Skrivelse med orientering om lægers opgaver i pensionssager
Socialministeriets skrivelse nr. 13 af 28/1 1998, ændret ved:
skrivelse nr. 60375 af 23/11 1998, som er optrykt som bilag.
På baggrund af beslutningsforslag (B60) fremsat i Folketinget i november 1997 om øget troværdighed og gennemsigtighed vedrørende lægekonsulenternes virksomhed, og den efterfølgende debat i pressen om praktiserende lægers/speciallægers og lægekonsulenters opgaver i forbindelse med pensionsmyndighedernes afgørelser i førtidspensionssager, finder Socialministeriet, at der er behov for at præcisere lægers opgaver i forbindelse med behandlingen af førtidspensionssager.
Den aktuelle debat udspringer af, at pensionsmyndighederne - ifølge pressen - i konkrete tilfælde har tilsidesat speciallægers erklæringer. Det påstås, at pensionsmyndighederne har truffet forkerte afgørelser, når pensionsmyndighederne ikke har fulgt lægernes synspunkter om ansøgers eventuelle pensionsberettigelse. Det fremføres ligeledes i debatten, at pensionsmyndighederne af egen drift derfor burde tage et stort antal sager op påny.
Pensionslovens regler om lægers medvirken til førtidspensionssager
Efter pensionsloven er det kommunalbestyrelsen, revaliderings- og pensionsnævnet eller Den Sociale Ankestyrelse, som træffer afgørelser om ret til pension, herunder også pensionstypen. Pensionsmyndigheden skal træffe afgørelse ud fra en samlet vudering af alle relevante oplysninger, dvs. bl.a. oplysninger om de helbredsmæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold i sagen.
Når der træffes en afgørelse, som er til ugunst for borgeren, skal den begrundes sagligt på baggrund af alle de nævnte forhold, ikke blot de lægelige forhold.
Efter pensionsloven skal læger således hverken tage stilling til spørgsmålet om berettigelse til pension eller en eventuel pensionstype. Myndigheden, der træffer afgørelse om førtidspension, forudsættes at sørge for, at lægerne, der afgiver erklæringer om ansøgers ret til førtidspension, får præciseret deres opgaver.
Den praktiserende læges/speciallægens opgave er, på baggrund af en undersøgelse i en erklæring, at beskrive ansøgerens helbredsmæssige situation.
Lægekonsulentens opgave i forbindelse med pensionsmyndighedens afgørelse i førtidspensionssager, er alene at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers erklæringer. Lægekonsulenten træffer ikke afgørelser og må ikke tilkendegive selvstændige synspunkter om hvorvidt ansøgeren samlet set opfylder lovens betingelser for at få pension. I begrundelsen for afgørelsen om førtidspension kan der derfor ikke henvises til eventuelle synspunkter fra lægekonsulenten om pensionsberettigelse m.v.
Misforståelser i den igangværende debat
Som nævnt har der i den aktuelle debat været rejst kritik af, at pensionsmyndighederne ved afgørelser om førtidspension har tilsidesat speciallægernes vurderinger. I debatten har det været særdeles uklart, om der er tale om egentlige lægeerklæringer eller tale om lægernes synspunkter om pensionsberettigelse.
I de tilfælde, hvor den praktiserende læge/speciallægens erklæringer alene indeholder en beskrivelse af ansøgerens helbredsmæssige forhold, skal denne erklæring indgå - sammen med andre relevante oplysninger - i den samlede vurdering af, om ansøgeren opfylder betingelserne for førtidspension. Der er derfor ikke under nogen omstændigheder grundlag for at tale om, at lægeerklæringer kan tilsidesættes, men de kan afhængigt af forholdene i den enkelte sag få større eller mindre betydning.
Lægeerklæringer kan indeholde synspunkter, der rækker ud over en redegørelse for ansøgerens helbredsmæssige forhold, fx synspunkter om pensionsberettigelse. Som nævnt er det efter pensionsloven ikke lægerne, der træffer afgørelse om førtidspension, men pensionsmyndigheden. Der skal derfor ses bort fra lægernes synspunkter om pensionsberettigelse.
Pensionsmyndigheden bør tage initiativer, der udelukker sådanne synspunkter i fremtidige erklæringer.
Landsforeningen og Socialministeriet skal præcisere
På baggrund af den aktuelle debat om lægers opgaver i førtidspensionssager, skal det præciseres:
- at det over for pensionsmyndighedens sagsbehandlere på pensionsområdet præciseres, at det er pensionsmyndigheden, der har ansvaret for og træffer afgørelse om førtidspension
- at afgørelsen indeholder en fyldestgørende begrundelse, herunder oplysninger om hvilke hensyn pensionsmyndigheden i den konkrete situation har lagt til grund for afgørelsen
- at det over for lægekonsulenten præciseres, at denne alene skal bistå pensionsmyndigheden under sagens behandling vedrørende de helbredsmæssige oplysninger
- at praktiserende læger/speciallæger alene skal beskrive de helbredsmæssige forhold
- at pensionsmyndigheden tager kontakt til eventuelle praktiserende læger/speciallæger, hvis der afgives synspunkter om ansøgerens pensionsberettigelse og eventuel erhvervsevne
- at det tilkendegives over for praktiserende læger/speciallæger, at erklæringer for fremtiden under ingen omstændigheder må indeholde synspunkter om pensionsberettigelsen.
Østre Landsrets dom af 19. december 1997
Der har i forbindelse med presseomtalen om pensionsmyndighedernes afgørelser i pensionssager været henvist til en dom afsagt af Østre Landsret den 19. december 1997. Denne dom ændrer efter Socialministeriets opfattelse ikke på den gældende retstilstand.
Revaliderings- og pensionsnævnet, som har truffet afgørelse i sagen, er i den konkrete sag blevet underkendt og forpligtet til at give pensionsansøgeren en højere førtidspension. Den Sociale Ankestyrelse har i forbindelse med socialministerens svar på et spørgsmål fra Folketingets Socialudvalg om dommen oplyst følgende:
"Efter gennemgangen af dommen og Østre Landsrets præmisser herfor er det imidlertid Ankestyrelsens vurdering, at der ikke på grundlag af den afsagte dom er belæg for at antage, at offentlige pensionsmyndigheder ikke må tilsidesætte synspunkter om ansøgerens eventuelle pensionsberettigelse, som lægerne har givet udtryk for i deres lægeerklæringer."
Der er derfor ikke grundlag for - som det har været fremført af pressen - at pensionsmyndighederne af egen drift skal genoptage sager, når der er truffet afgørelse om pensionsberettigelse eller pensionstype, som ikke svarer til den praktiserende læge/speciallægens synspunkter.
Til orientering kan det oplyses, at Socialministeriet sammen med Kommunernes Landsforening har sendt en tilsvarende orienteringsskrivelse med en præcisering af lægernes opgaver i pensionssager til kommunerne.
Fælleserklæringen mellem Den Almindelige Danske Lægeforening og Socialministeriet om lægers opgaver i forbindelse med myndighedernes behandling af aktiverings- og pensionssager
Socialministeriets skrivelse nr. 60375 af 23/11 1998.
Oplysninger fra læger og speciallæger
Socialministeriet og Den Almindelige Danske Lægeforening har november 1998 udsendt en fælleserklæring, hvor man præciserer følgende:
- At det er de sociale myndigheder (kommunen), der har kompetencen til at afgøre spørgsmålet om tildeling af førtidspension.
- At afgørelsen herom sker på grundlag af en samlet vurdering af relevante oplysninger, hvoraf lægelige oplysninger udgør en delmængde.
- At det påhviler kommunen nøje at beskrive formålet, når man indhenter lægelige oplysninger, så lægen kan indrette sin besvarelse i overensstemmelse hermed og medtage de oplysninger, der er relevante.
- At lægen i relevant omfang kan beskrive patientens funktionsniveau i forhold til eventuelle foreliggende sygdomme ~ herunder også beskrive sygdomsreaktioner i forhold til forskellige arbejdsfunktioner.
- At lægekonsulenten bistår kommunen i sagsbehandlingen, herunder vejleder kommunen om, hvordan patientens helbredsmæssige situation bedst dokumenteres.
Herudover påpeges følgende:
Det er vigtigt, at samarbejdet mellem kommune og læge foregår og udvikles i overensstemmelse med disse principper, så der ikke for patienten opstår usikkerhed om beslutningskompetencens placering. Eksempelvis bør en kommune afholde sig fra at anmode lægen om en udtalelse om, hvilken social ydelse patienten er berettiget til.
Af fælleserklæringen fremgår således tydeligt, at kommunen har ansvaret for sagen, at lægen skal give oplysninger, og at de lægelige oplysninger udgør en delmængde af de oplysninger, der skal træffes afgørelse på baggrund af. Bemærk at lægen ikke skal udtale sig om, hvorvidt borgeren er berettiget til pension og ej heller om borgerens eventuelle erhvervsevnenedsættelse (men gerne om borgerens funktionsniveau i forhold til eventuelle sygdomme), da dette er kommunens ansvar på baggrund af sagens samlede informationsgrundlag.
I den sammenhæng skal der gøres opmærksom på, at metoden til understøttelse af § 20 a skønnet lægger sig tæt op ad den forståelsesramme, som WHO (World Health Organization) arbejder med i den nye version af klassifikationen ICIDH-II.
ICIDH-II er WHO´s internationale klassifikation for konsekvenserne af sygdomme og lidelser. WHO tager udgangspunkt i en forståelse af, at et menneskes evne til at fungere er et resultat af samspillet mellem helbredsforhold, personfaktorer og omgivelsesmæssige faktorer. WHO har i sin klassifikation fokus på, hvad borgeren kan, dvs. hvilke fysiske/ mentale funktioner borgeren kan udføre, og hvilke aktiviteter borgeren kan deltage i.
Metodens ressourcetilgang falder således i god tråd med ICIDH-II´s forståelse af, at der udover de helbredsmæssige forhold også er personlige forhold og forhold i omgivelserne, der er centrale for afklaringen af den enkelte borgers muligheder for aktivitet og deltagelse i relation til arbejdslivet.
Anvendelsen af blanketter og erklæringer
Når man indhenter oplysninger fra læger eller speciallæger, kan man benytte de blanketter, der er udviklet til brug for det socialt-lægelige samarbejde. I det følgende nævnes en række af de erklæringer, der typisk vil finde anvendelse i den helbredsmæssige afklaring af sager. Uddybende beskrivelser af de enkelte attester og blanketter findes i publikationen »Socialt-lægeligt samarbejde «:
1) Journaloplysninger fra sygehus
Dette er oplysninger, der foreligger i journalerne på et sygehus. Der er typisk tale om udskrivningspapirer.
2) Statusattest
Statusattesten er et resumé af sygdomsforløb samt en vurdering af helbredsforholdene til brug for kommunens sagsbehandling. Den bruges, når lægen formodes at have et aktuelt kendskab til patienten. Dvs., at lægen har haft kontakt med patienten inden for 1Þ2-1 år afhængig af sagens karakter.
3) Generel helbredsattest
Attesten bruges, når kommunen har behov for en omfattende helbredsundersøgelse, der beskriver:
- Fysiske forhold.
- Psykiske forhold.
- Lægens vurdering af det aktuelle problem.
Undersøgelsen kan målrettes specielle lidelser efter et konkret oplæg fra kommunen.
4) Specifik helbredsattest
Den specifikke helbredsattest er et resumé af sygdomsforløb samt en aktuel, objektiv undersøgelse af et afgrænset helbredsproblem. Herudover giver lægen sin vurdering af helbredsforholdene i forhold til kommunens sagsbehandling.
Når man rekvirerer lægeerklæringer, er det vigtigt at være opmærksom på, at man indhenter den rigtige lægeerklæring til formålet. Man skal derfor overveje, om informationsbehovet kan opfyldes ved alene at indhente en statusattest, eller om det er nødvendigt at indhente en generel helbredserklæring.
Det kan også være nødvendigt at indhente en speciallægeerklæring eller en psykologerklæring. Indhentningen heraf bør forinden være drøftet med lægekonsulenten. Derudover skal formålet med at indhente erklæringen forklares både for borgeren og den undersøgende læge.
Nedenfor er opstillet en række vejledende spørgsmål, som sagsbehandleren kan bruge, når der indhentes oplysninger fra læger og speciallæger
Supplerende spørgsmål ved anmodning om lægeerklæringer
Der ønskes en struktureret og detaljeret beskrivelse af objektive fund.
Oplysninger om fundne værdier sammenholdt med normalværdier for f.eks. blodprøver, hjerte- og lungefunktion, allergitest eller andre relevante forhold.
Beskrivelse af foreliggende røntgenbilleder.
Beskrivelse af de konsekvenser, som de fundne værdier normalt ville have for helbredstilstand og funktionsevne.
Kan der ventes en spontan bedring?
Hvilken behandling har tidligere været gennemført, og med hvilket resultat?
Findes der behandlings- eller genoptræningsmuligheder?
Hvilke?
Hvordan vil den(de) pågældende behandling forbedre tilstanden?
Hvor hurtigt vil en sådan ændring indtræde?
Hvor sandsynligt er det, at behandlingen vil have den ønskede effekt?
Kan effekten antages at være varig?
Hvor stor er risikoen for bivirkninger og eller komplikationer ved den pågældende behandling?
Borgeren har hidtil haft arbejde som xxx.
I denne sammenhæng er det nødvendigt at kunne/kunne udføre/ yyy, zzz, www og vvv. Hvilke af disse funktioner kan han/hun fortsat udføre?
Hvis der er nødvendige funktioner, som det på baggrund af beskrivelsen af de objektive fund må vurderes, at den pågældende ikke kan udføre, vil det da være muligt at anskaffe hjælpemidler, gennemføre behandling eller iværksætte ændringer i arbejdsmiljøet, der sætter ham/hende i stand til det?
Borgeren vil evt. kunne opnå arbejde som xxx.
I denne sammenhæng må det forventes at være nødvendigt at kunne/kunne udføre/ yyy, zzz, www og vvv. Hvilke af disse funktioner kan han/hun fortsat udføre?
Hvis der er nødvendige funktioner, som det på baggrund af beskrivelsen af de objektive fund må vurderes, at den pågældende ikke kan udføre, vil det da være muligt at anskaffe hjælpemidler, gennemføre behandling eller iværksætte ændringer i arbejdsmiljøet, der sætter ham/hende i stand til det?
Spørgsmålene kan danne udgangspunkt for afklarende oplysninger, der kan være relevante for den konkrete sag. Husk at det også i forbindelse med anmodning om lægeerklæringer er vigtigt at formulere spørgsmål, der sikrer en beskrivelse af, hvad borgeren fortsat kan.