Vejledning om behandlingen af sager om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4

Indenrigsministeriets vejledning nr. 122 af 13/7 2000.

Når en udlænding meddeles afslag på en ansøgning om asyl efter udlændingelovens § 7 eller afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, fastsætter udlændingemyndighederne en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1.

En udlænding, som har fået endeligt afslag på en ansøgning om asyl og eventuelt tillige på en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, er forpligtet til at udrejse af landet, jf. udlændingelovens § 30, stk. 1.

Politiet gennemfører udrejsekontrol i overensstemmelse med Indenrigsministeriets cirkulære nr. 16 af 12. februar 1997 om forkyndelser og udrejsekontrol i asylsager. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen, jf. udlændingelovens § 30, stk. 2.

Det påhviler således udlændingen selv at udrejse af landet inden udløbet af udrejsefristen. Også efter udløbet af udrejsefristen har udlændingen selvsagt fortsat pligt til at udrejse af landet.

Drager politiet omsorg for udrejsen, skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og til udrejsen i øvrigt, jf. udlændingelovens § 40, stk. 3, 1. pkt. Politiet anmoder udlændingen om at underskrive en erklæring om at ville medvirke ved udrejsen.

Har udlændingen mulighed for at udrejse frivilligt af landet, har udlændingen pligt hertil. Undladelse af frivillig udrejse vil i så fald blive betragtet som manglende medvirken til udrejsen.

Retten kan på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at medvirke ved udrejsen, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation, eller at udlændingens fingeraftryk, der er optaget i medfør af udlændingelovens § 40 a, stk. 1 og 2, kan videregives til hjemlandets eller et andet lands repræsentation, jf. herved udlændingelovens § 40, stk. 3, 2. pkt.

I tilfælde, hvor politiet drager omsorg for udrejsen, og udlændingen ikke medvirker hertil, kan udlændingen pålægges visse motivationsfremmende foranstaltninger. Politiet kan pålægge udlændingen meldepligt, jf. udlændingelovens § 34, stk. 2, nr. 5, således at udlændingen skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter. Endvidere kan Udlændingestyrelsen bestemme, at den pågældende ikke skal have dækket udgifter til underhold bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser, jf. herved udlændingelovens § 42 a, stk. 6, nr. 7.

Efter de forarbejder, der knytter sig til ændringen af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, skal Rigspolitiet forelægge de sager for Udlændingestyrelsen, hvor der er forløbet mindst 18 måneder efter udløbet af den seneste udrejsefrist, og hvor udsendelse efter politiets vurdering må anses for udsigtsløs. Forelæggelsen sker med henblik på Udlændingestyrelsens vurdering af, om den pågældende udlænding skal meddeles opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, jf. afsnit 4.

Indenrigsministeriet har udsendt en cirkulæreskrivelse til Rigspolitichefen om Rigspolitiets forelæggelse for Udlændingestyrelsen af sager om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4. Cirkulæreskrivelsen har bl.a. følgende indhold:

Rigspolitiets forelæggelse for Udlændingestyrelsen skal ske i alle sager, snarest efter at der er forløbet 18 måneder fra udløbet af den udrejsefrist, som blev fastsat i forbindelse med et endeligt afslag på asyl efter udlændingelovens § 7 eller et eventuelt umiddelbart efterfølgende afslag på humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2.

Fremgår det af sagens akter eller af Udlændingeregistret, at udlændingemyndighederne i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse på et andet grundlag end asyl undtagelsesvis har udsat udrejsefristen i en periode og herefter fastsat en ny udrejsefrist, skal Rigspolitiet anføre dette i forbindelse med den forelæggelse for Udlændingestyrelsen, der sker, snarest efter at der er forløbet 18 måneder fra den udrejsefrist, der blev fastsat i forbindelse med et endeligt afslag på asyl eller et eventuelt umiddelbart efterfølgende afslag på humanitær opholdstilladelse. Rigspolitiet skal i sådanne tilfælde efter konkret anmodning fra Udlændingestyrelsen herom på ny forelægge sagen for Udlændingestyrelsen, snarest efter at der er forløbet 18 måneder fra udløbet af den seneste udrejsefrist.

Rigspolitiets forelæggelse for Udlændingestyrelsen skal ske i alle de nævnte sager, uanset om udlændingen har undladt at medvirke ved udsendelsesbestræbelserne.

I forbindelse med forelæggelsen skal Rigspolitiet redegøre for de hidtidige udsendelsesbestræbelser, herunder for om det har været muligt for udlændingen at udrejse frivilligt, om udlændingen i så fald aktivt har søgt at udnytte en sådan mulighed for frivillig udrejse, om udlændingen har underskrevet erklæringen om medvirken til udsendelse af Danmark, om udlændingen reelt har medvirket til udsendelsen, og om denne reelle medvirken har været konstant siden udløbet af udrejsefristen. Rigspolitiet kan i den forbindelse henvise til vedlagte kopier af udsendelsessagens akter.

Redegørelsen skal endvidere indeholde Rigspolitiets vurdering af de fremtidige udsendelsesmuligheder, herunder om udsendelse for tiden må anses for udsigtsløs.

Sker der efter forelæggelsen relevante ændringer i de oplysninger, som har betydning for Udlændingestyrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, skal Rigspolitiet snarest underrette Udlændingestyrelsen herom.

Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt udlændingen på grund af udsendelseshindringer skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, både i den situation, hvor udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, og i den situation, hvor Rigspolitiet forelægger sagen, uanset om udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse eller ej, jf. afsnit 3.

Kan Udlændingestyrelsen ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger give opholdstilladelse, underretter Udlændingestyrelsen udlændingen eller dennes eventuelle advokat om, at Udlændingestyrelsen har spørgsmålet om meddelelse af opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer under behandling, ligesom Udlændingestyrelsen i det omfang, dette følger af forvaltningslovens § 19, eller hvor der i øvrigt må antages at foreligge en pligt hertil, foretager partshøring af den pågældende vedrørende Rigspolitiets forelæggelse af sagen.

Der kan efter de forarbejder, der knytter sig til ændringen af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, tidligst meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når der er forløbet 18 måneder efter udløbet af den seneste udrejsefrist. Dette gælder, uanset om udlændingen medvirker ved udsendelsesbestræbelserne, og uanset om udsendelse må anses for udsigtsløs på et tidligere tidspunkt.

Er der på det tidspunkt, hvor en udlænding indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, under henvisning til udsendelseshindringer, endnu ikke forløbet 18 måneder fra udløbet af den udrejsefrist, som blev fastsat i forbindelse med et endeligt afslag på asyl efter udlændingelovens § 7 eller et eventuelt umiddelbart efterfølgende afslag på humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, meddeles der afslag på ansøgningen under henvisning hertil.

Er der på tidspunktet for ansøgningens indgivelse forløbet 18 måneder eller længere tid fra udløbet af den udrejsefrist, som blev fastsat i forbindelse med et endeligt afslag på asyl efter udlændingelovens § 7 eller et eventuelt umiddelbart efterfølgende afslag på humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, og har Rigspolitiet (endnu) ikke forelagt sagen for Udlændingestyrelsen, jf. afsnit 3, indhenter Udlændingestyrelsen den i afsnit 3 nævnte redegørelse fra Rigspolitiet til brug for afgørelsen af, hvorvidt der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

I de tilfælde, hvor der ikke foreligger en ansøgning fra udlændingen, vurderer Udlændingestyrelsen af egen drift på baggrund af Rigspolitichefens forelæggelse, jf. afsnit 3, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Udlændingestyrelsen kan meddele opholdstilladelse efter en konkret og individuel vurdering, såfremt

• der er forløbet mindst 18 måneder fra udløbet af den seneste udrejsefrist,
• det i sammenhængende 18 måneder ikke har været og fortsat ikke er muligt for udlændingen at udrejse frivilligt,
• udlændingen i øvrigt har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder, og
• udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs.

Betingelsen om, at der skal være forløbet mindst 18 måneder fra udløbet af den seneste udrejsefrist, kan efter omstændighederne anses for opfyldt, selv om udlændingens udrejsefrist i kortere perioder har været udsat.

Betingelsen om, at udlændingen skal medvirke ved udsendelsesbestræbelserne, gælder efter de forarbejder, der knytter sig til ændringen af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, altid, og uanset om udsendelse ikke er mulig af andre grunde end den pågældende udlændings manglende medvirken.

Udlændingestyrelsen meddeler udlændingen i forbindelse med en eventuel opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, på hvilket grundlag tilladelsen er givet, ligesom det i afgørelsen anføres, at forlængelse af tilladelsen kun kan forventes i det omfang, der fortsat består en udsendelseshindring, og kun i det omfang, den pågældende fortsat medvirker til gennemførelse af udsendelsen.

Udlændingestyrelsen meddeler udlændingen i forbindelse med et eventuelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, at den pågældende fortsat har pligt til at udrejse i overensstemmelse med den senest fastsatte udrejsefrist, at afgørelsen kan påklages til Indenrigsministeriet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2, og at en eventuel påklage til Indenrigsministeriet ikke vil blive tillagt opsættende virkning.

Udlændingestyrelsen orienterer samtidig Rigspolitiet om den trufne afgørelse, hvad enten Udlændingestyrelsen meddeler opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, eller afslag herpå. Herved sikres, at Rigspolitiet i alle tilfælde fortsætter arbejdet med at skabe mulighed for en gennemførelse af udsendelsen af en udlænding, der har fået endeligt afslag på sin ansøgning om asyl.

Såfremt Udlændingestyrelsen meddeler udlændingen, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, ikke kan meddeles under henvisning til, at den pågældende udlændings udrejsefrist har været udsat, og at der derfor ikke er forløbet 18 måneder fra udløbet af den seneste udrejsefrist, meddeler Udlændingestyrelsen samtidig Rigspolitiet en frist for Rigspolitiets fornyede forelæggelse af sagen for Udlændingestyrelsen. Fristen fastsættes til snarest efter, at der er forløbet 18 måneder fra udløbet af den seneste udrejsefrist.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, på grund af udsendelseshindringer meddeles tidsbegrænset for højst et år ad gangen, jf. § 20, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 310 af 4. maj 2000 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen). Opholdstilladelsen meddeles med henblik på midlertidigt ophold. Etårsperioden regnes fra tidspunktet for meddelelsen af tilladelsen. Opholdstilladelsen kan efter ansøgning forlænges efter samme retningslinjer som ved meddelelsen af den første tilladelse, dvs. på baggrund af en af Udlændingestyrelsen indhentet fornyet redegørelse fra Rigspolitiet om bl.a. udlændingens medvirken og politiets vurdering af de fremtidige udsendelsesmuligheder, jf. afsnit 3, og under de betingelser, der fremgår af afsnit 4.

Efter 5 års tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold kan udlændingen, hvis der fortsat er grundlag for forlængelse, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 5, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse medmindre særlige grunde taler derimod betinget af, at den pågældende udlænding

1) har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter lov om integration af udlændinge i Danmark eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed,

2) under sit ophold her i landet inden for en af indenrigsministeren fastsat periode ikke er straffet for kriminalitet af en vis grovhed, og

3) ikke har forfalden gæld på over 50.000 kr. til det offentlige.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 6, kan der dog meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse uanset bestemmelsen i § 11, stk. 5, nr. 3, hvis den pågældende udlænding har indgået en aftale om afvikling af gælden og overholder en sådan aftale.

Indenrigsministeren har i bekendtgørelse nr. 1067 af 17. december 1999 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse fastsat nærmere regler herom.

Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, på grund af udsendelseshindringer er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. integrationslovens § 54, nr. 4. Udlændingestyrelsen afgør, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering), jf. integrationslovens § 10. Ansvaret for integrationsindsatsen over for den pågældende påhviler kommunen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende, jf. § 4, stk. 2, i integrationsloven.

Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, på grund af udsendelseshindringer er fritaget for arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 6.

6.1. Inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen

Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, på grund af udsendelseshindringer inddrages, når det grundlag, der er angivet i tilladelsen, dvs. udsendelseshindringen, var urigtigt eller ikke længere er til stede.

Opholdstilladelsen kan under tilsvarende omstændigheder nægtes forlænget, jf. også afsnit 5.

Ved vurderingen af, om inddragelse skal ske, skal de hensyn, der er opregnet i udlændingelovens § 26, stk. 1, herunder navnlig varigheden af udlændingens ophold her i landet, inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 4. Tilsvarende sker ved vurderingen af, om opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, på grund af udsendelseshindringer skal forlænges.

Påklages en afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen inden 7 dage efter, at den er meddelt udlændingen, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, jf. udlændingelovens § 33, stk. 3.

Spørgsmålet om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil typisk opstå, når politiet har tilvejebragt forudsætningerne for en udsendelse, f.eks. i form af en indrejsetilladelse og/eller et rejsedokument. En indrejsetilladelse vil ofte være tidsbegrænset. Når Rigspolitiet forelægger sagen for Udlændingestyrelsen med oplysning om, at forudsætningerne for en udsendelse er tilvejebragt, vil Udlændingestyrelsen og eventuelt senere Indenrigsministeriet som klageinstans derfor hurtigst muligt tage stilling til spørgsmålet om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen.

6.2. Adgang til familiesammenføring

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, har en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, ret til familiesammenføring med sin ægtefælle eller faste samlever, når udlændingen har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år. Retskrav på familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever efter denne bestemmelse opnås således tidligst efter i alt 9 år og 6 måneder efter udløbet af den seneste udrejsefrist (18 måneder + 5 år + 3 år). Efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, vil der dog når ganske særlige grunde taler derfor være mulighed for efter ansøgning at meddele tilladelse til familiesammenføring med ægtefælle eller fast samlever på et tidligere tidspunkt end de ovenfor nævnte og efter omstændighederne allerede samtidig med meddelelse af opholdstilladelse til den udsendelseshindrede, jf. nedenfor.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, til en fast samlever skal betinges af, at den person, der bor i Danmark, påtager sig at forsørge ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, skal endvidere i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den person, der bor i Danmark, godtgør at være i stand til at forsørge ansøgeren.

En udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, har endvidere efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, ret til familiesammenføring med sine mindreårige børn fra det tidspunkt, hvor den pågældende betragtes som fastboende i Danmark. En udlænding betragtes som fastboende i Danmark fra det tidspunkt, hvor den pågældende opnår opholdstilladelse med henblik på varigt ophold i Danmark. Retskrav på familiesammenføring med mindreårige børn efter denne bestemmelse opnås således tidligst efter i alt 6 år og 6 måneder efter udløbet af den seneste udrejsefrist (18 måneder + 5 år). Efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, vil der dog når ganske særlige grunde taler derfor være mulighed for efter ansøgning at meddele tilladelse til familiesammenføring med mindreårige børn på et tidligere tidspunkt end de ovenfor nævnte og efter omstændighederne allerede samtidig med meddelelse af opholdstilladelse til den udsendelseshindrede, jf. nedenfor.

Der stilles som udgangspunkt ikke krav om godtgørelse af forsørgelsesevnen ved familiesammenføring med mindreårige børn efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, men såfremt særlige grunde taler derfor, kan familiesammenføring dog betinges af, at den herboende person med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt. Efter forarbejderne til lov nr. 473 af 1. juli 1998, hvor bestemmelsen blev indført, vil særlige grunde hertil f.eks. foreligge, hvis der ikke har været forudgående kontakt mellem den herboende af forældrene og det pågældende barn i en lang periode forud for ansøgningen om familiesammenføring.

Endvidere vil der efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4 når ganske særlige grunde taler derfor være mulighed for efter ansøgning at meddele tilladelse til familiesammenføring med ægtefælle eller fast samlever og/eller mindreårige børn på et tidligere tidspunkt end de ovenfor nævnte og efter omstændighederne allerede samtidig med meddelelse af opholdstilladelse til den udsendelseshindrede. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor den udsendelseshindredes nære familie fortsat er bosat i den udsendelseshindredes hjemland eller tidligere opholdsland, og hvor den udsendelseshindrede ikke selv om den pågældende måtte ønske det har mulighed for at vende tilbage og blive forenet med sin familie.

Hvis den udsendelseshindrede kan tage ophold og blive forenet med sin familie i sit hjemland eller tidligere opholdsland eller i familiens aktuelle eller tidligere opholdsland, kan familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, ikke meddeles. Familiesammenføring vil i så fald først kunne meddeles, når den udsendelseshindrede i medfør af andre bestemmelser i udlændingeloven har retskrav herpå.

Det er i almindelighed en betingelse for meddelelse af ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, at ægteskabet bestod på tidspunktet for den udsendelseshindredes indrejse til Danmark.

Der stilles ikke forsørgelseskrav ved familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, som affattet ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden den 3. juli 1998 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse, jf. herved denne lovs § 4, stk. 4. En ansøgning om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer efter afslag på asyl anses for indgivet i forbindelse med ansøgningen om asyl.

Denne vejledning finder således anvendelse fra dags dato med virkning for udlændinge, der den 3. juli 1998 eller senere indgiver ansøgning om asyl i Danmark. Vejledningen finder i disse tilfælde anvendelse såvel ved udlændingens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, som ved Rigspolitiets forelæggelse af sagen for Udlændingestyrelsen.

Udlændinge, der har indgivet ansøgning om asyl inden lovens ikrafttræden den 3. juli 1998 og eventuelt er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, på grund af udsendelseshindringer, og hvis opholdstilladelse søges forlænget eller er meddelt på ny efter lovens ikrafttræden, behandles fortsat efter de retningslinjer, der er fastlagt i Indenrigsministeriets brev af 15. maj 1995 til Rigspolitichefen, Direktoratet for Udlændinge (nu Udlændingestyrelsen) og Udenrigsministeriet.

Har udlændingen første gang indgivet ansøgning om asyl inden den 3. juli 1998, og ansøger den pågældende herefter under sit ophold her i landet om genoptagelse af sin asylsag den 3. juli 1998 eller derefter, behandles den pågældende fortsat efter de tidligere regler, idet genoptagelsesansøgningen ikke betragtes som en ny ansøgning om asyl.

En udlænding, der har indgivet ansøgning om asyl inden den 3. juli 1998, og som udrejser af landet og siden indrejser på ny for den 3. juli 1998 eller derefter at indgive en ny ansøgning om asyl, vil derimod blive behandlet efter de nye regler.

Tidligere ansøgning om og eventuel meddelelse af opholdstilladelse på andet grundlag (familiesammenføring m.v.) har ikke betydning for spørgsmålet om, hvorvidt afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, på grund af udsendelseshindringer skal træffes efter de nye eller de tidligere regler.