Bekendtgørelse om drift og tilsyn med boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samt lette kollektivboliger

By-, Bolig- og Landdistriktministeriets bekendtgørelse nr. 918 af 10/12 1999, ændret ved:

bekendtgørelse nr. 1495 af 12/12 2007,

bekendtgørelse nr. 1016 af 17/9 2014 (Ophævelse af krav om kommunens godkendelse af ændringer i lejefordelingen m.v.).

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på:

1) Boliger og hjem for gamle, syge og svagelige, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter § 45, stk. 1, nr. 4, eller § 49, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf. lov nr. 245 af 8. juni 1967 med senere ændringer.

2) Boliger og hjem for gamle, syge og svagelige, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter § 73, stk. 4, eller § 75, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf. lov nr. 83 af 19. marts 1975 med senere ændringer.

3) Boliger for ældre, syge og svagelige (lette kollektivboliger), der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter § 81, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf. lov nr. 532 af 16. november 1983 med senere ændringer.

Stk. 2. Undtaget fra denne bekendtgørelse er plejehjem og beskyttede boliger, der er omfattet af § 140, stk. 1, i lov om social service.

Stk. 3. For lette kollektivboliger, der tilhører almene boligorganisationer, gælder reglerne for almen boligvirksomhed.

§ 2. Sammensætning af institutionens bestyrelse og ændringer heri skal indberettes til kommunalbestyrelsen.

§ 3. Såfremt administrationen af institutionen varetages af en forretningsfører, skal denne under udøvelsen af hvervet iagttage god forretningsførerskik.

§ 4. Institutionens bestyrelse skal straks foretage indberetning til kommunalbestyrelsen, såfremt den konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens drift. Det samme gælder, hvis bestyrelsen konstaterer, at institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, eller hvis der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter.

Stk. 2. Institutionens bestyrelse, forretningsføreren og revisor skal på forlangende give kommunalbestyrelsen og By- og Boligministeriet enhver oplysning om institutionens forhold til belysning af, om den ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om boligbyggeri, § 30 a, stk. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., reglerne i medfør af denne bekendtgørelse og institutionens vedtægter.

§ 5. Institutionens bestyrelse skal hvert år udarbejde et budget over institutionens indtægter og udgifter for det følgende år til brug for beregning af lejen. Driftsbudgettet skal udarbejdes så betids, at eventuelle lejeforhøjelser kan træde i kraft ved regnskabsårets begyndelse, jf. stk. 2. Budgettet og et af bestyrelsen udfyldt spørgeskema (jf. bilag 4) indsendes til kommunalbestyrelsen senest 3 måneder før regnskabsårets påbegyndelse.

Stk. 2. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravene i § 7, kan gennemføres med 3 måneders varsel.

Stk. 3. Forhøjelser af lejen skal varsles skriftligt over for den enkelte lejer og indeholde en angivelse af forhøjelsens størrelse, dens beregning samt grunden til forhøjelsen. Forhøjelse som følge af forbedringer og lignende kan først varsles til ikrafttræden fra det tidspunkt, forbedringerne er udført. Der må tages nødvendige forbehold om kommunalbestyrelsens godkendelse af forhøjelsen.

Stk. 4. Institutionens bestyrelse indsender ansøgning om godkendelse af lejen til kommunalbestyrelsen senest samtidig med, at forhøjelsen af lejen varsles.

§ 6. Institutionens bestyrelse skal en gang årligt lade foretage en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand. På baggrund af gennemgangen udarbejdes en rapport om ejendommens vedligeholdelsestilstand. Rapporten skal indeholde oplysning om hvilke vedligeholdelsesarbejder, der planlægges udført i det kommende regnskabsår, tidspunktet herfor samt en angivelse af de skønnede udgifter hertil. Endvidere skal rapporten indeholde en vurdering af hvilke vedligeholdelsesarbejder, der skønnes nødvendige at udføre inden for en periode på 10 år.

§ 7. Lejen skal fastsættes således, at den sammen med boligernes eller institutionens øvrige indtægter er tilstrækkelige til at dække institutionens påregnelige driftsudgifter, herunder passende henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse, henlæggelser til fornyelser og til forbedringer, jf. lejelovens § 63 a samt henlæggelser i henhold til § 10, udgifter til foreskrevne bidrag og afvikling af evt. opsamlet driftsunderskud.

Stk. 2. Lejen skal fordeles på boligerne under hensyn til disses indbyrdes brugsværdi.

Stk. 3. Institutionen skal årligt henlægge passende beløb til:

1) Fornyelse af tekniske installationer. Beløbsstørrelsen fastsættes efter en vurdering af installationens levetid og på grundlag af den forventede anskaffelsespris på tidspunktet for genanskaffelsen.

2) Planlagt og periodisk vedligeholdelse af institutionens ejendom. Beløbsstørrelsen fastsættes på baggrund af en vurdering af ejendommens kvalitet og vedligeholdelsestilstand, således at der er tilstrækkelige midler til stede, når der skal udføres større istandsættelsesarbejder.

3) Istandsættelse af boligerne i det omfang, udgiften hertil ikke påhviler den fraflyttende lejer.

4) Indvendig vedligeholdelse af boligerne i det omfang, vedligeholdelsespligten ikke er overtaget af lejeren.

Stk. 4. Eventuelle underfinansieringer skal budgetteres afviklet over højst 5-10 år. Eventuelle opsamlede driftsunderskud i institutionen skal budgetteres afviklet over højst 3 år. Skønnes det påkrævet for boligernes videreførsel, kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at underskuddet afvikles over 5-10 år.

§ 8. Ejendommen skal forsikres mod brand i et forsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive bygningsbrandforsikringsvirksomhed.

§ 9. Institutionens midler skal være anbragt sikkert og således, at de i nødvendigt omfang og til enhver tid med kort varsel kan gøres likvide til anvendelse efter deres formål. Kassebeholdningen skal være mindst mulig.

Stk. 2. Institutionens midler og likvid arbejdskapital, som ikke ligger i kassebeholdningen, skal anbringes som indlån i danske kroner i pengeinstitutter i en EU-medlemsstat eller i danske realkredit- eller statsobligationer, herunder skatkammerbeviser eller i KommuneKredit obligationer, optaget til handel på et reguleret marked i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 3. Samtlige institutionens ind- og udbetalinger skal foregå direkte over en særskilt konto oprettet i institutionens navn i et pengeinstitut. Dette krav omfatter såvel institutionens indtægter, udgifter, deposita og eventuel forudbetalt leje, som indbetaling af beløb fra salg eller udtrækning af institutionens obligationer.

Stk. 4. Er institutionens kapital tilvejebragt ved aktie- andels- eller lignende indskud, kan der af regnskabsmæssigt overskud udbetales indskyderne udbytte efter de i institutionens vedtægter herom indeholdte bestemmelser, dog at udbyttet i det enkelte regnskabsår højst kan fastsættes til 8 pct. af de indskudte beløb. Kommunalbestyrelsen kan dog, hvis særlige forhold taler derfor, undtagelsesvis tillade udbetaling af højere udbytte.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 finder ikke anvendelse på institutioner, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 31. marts 1976.

§ 10. Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortisering af prioritetslån eller andre lån, som har været optaget til finansiering af anskaffelsessummen, og som udamortiseres efter 1. januar 1999, afsættes fra og med den 1. januar 2000 på en særlig henlæggelseskonto. Anskaffelsessummen er den oprindelige totale faktiske anskaffelsessum med tillæg af senere udgifter til tilbygninger, moderniseringer eller forbedringer, som kunne have været belånt på samme vilkår som nybyggeri efter realkreditloven.

Stk. 2. Afsætning efter stk. 1 udgør et beløb, der svarer til sidste helårlige normale ydelse med fradrag af eventuel offentlig støtte før udamortiseringen af lånet. Afsætningsbeløbet reguleres ikke efter udamortiseringen.

Stk. 3. Er der til lånet ydet rentesikring, og er der i institutionen andre lån, hvortil der ydes rentesikring, og som senere udamortiseres, nedsættes den samlede rentesikring til institutionen med et beløb, der svarer til låneydelsen ved udamortiseringen. Afsætningsbeløbet udgør i så tilfælde alene den del af låneydelsen, der overstiger den samlede rentesikring til institutionen. En hel eller delvis undladelse af afsætning efter 2. pkt. og stk. 4 kan ikke gå forud for nedsættelse af den samlede rentesikring.

Stk. 4. Hvis lejen overstiger den sædvanlige leje for tilsvarende boliger, kan afsætningen med kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse helt eller delvis udelades.

Stk. 5. Midler på institutionens henlæggelseskonto anvendes til:

1) Dækning af tab ved institutionens drift.

2) Sikring af institutionens fortsatte virksomhed.

3) Modernisering og forbedring af institutionens ejendom.

4) Tilskud til nedsættelse af beboerindskud i institutionens boliger, hvis dette skønnes nødvendigt for at imødegå udlejningsvanskeligheder.

Stk. 6. Det påhviler institutionen at indberette til Finansstyrelsen, når støttede lån udamortiseres eller ekstraordinært afdrages.

§ 11. Institutionens bestyrelse skal hvert år udarbejde et årsregnskab, som skal opstilles i overensstemmelse med den af By- og Boligministeriet udarbejdede kontoplan (jf. bilag 1 og 2). Årsregnskabet skal give et retvisende billede på baggrund af bestemmelserne i tidligere love om boligbyggeri, § 20, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. samt denne bekendtgørelse af institutionens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 2. I tilknytning til årsregnskabet afgiver institutionens bestyrelse en årsberetning, hvori der nærmere redegøres for den økonomiske udvikling og udlejningssituationen i regnskabsåret, samt for forhold som revisor måtte have påtalt ved den løbende revision. Herudover redegøres for eventuelle særlige økonomiske problemer i institutionen og de foranstaltninger, der er eller påtænkes iværksat til løsning af problemerne.

Stk. 3. Samtidig med årsregnskabets aflæggelse udfylder institutionens bestyrelse et spørgeskema i tilknytning til regnskabet, svarende til det af By- og Boligministeriet udarbejdede spørgeskema (jf. bilag 3) om institutionens drifts- og regnskabsforhold. Spørgeskemaet skal påtegnes af revisor.

Stk. 4. Institutionens bestyrelse skal hvert år senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb indsende årsregnskabet i revideret stand tillige med bestyrelsens beretning, spørgeskemaet og udskrift af revisionsprotokollen til kommunalbestyrelsen. Regnskabet skal være forsynet med bestyrelsens underskrift og påtegnet af institutionens revisor.

§ 12. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor eller registreret revisor, af Kommunernes Revisionsafdeling, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller af andre kommunale revisionsorganer.

Stk. 2. Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og By- og Boligministeriets revisionsinstruks for boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samt lette kollektivboliger (jf. bilag 5).

§ 13. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de institutioner, hvis ejendom er beliggende i kommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommen anvendes i overensstemmelse med det ved ansøgningen tilkendegivne formål, og at institutionen drives på en forsvarlig måde i overensstemmelse med formålet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen påser, at institutionen udgør en selvstændig økonomisk enhed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen godkender nye eller ændrede vedtægter for institutionen og påser, at disse er i overensstemmelse med det ved ansøgningen tilkendegivne formål og det gældende regelsæt.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan afkræve institutionen oplysninger om ethvert forhold til belysning af, om institutionen og ejendommen drives på forsvarlig måde i overensstemmelse med formålet.

§ 14. Kommunalbestyrelsen påser, at driften af institutionen er forsvarlig og i overensstemmelse med det gældende regelsæt.

§ 15. Kommunalbestyrelsen skal påse, at ejendommen holdes forsvarligt vedlige og om fornødent pålægge institutionens bestyrelse at foretage vedligeholdelsesarbejder.

§ 16. Kommunalbestyrelsen skal hvert år godkende et af institutionens bestyrelse udarbejdet budget, hvori institutionens indtægter og udgifter fastsættes for det følgende år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at institutionens bestyrelse indsender budgettet, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen påser, at lejen fastsættes som anført i § 7, stk. 1 og 2, og reguleres som anført i § 5, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til opfyldelse heraf kræve ændringer i budgettet og lejefastsættelsen.

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal godkende lejeforhøjelse og andre ændringer i lejevilkårene. Kommunalbestyrelsen skal dog ikke godkende ændringer i lejefordelingen og forhøjelser som følge af stigninger i skatter og afgifter.

§ 18. Kommunalbestyrelsen skal hvert år godkende institutionens regnskab. Kommunalbestyrelsen påser, at regnskabsmaterialet indsendes til kommunalbestyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med regnskabet nøje påse:

1) At institutionens drift og økonomi opfylder de herom gældende regler.

2) At der er balance mellem indtægter og udgifter.

3) At eventuelt underskud afvikles i henhold til § 7, stk. 4.

4) At henlæggelsesmidlernes anvendelse ikke giver anledning til kritik.

5) At der er udarbejdet en vedligeholdelsesrapport i overensstemmelse med § 6.

6) At udamortiserede prioriteter afsættes på en henlæggelseskonto, jf. § 10.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere påse, at der i institutionens navn oprettes en konto, som anført i § 9, stk. 3, samt påse, at samtlige indtægter og udgifter henholdsvis ind- og udbetales over den i § 9, stk. 3, nævnte konto.

Stk. 3. Har revisor fremsat kritiske bemærkninger til regnskabet eller forretningsgangen, eller finder kommunalbestyrelsen, at der i øvrigt er grundlag for kritik, skal kommunalbestyrelsen pålægge institutionens bestyrelse at foretage de nødvendige foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen kan pålægge bestyrelsen, at institutionen søger rejst erstatningskrav overfor forretningsfører, bestyrelsesmedlemmer eller andre, der har påført institutionen tab som følge af kritisable dispositioner eller udvist forsømmelighed.

§ 19. Kommunalbestyrelsen skal godkende:

1) Forbedringsarbejder, om- og tilbygninger og større renoveringsarbejder, der skal finansieres ved låneoptagelse eller ved lejeforhøjelser eller midlertidigt finansieres af midler, der er henlagt til andre formål.

2) Nedlæggelser af boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samt lette kollektivboliger ved forandringer, der fratager disse deres karakter af boliger, hvorefter de overgår til anden anvendelse for de øvrige boliger i institutionen.

3) Nedlæggelse af boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samt lette kollektivboliger ved sammenlægning til større boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samt lette kollektivboliger.

4) Hel eller delvis afhændelse af en ejendom, der tilhører institutionen, men som ikke indeholder boliger.

Stk. 2. Ansøgning om kommunalbestyrelsens godkendelse i de i stk. 1 nævnte tilfælde indsendes af institutionens bestyrelse. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for finansieringen af de påtænkte foranstaltninger og for omfanget af eventuelle nødvendige lejeforhøjelser.

Stk. 3. Såfremt kommunalbestyrelsen meddeler godkendelse i de i stk. 1 nævnte tilfælde, giver kommunalbestyrelsen samtidig meddelelse herom til Finansstyrelsen, hvis der indestår statslån eller statsgaranterede lån.

§ 20. Kommunalbestyrelsen påser, at boligerne udlejes til den berettigede personkreds, som er ældre, syge og svagelige.

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal straks foretage indberetning til By- og Boligministeriet, såfremt der konstateres uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens drift. Af indberetningen skal fremgå kommunalbestyrelsens indstilling samt oplysninger om, hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har truffet eller agter at træffe. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, hvis der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udpege en revisor til at foretage fornyet revision af institutionens regnskaber.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til sikring af institutionens forsvarlige drift og administration træffe de foranstaltninger, som den finder nødvendig. Kommunalbestyrelsen kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage institutionens administration.

§ 22. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for By- og Boligministeriet.

§ 23. By- og Boligministeriet skal godkende, at ejendommen anvendes til andet formål end det ved ansøgningen tilkendegivne formål.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor der er ydet kommunegaranti, skal kommunalbestyrelsen tillige godkende, jf. stk. 1.

Stk. 3. Ansøgning om By- og Boligministeriets godkendelse, jf. stk. 1, indsendes af institutionens bestyrelse til kommunalbestyrelsen, som indsender til By- og Boligministeriet med kommunalbestyrelsens indstilling.

§ 24. By- og Boligministeriet kan afkræve institutionens bestyrelse, forretningsføreren og revisor enhver oplysning om institutionens forhold.

§ 25. Likvidation skal godkendes af By- og Boligministeriet, jf. § 23, stk. 1, og kommunalbestyrelsen, jf. § 23, stk. 2.

Stk. 2. Likvidationen foretages af 2 likvidatorer, hvoraf kommunalbestyrelsen og institutionen hver udpeger en.

Stk. 3. Midler, der fremkommer ved likvidation af institutionen, skal i første række anvendes til betaling af gæld, derefter til indløsning af en eventuel indskudskapital, aktier, andele, stiftelseskapital eller lignende, og udbetaling af, hvad der måtte mangle i, at indskyderne har fået det i vedtægterne fastsatte udbytte for den tid, kapitalen har været til rådighed for institutionen, dog højst 8 pct. Er der herefter noget tilbage, anvendes det i samråd med kommunalbestyrelsen til fremme af institutionens formål eller til andre sociale eller kulturelle byggeformål.

§ 26. Finansstyrelsen afgør i hvilket omfang, der skal ske nedbringelse af statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån i tilfælde af ekspropriation, frasalg eller anden forringelse af pantet.

Stk. 2. Finansstyrelsen kan meddele samtykke til, at statslån eller statsgaranterede lån rykker for optagelse af realkreditlån til finansiering af forbedrings- og ombygningsarbejder samt renoveringsarbejder, når arbejdernes udførelse er godkendt af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Ved forandringer, der fratager boligen dens karakter af bolig eller hjem for gamle, syge og svagelige eller lette kollektivbolig, jf. § 19, stk. 1, og § 23 afgør Finansstyrelsen, i hvilket omfang ekstraordinært afdrag skal ydes på statslån eller statsgaranterede lån, ligesom Finansstyrelsen afgør i hvilket omfang, der skal ske ophør af den løbende støtte.

Stk. 4. Ved hel eller delvis afhændelse af grundareal afgør Finansstyrelsen, i hvilket omfang ekstraordinære afdrag skal ydes på statslån eller statsgaranterede lån.

Stk. 5. Ansøgning vedrørende de i stk. 1-4 omhandlende forhold indsendes gennem kommunalbestyrelsen til Finansstyrelsen.

Stk. 6. Finansstyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for By- og Boligministeriet.

§ 27. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder uanset modstående bestemmelser i institutionens vedtægter, fundats eller lignende.

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, vedrørende forvaltningsrevision har dog først virkning fra og med regnskabsår, der påbegyndes efter den 30. juni 2000.

Stk. 3. Bekendtgørelsen træder i stedet for de bestemmelser om drift og tilsyn, som fremgår af:

1) Boligministeriets cirkulære af 22. juni 1967 om offentlig støtte til byggeri for sociale og kulturelle institutioner.

2) Boligministeriets cirkulære af 17. februar 1971 om offentlig støtte til byggeri for sociale og kulturelle institutioner.

3) Boligministeriets cirkulære af 1. september 1976 om støtte til lette kollektivboliger m.v.

4) Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 17. september 1992 om kommunalt tilsyn med støttet byggeri, opført med støtte efter tidligere gældende love om boligbyggeri.

§ 5, § 6, § 17 og § 18 ændret 15/10 2014 ved bek. nr. 1016 af 17/9 2014.

§ 9 ændret 1/1 2008 ved bek. nr. 1495 af 12/12 2007.

Udgifter

Kapitaludgifter.

1. Nettoprioritetsydelser.

2. Renteudgifter i øvrigt.

3. Leje af lokaler/grund.

4. Ydelser vedrørende afviklede prioriteter m.v. overføres til henlæggelseskontoen.

Offentlige og andre faste udgifter.

5. Ejendomsskatter m.v.

6. Vand- og kloakafgifter.

7. Renovation.

8. Forsikringer m.v.

Energiudgifter.

10. Samlet beløb til el- og varmeudgifter til fællesarealer.

Administration m.v.

15. Administration.

16. Revision.

Vedligeholdelse og renholdelse.

17. Ejendomsfunktionærer.

18. Rengøring.

19. Almindelig vedligeholdelse.

20. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.
Afholdte udgifter.
Heraf dækkes af henlæggelser.

21. Fornyelser.
Afholdte udgifter.
Heraf dækkes af henlæggelser.

Henlæggelser.

25. Henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse.

26. Henlæggelser til fornyelser.

27. Afskrivninger.

Diverse.

28. Tab på fraflyttede.

29. Tab på huslejedebitorer.

30. Lejetab.

31. Diverse udgifter.

32. Beboerfaciliteter.

33. Afvikling af opsamlet underskud.

Indtægter

40. Lejebetaling fra beboelseslejerne.

41. Gebyrer m.v.

42. Andre lejeindtægter.

43. Renteindtægter.

44. Vaskeri.

45. Diverse indtægter.

46. Eventuelle tilskud.

47. Årets resultat.

a. Overført til tabs- og vindingskonto.

b. Yderligere henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse.

c. Yderligere henlæggelser til fornyelser.

d. Udlodning til indskydere m.v.

Balance for institutionen

Aktiver.

50. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum.

51. Senere forbedringer.

52. Regulering af prioritetsgæld.

53. Obligationsbeholdning.

54. Tilgodehavender.

55. Beholdninger.

Passiver.

Henlæggelser.

60. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

61. Fornyelser.

62. Kursregulering.

63. A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud).
B. Tabs- og vindingskonto (ekstraordinære underskud).
C. Henlæggelseskonto vedrørende afviklede prioritetsydelser (beboerbetaling).

Langfristet gæld.

64. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen.

A. Realkreditlån.

B. Andre lån.

65. Lån til forbedringer.

A. Realkreditlån.

B. Andre lån.

66. A. Ejendommens afskrivningskonto.

B. Afvikling af underfinansiering.

Kortfristet gæld.

68. A. Depositum/indskud.

B. Forudbetalt leje.

69. Skyldige omkostninger.

70. Kortfristede lån.

Resultatopgørelse

Udgifter

Kapitaludgifter.

Konto 1. Nettoprioritetsydelser.

Omfatter afdrag, renter samt reservefonds- og administrationsbidrag vedrørende lån ydet til institutionens opførelse, eventuelle senere optagne realkreditlån og andre langfristede lån.

Såfremt der ydes offentlig støtte, modregnes denne i prioritetsydelserne. Størrelsen og arten af den ydede støtte skal oplyses i en note til regnskabet.

Konto 2. Renteudgifter i øvrigt.

På denne konto føres renteudgifter vedrørende kortfristede lån (d.v.s. med en løbetid på indtil 1 år). Eventuelle morarenter vedrørende realkreditlån og lignende føres ligeledes på denne konto.

Endvidere føres på denne konto realiserede såvel som urealiserede kurstab vedrørende obligationsbeholdningen. Kurstab skal behørigt begrundes og specificeres i en note.

Konto 3. Leje af lokaler/grund.

Anvendes, hvis institutionen er beliggende på lejet grund.

Konto 4. Ydelser vedrørende afviklede prioriteter m.v.

Ydelser vedrørende afviklede prioriteter overføres til den særskilte henlæggelseskonto, jf. konto 63 c.

Offentlige og andre faste udgifter.

Konto 5. Ejendomsskatter m.v.

På denne konto føres udgifterne til ejendomsskatter m.v.

Konto 6. Vand- og kloakafgifter.

På denne konto føres faste og variable afgifter vedrørende levering og afledning af vand. Udgiften til vand, der fordeles efter forbrugsmålere, medtages ikke. Udgiften hertil oplyses i en note. Renter og afdrag på gæld vedrørende anlæg af kloak eller lignende føres på konto 1 (nettoprioritetsydelser).

Konto 7. Renovation.

På denne konto føres udgifterne til renovation.

Konto 8. Forsikringer m.v.

Ejendommen skal holdes forsikret i et bygningsbrandforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Forsikringssummen skal i tilfælde af totalskade kunne dække genopførelsesudgiften (fuld- og nyværdiforsikring).

Der bør normalt tegnes almindelig grundejerforsikring.

Herudover må det bero på konkrete forhold, i hvilket omfang der bør tegnes forsikring. Udgifter til forsikringer vedrørende institutionens ejendomsfunktionærer konteres sammen med lønudgiften.

Opkræves bidrag til brandvæsenet særskilt, konteres udgiften på denne konto.

Energiudgifter.

Konto 10. Samlet beløb til el- og varmeudgifter til fællesarealer.

På denne konto føres udgiften til el og varme til fællesarealerne.

Særskilt betaling for el og varme skal oplyses i en note til regnskabet. Tilsvarende gælder for antennebidrag.

På denne konto føres udgifter til målerpasning.

Administration m.v.

Konto 15. Administration.

Omfatter administrationshonorar eller løn til forretningsfører, jf. nedenfor, og udgifter til kontorhold, porto, papir, tryksager, regnskabsføring, opkrævning af leje, inkasso og møder.

Har institutionen ansat eget administrativt personale, skal der i en note til regnskabet redegøres for udgifter til løn, herunder det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret og eventuel fremmed assistance. Endvidere oplyses størrelsen af afholdt løn og pensionsbidrag til den administrative ledelse. Løn omfatter også særlige ordninger for telefon, repræsentation og lignende.

Konto 16. Revision.

På denne konto føres kun den rene udgift til revision. Hvis revisor udfører andre særlige administrative opgaver for institutionen, skal en hertil svarende del af revisors honorar konteres på konto 15 (administration).

Vedligeholdelse og renholdelse.

Konto 17. Ejendomsfunktionærer.

På denne konto føres udgifter til aflønning af inspektør samt andre ansatte, der varetager viceværtfunktioner, renholdelse af udenomsarealer og lignende.

Udover selve lønudgiften posteres også direkte lønafhængige udgifter, såsom ATP, AUD, AMB m.v., lovpligtig arbejdsskadeforsikring og feriepenge, herunder reservation af feriepengeforpligtelse m.v. på denne konto.

Løn til ejendomsfunktionærer, der foretager egentlige vedligeholdelsesarbejder, skal konteres på konto 19 (almindelig vedligeholdelse). Der må om nødvendigt foretages skønsmæssig fordeling.

Konto 18. Rengøring.

Omfatter udgifter (løn, lønafhængige udgifter og rengøringsmidler) til rengøring af fællesarealer.

Konto 19. Almindelig vedligeholdelse.

Ved almindelig vedligeholdelse forstås løbende arbejder, der udføres akut eller efter behov.

Kontoen omfatter foruden bygningsvedligeholdelse også udgifter til vedligeholdelse af inventar, tekniske installationer samt gård-, have- og vejanlæg.

Udgifterne til almindelig vedligeholdelse kan ikke dækkes af henlagte midler, men må afholdes som driftsudgifter under hensyntagen til det i budgettet afsatte beløb.

Ved budgetlægningen afsættes et beløb, som skal være realistisk set på baggrund af tidligere års erfaringer. For at sikre et rimeligt grundlag for den fornødne budgetkontrol og erfaringsopsamling, bør der ved bogføringen ske en opdeling af vedligeholdelsesudgifterne med en passende specifikation.

Konto 20. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

På denne konto føres afholdte udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse, som dækkes af tidligere års henlæggelser hertil, jf. konto 60.

Hvis der til et udført vedligeholdelsesarbejde ikke er fuld dækning fra de henlagte midler, udgiftsføres den manglende dækning i resultatopgørelsen for det pågældende år, medmindre anden godkendt finansiering tilvejebringes. Forbrug af midler henlagt samme år kan ikke finde sted.

Selv om resultatopgørelse normalt ikke direkte påvirkes af udgifter afholdt under denne konto, skal det som en del af budgettet fremgå, i hvilket omfang der skal ske frigørelse af de henlagte midler.

I en note til regnskabet foretages en nærmere specifikation af udgifterne.

Konto 21. Fornyelser.

På denne konto føres afholdte udgifter til fornyelser, d.v.s. udskiftninger af allerede eksisterende bygningsdele m.v., som dækkes af tidligere års henlæggelser hertil, jf. konto 61.

Kontoen omfatter også udgifter til fornyelse af inventar. Udgifter, der ikke kan dækkes af henlagte midler, udgiftsføres i det pågældende år. Forbrug af midler henlagt samme år kan ikke finde sted.

Resultatopgørelsen påvirkes normalt ikke direkte af udgifter afholdt under denne konto, da der som hovedregel årligt foretages henlæggelser til fornyelser, jf. konto 61. Det skal imidlertid fremgå af budgettet, hvorvidt og i hvilket omfang der skal ske frigørelse af tidligere henlagte midler til fornyelser.

Der skal foretages en nærmere specifikation af udgifterne i en note til regnskabet.

Henlæggelser.

Konto 25. Henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse.

Hensigten med henlæggelserne er, at der sikres størst mulig udjævning af udgiften til større vedligeholdelsesarbejder, således at disse kan gennemføres med en jævn huslejeudvikling.

De henlagte beløb overføres til balancen under konto 60.

Kontoen påvirkes ikke af, at der i årets løb afholdes udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse. Disse beløb udgiftsføres under konto 20.

Til brug for budgetteringen udarbejdes som bilag til budgettet en plan over de enkelte vedligeholdelsesarbejder med angivelse af det forventede udførelsestidspunkt og anslåede udgifter. For at sikre den ønskede udjævning af udgifterne, skal der ved den langsigtede budgetplanlægning regnes med en budgetperiode på 10 år.

Af vedligeholdelsesrapporten skal kunne aflæses hvor stort et beløb, der skal frigives fra de henlagte midler i de enkelte år i budgetperioden. De årlige henlæggelser skal tilrettelægges således, at de løbene udgifter udjævnes mest muligt.

De henlagte beløb, herunder reguleringen af disse som følge af ændrede skøn, skal inflationssikres, således at de bevarer deres købekraft. Det kan ske ved en forøgelse af henlæggelsesbeløbet med et beløb svarende til inflationsudhulingen af de tidligere henlæggelser.

Ved den årlige budgetlægning tages vedligeholdelsesrapporten op til revision. Endvidere forskydes rapporten et år, idet de vedligeholdelsesarbejder, der forventes at skulle udføres i det år, der nu er kommet inden for budgetperiodens tidshorisont, medtages i vedligeholdelsesrapporten.

Konto 26. Henlæggelser til fornyelser.

Der udarbejdes ligesom for planlagt og periodisk vedligeholdelse en langsigtet plan over de nødvendige udgifter til fornyelser.

Ved udarbejdelsen af planen over fornyelser kan følgende omtrentlige levetider anvendes som vejledning:

1. Centralvarmeanlæg:

a) Kedler og varmtvandsbeholder 12 år

b) Oliebrændere/gasbrændere 10 år

c) Stoker 10 år

d) Fjernvarmeaftagerinstallationer 12 år

e) Varmereguleringsautomatik 7 år

f) Øvrige centralvarmeanlæg 25 år

2. Kaminer, kakkelovne el- og gasradiator 12 20 år

3. Vaskerianlæg 10 år

4. El- og gasvandvarmere 10 år

5. Køle- og fryseskabe samt
trinetter 10 år

6. Gas- og elkomfurer 12 år

7. Ventilationsanlæg:

a) Automatik 7 år

b) Øvrige ventilationsanlæg 12 år

8. Traktorer og andre større
redskaber 10 år

9. Fællesantenneanlæg 10 år

10. Elevatorer 25 år

11. Inventar 8-10 år

Konto 27. Afskrivninger.

I det omfang, forbedringsarbejder, nyanskaffelser, udbedring af byggeskader m.v. ikke finansieres ved hjælp af tilskud, lån eller henlagte midler, er der tale om underfinansiering. På konto 27 anføres årets udgifter til afvikling heraf. Der henvises til konto 66 B.

Diverse.

Konto 28. Tab på fraflyttede.

På denne konto føres i henholdsvis budget og regnskab henlæggelser til imødegåelse af forventede og konstaterede tab på fraflyttede.

Konto 29. Tab på huslejedebitorer.

På denne konto føres i henholdsvis budget og regnskab henlæggelser til imødegåelse af forventede og konstaterede tab på huslejedebitorer.

Konto 30. Lejetab.

Udgør forskellen mellem lejeindtægten ved fuld udlejning og den forventede/faktiske lejeindtægt. Tab, som følge af at lejen for en udlejet bolig ikke kan inddrives, konteres på konto 29 (tab på debitorer).

Konto 31. Diverse udgifter.

Hvis udgifterne på denne konto udgør mere end ½ pct. af de samlede udgifter, skal udgifterne specificeres i en note.

Konto 32. Beboerfaciliteter.

Omfatter udgifter til drift af fælleslokaler m.v.

Konto 33. Afvikling af opsamlet underskud.

Et eventuelt opsamlet driftsunderskud skal budgetteres afviklet over højst 3 år.

Der skal derfor på budgettet optages et beløb til afvikling af opsamlet underskud svarende til mindst 33 pct. af det opsamlede underskud på det senest afsluttede regnskab.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at et opsamlet underskud kan budgetteres afviklet over en længere periode, såfremt dette skønnes at være påkrævet for institutionens videreførelse. Afviklingsperioden kan ikke udstrækkes over længere end 5-10 år.

Indtægter.

Konto 40. Lejebetaling for beboelseslejere.

Lejen skal fastsættes således, at den sammen med boligernes eller institutionens øvrige indtægter er tilstrækkelig til at dække institutionens påregnelige driftsudgifter, herunder passende henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse, henlæggelser til fornyelser og til forbedringer, jf. lejelovens § 63 a (konto for forbedringer i Grundejernes Investeringsfond) samt henlæggelser i henhold til bekendtgørelsens § 10, udgifter til foreskrevne bidrag og afvikling af evt. opsamlet driftsunderskud.

Som indtægt føres lejeindtægten ved fuld udlejning. Et eventuelt tab som følge af manglende udlejning konteres som udgift på konto 30 (lejetab).

Endvidere indtægtsføres på denne konto forudbetalt leje i opsigelsesperioden, jf. konto 68 B.

Da betalingen for varme opkræves på grundlag et særskilt varmeregnskab, skal de fastsatte acontobeløb (budget) eller den faktiske (samlede) varmeudgift (regnskab) oplyses i en note. Hvis der opkræves særskilt betaling for vand, skal vandudgifterne oplyses i en note.

Særskilt betaling for el (individuel måling) oplyses i en note.

Konto 41. Gebyrer m.v.

På denne konto føres indtægter vedrørende gebyr for påkrav ved for sen lejeindbetaling. I det omfang gebyr for påkrav helt eller delvis tilfalder en eventuel forretningsfører, skal der tillige posteres en tilsvarende udgift under konto 15.

Konto 42. Andre lejeindtægter.

På denne konto føres eventuel lejeindtægt vedrørende funktionærbolig, erhvervslejemål og lignende.

Konto 43. Renteindtægter.

Omfatter renteindtægter fra institutionens obligationsbeholdning indestående i pengeinstitutter, herunder renteindtægter vedrørende henlagte midler. Renteindtægterne skal specificeres i en note.

Endvidere føres på denne konto realiserede kursavancer på obligationer, jf. konto 53. For så vidt angår urealiserede kursgevinster henvises til konto 62.

Konto 44. Vaskeri.

På denne konto føres indtægter fra fællesvaskeri.

Konto 45. Diverse indtægter.

På denne konto føres øvrige indtægter. Eventuelle indtægter skal specificeres i en note.

Konto 46. Eventuelle tilskud.

På denne konto føres eventuelle tilskud.

Konto 47. Årets resultat.

Der må hverken budgetteres med overskud eller underskud.

Uanset årets resultat skal henlæggelser til planlagt periodisk vedligeholdelse (konto 25), henlæggelser til fornyelser (konto 26) og beløb til afvikling af opsamlet underskud (konto 33) optages med samme beløb i regnskabet som i budgettet.

Et eventuelt overskud anvendes først til dækning af opsamlet underskud fra tidligere år. Overskuddet skal således først anvendes til udligning af en negativ konto på tabs- og vindingskontoen (konto 47 a). Der kan overføres et yderligere beløb til tabs- og vindingskontoen til udligning af fremtidige underskud. Saldoen på tabs- og vindingskontoen må dog ikke derved komme til at overstige et beløb svarende til 2 pct. af institutionens samlede årlige udgifter. Denne grænse angiver det maksimale beløb, der må henlægges til imødegåelse af fremtidige driftsunderskud.

Hvis der herefter er yderligere overskud, anvendes beløbet til yderligere henlæggelser på kontiene 60 og 61.

Overskuddet skal således fordeles på bestemte konti og må kun anvendes til det eller de formål, hvortil overskuddet er henlagt.

Fordelingen af overskuddet skal fremgå tydeligt af regnskabet.

Et eventuelt underskud overføres til tabs- og vindingskontoen (konto 63 A og B). Underskuddet skal normalt afvikles over højst 3 år, jf. konto 33.

På denne konto føres udlodning til indskydere m.v.

Balance for institutionen

Aktiver.

Konto 50. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum.

På denne konto føres ejendommens bruttoanskaffelsessum (incl. eventuelt kurstab). Ejendomsværdien ved den seneste vurdering eller årsregulering skal oplyses i en note til regnskabet. Der må ikke ske opskrivning af anskaffelsessummen til ejendomsværdi.

Konto 51. Senere forbedringer.

På denne konto føres udgifter, der siden opførelsen er anvendt til forbedring af ejendommen.

Forbedringsarbejderne afskrives over en passende periode. Afskrivningerne udgiftsføres på konto 27.

Hvis forbedringsarbejderne er finansieret med langfristede lån, kan de betalte afdrag opfattes som afskrivning. I så fald udgiftsføres såvel renter som afdrag som prioritetsydelser (konto 1).

Konto 52. Regulering af prioritetsgæld.

På passivsiden føres prioritetsgælden med den aktuelle restgæld.

Konto 53. Obligationsbeholdning.

Obligationsbeholdningen skal opføres til kursværdi.

Reguleringen i forhold til anskaffelsesværdien overføres til kursreguleringskontoen (konto 62).

Der skal i en note til regnskabet gøres nærmere rede for årets bevægelser i obligationsbeholdningen (udtrækning, køb og salg). Endvidere skal anskaffelsessummen for obligationsbeholdningen ved årets udgang oplyses.

Konto 54. Tilgodehavender.

Resultatopgørelsen skal uanset betalingstidspunkt alene omfatte indtægter og udgifter for det år, som regnskabet vedrører. Forudbetalte udgifter skal derfor opføres som et aktiv.

For periodiske udgifter som f.eks. prioritetsydelser, forsikringspræmier og offentlige afgifter kan periodisering dog undlades, såfremt det sikres, at den udgift, der føres i regnskabet, vedrører en 12 måneders periode.

Tilgodehavendet skal specificeres i en note.

Konto 55. Beholdninger.

På denne konto føres bank-, sparekasse- og girobeholdninger samt kontant beholdning.

Passiver.

Henlæggelser.

Konto 60. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

Henlagte midler må ikke anvendes til andre formål end dem, hvortil de er henlagt.

Såfremt kontoen opdeles i underkonti, kan der i nødvendigt omfang overføres midler fra én underkonto til en anden, hvis der er henlagt for meget til ét formål og samtidig for lidt til et andet.

Overførsel af midler fra konto 60 til konto 61 eller omvendt må derfor normalt ikke finde sted.

Der er ikke krav om, at de henlagte midler skal indsættes på særlige konti eller på anden måde holdes adskilt fra institutionens øvrige midler.

Der er ikke krav om, at forrentningen af de henlagte midler tilskrives henlæggelseskontiene. Renten kan således indgå som indtægt i driftsregnskabet, jf. konto 43.

Konto 61. Fornyelser.

Der henvises til bemærkningerne til konto 60 (Henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse).

Konto 62. Kursregulering.

På denne konto føres urealiserede gevinster ved opskrivning af obligationsbeholdningen.

Senere forekomne kurstab kan dækkes af denne konto.

Kontoen må ikke have negativ saldo og skal på balancetidspunktet tilsvare de beregnede urealiserede kursgevinster.

Konto 63 A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud).

En eventuel negativ saldo skal normalt afvikles over 3 højst 10 år, jf. konto 33.

En positiv saldo må ikke overstige et beløb svarende til 2 pct. af institutionens samlede årlige udgifter. Overskud herudover skal overføres til en af henlæggelseskontiene (kontiene 60 og 61).

Konto 63 B. Tabs- og vindingskonto (ekstraordinære underskud).

Der henvises til bemærkningerne til konto 63 A.

Konto 63 C. Henlæggelseskonto vedrørende afviklede prioriteter.

Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortisering af prioritetslån eller andre lån, som har været optaget til finansiering af anskaffelsessummen, og som udamortiseres efter den 1. januar 1999, afsættes fra og med den 1. januar 2000 på en særlig henlæggelseskonto. Anskaffelsessummen af den oprindelige totale faktiske anskaffelsessum med tillæg af senere udgifter til tilbygninger, moderniseringer eller forbedringer, som kunne have været belånt på samme vilkår som nybyggeri efter realkreditloven.

Langfristet gæld.

Konto 64. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen.

På denne konto føres restgæld vedrørende prioritetslån optaget i forbindelse med ejendommens opførelse. Lånene specificeres som anført i kontoplanen.

Konto 65. Lån til forbedringer.

På denne konto føres restgæld vedrørende lån optaget til finansiering af forbedringsarbejder. Udgiften til forbedringsarbejderne optages som aktiv på konto 51.

Konto 66 A. Ejendommens afskrivningskonto.

På denne konto akkumuleres afdrag på prioritetsgæld, jf. kontiene 64 og 65.

Konto 66 B. Afvikling af underfinansering.

På denne konto akkumuleres afvikling af eventuel underfinansiering (finansieringsunderskud) i forbindelse med opførelsen og senere forbedringer.

Kortfristet gæld.

Konto 68 A. Depositum/indskud.

På denne konto føres de indbetalte beløb til depositum.

Konto 68 B. Forudbetalt leje.

På denne konto føres forudbetalt leje.

Konto 69. Skyldige omkostninger.

Der redegøres i en note for væsentlige poster. Vedrørende periodisering henvises til konto 54 (tilgodehavender).

Konto 70. Kortfristede lån.

På denne konto føres kortfristede lån (d.v.s. med en løbetid på indtil 1 år) optaget til afhjælpning af midlertidige ekstraordinære likviditetsproblemer.

Langfristede bank- og sparekasselån, der er anvendt til opførelsen eller forbedring af ejendommen, føres på konto 64 (prioritetsgæld vedrørende opførelsen) eller konto 65 (lån til forbedringer).

På denne konto føres tillige det trukne beløb på en eventuel kassekredit, medens kassekredittens maksimum specificeres i en note.

Vedrørende årsregnskab, jf. § 11, stk. 1, for regnskabsåret.....

Institutionen

Navn

Adresse

Telefon

Ja Nej

1. Overstiger det opsamlede ordinære underskud 2 pct. af de
samlede årlige udgifter?

2. Overstiger lejetabet 5 pct. af den maksimale lejeindtægt?

3. Skønnes der at være risiko for udlejningsvanskeligheder?

4. Er institutionen i restance med terminsydelser?

5. Skønnes der at være henlagt utilstrækkelige midler til
vedligeholdelse og fornyelse?

6. Skønnes der at være tvivl om, hvorvidt der er uomtvistelig
god sikkerhed for institutionens midler?

7. Er der risiko for tab på tilgodehavender, herunder
tilgodehavender på fraflyttede lejere, som overstiger
det allerede henlagte beløb til tab på debitorer?

8. Er der i forbindelse med revisionen konstateret
overtrædelser af retningslinierne for ind- og udbetalinger?

	, den
for bestyrelsen

Forretningsfører

Navn

Adresse

Telefon

Ja Nej

9. Har institutionen i årets løb haft registreret
tilgodehavender hos forretningsfører?

10. Giver bedømmelsen af institutionens soliditet og
likviditet anledning til tvivl om, hvorvidt der er
tilstrækkelig sikkerhed for opfyldelsen af institutionens
forpligtelser?

11. Vil der indenfor de næste 5 år ske udamortisering af lån,
jf. bekendtgørelsens § 10?

Hvis revisor tillige er forretningsførers revisor besvares også spørgsmål 12:

12. Har revisor under revisionen af forretningsførers
regnskaber fået kendskab til forhold, som forringer
institutionens økonomiske stilling?

Besvares et eller flere af spørgsmålene med ja, skal svaret/svarene begrundes nærmere i en note på bagsiden.

	, den
revisor

 

 

Vedrørende driftbudget for regnskabsåret.....

Institutionen

Navn

Adresse

Telefon

Ja Nej

1. Er der balance mellem institutio-
nens indtægter og udgifter?

2. Skønnes der at være budgetteret
med tilstrækkelige henlæggelser til planlagt og
periodisk vedligeholdelse samt fornyelse?

3. Skønnes der at være budgetteret med tilstrækkelige
henlæggelser til imødegåelse af tab på debitorer?

	, den
for bestyrelsen

Forretningsfører

Navn

Adresse

Telefon

Ja Nej

4. Skønnes der at være budgetteret
med tilstrækkelige midler til al-
mindelig vedligeholdelse, herunder
eventuelt istandsættelse i forbin-
delse med fraflytning?

5. Skønnes der at være budgetteret med tilstrækkelige midler
til afvikling af opsamlet underskud i overensstemmelse med
gældende regler?

6. Er der foretaget årlig gennemgang af vedligeholdelses-
tilstand?

7. Er der udarbejdet vedligeholdelses-rapport?

	, den
forretningsfører

 

 

§ 1. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor, af Kommunernes Revisionsafdeling, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller af andre kommunale revisionsorganer.

Stk. 2. I tilfælde af revisorskifte skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til fratrædelsen.

§ 2. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997) og nærmere præciseret i stk. 2 og §§ 3-7.

Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte statslige og kommunale midler, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, og ved driften af de institutioner, der er omfattet af regnskabet.

§ 3. Revisionens omfang afhænger af institutionens administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen.

§ 4. Der foretages sædvanligvis revision i årets løb. Som led i revisionen undersøger revisor de eksisterende forretningsgange, herunder forretningsgangene vedrørende registrering af tilskudsudløsende faktorer, med henblik på at påse, om den interne kontrol er betryggende. Ud over systemrevision udfører revisor i nødvendigt omfang substansrevision. Revisionen udføres som udgangspunkt ved stikprøvevise undersøgelser. Uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn indgår i revisionen.

Stk. 2. Ved den afsluttende revision påses det, at regnskabet er opstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor i By- og Boligministeriets bekendtgørelse om drift og tilsyn med boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samt lette kollektivboliger, og at det ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Stk. 3. Ved forvaltningsrevisionen undersøges det, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning med hensyn til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

§ 5. Institutionens bestyrelse skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af institutionens regnskab samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Institutionen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

§ 6. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give institutionen meddelelse herom, samt påse at institutionen inden 3 uger giver kommunalbestyrelsen meddelelse herom. I moderat fald er det revisors pligt at orientere kommunalbestyrelsen. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.

Stk. 2. Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at fortsættelse af driften er usikker af økonomiske eller andre grunde.

§ 7. Det reviderede årsregnskab forsynes med en revisionspåtegning, hvoraf skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne instruks. Forbehold skal fremgå af påtegningen.

Stk. 2. Revisor skal føre en revisionsprotokol.

Stk. 3. I protokollen skal der indføres oplysninger om:

1. hvilke revisionsarbejder der er udført og resultatet heraf, samt

2. væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende institutionens bogholderi, regnskabsvæsen eller interne kontrol.

Revisor skal endvidere redegøre for den udførte forvaltningsrevision. Specielt oplyses om revisors undersøgelse af samt vurdering og konklusioner vedrørende sparsommelighed, produktivitet og effektivitet samt om dispositioner uden for institutionens formål.

Det skal i protokollatet til årsregnskabet oplyses:

• hvorvidt revisor opfylder lovgivningens habilitetsbestemmelser,
• hvorvidt revisor under revisionen har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om,
• hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger med hensyn til, om den offentlige støtte er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, samt
• hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger med hensyn til, om støttegrundlag er opgjort i overensstemmelse med gældende regler.

I revisionsprotokollen indføres endvidere oplysninger om særlige rapporter eller erklæringer, afgivelse af særlige beretninger, rådgivning og assistance.

Stk. 4. Bestyrelsen skal nøje gennemgå protokollen, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Genpart af revisionsprotokollater indsendes af institutionens bestyrelse til kommunalbestyrelsen sammen med det påtegnede årsregnskab.