Foreløbig vejledning om kommunernes medvirken i sager om udlændinge

Socialministeriets vejledning nr. 91 af 9/6 1998.

Lov om aktiv socialpolitik §§ 3 og 4

1. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp fra det offentlige, jf. lov om aktiv socialpolitik § 3, stk.1. Efter aktivlovens § 3, stk. 2, er ret til vedvarende hjælp til forsørgelse betinget af dansk indfødsret. Kravet om indfødsret kan imidlertid fraviges efter lovens § 4 ved aftale med stater eller internationale organisationer.

To grupper af udlændinge er omfattet af aktivlovens § 4, og derfor har de ret til vedvarende forsørgelse. Det gælder:

• udlændinge, der er anerkendt som flygtninge i Danmark i henhold til FN-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og dermed har opholdsgrundlag efter udlændingelovens §§ 7, stk. 1 eller 8, med mindre det i anden lov er bestemt, at disse personer har ret til forsørgelse efter denne lovs regler.
• EF/EØS-borgere, der på grundlag af beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed eller ved modtagelse eller ydelse af tjenester har erhvervet ret til at opholde sig i Danmark uanset økonomisk trang.

Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af aktivlovens § 4, får behov for vedvarende hjælp til forsørgelse, jf. denne vejlednings pkt. 24, afgør Den Sociale Sikringsstyrelse efter aktivlovens § 3, stk. 4, om den pågældende skal hjemsendes. Sikringsstyrelsen træffer afgørelse på grundlag af indberetninger fra kommunerne, jf. kapitel 3.

Efter praksis sker der ikke hjemsendelse i de tilfælde, hvor det allerede på grundlag af den pågældendes opholdsstatus - f.eks. som flygtning - kan fastslås, at der ikke kan træffes afgørelse herom. I disse tilfælde bør kommunerne undlade at foretage indberetning til Sikringsstyrelsen, jf. denne vejlednings pkt. 26.

Der kan heller ikke træffes beslutning om hjemsendelse af en udlænding, der bor her i landet med henblik på varigt ophold, og lovligt har boet her i mere end de sidste 3 år, jf. aktivlovens § 3, stk. 4, 2. pkt.

Lovligt ophold efter udlændingelovgivningen

2. Enhver, der lovligt opholder sig her i landet, har ret til hjælp fra det offentlige, jf. aktivlovens § 3, stk. 1. Det er en forudsætning, at der er tale om lovligt ophold, det vil sige, at udlændingen enten har ret til at opholde sig her i landet uden tilladelse eller har en gyldig tilladelse.

Ophold her i landet under behandling af en ansøgning om opholdstilladelse (processuelt ophold), visumophold, visumfrit ophold, udvidet besøgsophold samt »tålt ophold« (personer i afvisningsposition og personer, som ikke kan udsendes) opfylder lovens krav om lovligt ophold.

Kommunen har ansvaret for, at der ikke udbetales hjælp til personer uden lovligt ophold. Kommunen skal afvise personer uden lovligt ophold og indberette de pågældende til udlændingemyndighederne, med henblik på at forhindre deres fortsatte ophold her i landet. Der vil dog i visse - akutte - tilfælde være mulighed for at yde hjælp til en udlænding, uanset at den pågældende ikke har lovligt ophold, se pkt. 6.

Udlændinge, der har opholdsret, men ikke behøver opholdstilladelse eller -bevis

3. Udlændinge kan frit indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder, med mindre Danmark kræver visum, for at de pågældende ud-lændinge kan indrejse. Borgere fra visumpligtige lande kan få visum til maksimalt 3 måneders ophold og kan få forlænget udrejsefristen til i alt 6 måneder ved ophold hos nære familiemedlemmer

EF/EØS-borgere kan i alt opholde sig her i 6 måneder uden tilladelse, hvis de er arbejdssøgende. En ikke-arbejdssøgende EF/EØS-borger kan opholde sig her i 3 måneder uden tilladelse. Dette gælder også familiemedlemmer, bortset fra visumpligtige.

Nordiske statsborgere kan frit indrejse og tage ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 1.

Børn under 18 år, der er født i Danmark, indrejst visumfrit eller indrejst i medfør af visum, og hvis ophold er godkendt af Udlændingestyrelsen, behøver ikke opholdstilladelse, hvis barnet bor hos den, der har forældremyndigheden (udløser forsørgersats til den voksne, ikke kontanthjælp til barnet)

Der henvises til udlændingelovens §§ 1-5.

Det er en forudsætning for en udlændings ophold her i landet, at den pågældende enten er i stand til at forsørge sig selv eller har adgang til forsørgelse her i landet. Subsistensløse udlændinge kan i almindelighed ikke - som før i tiden - udvises. Subsistensløse udlændinge på korttidsophold kan imidlertid afvises, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 4. Kommunen kan rette henvendelse til udlændingemyndighederne/politiet med henblik herpå, idet afvisning kan ske indtil 3 måneder efter indrejsen, jf. udlændingelovens § 28, stk. 2. Muligheden for at afvise subsistensløse gælder ikke EF/EØS statsborgere og ikke- visumpligtige familiemedlemmer, med mindre det offentlige må bekoste udlændingens rejse ud af landet.

Udlændinge, der behøver opholdstilladelse, og administrationen heraf

4. Hvis en udlænding ikke har hverken processuelt ophold, visumophold, visumfrit ophold, udvidet besøgsophold eller tålt ophold, skal den pågældende have en opholdstilladelse efter udlændingeloven eller et opholdsbevis eller opholdstilladelse, der er udstedt i medfør af Indenrigsministeriets EF/EØS- bekendtgørelse, se pkt. 2 og 3.

Opholdstilladelser efter udlændingeloven administreres af Udlændingestyrelsen, opholdsbeviser og -tilladelser efter EF/EØS- bekendtgørelsen administreres af det stedlige statsamt, i Københavns Kommune af Københavns Overpræsidium. Sager vedrørende Frederiksberg Kommune hører under Københavns Statsamt.

5. Der kan være knyttet særlige betingelser til en opholdstilladelse eller et EF/EØS-opholdsbevis, som har betydning for udlændingens ret til hjælp til forsørgelse fra det offentlige.

Forvaltningen kan også af andre grunde have brug for at kende en udlændings opholdsstatus og -grundlag, herunder opholdets varighed. I nogle tilfælde ved familiesammenføringer har forvaltningen også brug for tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse, og om der er flygtningetilknytning. Disse oplysninger kan have betydning for, om der skal ske indberetning efter aktivlovens § 3, stk. 4, jf. kapitel 3. De kan også have betydning for, hvordan kommunen skal forholde sig, hvis en garantierklæring ikke opfyldes, samt om udlændingen er omfattet af den særlige flygtningerefusion efter aktivlovens § 107.

Kommunen kan med hjemmel i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 12 indhente oplysninger hos udlændingemyndighederne om en udlændings aktuelle og tidligere opholdstilladelser, herunder varigheden af udlændingens ophold. Hvis udlændingen er gift med en herboende udlænding, kan der være brug for tilsvarende oplysninger om ægtefællen.

For så vidt angår udlændinge, der er omfattet af EF-reglerne, kan oplysninger indhentes telefonisk eller skriftligt i statsamtet/Overpræsidiet i København. For så vidt angår udlændinge i øvrigt kan oplysningerne indhentes telefonisk eller skriftligt i Udlændingestyrelsen.

Udlændingemyndighederne har pligt til at udlevere disse oplysninger uden den pågældende udlændings samtykke, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 12 og pkt. 73 - 79 i Socialministeriets vejledning af 6. marts 1998 om denne lov. Endvidere kan der henvises til samme vejlednings pkt. 51-56 og 57, der nærmere henviser til reglerne i forvaltningslovens § 28 og 31 om henholdsvis myndighedernes adgang til at give oplysninger videre og pligten til at imødekomme en anmodning om oplysninger fra en anden forvaltningsmyndighed.

6. Hvis en udlænding opholder sig ulovligt her i landet, eller hvis der er tvivl om det, kan der ydes akut hjælp med hjemmel i aktivlovens § 81, indtil Udlændingestyrelsen har taget stilling til udlændingens opholdsgrundlag.

Forsørgelsen af udlændinge, der har fået afslag på asyl, og som nægter at medvirke ved udsendelsen, hører under udlændingemyndighederne. De kan ikke få hjælp efter aktivloven.

Udlændinge uden opholdstilladelse eller -bevis

7. Udlændinge, der opholder sig her i landet visumfrit eller i kraft af visum, samt udlændinge, der er her som turister, og ikke-nordiske EF/EØS-borgere, der opholder sig her for at søge beskæftigelse, kan få akut hjælp til forsørgelse og hjælp til hjemrejsen, hvis de ikke på anden måde kan skaffe sig de nødvendige midler hertil.

8. Der kan ydes hjælp til en udlænding, der har ret til at opholde sig her i landet, mens en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven er under behandling (processuelt ophold). Det drejer sig typisk om en udlænding, der efter at have indgået ægteskab med en herboende indgiver ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af reglerne om familiesammenføring. Der kan ydes hjælp indtil udløbet af en eventuel udrejsefrist.

Om udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter at have mistet deres hidtidige opholdsgrundlag, henvises til pkt. 12.

Der kan som alt overvejende hovedregel ikke ydes hjælp til asylansøgere. Dette skyldes, at en udlænding, der opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er taget under behandling, får udgifterne til underholdet dækket af Udlændingestyrelsen, jf. lovens § 42a.

Der er undtagelser vedrørende asylsøgere, jf. pkt. 12 og pkt. 19.

9. Hvis der tidligere har været truffet afgørelse om hjemsendelse af en nordisk statsborger, kan der kun tilbydes hjælp til hjemrejse. Det gælder dog ikke, hvis den pågældende i mellemtiden har opnået et opholdsgrundlag, for eksempel ved at have haft arbejde i et omfang, der berettiger til et EF/EØS-opholdsbevis, eller ved ægteskab med en fastboende her i landet.

Udlændinge med opholdstilladelse eller -bevis

10. Er en opholdstilladelse givet med henblik på midlertidigt ophold, vil der i reglen være knyttet særlige forudsætninger til opholdstilladelsen, for eksempel at den pågældende klarer sig uden offentlig hjælp. Tilladelsen kan også være knyttet til et bestemt ansættelsesforhold. Hvis forudsætningerne ikke fremgår af opholdstilladelsen, kan oplysninger herom indhentes i Udlændingestyrelsen. Der kan ydes kortvarig hjælp, indtil der foreligger et svar.

Det er dog ikke nødvendigt at indhente oplysninger om de udlændinge med midlertidig opholdstilladelse, der er omfattet af aktivlovens § 107, nr. 9 og 10 (personer fra Bosnien-Hercegovina og Serbien-Montenegro med midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, henholdsvis nr. 6).

11. Hvis en tidsbegrænset opholdstilladelse eller opholdsbeviset er udløbet, bør udlændingen henvises til udlændingemyndighederne med henblik på fornyelse af opholdstilladelsen eller opholdsbevis. Der kan udbetales kontanthjælp, indtil udlændingemyndighederne har taget stilling til ansøgningen. I øvrigt henvises til pkt. 6 og 8.

12. En opholdstilladelse bortfalder som udgangspunkt ved længerevarende udlandsophold, eller hvis udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark.

En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages eller nægtes forlænget , bl.a. hvis grundlaget for tilladelse ikke længere er til stede. Således kan for eksempel en familiesammenført ægtefælles eller samlevers opholdstilladelse eller opholdsbevis inddrages eller nægtes forlænget, hvis forudsætningerne om ægteskab og/eller samliv på fælles bopæl ikke længere er til stede, jf. dog pkt. 16.

Der kan ydes hjælp, indtil udlændingemyndighederne har taget stilling til spørgsmålet om den pågældendes opholdsret.

Hvis udlændingen igen søger om opholdstilladelse, kan udlændingemyndighederne give den pågældende processuelt ophold, indtil der er truffet afgørelse, jf. pkt. 8.

En separeret eller fraskilt udlænding, der søger asyl, skal dog henvises til at bo i et asylcenter. Udlændingestyrelsen afholder i så fald som udgangspunkt udgifterne til den pågældendes underhold. Hvis parret hverken er skilt eller separeret, har ægtefællerne stadig gensidig forsørgelsespligt. Hvis asylsøgerens ægtefælle opholder sig her i landet, tillader Udlændingestyrelsen ikke, at den pågældende bor i et asylcenter (jf. pkt. 19), hvorfor asylansøgeren vil være henvist til hjælp fra kommunen.

13. Arbejdstagere samt ydere eller modtagere af tjenesteydelser med opholdsbevis efter EF/EØS-bekendtgørelsens § 6.

Et tidsubegrænset opholdsbevis kan ikke inddrages (bortset fra tilfælde af udvisning, jf. udlændingelovens kapitel 4).

Et tidsbegrænset opholdsbevis kan heller ikke inddrages, hvis behovet for hjælp skyldes ledighed, som er uforskyldt, eller arbejdsudygtighed pga. sygdom eller ulykke, som ikke er midlertidig.

En opholdstilladelse eller et opholdsbevis, der er opnået ved svig, vil altid kunne inddrages, uanset om tilladelsen/beviset er tidsubegrænset.

Hvis opholdsbeviset ikke kan inddrages, er den pågældende omfattet af aktivlovens § 4 og har dermed ret til vedvarende forsørgelse på samme betingelser som danske statsborgere.

Selv om en arbejdstager med opholdsbevis efter EF/EØS- bekendtgørelsen mister sit arbejde og ikke er reelt arbejdssøgende, fører det ikke til, at opholdsbeviset inddrages, hvis ledigheden er uforskyldt eller skyldes arbejdsudygtighed p.g.a. sygdom eller ulykke, som ikke er midlertidig. Spørgsmålet om at være arbejdssøgende har imidlertid betydning for retten til kontanthjælp, jf. betingelsen i aktivlovens § 13 om udnyttelse af arbejdsmuligheder.

Kommunen bør være opmærksom på udlændinge med tidsbegrænset opholdsbevis, som selvforskyldt er blevet ledige, eller som er mere end midlertidigt arbejdsudygtige. Hvis kommunen finder anledning til det, kan den forelægge sagen for statsamtet/Overpræsidiet, så det kan afgøres, om forudsætningerne for opholdsbeviset fortsat er til stede.

14. Selvstændige med opholdsbevis efter EF/EØS-bekendtgørelsens § 6.

EF/EØS-opholdsbevis, der udstedes med henblik på, at en udlænding ønsker at udøve selvstændig virksomhed, kan udstedes, inden virksomheden er kommet i gang. Det er af hensyn til momsregistrering. Opstår der behov for hjælp, og skønner kommunen, at der ikke er tale om reel virksomhed, kan spørgsmålet om opholdsbevisets fortsatte gyldighed forelægges for statsamtet/Overpræsidiet.

I øvrigt henvises til pkt. 13.

15. Opholdsbevis efter EF/EØS-bekendtgørelsens § 8 udstedes til en EF/EØS-borger, som vælger at blive boende i en medlemsstat efter at være ophørt med erhvervsmæssig aktivitet. Her kan hjemsendelse efter aktivlovens § 3, stk. 4, ikke komme på tale.

16. Opholdsbevis eller -tilladelse pga. slægtskab med en EF/EØS- borger med opholdsbevis efter EF/EØS-bekendtgørelsens §§ 6 eller 8.

De pågældende skal have bevis eller tilladelse efter bekendtgørelsens § 7 eller § 14, stk. 1, henholdsvis § 9 eller § 14, stk. 2. Så længe hovedpersonen opfylder betingelserne for sit opholdsbevis, er den pågældendes ægtefælle og børn omfattet af aktivlovens § 4. Det vil sige, at ægtefælle og børn ikke kan hjemsendes på grund af behov for offentlig hjælp. Det gælder også en frasepareret ægtefælle. Først ved skilsmisse kan opholdsbeviset inddrages. Dog gælder det, at børn over 21 år skal forsørges af hovedpersonen (forældrene) for at være beskyttet mod hjemsendelse, jf. EF/EØS-bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1. Forsørgelseskravet gælder også forældre og andre slægtninge til hovedpersonen og dennes ægtefælle, jf. EF/EØS-bekendgørelsens § 1, stk. 2, nr. 2..

Det bemærkes herved, at EF-retten arbejder med en 21 års grænse, hvor der normalt gælder en 18 års grænse for afkrævelse af forsørgelsesevne og eventuelt -garanti svarende til myndighedsalderen i Danmark.

17. Opholdsbevis efter EF/EØS-bekendtgørelsens § 10 udstedes til EF/EØS-borgere, der godtgør at råde over tilstrækkelige midler til at kunne forsørge sig selv og de familiemedlemmer, der får opholdsbevis efter § 11 eller opholdstilladelse efter § 14. De har ikke ret til hjælp til forsørgelse.

Kommunen bør høre statsamtet/Overpræsidiet for at få afklaret, om behovet for hjælp har konsekvenser for opholdsbeviset.

Om den hjælp, der kan ydes til udlændinge

18. Med ovennævnte forbehold vedrørende ulovligt ophold, kortvarigt eller midlertidigt ophold og i nogle tilfælde forudsætninger om egenforsørgelse har udlændinge ret til hjælp efter aktivloven på samme vilkår som andre borgere her i landet. Retten til bistand gælder også tilbud om aktivering, jf. aktivlovens §§ 20 og 21, og pligt til at tage imod et sådant tilbud. (Efter EF-reglerne anses deltagelse i aktivering ikke for at være beskæftigelse).

Angående nordiske studerendes ægtefæller og samlevere henledes opmærksomheden på, at studiestøtten fra hjemlandet i nogle tilfælde indbefatter støtte til ægtefællen eller samleveren og eventuelle børn, jf. Ankestyrelsens afgørelse SM O 108-97.

Kommunen bør derfor nøje undersøge, om dette er tilfældet, før der udbetales hjælp til disse udlændinge, eventuelt ved at kontakte det pågældende lands studiestøtteadministration.

I det følgende nævnes nogle forhold af særlig betydning for udlændinge.

19. En asylansøger, der gifter sig med en herboende, kan efter Udlændingestyrelsens praksis ikke længere opholde sig i et asylcenter, men henvises til at bo hos og blive forsørget af ægtefællen. Når asylansøgeren på den måde mister sit hidtidige forsørgelsesgrundlag, er der indtrådt sådanne ændringer i den pågældendes forhold, at asylansøgeren er selvstændigt berettiget til kontanthjælp efter den særlige regel i aktivlovens § 28.

Udgiften afholdes af kommunerne med statsrefusion efter de almindelige regler, d.v.s. uden refusion efter aktivlovens § 107.

20. Hverken udlændinge eller danske statsborgere kan få kontanthjælp under udlandsophold. Der henvises til aktivlovens § 5, herunder om muligheden for i særlige tilfælde at bevare hjælpen under kortvarige ophold i udlandet.

Årligt tilbagevendende længerevarende udlandsophold i perioder, hvor den pågældende under opholdet her i landet i øvrigt modtager kontanthjælp, bør give kommunen anledning til at overveje, om den pågældende reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed opfylder rådighedsforpligtelsen efter aktivlovens §§ 5, stk. 3, og 13. Hvis den pågældende og dennes eventuelle ægtefælle ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan der ikke udbetales hjælp til hverken den pågældende eller ægtefællen. Kommunen bør i givet fald - før den stopper hjælpen - informere den pågældende om konsekvenserne i gentagelsestilfælde. Kommunen bør gøre de samme overvejelser ved hyppige udlandsophold, selvom de ikke er længerevarende.

21. En udlænding bør på forhånd orienteres, hvis ydelse af hjælp straks eller senere kan føre til en indberetning med henblik på, at der træffes afgørelse efter aktivlovens § 3, stk. 4, om, hvorvidt den pågældende skal hjemsendes.

22. Indberetninger til Sikringsstyrelsen i henhold til aktivlovens § 3, stk. 4, bedes foretaget på et særligt skema. Indtil videre benyttes det skema, der hidtil er anvendt til indberetninger efter bistandslovens § 4. Det kan rekvireres hos Barfod og J. Chr. Petersen A/S Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telf. 42 45 15 16 (Blanket nr. 813643-2344).

23. Indberetning foretages med henblik på, at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt der af forsørgelsesmæssige grunde skal ske hjemsendelse. Derfor bør kommunen som hovedregel kun indberette, når det skønnes, at der er grundlag for, at der kan træffes sådan en afgørelse. Det forudsætter:

• at behovet for hjælp til forsørgelse skønnes at være vedvarende, jf. pkt. 24.
• at udlændingen ikke har boet her lovligt og med henblik på varigt ophold i 3 år, jf. pkt. 25, og
• at udlændingen ikke tilhører en af de persongrupper, som har ret til vedvarende hjælp i medfør af aftaler med andre stater eller med internationale organisationer, jf. aktivlovens § 4, eller som efter praksis ikke hjemsendes, jf. pkt. 26.

Selv om forudsætningerne for, at der kan træffes afgørelse om hjemsendelse, foreligger, kan der være særlige forhold, som taler imod hjemsendelse, og som bør oplyses i indberetningen, jf. pkt. 28.

Vedvarende hjælp til forsørgelse

24. Efter mangeårig praksis defineres vedvarende hjælp som hjælp til forsørgelse, eventuelt under institutionsophold, der har varet eller skønnes at ville vare i et år eller mere. Dette fremgår nu udtrykkeligt af aktivlovens § 3, stk. 3.

Hjælp til forsørgelse omfatter i denne forbindelse først og fremmest hjælp efter aktivlovens §§ 25 og 34, herunder hjælp under aktivering. Hertil kommer institutionsophold eller anden form for døgnophold, der er forbundet med forsørgelse.

Der kan ikke ydes hjælp til revalidering, hvis udlændingen kan hjemsendes, heller ikke så længe beslutning om hjemsendelse ikke er truffet.

Kommunen bør - med mindre der foreligger forhold som nævnt i pkt. 26 - indberette til Socialministeriet, så snart den med rimelig sikkerhed skønner, at behovet for hjælp er vedvarende, og normalt senest, når udlændingen har modtaget hjælp i ca. 9 måneder. Skønner kommunen, at den pågældende snart bliver selvforsørgende, bør indberetning dog udskydes, men ikke længere, end til der er udbetalt kontanthjælp i sammenlagt 12 måneder.

I indberetningen skal kommunen begrunde, hvorfor den skønner, behovet vil blive vedvarende. Det er i den forbindelse vigtigt at give oplysning om

• udlændingens uddannelse og tidligere beskæftigelser i hjemlandet,
• om udlændingen har haft arbejde her i landet og i givet fald hvor længe samt den ugentlige arbejdstid og løn pr. måned,
• grunden til arbejdsophøret,
• udlændingens jobsøgning og
• danskkundskaber.

Hvis det drejer det sig om et ægtepar, der begge får kontanthjælp, er der brug for oplysninger om begge ægtefæller. Hvis kun den ene får kontanthjælp, træffes der ikke afgørelse om hjemsendelse, jf. pkt. 26-27.

»Lovligt og med henblik på varigt ophold«

25. Der træffes ikke beslutning om hjemsendelse af en udlænding, der lovligt og med henblik på varigt ophold har boet her i mere end de sidste 3 år, jf. aktivlovens § 3, stk. 4. Opholdsperioden regnes normalt fra datoen for tilmelding til folkeregistret eller, hvis ansøgning om opholdstilladelse er indgivet til udlændingemyndighederne her i landet, fra tidspunket for ansøgningens indgivelse, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1.

Et tidsrum, hvor en udlænding har opholdt sige i Danmark med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold, jf. udlændingelovens § 27, stk. 4. Dette tidsrum medregnes ikke ved beregningen af , om 3 års fristen i aktivlovens § 3, stk. 4, er udløbet.

Nordiske statsborgere uden opholdstilladelse eller -bevis

Nordiske statsborgere, som har fast bopæl her i landet, skal normalt anses for at bo her med henblik på varigt ophold, medmindre der foreligger holdepunkter for andet, for eksempel gennem den pågældendes egne tilkendegivelser af, hvad formålet med opholdet er.

En nordisk statsborger, der opholder sig her i landet for at uddanne sig, anses for at bo her med henblik på midlertidigt ophold. Det samme gælder en ægtefælle eller samlever til den pågældende. Ved fast bopæl forstås normalt tilmelding til folkeregistret.

Opgivelse af bopæl i Danmark anses for at afbryde opholdstiden. Opholdsperioden kan også anses for at være afbrudt ved fravær fra landet i længere perioder, jf. udlændingelovens § 17. En afgørelse om hjemsendelse anses i sig selv for at have afbrudt opholdet, og en ny opholdsperiode anses først for at være begyndt, når den pågældende kan siges at have erhvervet et nyt opholdsgrundlag, for eksempel ved arbejde eller indgåelse af ægteskab med en herboende.

Udlændinge med opholdstilladelse eller -bevis

Tidsbegrænsede opholdstilladelser udstedes med henblik på enten midlertidigt eller varigt ophold. EF/EØS-opholdsbeviser udstedes ikke med henblik på midlertidigt eller varigt ophold. I relation til aktivlovens § 3, stk. 4, anses et EF/EØS-opholdsbevis for udstedt med henblik på varigt ophold.

En udlænding, der bor her med henblik på midlertidigt ophold, kan hjemsendes efter aktivlovens § 3, stk. 4, uanset om opholdet har varet ud over 3 år (jf. i øvrigt pkt. 10).

Har en udlænding skiftet opholdsgrundlag, er det i reglen kun perioden med det aktuelle opholdsgrundlag, der skal medregnes i 3 års perioden. Det gælder for eksempel, hvis et EF/EØS- opholdsbevis inddrages, men der udstedes opholdstilladelse på grundlag af samliv eller ægteskab med en herboende, eller hvis der udstedes en ny opholdstilladelse på grundlag af et nyt samliv eller ægteskab. En eventuel ny 3 års frist vil ikke fremgå af selve tilladelsen, men eventuelt af et følgebrev.

Udlændinge, der ikke hjemsendes, skal ikke indberettes

26. En udlænding, der opfylder en af følgende betingelser, hjemsendes ikke:

a) Udlændingen har tidligere haft dansk indfødsret.

b) Udlændingen har forældremyndigheden over et herboende dansk barn.

c) Udlændingen er gift og samlever med

• en dansk statsborger eller
• en anden udlænding, der lovligt og med henblik på varigt ophold har boet her i landet i mere end de sidste 3 år.

d) Udlændingen er omfattet af aktivlovens § 107 (flygtninge m.fl.), bortset fra familiesammenførte med garantierklæring (jf. dog næste punkt e).

e) Forældre over 60 år med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4 eller 5, når der er underskrevet garantierklæring, og hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet før den 27. juni 1992.

f) En udlænding, der har processuelt ophold, mens en ansøgning om opholdstilladelse behandles (jf. pkt. 8 og 12)

g) En EF/EØS-borger med opholdsbevis efter EF/EØS- bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 2 (dvs. som er ophørt med erhvervsmæssig aktivitet pga. vedvarende arbejdsudygtighed), og den pågældendes ægtefælle og børn under 21 år. Vedvarende arbejdsudygtighed vil typisk være dokumenteret ved en lægeerklæring. Der ses på sygdommens art, karakter og prognosen for sygdommen. Eventuel tildeling af førtidspension kan tillægges betydning.

27. Også i andre tilfælde end dem, der er nævnt i det foregående punkt 26 g), kan EF/EØS-borgere være beskyttet mod hjemsendelse i henhold til EF-reglerne. I nogle tilfælde kan spørgsmålet afklares med udlændingemyndighederne. Kommunen kan imidlertid altid vælge at søge spørgsmålet om en EF/EØS-borgers rettigheder afklaret gennem en indberetning til Sikringsstyrelsen.

Særlige forhold af betydning for afgørelsen om hjemsendelse

28. Tilknytning til Danmark og udlændingens personlige forhold i øvrigt kan tale for, at der ikke træffes afgørelse om hjemsendelse. Indberetningen bør derfor så vidt muligt indeholde oplysninger herom, navnlig

• om udlændingen har en meget betydelig del af sin familie boende her i landet. En samlever eller en tidligere ægtefælle samt børn, som udlændingen ikke har forældremyndigheden over, kan ikke i sig selv være udslaggivende,
• om udlændingen har haft en stor del af sin opvækst i Danmark eller senere har opholdt sig her i perioder af betydelig længde, og
• om der foreligger personlige forhold i øvrigt, der kan tale imod hjemsendelse, for eksempel dårlig helbredstilstand.

29. Er der underskrevet garantierklæring, bør det fremgå af indberetningen, hvorfor garanterne ikke opfylder forsørgelsesforpligtelsen. Hvis behovet for hjælp skyldes manglende vilje hos garanter til at opfylde forsørgelsespligten, herunder selvforskyldt ledighed, er det et forhold, der taler for, at der træffes afgørelse om hjemsendelse.

Har kommunen i sin tid afgivet indstilling om garantens forsørgelsesevne, bedes den vedlagt indberetningen. I »nye sager«, dvs. sager, hvor ansøgning om opholdstilladelse er indgivet den 27. juni 1992 eller senere, bør det tillige oplyses, om der er taget skridt til inddrivelse hos garanten og i givet fald, hvor meget der skal inddrives.

30. Også i andre tilfælde kan herboendes vilje og evne til at forsørge en udlænding indgå i overvejelserne om hjemsendelse, når udlændingen har fået opholdstilladelse på grund af sin tilknytning til en herboende. Det kan eksempelvis gælde udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, som udstedes til mindreårige børn, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver, og det kan være aktuelt, når barnet ved 18 års alderen ikke har boet i Danmark i 3 år.

Den Sociale Sikringsstyrelses behandling af indberetningen

31. Det kan være hensigtsmæssigt, at kommunen indhenter udlændingens bemærkninger, inden den sender indberetningen til Sikringsstyrelsen. Hvis kommunen ikke har gjort det, sender Sikringsstyrelsen en kopi af indberetningen til den pågældende med anmodning om bemærkninger og med en svarfrist på (normalt) 10 dage.

Hvis svaret giver anledning til det, sender Sikringsstyrelsen udlændingens bemærkninger til kommunen til udtalelse. Der kan eventuelt være basis for, at udlændingen herefter bliver bedt om at komme med bemærkninger til kommunens udtalelse. Når sagen på denne måde er tilstrækkeligt belyst, træffer Sikringsstyrelsen afgørelse.

Afgørelse om hjemsendelse

32. En afgørelse om hjemsendelse af en udlænding i henhold til aktivlovens § 3, stk. 4, indebærer, at udlændingens opholdstilladelse bortfalder, jf. udlændingelovens § 18. Derfor har udlændingen pligt til at udrejse af landet, jf. § 30, stk. 1. For nordiske statsborgere, der i reglen ikke har opholdstilladelse, er det opholdsretten, der bortfalder ved en afgørelse om hjemsendelse.

I forbindelse med afgørelsen fastsætter Sikringsstyrelsen en udrejsefrist, der afpasses efter pågældendes individuelle forhold. Bortset fra påtrængende tilfælde må fristen ikke være kortere end 1 måned. En længere frist kan fastsættes, for eksempel i forbindelse med forestående eller nyligt overstået fødsel eller af hensyn til, at pågældendes børn ikke tvinges til skoleskift kort for afslutningen af et skoleår. Den pågældende er berettiget til kontanthjælp indtil fristens udløb.

Hvis udlændingen ikke frivilligt udrejser, drager politiet omsorg for udrejsen, jf. udlændingelovens § 30, stk. 2. Den pågældende kan udvises for ulovligt ophold efter udlændingelovens § 24, nr. 5.

Kommunen, Udlændingestyrelsen, det pågældende statsamt eller Københavns Overpræsidium samt Rigspolitiet skal orienteres om Sikringsstyrelsens afgørelse.

33. I særlige tilfælde kan der være grund til at tage kontakt med de sociale myndigheder i udlændingens hjemland, således at de kan være forberedt på at modtage den pågældende, eventuelt en familie. I nødvendigt omfang skal hjemrejsen tilrettelægges i samarbejde med hjemlandets myndigheder, jf. artikel 8 i den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester.

Ifølge Den europæiske Konvention af 11. december 1953 om social og sundhedsmæssig hjælp, artikel 10, skal hjemlandets diplomatiske eller konsulære myndigheder underrettes om beslutninger om hjemsendelse. Dette er imidlertid kun aktuelt i de tilfælde, hvor udlændingen ikke frivilligt udrejser.

34. Hvis en kommune undlader at indberette efter aktivlovens § 3, stk. 4, kan det medføre, at der ikke ydes statsrefusion af udgifter til forsørgelse til de pågældende udlændinge.