Vejledning om kursus for læger, ansat i den kommunale sundhedstjeneste
Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 234 af 19/12 1996.
I medfør af § 24, stk. 5, i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 928 af 5. december 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge fastsætter Sundhedsstyrelsen hermed følgende vejledning om kursus for læger, ansat i den kommunale sundhedstjeneste (KS-lægekursus).
1. Formål
Formålet med KS-lægekurset er at give den kommunalt ansatte læge på børne-unge området de fornødne kundskaber til indenfor rammerne af den kommunale sundhedstjeneste at varetage
- Ind- og udskolingsundersøgelser.
- Overvågning af børn og unges sundhed.
- Undersøgelser, opsporing og vejledning omkring børn med særlige behov.
- Generel sundhedsfremme og forebyggelse.
- Rådgivning og vejledning af andre faggrupper og kommunale myndigheder, som arbejder med børn og unge, herunder rådgivning om bl.a. hygiejniske forhold og smitsomme sygdomme.
- Deltagelse i tværfagligt samarbejde.
2. Adgangsbetingelser
På kurset optages læger, ansat i den kommunale sundhedstjeneste, der ikke tidligere har gennemført skolemedicinsk kursus (kursus i skolehygiejne). Optagelse på kurset forudsætter, at den pågældende læge har erhvervet tilladelse til selvstændig virke som læge.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der i den kommunale sundhedstjeneste ansættes læger med speciallægeanerkendelse i almen medicin, pædiatri eller i samfundsmedicin (social medicin) jf. afsnit 3.2 samt bilag 5 i Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge.
Det anbefales, at kurset gennemføres inden for det første år af ansættelsen.
3. Kursets indhold
Kurset består af 4 moduler af en samlet varighed på ca. 150 timer, jf. bilag 1.
1. modul. Lovgrundlag, organisation m.m.
2. modul. Generel sundhedsfremme og forebyggelse
3. modul. Pædiatri, sociale konsekvenser
4. modul. Sundhedsformidling m.m.
Hvor det findes hensigtsmæssigt, kan et modul gennemføres som internatkursus.
4. Tilrettelæggelse
KS-lægekurset administreres af Sundhedsstyrelsen med støtte fra et kursusudvalg efter samme retningslinier som for den øvrige teoretiske videreuddannelse.
Sundhedsstyrelsen nedsætter et kursusudvalg, der udarbejder en kursusplan inden for ovenstående rammer. Kursusplanen forelægges Sundhedsstyrelsen til godkendelse.
Sundhedsstyrelsen udpeger efter indstilling fra kursusudvalget en kursusleder, der har ansvaret for den praktiske gennemførelse af KS-lægekurset.
Kursusudvalget består af 5 personer, udpeget efter indstilling fra hver af følgende:
- Dansk Pædiatrisk Selskab
- Dansk Selskab for Almen Medicin
- Dansk Selskab for Samfundsmedicin
- Dansk Selskab for Skolemedicin (formand)
- Kommunernes Landsforening
Kursusudvalget udpeges for 3 år ad gangen. KS-lægekurset afholdes efter behov 1-2 gange om året. Annoncering af kurset sker i Ugeskrift for Læger senest 2 måneder forud for kursets påbegyndelse. Personer, der tiltræder i en stilling som læge i den kommunale sundhedstjeneste forud for kursets begyndelse kan søge om optagelse.
Kursuslederen modtager og prioriterer de indkomne ansøgninger og forestår den videre korrespondance med ansøgerne.
5. Suppleringskursus
For kommunalt ansatte læger, der tidligere har gennemgået skolemedicinsk kursus, gennemføres et særligt suppleringskursus af en samlet varighed på ca. 40 timer, jf. bilag 2.
6. Kursusbevis
Sundhedsstyrelsen udsteder efter indstilling fra kursusledelsen et bevis for gennemført kursus.
Ved fravær i mere end 2 kursusdage (for suppleringskurset 1/2 kursusdag) af det samlede kursusprogram kan bevis for gennemførelse ikke udstedes.
7. Finansiering
Udgifter til kurset afholdes over finanslovskontoen for teoretisk videreuddannelse af læger m.v. Der kan opkræves kursusafgift for den deltagende læge.
8. Ikrafttræden
Vejledningen træder i kraft den 1. februar 1997 og har virkning fra og med kursusåret 1997.
Samtidig ophæves Sundhedsstyrelsens cirkulære nr 30. af 19. februar 1979 om kursus i skolehygiejne.
Bilag 1 – KURSUS FOR LÆGER I DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE (KS-LÆGEKURSUS)
Modul 1. Lovgrundlag, organisation m.m.
* Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge.
* Den kommunale sundhedstjeneste. De tværfaglige grupper (teams). Eksternt samarbejde, herunder navnlig med den primære sundhedstjeneste.
* Kommuners og amtskommuners opbygning og struktur. Forvaltning, ledelse og administration. Forvaltningskultur og sundhedsfaglig kultur.
* Folkeskoleloven. Folkeskolens opbygning og pædagogiske indhold. Pædagogisk/psykologisk rådgivning (PPR) og specialundervisningen.
* Den sociale lovgivning på børne-unge, området. Dagplejens og daginstitutioners opgaver og pædagogik. Døgninstitutioner. Fjernelse af børn fra hjemmet
* Forvaltningsloven, tavshedspligt, oplysningspligt, aktindsigt m.m.
* Helsinki Deklarationen og konventionen om barnets rettigheder.
Modul 2. Generel forebyggelse og sundhedsfremme
* Epidemiologi og statistik.
* Sundhedsovervågning og -monitorering.
* Sundhedsredegørelser og -planer. Sundhedsprofiler.
* Planlægnings- og evalueringsmetoder. Kvalitetsudvikling.
* Forebyggelses- og forandringsstrategier.
* Miljømedicin. Institutionshygiejne. Samarbejde med embedslægeinstitutionen.
* Almen hygiejne. Infektionsforebyggelse. Kost.
* Arbejdsmedicin og medicinsk erhvervsvejledning til unge.
* Socialmedicin. Ungdomskriminalitet og rusmiddelmisbrug. Vanrøgt, omsorgssvigt og sexuelt misbrug (Indberetning).
Modul 3. Pædiatri, sociale konsekvenser
* Normal og afvigende vækst og udvikling, herunder pubertetsudvikling.
* Neuropædiatri. DAMP, cerebral parese, epilepsi m.m.
* Taleproblemer.
* Andre kroniske sygdomme eller funktionshæmning.
* Allergi.
* Sanser. Syn og hørelse.
* Psykosomatiske lidelser. Hovedpine, mavepine, hysteriske reaktioner.
* Omsorgssvigt og børnemishandling.
* Udviklingspsykologi.
* Børne- og ungdomspsykiatri. Emotionelle forstyrrelser, kontaktvanskeligheder, spiseforstyrrelser, misbrug og selvmord.
Modul 4. Sundhedsformidling m.m.
* Kommunikation og samtalemetodik. Den svære forældresamtale. Familierådgivning.
* Sundhedsfremme, sundhedsundervisning, sundhedspædagogik. Den sundhedsfremmende skole.
* Undervisningsministeriets vejledninger om sundheds- og sexualundervisning og familiekundskab.
* Specielle temaer:
- bevægeapparatets lidelser, specielt rygproblemer (arbejdsstillinger, møbler, idræt).
- ulykkesforebyggelse.
- rusmidler, forbrug/misbrug.
- sexualundervisning, herunder HIV/AIDS.
- arbejdsmiljø.
- håndtering af risikoadfærd.
* Tosprogede børn og unge.
Afsluttende evaluering af det samlede kursusforløb
Bilag 2 – SUPPLERINGSKURSUS FOR KOMMUNALE LÆGER, DER TIDLIGERE HAR GENNEMGÅET SKOLEMEDICINSK KURSUS
* Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge.
* Tværfaglige grupper (teams).
* Børne- og ungdomslovgivning.
Sundhedsredegørelser -og planer. Sundhedsprofiler.
* Sundhedsovervågning og -monitorering.
* Planlægnings- og evalueringsmetoder.
* Forebyggelses- og forandringsstrategier.
* Den sundhedsfremmende skole.
* Før skolebarnets udvikling af sundhedsproblemer.
* Sundhedsstatus og rådgivning ved udskoling.
* Institutionshygiejne og infektionsprofylakse. Samarbejde med embedslægeinstitutionen.