsentlig bedret af operationen, og ménet bliver mindre på grund af operationen.

Eks. Hælben, fodrod og mellemfod opereres med indsættelse af skinne og skruer.

Der gives efterfølgende fysioterapi med god effekt.

Behandlingen afsluttes efter de 6 måneder, og borgeren genoptager arbejdet.

Får hurtigt smerter igen og må ophøre med arbejdet.

Der er nedsat bevægelighed i fodleddet, fejlstilling af fod/bagfod, som belastes forkert, og borgeren kan ikke på grund af dette og smerterne klare sig, selv om der anvendes fodledskapsel og krykkestokke.

Genoptager fysioterapi, som ikke har effekt.

Røntgen viser slidgigt.

Opereres med stivgørende operation i fodleddet og fodrod 1 år efter skadedatoen.

Fodleddet er herefter stift, men smertefrit.

Kan efter operationen gå uden stokke og uden fodledskapsel.

Behandlingen afsluttes, og borgeren genoptager arbejdet 6 måneder efter den sidste operation, som medførte en ændring af méngraden.

Operationen har medført, at helbredstilstanden bliver væsentlig bedret, og méngraden vurderet efter operationen er mindre end méngraden vurderet før operationen.

Tilstanden er stationær 6 måneder efter den sidste operation, som er 1 år og 6 måneder efter skadedatoen.