Vejledning om retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og kommuner m. fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltninger for de arbejdsskadede jf. § 19, stk. 1 i lov om forsikring mod følger af arbejdssk

Arbejdsskadestyrelsens vejledning nr. 36 af 8/3 1993.

1. Nedenfor er anført, hvilke myndigheder, der skal varetage de forskellige opgaver i forbindelse med en arbejdsskadesag.

Kommunen varetager de fleste opgaver i samarbejde med Arbejdsskadestyrelsen.

Kommunen er den lokale instans. Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis den skadelidte kan nøjes med at henvende sig i kommunen for at opnå hjælp. Der henvises til pkt. 13.

Opgave Varetages af

• anerkendelse af og erstatningsudmåling i arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med forsikringsselskaberne, der kan tage stilling til ydelser efter § 30
• udbetaling af dagpenge i for bindelse med fravær fra arbejdet efter en arbejdsskade kommunerne og arbejdsgiverne
• revalidering kommunerne
• tilkendelse af social pension kommunerne og rev-og pens.nævn
• udbetaling af kontanthjælp efter bistandsloven kommunerne
• behandling på hospital eller hos læge amterne og kommunerne

2. Der indtræder årligt et stort antal arbejdsskader.

Der er tale om forskellige typer af arbejdsskader. Fra overfladiske sårskader, der ikke medfører varige følger, over benbrud, der behandles på sygehus, men ikke medfører erstatningsberettigende følger, til de alvorligere arbejdsskader, der medfører erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven, eventuelt også social pension, og i tilfælde af død eventuelt erstatning for tab af forsørger.

3. Det er ikke alle disse arbejdsskader, der skal anmeldes til arbejdsskadeforsikringen. Der er anmeldepligt i følgende tilfælde:

a) Skader, der antages at kunne begrunde krav på erstatning efter loven, jf. pkt. 5, skal anmeldes snarest muligt og inden 9 dage efter skadens indtræden. Har skadelidte ikke senest på 5 ugers dagen for skadens indtræden genoptaget sit sædvanlige arbejde, skal skaden anmeldes senest 9 dage herefter.

Det er arbejdsgiveren, der har pligt til at anmelde skaden.

Arbejdsgiveren skal anmelde skaden til sit forsikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen, hvis der ikke er tegnet forsikring.

b) Staten og kommunerne har som arbejdsgivere på samme måde pligt til at anmelde arbejdsskader.

Staten og de kommuner, der efter lovens § 45 ikke har tegnet forsikring, anmelder til Arbejdsskadestyrelsen.

De kommuner, der har tegnet forsikring i et af de godkendte forsikringsselskaber, anmelder til forsikringsselskabet på samme måde som private arbejdsgivere.

c) Ved siden af arbejdsgiverens anmeldepligt har læger og tandlæger en pligt til at anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de gennem deres arbejde får kendskab til. Anmeldelse sker til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet i overensstemmelse med lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 18 og bekendtgørelse nr. 1126 af 15. december 1992 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Direktoratet for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.

Denne anmeldepligt for læger og tandlæger er ikke på samme måde som arbejdsgiverens anmeldepligt betinget af, at lidelsen antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven.

4. Den skadelidte kan anmelde skaden til Arbejdsskadestyrelsen.

Kommunerne har (bortset fra som arbejdsgivere) ingen anmeldepligt med hensyn til arbejdsskader, som de får kendskab til, men kan bistå skadelidte med at anmelde skaden til Arbejdsskadestyrelsen.

Der henvises til pkt. 14.

5. Ydelserne efter loven er, jf. lovens § 25:

1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 30,

2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 32,

3) godtgørelse for varigt meen, jf. § 33,

4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 35,

5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 36 - 38.

Det formaliserede samarbejde koncentreres om de alvorligere arbejdsskader, d.v.s. arbejdsskader, der kan forventes at medføre erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt meen eller erstatning til efterladte.

6. Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen har udarbejdet en vejledning til kommunerne om den typiske behandling af arbejdsskadesager i Arbejdsskadestyrelsen og i tilfælde af anke i Ankestyrelsen, der vedlægges som bilag.

Den kommunale sagsbehandler vil derfor være i stand til at orientere den skadede om, hvilke oplysninger og undersøgelser, der normalt kræves i de enkelte led af arbejdsskadesagens behandling, og om den typiske sagsbehandlingstid.

7. For ikke at belaste kommunerne unødigt vil Arbejdsskadestyrelsen kun orientere kommunerne i de sager, hvor der forventes at blive tilkendt erstatning.

Kommunen orienteres, når Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt tilfældet som en arbejdsskade.

Endvidere vil Arbejdsskadestyrelsen orientere bopælskommunen i sager, hvor det klart fremgår, at den pågældende har et rådgivnings- eller vejledningsbehov, uanset om der bliver tale om anerkendelse som en arbejdsskade.

Dette kan være tilfældet, når styrelsen har modtaget en anmeldelse fra læge/tandlæge, og hvor det klart fremgår, at skadelidte befinder sig i en økonomisk og/eller socialt belastet situation.

Arbejdsskadestyrelsen underretter samtidig bopælskommunen om, hvem der behandler sagen i styrelsen og om fremtidige sagsbehandlingsskridt og -afgørelser. Styrelsen anmoder endvidere kommunen om at blive orienteret om dagpengeophør, revalideringsinitiativer og pensionsovervejelser og -afgørelser.

Se skema i pkt. 15.

8. Koordineringen mellem kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen bør prioriteres højst, hvor det klart har betydning for skadelidtes forsørgelsesgrundlag. Således vil det navnlig være af væsentlig betydning at koordinere lovens erhvervsevnetabserstatning og udbetalingen af sygedagpenge, revalideringsydelse og kontanthjælp og eventuel førtidspension.

9. Hvis sagen inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen indbringes for Ankestyrelsen af en af sagens parter, jf. § 55, orienterer Den Sociale Ankestyrelse kommunen herom.

Kommunen underrettes om, hvem der er sagsbehandler i Ankestyrelsen og om væsentlige sagsbehandlingsskridt og -afgørelser i sagen.

Samtidig anmodes kommunen om oplysninger om dagpengeophør, revalideringsinitiativer og pensionsovervejelser og -afgørelser.

Det tilstræbes, at samarbejdet mellem kommunen og Arbejdsskadestyrelsen i tilfælde af anke viderføres mellem kommunen og Den Sociale Ankestyrelse. Der henvises i denne sammenhæng til skemaet i pkt. 15.

10. Arbejdsskadestyrelsen afholder jævnligt møder med de Arbejdsmedicinske Klinikker med henblik på gensidig orientering om udviklingen på området og sender alle vejledende retningslinier for anerkendelse af sygdomme efter erhvervssygdomsfortegnelsen til de Arbejdsmedicinske klinikker.

Arbejdsskadestyrelsen orienterer endvidere løbende om Erhvervssygdomsudvalgets (§ 58-udvalget) praksis.

Arbejdsskadestyrelsen indhenter i forbindelse med sagsbehandlingen lægeerklæringer, som er indhentet af kommunen i forbindelse med sager om sygedagpenge, revalidering eller eventuel førtidspension.

I det omfang skadelidte har været indlagt på et hospital m.v. til behandling af en arbejdsskade, indhenter Arbejdsskadestyrelsen oplysninger om resultatet af behandlingen.

I forbindelse med behandlingen af arbejdsskadesager vil det være væsentligt i lægeerklæringen at få belyst årsagssammenhængen mellem skaden og lidelsen.

Specielt i forbindelse med behandlingen af en sag om anerkendelse af en erhvervssygdom vil det være væsentligt at få undersøgt, om der har været tale om en relevant påvirkning under arbejdet, d.v.s.

en påvirkning, hvor der er godtgjort en årsagssammenhæng mellem påvirkning og sygdom, og om der i sagen er oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige.

Da disse undersøgelser ikke vil være det væsentlige ved lægeundersøgelser i andre sager, vil det ofte være nødvendigt at indhente lægeerklæringer specielt til brug for arbejdsskadesagen.

For at ulejlige skadelidte mindst muligt og ikke belaste sundhedssystemet med unødige undersøgelser vil Arbejdsskadestyrelsen imidlertid så vidt muligt benytte oplysninger, der allerede foreligger, jf. ovenfor.

11. Forsikringsselskaberne tager stilling til anmeldelsen af arbejdsskader, der kun medfører betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 30, eller ikke har erstatningsberettigende følger.

Forsikringsselskabet gør samtidig skadelidte opmærksom på, at selskabets standpunkt kan indbringes for Arbejdsskadestyrelsen.

I de øvrige sager afgør Arbejdsskadestyrelsen, om sagen kan anerkendes og beregner evt. meengodtgørelse, erstatning for erhvervsevnetab og evt. efterladteerstatning. Erstatninger og godtgørelsesbeløb udbetales af forsikringsselskaberne inden 14 dage fra underretningen om tilkendelsen.

Kommunerne får underretning fra Arbejdsskadestyrelsen om godtgørelses- og erstatningsbeløbene, jf. pkt. 8.

Ankestyrelsen underretter kommunen, hvis afgørelsen ankes, jf. pkt. 9.

12. I sager, hvor der tilkendes erstatning for erhvervsevnetab som løbende ydelse for en periode, der ligger forud for afgørelsen, kan kommunen i et vist omfang få refusion fra forsikringsselskabet, hvis skadelidte eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om social bistand for samme periode, jf. lovens § 40.

Arbejdsskadestyrelsen giver derfor skadelidte besked om, at udbetalingen af erstatningen stilles i bero, indtil kommunen har givet forsikringsselskabet meddelelse om et evt. refusionskrav.

Samtidig orienteres forsikringsselskabet og kommunen.

Af hensyn til skadelidte bør kommunen snarest muligt give forsikringsselskabet meddelelse om, hvorvidt der er et refusionskrav og i bekræftende fald oplyse kravets størrelse. Den erstatningsberettigede orienteres samtidig med en begrundelse for refusionskravets størrelse, jf. forvaltningslovens kapitel 6.

13. Bopælskommunen er det sted, hvor skadelidte (eller de efterladte) kan henvende sig, hvis der er behov for rådgivning eller vejledning. Det gælder uanset, om der er tale om den øjeblikkelige (midlertidige) situation umiddelbart efter en arbejdsskade, eller der er tale om det mere varige behov (på længere sigt), der kan opstå som følge af arbejdsskaden.

Dette følger allerede af gældende regler i bistandsloven §§ 28 - 31.

14. Får skadelidtes bopælskommune kendskab til en arbejdsskade, der antages at medføre ret til ydelser efter loven, umiddelbart efter at skaden er sket, bør den pågældende sagsbehandler gøre skadelidte opmærksom på arbejdsgiverens anmeldepligt.

Kendskabet til arbejdsskaden kan stamme fra skadelidtes henvendelse til kommunen i forbindelse med ansøgning om udbetaling af sygedagpenge, kontanthjælp, social pension eller på anden måde.

Er der tale om en erhvervssygdom, eller blot formodning for en erhvervssygdom, bør sagsbehandleren opfordre skadelidte til at henvende sig til sin egen læge/tandlæge med henblik på at få sygdommen anmeldt.

Hvis arbejdsgiveren eller lægen/tandlægen ikke anmelder skaden, kan skadelidte selv - eventuelt med hjælp fra kommunen - anmelde skaden til Arbejdsskadestyrelsen.

Kommunerne bør være opmærksomme på, at skadelidtes økonomiske og sociale forhold kan være belastet efter en skade:

1) uanset om skaden senere viser sig at være omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og

2) uanset om en anerkendt skade senere viser sig at berettige til erstatning.

Ad 1) Ikke alle skader kan anerkendes som arbejdsskader. Ved et ulykkestilfælde i lovens forstand forstås en udefra kommende pludseligt indtrædende begivenhed med skadelig påvirkning til følge. For så vidt angår erhvervssygdomme er det en betingelse, at sygdommen er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Andre sygdomme kan efter en forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget føre til udbetaling af erstatning.

Ad 2) Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade giver ikke mulighed for erstatning for det umiddelbare indtægtsbortfald (tabt arbejdsfortjeneste). Tabt arbejdsfortjeneste på grund af sygemelding efter en arbejdsskade kan erstattes efter dagpengelovens regler og i øvrigt ved civilt søgsmål mod arbejdsgiveren. Endvidere er der ikke hjemmel til at yde erstatning for svie og smerte. Krav herpå kan søges inddrevet ved civilt søgsmål mod arbejdsgiveren.

15. Når kommunen, efter at skaden er anmeldt, får orientering om sagen af Arbejdsskadestyrelsen, jf. pkt. 8, bør kommunen underrette Arbejdsskadestyrelsen om skadelidtes forsørgelsessituation, herunder om alle beslutninger, der kan få betydning for arbejdsskadesagen.

Arbejdsskadestyrelsen har især interesse i:

Oplysninger om bruges til

• lægeundersøgelser m.v., der er ind hentet lokalt. godtgørelse for varigt mén og kan eventuelt have betydning ved fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne.
• skadelidtes aktuelle forsørgelses situation, herunder afgørelser om dagpengeudbetaling og -ophør, revalidering, herunder forrevalidering, og pensionering. fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne.
• oplysninger om skadelidtes indtjening i året forud for skaden, typisk gennem selvangivelser/årsopgørelser. fastsættelse af den årsløn, der ligger til grund for beregning af erhvervsevnetabserstatning/efterladteerstatning.

Sagsbehandling af arbejdsskadeforsikringssager

OVERBLIK

Indledning

Denne vejledning beskriver, hvordan behandlingen af arbejdsskadesager typisk forløber.

Formålet med vejledningen er at give et overblik over

• sagsbehandlingen ved de to typer af arbejdsskadesager:
• arbejdsulykker og
• erhvervssygdomme.

Relevante regelsæt

Denne vejledning bygger på reglerne i følgende love og bekendtgørelser:

• lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade (arbejdsskadeforsikringsloven),
• forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985).
• bekendtgørelse nr. 980 af 11. december 1992 om regler for anmeldelse af arbejdsskader
• bekendtgørelse nr. 1126 af 15. december 1992 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Direktoratet for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.
• bekendtgørelse nr. 142 af 8. marts 1991 om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring.

Tidshorisont

Efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade skal Arbejdsskadestyrelsen træffe afgørelse af, om en skade kan anerkendes som en arbejdsskade inden for visse frister.

Fristerne er:

• 3 måneder for sager om arbejdsulykker og
• 9 måneder for sager om erhvervssygdomme, omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og godt- gørelse for varigt meen kan tidligst ske, når det er muligt at skønne over skadelidtes fremtidige tilstand. Afgørelsen skal så vidt muligt være truffet inden 1 år og senest 2 år efter, at skaden er anmeldt.

Reglerne findes i lovens §§ 23 og 31.

Indhold

Vejledningen indeholder disse hovedafsnit:

Emne Se AFSNIT

Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager om ulykker 1

Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager om erhvervssygdomme 2

Den Sociale Ankestyrelses behandling af arbejdsskadesager 4

De to afsnit om Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager om ulykker og erhvervssygdomme kan læses hver for sig. Vi har valgt at lave udtømmende afsnit om de 2 slags arbejdsskader i stedet for at skrive et fælles afsnit med generelle oplysninger suppleret med oplysninger om, på hvilke punkter behandlingen af de 2 slags sager afviger fra de generelle oplysninger.

AFSNIT 1 – Sagsbehandlingen af sager om arbejdsulykker

OVERBLIK

Indledning

Dette afsnit beskriver hvordan forsikringsselskaberne og Arbejdsskadestyrelsen behandler sager om arbejdsulykker.

Oversigt

Behandlingen af de enkelte sager deles op i en række faser.

De enkelte faser gennemgås efter følgende plan.

Fase Side

1 Sagen anmeldes NB xx

2 Sagen behandles - sagsoplysning NB xx

3 Anerkendelsesspørgsmålet NB xx

4 Erstatningsfastsættelsen NB xx

FASE 1. ARBEJDSULYKKEN ANMELDES

Arbejdsgiveren anmelder

Arbejdsulykker skal anmeldes af arbejdsgiveren til det forsikringsselskab, hvor den lovpligtige arbejdsskadeforsikring er tegnet.

Når der ikke er tegnet forsikring, sender arbejdsgiveren anmeldelsen direkte til Arbejdsskadestyrelsen. Det gælder først og fremmest, når arbejdsgiveren ikke har pligt til at tegne forsikring. Staten er selvforsikrer og nogle kommuner har også valgt at være selvforsikrere.

Hvilke ulykker skal anmeldes

Ulykker, som kan forventes at ville medføre, at skadelidte får ret til erstatning, skal anmeldes. Se nærmere side 13 om erstatning.

Frister

Ulykker skal anmeldes inden 9 dage efter skadens indtræden. Er skaden ikke anmeldt på dette tidspunkt, og har skadelidte ikke på 5-ugers dagen for skadens indtræden genoptaget sit hidtidige arbejde, skal skaden under alle omstændigheder anmeldes senest 9 dage herefter.

Arbejdsgiveren anmelder ikke

Anmelder arbejdsgiveren ikke skaden, har skadelidte selv eller dennes efterladte ret til at anmelde skaden. Skadelidte kan i op til et år efter skaden anmelde den for at få erstatning. 1 års grænsen er ikke absolut, idet der kan dispenseres fra den, når der er særlig grund til det.

Regler

Reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker findes i lovens §§ 15 - 20.

Der er i medfør af § 19 udstedt bekendtgørelse nr. 980 af 11. december 1992 om regler for anmeldelse af arbejdsskader.

Blanketter

Arbejdsgiveren skal anmelde på en særlig blanket, der kan fås i forsikringsselskabet.

Anmeldelse skal indeholde oplysninger om:

• den skadelidte (navn, adresse og cpr. nummer).
• arbejdsulykken (art, tid og sted for lægebehandling m.v.),
• arbejdsgiveren (navn, adresse og SE-nummer),
• forsikringsselskab og policenummer.

I forbindelse med arbejdsgiverens anmeldelse af arbejdsulykker skal lægeerklæringen på anmeldeblanketten udfyldes af den læge, der først har behandlet skadelidte efter ulykken. Forsikringsselskabet betaler lægens honorar.

På anmeldeblanketten er der nu indarbejdet en rubrik, der giver skadelidte mulighed for allerede på anmeldetidspunktet at give Arbejdsskadestyrelsen adgang til at indhente og videregive relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen.

Er denne rubrik udfyldt, vil det nedsætte sagsbehandlingstiden, idet der ellers efterfølgende skal indhentes et samtykke fra skadelidte.

FASE 2. SAGEN BEHANDLES – SAGSOPLYSNING M.V.

Forskelligt sagsforløb

Sagerne behandles forskelligt afhængig af ulykkens følger.

Procedure

Forsikringsselskaberne modtager anmeldelserne fra arbejdsgiverne.

Selskaberne sorterer anmeldelserne i to hovedgrupper:

• sager, der kun antages at give skadelidte ret til erstatning efter § 30 (sygebehandling m.v.), det vil sige de mindre alvorlige skader.
• alle andre sager, det vil sige sager, hvor

ulykken har medført døden eller antages at medføre døden, eller

arbejdsulykken antages at medføre godtgørelse for varigt meen og/eller erstatning for tab af erhvervsevne, eller

skadelidte endnu ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang senest 5 uger efter ulykken.

Forsikringsselskabernes opgaver

Antages ulykken kun at medføre ret til betaling af udgifter efter § 30, tager forsikringsselskabet selv stilling til sagen og betaler udgifterne.

Anerkender forsikringsselskabet ikke kravet om betaling af udgifter efter § 30, skal selskabet underrette skadelidte og samtidig udtrykkeligt gøre opmærksom på, at skadelidte kan forlange sagen sendt til Arbejdsskadestyrelsen til afgørelse.

Bemærk

Selskabets stillingtagen i den enkelte sag er ikke nogen afgørelse.

Det indebærer blandt andet, at selskabets betaling af visse udgifter efter § 30 ikke er en anerkendelse af sagen, der senere binder Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsskadestyrelsens opgaver

Når Arbejdsskadestyrelsen modtager anmeldelse om en arbejdsulykke, bliver der oprettet en sag.

Sagsoprettelsen og fordelingen af sagen på styrelsens kontorer, der behandler sager om arbejdsulykker, sker efter de første to cifre i skadelidtes cpr. nummer.

De enkelte kontorer er opdelt i sagsgrupper. Arbejdsskadestyrelsen tilstræber, at en sag behandles i samme gruppe under hele forløbet. De enkelte grupper består af 1 - 2 sagsbehandlere og et antal sagssekretærer.

Når styrelsen første gang skriver til skadelidte, oplyser vi samtidig, hvilken gruppe der behandler sagen. Endvidere får skadelidte oplyst et navn på en medarbejder i den pågældende gruppe.

Videre forløb

Er anmeldelblanketten forsynet med de nødvendige oplysninger om skaden og følgerne, vil det i adskillige sager ikke være nødvendigt med yderligere oplysninger.

Styrelsen vil derfor hurtigt tage stilling til anerkendelsesspørgsmålet, se nærmere fase 3, side 9.

Yderligere oplysninger

Er der behov for flere oplysninger, skal styrelsen først have skadelidtes samtykke til, at oplysningerne indhentes.

Nu er dette samtykke indarbejdet i anmeldeblanketten. Ved sin underskrift på anmeldeblanketten giver skadelidte samtykke til:

• at Arbejdsskadestyrelsen kan indhente nødvendige oplysninger fra blandt andet læge, hospital, socialforvaltning, skatteforvaltning, politi og arbejdsgivere, og
• at Arbejdsskadestyrelsen kan videregive nødvendige oplysninger til blandt andet læge, hospital, socialforvaltning, skatteforvaltning, politi og arbejdsgivere

Hvilke oplysninger

Der kan ikke gives generelle retningslinier for, hvilke oplysninger der kan blive tale om i forbindelse med behandlingen af de enkelte sager.

På dette tidlige stadium af sagsbehandlingen vil der især være behov for oplysninger om selve skaden til brug for anerkendelsesspørgsmålet. Af praktiske grunde indhentes der typisk også samtidig oplysninger om de umiddelbare følger af arbejdsulykken.

FASE 3. ANERKENDELSESSPØRGSMÅLET

Arbejdsskadestyrelsens opgave

Når styrelsen har modtaget anmeldelsen, og der er indhentet de nødvendige oplysninger om ulykken, skal der tages stilling til, om den anmeldte ulykke er en arbejdsulykke.

Denne vurdering beror både på en retlig og på en lægelig vurdering.

Definition af arbejdsulykke

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade definerer ikke begrebet arbejdsulykke. I styrelsens administration af loven anvender vi samme definition som i forsikringsretten.

Et ulykkestilfælde er herefter: »En udefra kommende eller virkende, af den skadelidtes vilje uafhængig, pludselig indtrædende begivenhed, der har en skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand til følge.«

Det vil sige, at der under arbejdet skal være sket en usædvanlig og pludselig begivenhed, som man ikke har indflydelse på. Denne begivenhed skal have medført personskade.

Det vil ligge uden for denne vejlednings rammer mere detaljeret at beskrive, hvad der er en arbejdsulykke. Er det usikkert, om der er tale om en arbejdsulykke, bør sagen anmeldes til forsikringsselskabet.

I det følgende beskrives kort de to vurderinger, der foretages i forbindelse med anerkendelse af ulykker.

Retlig vurdering

Der skal være tale om ulykker, der er opstået under arbejdet.

Ulykker, der opstår på vej til og fra arbejdet, betragtes ikke som arbejdsulykker, bortset fra de tilfælde, hvor skadelidte udfører arbejde for arbejdsgiveren, mens han er på vej til eller fra arbejdet.

Lægelig vurdering

I den lægelige vurdering af, om en anmeldt ulykke kan anerkendes som arbejdsskade, ligger, at der skal være sammenhæng mellem skaden og følgerne.

Det er for eksempel på den ene side klart, at der er sammenhæng mellem en faldulykke og knoglebrud. På den anden side er det lige så klart, at der ikke er sammenhæng mellem en faldulykke og en blindtarmsbetændelse, selvom symptomerne på blindtarmsbetændelsen opstår umiddelbart efter faldulykken.

Frist

Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse, om ulykken kan anerkendes inden 3 måneder fra sagens anmeldelse til styrelsen.

3 muligheder

Styrelsen kan:

• anerkende, at ulykken er en arbejdsulykke
• afvise, at ulykken er en arbejdsulykke
• meddele, at der ikke kan tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet på det foreliggende.

Inden styrelsen træffer afgørelse bliver der foretaget partshøring af:

• skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver og
• forsikringsselskabet

i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Er fuldmagtshaveren partsrepræsentant, skal skadelidte ikke høres.

Ulykken anerkendes

Kan ulykken anerkendes som en arbejdsulykke, underretter styrelsen den skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver, forsikringsselskabet, arbejdsgiveren og kommunen.

Kommunen orienteres først og fremmest i de sager, hvor der forventes at blive tilkendt en erstatning.

Arbejdsskadestyrelsen vil også orientere kommunen, når det klart fremgår, at den pågældende har et rådgivnings- eller vejledningsbehov.

Det kan være tilfældet, når styrelsen har fået en anmeldelse, hvoraf det klart fremgår, at den pågældende befinder sig i en økonomisk og/eller socialt belastet situation.

Ulykken afvises

Kan ulykken ikke anerkendes som en arbejdsulykke, underretter styrelsen ligeledes skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver, forsikringsselskabet, arbejdsgiveren og kommunen.

Kommunen orienteres kun i de sager, hvor det fremgår, at den pågældende har et klart rådgivnings- eller vejledningsbehov.

Det kan være tilfældet, når styrelsen har modtaget en anmeldelse, hvoraf det fremgår, at den pågældende befinder sig i en økonomisk og/eller socialt belastet situation.

Ulykken kan ikke anerkendes eller afvises på det foreliggende

I sager, hvor styrelsen ikke kan anerkende eller afvise ulykken som arbejdsulykke på det foreliggende inden for fristen på 3 måneder, skal skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver underrettes. Samtidig underretter styrelsen forsikringsselskabet og kommunen om, at der ikke kan tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet inden for fristen.

Kommunen skal i øvrigt kun underrettes i de sager, hvor der enten forventes at blive tale om erstatning eller hvor det klart fremgår, at den pågældende har et rådgivnings- eller vejledningsbehov.

Arbejdsgiverens status

Arbejdsgiveren er ikke part i sagen, men har efter § 55 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade ret til:

• at indbringe anerkendelsesspørgsmålet for Den Sociale Ankestyrelse
• at få aktindsigt i sagen. Arbejdsgiverens aktindsigt er begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold.

Styrelsen orienterer derfor arbejdsgiveren, når der tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet. Det er en forudsætning for, at arbejdsgiveren eventuelt kan udnytte sin ret til at indbringe sagen for Den Sociale Ankestyrelse.

Arbejdsgiveren orienteres alene om afgørelsen, men får ikke oplysninger om skadelidtes personlige forhold.

Arbejdsgiveren får således ikke kopi af det brev, der sendes til skadelidte selv og forsikringsselskabet.

Partshøring

I forbindelse med styrelsens afgørelse af, om ulykken kan anerkendes, foretages der partshøring af:

• skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver og
• forsikringsselskabet

i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Er fuldmagtshaveren partsrepræsentant, skal skadelidte ikke høres.

Anke

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, 1021 København K. Ankestyrelsens telefonnummer er: 33 15 64 01 (Nu: 33 41 12 00).

Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen af:

• skadelidte
• eventuel fuldmagtshaver
• forsikringsselskabet og
• arbejdsgiveren

Anke skal ske inden for en frist på 4 uger fra modtagelsen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der så sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Den Sociale Ankestyrelse.

Genoptagelse

Når Arbejdsskadestyrelsen har afvist en anmeldt ulykke kan sagen genoptages, hvis der kommer væsentlige nye oplysninger.

Fristen for genoptagelse er 5 år efter lovens § 24.

FASE 4. ERSTATNINGSFASTSÆTTELSEN

Lovens erstatningsarter

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade giver i § 25 mulighed for følgende typer af erstatning og godtgørelse:

• betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. (§ 30)
• erstatning for tab af erhvervsevne (§ 32)
• godtgørelse for varigt meen (§ 33)
• overgangsbeløb ved dødsfald (§ 35)
• erstatning for tab af forsørger (§§ 36 - 38)

Denne opregning er udtømmende. Arbejdsskadeforsikringsloven giver således ikke mulighed for at yde erstatning for:

• svie og smerte
• tabt arbejdsfortjeneste
• tingskade (bortset fra visse hjælpemidler m.v. efter § 30)

Den skadelidte kan efter omstændighederne få en sådan erstatning ved civilt søgsmål mod arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren kan også have tegnet en erhvervsansvarsforsikring, der kan give dækning for disse erstatningsarter.

Frist

Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse om erstatning inden 1 år efter og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse.

Afgørelse kan nødvendigvis først træffes, når det er klart, at skadelidtes helbredsmæssige og sociale forhold ikke ændrer sig mere som følge af arbejdsskaden.

Det medfører, at der efter omstændighederne kan være behov for foreløbige afgørelser.

Yderligere oplysninger

Der kan være behov for at indhente flere oplysninger om skadelidtes aktuelle helbredsmæssige og sociale forhold.

Det vil ofte være tilfældet, hvis anerkendelse af sagen er sket hurtigt alene på grundlag af anmeldelsen.

De oplysninger, der typisk er behov for i denne situation, er:

oplysninger om . . . bruges til . . . indhentes fra . . .

helbredsforhold fastsættelse af godtgørelsen for varigt mén og kan have betydning ved fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne skadelidtes egen læge, speciallæge, hospital eller gennem kommunens socialforvaltning

skadelidtes aktuelle sociale situation (forsørgelsessituationen), herunder afgørelser

om dagpengeudbetaling og -ophør, revalidering, herunder forrevalidering og pensionering fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne skadelidte selv eller kommunens socialforvaltning

skadelidtes indtjening i året forud for skaden, typisk gennem selvangivelser fastsættelse af den årsløn, der ligger til grund for beregning af erhvervsevnetabserstatning og efterladteerstatning skadelidte selv, arbejdsgiveren eller kommunens skatteforvaltning

Afgørelse træffes

Baseret på oplysningerne, der er skaffet i den enkelte, sag, træffer styrelsen herefter afgørelse af, om der skal ydes erstatning.

Det ligger uden for rammerne af denne vejledning at gennemgå reglerne for, hvornår der kan ydes erstatning. Der henvises til de vejledninger m.v., der er udarbejdet til dette formål:

• om § 30 om betaling af udgifter til sygebehandling m.v. (gammel lov § 25) er der udarbejdet en vejledning af 1. oktober 1990 til brug for politiets behandling af sager indenfor dette særlige ansættelsesområde. Denne vejledning er skrevet med en særlig begrænset kreds af brugere som målgruppe. Der er ikke ændringer i vejledningen som følge af den nye lov.
• om § 32 om erstatning for tab af erhvervsevne (gammel lov § 27) er der i 1992 udarbejdet en vejledning. Der er ikke ændringer i vejledningen som følge af den nye lov.
• om § 33 om godtgørelse for varigt meen er der i 1985 udarbejdet en meentabel. Denne meentabel er med tillæg fra januar 1992 fortsat gældende.
• om §§ 35 - 38 om overgangsbeløb ved dødsfald og forsørgertabserstatning er der ikke udarbejdet særskilt vejledning.

Anke

Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, 1021 København K. Ankestyrelsens telefonnummer er: 33 15 64 01 (Nu: 33 41 12 00).

Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen af:

• skadelidte
• den eller de efterladte
• eventuel fuldmagtshaver og
• forsikringsselskabet

Anke skal ske inden for en frist på 4 uger fra modtagelsen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der så sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Den Sociale Ankestyrelse.

Genoptagelse og revision

Ændrer forholdene sig efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, kan skadelidte bede om at få sagen genoptaget.

Efter lovens § 34 har skadelidte pligt til at underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af erstatningen.

Det er en forudsætning for, at en sag kan genoptages, at følgerne af arbejdsskaden har ændret sig.

Arbejdsskadestyrelsen har også mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse og selv genoptage sagen til fornyet overvejelse (revision), når endelig afgørelse ikke kan træffes inden for to års grænsen.

Der gælder en frist på 5 år for en sags genoptagelse. Denne betingelse kan dog fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Reglerne om genoptagelse og revision findes i lovens § 34.

AFSNIT 2 – Sagsbehandlingen af sager om erhvervssygdomme

OVERBLIK

Indledning

Dette afsnit beskriver behandlingen af erhvervssygdomssager.

Oversigt

Ligesom ved behandlingen af sager om arbejdsulykker, er behandlingen af sager om erhvervssygdomme delt op i en række faser, der gennemgås efter følgende plan:

Fase Se xx

1 Sagen anmeldes xx

2 Sagen behandles - sagsoplysning xx

3 Anerkendelsesspørgsmålet xx

4 Erstatningsfastsættelsen xx

FASE 1. ERHVERVSSYGDOMME ANMELDES

Arbejdsgiverens anmeldepligt

Arbejdsgiveren har samme anmeldepligt for erhvervssygdomme som for arbejdsulykker. Men da arbejdsgiveren sjældent har den fornødne viden om sygdommen og dens opståen, anmeldes erhvervssygdomme normalt af skadelidtes læge eller tandlæge efter reglerne i lovens § 18.

Arbejdsgiverens pligt til at anmelde bliver dog aktuel, når Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelse om en sygdom, og styrelsen efterfølgende skal have at vide, hvor arbejdsgiveren har tegnet forsikring.

Regler

Reglerne om arbejdsgiverens anmeldelse af erhvervssygdomme findes i lovens §§ 15 - 20.

Der er i medfør af § 19 udstedt bekendtgørelse nr. 980 af 11. december 1992 om regler for anmeldelse af arbejdsskader.

Læger og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme

Efter lovens § 18 har læger og tandlæger pligt til at anmelde erhvervssygdomme, som de gennem deres erhverv bliver bekendt med.

Anmeldelsespligten gælder både de sygdomme, hvor sammenhængen med arbejdet klart fremgår, og sygdommen, hvor lægen blot formoder, at der kan være en sammenhæng.

I medfør af § 18 er der udsendt bekendtgørelse nr. 1126 af 15. december 1992 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Direktoratet for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.

Anmeldeblanketten

Læger og tandlæger skal anmelde på en blanket, der er lavet i samarbejde med Arbejdstilsynet. Blankettens formål er at:

• identificere den skadelidte (navn, adresse og cpr. nummer),
• efter omstændighederne identificere den arbejdsgiver, hvor sygdommen menes at være opstået (navn, adresse og så vidt muligt SE-nummer),
• identificere nuværende arbejdsgiver på samme måde.
• angive diagnose og tidspunktet for sygdommens opståen
• give en kort beskrivelse af skadelidtes arbejde, herunder de påvirkninger, som skadelidte har været udsat for,
• angive sygdommens helbredsmæssige og sociale følger,
• afklare enkelte administrative spørgsmål af betydning for behandlingen af arbejdsskadesagen både i Arbejdstilsynet og i Arbejdsskadestyrelsen.

Blanketten indeholder nu en rubrik, der giver skadelidte mulighed for allerede på anmeldetidspunktet at give Arbejdsskadestyrelsen lov til at indhente og videregive relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen.

Er denne rubrik udfyldt, vil det afkorte sagsbehandlingstiden, idet der ellers efterfølgende skal indhentes samtykke fra skadelidte.

Adresse

Læger og tandlæger skal sende anmeldelserne til Arbejdstilsynet, postbox 858, 2100 København Ø.

Arbejdstilsynet sender anmeldelserne videre til Arbejdsskadestyrelsen, medmindre skadelidte ved afkrydsning har tilkendegivet, at sag om erstatning ikke ønskes rejst.

FASE 2. SAGEN BEHANDLES - SAGSOPLYSNING M.V.

Arbejdsskadestyrelsen modtager anmeldelsen

Når Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelsen bliver der oprettet en sag.

Sagsoprettelsen og fordelingen af sagen på styrelsens kontorer, der behandler erhvervssygdommssager, sker for de fleste sagers vedkommende efter de første to cifre i skadelidtes cpr. nummer:

De enkelte kontorer er opdelt i grupper. Arbejdsskadestyrelsen tilstræber, at en sag behandles i samme gruppe under hele forløbet. De enkelte grupper består af 1 - 2 sagsbehandlere og et antal sagssekretærer.

Når styrelsen første gang skriver til skadelidte, oplyser vi samtidig, hvilken gruppe der behandler sagen. Endvidere får skadelidte oplyst et navn på en medarbejder i den pågældende gruppe.

Oplysninger fra skadelidte

Afhængig af skadens art og de oplysninger, styrelsen har modtaget sammen med anmeldelsen, vil der ofte være behov for at indhente supplerende og mere detaljerede oplysninger om:

• de påvirkninger, skadelidte har været udsat for under arbejdet
• andre oplysninger om arbejdet og eventuelt tidligere arbejde
• den anmeldte sygdom, herunder hvor skadelidte eventuelt er behandlet eller går til behandling for sygdommen.

Styrelsen har lavet en række spørgeskemaer, der sendes til skadelidte sammen med kvitteringen for, at vi har modtaget anmeldelsen. Disse skemaer er forskellige afhængig af den anmeldte sygdom.

Oplysninger fra andre end skadelidte

Har skadelidte underskrevet samtykkeerklæringen på anmeldeblanketten, kan styrelsen straks begynde at indhente oplysninger.

Har skadelidte ikke underskrevet samtykkerklæringen kan styrelsen først indhente oplysninger, når skadelidtes samtykke er indhentet.

Der kan være tale om oplysninger fra:

• hospital, hvor skadelidte har været behandlet
• læge, herunder speciallæge eller tandlæge, der har behandlet skadelidte
• nuværende og eventuelt tidligere arbejdsgivere, for f. eks. at få oplysninger om, hvilke stoffer m.v., skadelidte har arbejdet med. Endvidere skal arbejdsgiveren oplyse, hvor forsikring er tegnet.

Arbejdstilsynet eller andre myndigheder.

Det er ofte nødvendigt, at skadelidte bliver undersøgt af speciallæge, herunder ikke mindst af en speciallæge i arbejdsmedicin.

FASE 3. ANERKENDELSESSPØRGSMÅLET

Arbejdsskade styrelsens opgave

Når alle oplysninger er modtaget, skal det aafgøres om sygdommen kan anerkendes som en erhvervssygdom.

Erhvervssygdomme - definition

Efter lovens § 10, stk. 1, findes der følgende typer af af erhvervssygdomme:

• sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder det foregår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde.

Det er de såkaldte listesygdomme, der er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Fortegnelsen er optrykt i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 142 af 8. marts 1991. Der vil ikke blive udsendt en ny bekendtgørelse pr. 1. januar 1993, men den eksisterende vil blive opretholdt efter § 73 i den nye lov.

• sygdomme hos børn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten.
• andre sygdomme, herunder sygdomme, som børn har pådraget sig inden fødslen, hvis det godtgøres,

enten at sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder betingelserne for at blive optaget på fortegnelsen, men blot ikke er blevet det endnu

eller at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Frist

Når der er tale om sygdomme, der står på fortegnelsen over erhvervssygdomme, skal Arbejdsskadestyrelsen træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet inden 9 måneder fra sagen er anmeldt.

Er der tale om sygdomme, der ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, gælder der ikke nogen frist.

Det skyldes, at der er tale om en gruppe sygdomme, hvor sammenhængen med arbejdet er tvivlsom, og hvor der altid vil være tale om forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis sagen skal anerkendes.

3 muligheder

Når der er indhentet oplysninger i sagen, skal der tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet.

Styrelsen kan:

• anerkende, at den anmeldte sygdom er en erhvervssygdom
• afvise, at den anmeldte sygdom er en erhvervssygdom
• meddele, at der ikke kan tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet på det foreliggende.

Inden styrelsen træffer afgørelse bliver der foretaget partshøring af:

• skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver og
• forsikringsselskabet

i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Er fuldmagtshaveren partsrepræsentant, skal skadelidte ikke høres.

Erhvervssygdommen anerkendes

Kan den anmeldte sygdom anerkendes som en erhvervssygdom, underretter styrelsen den skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver, forsikringsselskabet, arbejdsgiveren og kommunen herom.

Kommunen orienteres først og fremmest i de sager, hvor der forventes at blive tilkendt en erstatning.

Arbejdsskadestyrelsen vil også orientere kommunen, når det klart fremgår, at den pågældende har et rådgivnings- eller vejledningsbehov.

Det kan være tilfældet, når styrelsen har fået en anmeldelse, hvoraf det fremgår, at den pågældende befinder sig i en økonomisk og/eller socialt belastet situation.

Den anmeldte sygdom

Kan den anmeldte sygdom ikke anerkendes som erhvervssygdom, underretter styrelsen den skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver, forsikringsselskabet, arbejdsgiveren afvises og kommunen.

Kommunen orienteres kun i de sager, hvor det fremgår, at den pågældende har et klart rådgivnings- eller vejledningsbehov.

Det kan være tilfældet, når styrelsen har modtaget en anmeldelse, hvoraf det klart fremgår, at den pågældende befinder sig i en økonomisk og/eller socialt belastet situation.

De to typiske begrundelser for at afvise en anmeldt sygdom som erhvervssygdom er:

• den anmeldte sygdom er ikke omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Denne gruppe af sager vil normalt hurtigt blive afvist, medmindre skadelidte eller den eventuelle fuldmagtshaver har bedt om, at sagen bliver forelagt for Erhvervssygdomsudvalget efter § 10, stk. 3, eller styrelsen selv finder grund- lag for at forelægge sagen for udvalget.
• den anmeldte sygdom skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige.

Sygdommen kan ikke anerkendes eller afvises på det foreliggende

I de sager, hvor styrelsen ikke kan anerkende eller afvise den anmeldte sygdom som erhvervssygdom på det foreliggende inden for fristen på 9 måneder, skal skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver underrettes.

Samtidig underretter styrelsen forsikringsselskabet og kommunen om, at der ikke kan tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet inden for fristen på 9 måneder.

I sager om sygdomme, der ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, og hvor der som nævnt ikke gælder nogen frist for afgørelsen af, om sygdommen kan aner- kendes, vil styrelsen bestræbe sig på at orientere skade- lidte og den eventuelle fuldmagtshaver samt forsikrings- selskabet og kommunen om vigtige sagsbehandlingsskridt og om status for sagen. Det gælder især spørgsmålet om eventuel forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget efter § 10, stk. 3.

Kommunen skal i øvrigt kun underrettes i de sager, hvor der enten forventes at blive tale om erstatning eller hvor det klart fremgår, at den pågældende har et råd- givnings- eller vejledningsbehov.

Forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget

Når Arbejdsskadestyrelsen ikke kan anerkende en anmeldt sygdom, fordi sygdommen ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan sagen forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

En sag vil blive forelagt for udvalget:

• når skadelidte eller den eventuelle fuldmagtshaver beder om det, medmindre Arbejdsskadestyrelsen ud fra kendskabet til udvalgets praksis skønner, at en forelæggelse vil være udsigtsløs.
• når Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der er en sådan sammenhæng mellem påvirkninger på arbejdspladsen og den anmeldte sygdom, at sagen bør forelægges.

Erhvervssygdomsudvalget træffer ikke afgørelse, men indstiller til Arbejdsskadestyrelsen i de konkrete sager, der forelægges.

Arbejdsgiverens status

Efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade er arbejdsgiveren ikke part i sagen, men har efter lovens § 55 ret til:

• at indbringe anerkendelsesspørgsmålet for Den Sociale Ankestyrelse
• at få aktindsigt i sagen. Arbejdsgiverens aktindsigt er dog begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold.

Styrelsen orienterer derfor arbejdsgiveren, når der tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet. Det er en forudsætning for, at arbejdsgiveren eventuelt kan udnytte sin ret til at indbringe sagen for Den Sociale Ankestyrelse.

Arbejdsgiveren orienteres alene om afgørelsen, men får ikke oplysninger om skadelidtes personlige forhold.

Arbejdsgiveren får således ikke kopi af det brev, der sendes til skadelidte selv og forsikringsselskabet.

Partshøring

I forbindelse med styrelsens afgørelse af, om sygdommen kan anerkendes, foretages der partshøring af:

• skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver og
• forsikringsselskabet

i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Er fuldmagtshaveren partsrepræsentant, skal skadelidte ikke høres.

Anke

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, 1021 København K. Ankestyrelsens telefonnummer er: 33 15 64 01 (Nu: 33 41 12 00).

Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen af:

• skadelidte
• eventuel fuldmagtshaver
• forsikringsselskabet og
• arbejdsgiveren

Anke skal ske inden for en frist på 4 uger fra modtagelsen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der så sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Den Sociale Ankestyrelse.

Genoptagelse

Når Arbejdsskadestyrelsen har afvist at anerkende en anmeldt sygdom, kan sagen genoptages, hvis der kommer væsentlige nye oplysninger.

Fristen for genoptagelse er 5 år efter lovens § 24.

Fristen regnes som udgangspunkt fra Arbejdsskadestyrelsens første afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet.

Er den anmeldte sygdom afvist med den begrundelse, at der ikke er tale om en sygdom, der er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, og kommer den pågældende sygdom senere på fortegnelsen, regnes fristen på 5 år fra det tidspunkt, hvor sygdommen optages på fortegnelsen.

FASE 4. ERSTATNINGSFASTSÆTTELSEN

Lovens erstatningsarter

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade giver i § 25 mulighed for følgende typer af erstatning og godtgørelser:

• betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. (§ 30)
• erstatning for tab af erhvervsevne (§ 32)
• godtgørelse for varigt meen (§ 33)
• overgangsbeløb ved dødsfald (§ 35)
• erstatning for tab af forsørger (§§ 36 - 38)

Denne opregning er udtømmende. Arbejdsskadeforsikringsloven giver således ikke mulighed for at yde erstatning for:

• svie og smerte
• tabt arbejdsfortjeneste
• tingskade (bortset fra visse hjælpemidler m.v. efter § 30)

Den skadelidte kan efter omstændighederne få en sådan erstatning ved civilt søgsmål mod arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren kan også have tegnet en erhvervsansvarsforsikring, der kan give dækning for disse erstatningsarter.

Frist

Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse om erstatning inden 1 år efter og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse.

Afgørelse kan naturligvis først træffes, når det er klart, at skadelidtes helbredsmæssige og sociale forhold, ikke ændrer sig mere som følge af arbejdsskaden.

Det medfører, at der efter omstændighederne kan være behov for foreløbige afgørelser.

Yderligere oplysninger

Der kan være behov for at indhente flere oplysninger om skadelidtes aktuelle helbredsmæssige og sociale forhold.

Det vil ofte være tilfældet, hvis anerkendelse af sagen er sket hurtigt alene på grundlag af anmeldelsen.

De oplysninger, der typisk er behov for i denne situation er:

oplysninger om . . . bruges til . . . indhentes fra . . .

helbredsforhold fastsættelse af godtgørelsen for varigt mén og kan have betydning ved fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne skadelidtes egen læge, speciallæge, hospital eller gennem kommunens socialforvaltning

skadelidtes aktuelle sociale situation (forsørgelsessituationen), herunder afgørelser om dagpengeudbetaling og -ophør, revalidering, herunder forrevalidering og pensionering fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne skadelidte selv eller kommunens socialforvaltning

skadelidtes indtjening i året forud for skaden, typisk gennem selvangivelser fastsættelse af den årsløn, der ligger til grund for beregning af erhvervsevnetabserstatning og efterladteerstatning skadelidte selv, arbejdsgiveren eller

kommunens skatteforvaltning

Afgørelse træffes

Baseret på oplysningerne, der er skaffet i den enkelte sag, træffer styrelsen herefter afgørelse af, om der skal ydes erstatning.

Det ligger uden for rammerne af denne vejledning at gennemgå reglerne for fastsættelse af erstatning. Der henvises til de vejledninger m.v., der er udarbejdet til dette formål:

• om § 30 om betaling af udgifter til sygebehandling m.v. (gammel lov § 25) er der udarbejdet en vejledning af 1. oktober 1990 til brug for politiets behandling af sager indenfor dette særlige ansættelsesområde. Denne vejledning er skrevet med en særlig begrænset kreds af brugere som målgruppe. Der er ikke ændringer i vejledningen som følge af den nye lov.
• om § 32 om erstatning for tab af erhvervsevne er der i 1992 udarbejdet en vejledning. Der er ikke ændringer af vejledningen som følge af den nye lov.
• om § 33 om godtgørelse for varigt meen er der i 1985 udarbejdet en meentabel. Denne meentabel er med tillæg fra januar 1992 fortsat gældende.
• om §§ 35 - 38 om overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning for tab af forsørger er der ikke udarbejdet særskilt vejledning.

Årsløn

Fastsættelse af årsløn giver i erhvervssygdomssager anledning til selvstændige problemer.

Udgangspunktet er efter lovens § 41, at årslønnen skal fastsættes til skadelidtes indtjening i året forud for skaden.

Har skadelidte på grund af erhvervssygdommen været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før erhvervssygdommen bliver anmeldt, kan Arbejdsskadestyrelsen fastsætte årslønnen efter et skøn.

Arbejdsskadestyrelsen har i december 1992 udsendt en vejledning om fastsættelse af årsløn.

Anke

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, 1021 København K. Ankestyrelsens telefonnummer er: 33 15 64 01 (Nu: 33 41 12 00).

Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen af:

• skadelidte
• den eller de efterladte
• eventuel fuldmagtshaver og
• forsikringsselskabet

Anke skal ske inden for en frist på 4 uger fra modtagelsen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der så sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Den Sociale Ankestyrelse.

Genoptagelse og revision

Ændrer forholdene sig efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, kan skadelidte bede om at få sagen genoptaget.

Det er en forudsætning for, at en sag kan genoptages, at følgerne af arbejdsskaden har ændret sig.

Efter lovens § 34 har skadelidte pligt til at underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af erstatningen.

Arbejdsskadestyrelsen har også mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse og selv genoptage sagen til fornyet overvejelse (revision), når endelig afgørelse ikke kan træffes inden for to års grænsen.

Der gælder en frist på 5 år for en sags genoptagelse. Denne betingelse kan dog fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Reglerne om genoptagelse og revision findes i lovens § 34.

AFSNIT 3 – Skadelidte afgår ved døden

OVERBLIK

3 situationer

Der er tre situationer:

• skadelidte er afgået ved døden, før sagen anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Disse sager behandles principielt på samme måde som andre sager. Det vil sige, at der først tages stilling til, om skaden kan anerkendes som en arbejdsskade og derefter til, om der skal ydes erstatning. Ved anerkendelse af dødsfald skal styrelsen afgøre, om dødsfaldet er en følge af en arbejdsskade, det vil sige enten en ulykke eller en erhvervssygdom. Som det fremgår af de to foregående afsnit kan der blive tale om overgangsbeløb og/eller erstatning for tab af forsørger.
• skadelidte afgår ved døden, mens sagen behandles i styrelsen. I disse tilfælde skal styrelsen på samme måde først tage stilling til, om dødsfaldet skyldes afdødes arbejdsforhold, og derefter afgøre, om de efterladte har ret til erstatning.
• skadelidte afgår ved døden efter, at sagen er færdigbehandlet i styrelsen.

Også i disse tilfælde skal styrelsen først tage stilling til, om dødsfaldet skyldes afdødes arbejdsforhold, og derefter afgøre, om de efterladte har ret til erstatning.

Modtog skadelidte ved dødsfaldet erstatning for tab af erhvervsevne, bortfalder denne erstatning med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket.

Ligeledes er dødsfaldets dato afgørende for, om det skal udbetales godtgørelse for varig mén.

Er skadelidte afgået ved døden før Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om godtgørelse for varigt mén, bortfalder retten til godtgørelse. Godtgørelsen indgår således ikke i boet, men de efterladte kan efter omstændighederne være berettiget til overgangsbeløb eller erstatning for tab af forsørger.

AFSNIT 4 – Sagsbehandlingen af arbejdsskadesager i Den sociale Ankestyrelse

OVERBLIK

Indledning

Dette afsnit beskriver,

• hvornår Den sociale Ankestyrelse (Ankestyrelsen) er ankeinstans for afgørelser, truffet af Arbejdsskadestyrelsen
• hvornår anke har opsættende virkning og
• hvordan sagsgangen er i Ankestyrelsen.

Hvilke afgørelser kan ankes

Det drejer sig om følgende afgørelser:

• betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler (§ 30)
• erstatning for tab af erhvervsevne (§ 32)
• godtgørelse for varigt meen (§ 33)
• overgangsbeløb ved dødsfald (§ 35)
• erstatning for tab af forsørger (§§ 36 - 38)

Hvem er ankeberettiget

Berettiget til at anke er sagens parter:

• skadelidte
• den eller de efterladte
• eventuel fuldmagtshaver
• forsikringsselskaber
• erhvervssygdomspoolen har en særlig ankeret i erhvervssygdomssager, hvor det ikke har været muligt at udpege en bestemt arbejdsgiver
• arbejdsgiveren, men kun om et anmeldt tilfælde er omfattet af loven, og ikke om skadelidte er berettiget til ydelser efter loven.

Ankefrist

Anke skal ske inden 4 uger efter at klageren har modtaget Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. For skadelidte eller efterladte, der på afgørelsestidspunktet opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er ankefristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte sig uden for Europa, er ankefristen 3 måneder.

Der kan efter loven dispenseres fra disse frister, når der er særlig grund til det.

Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Ankestyrelsen.

SAGSBEHANDLINGEN AF ARBEJDSSKADESAGER I DEN SOCIALE ANKESTYRELSE

Ankestyrelsens adresse

Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, 1021 København K.

Ankestyrelsens telefonnummer

33 15 64 01 (Nu: 33 41 12 00)

Opsættende virkning

Hvis arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet har adgang til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen og udnytter denne adgang, har anken opsættende virkning. Det betyder, at en eventuel erstatning ikke kan udbetales, før Ankestyrelsen har behandlet ankesagen.

Oversigt

Organisatorisk er Ankestyrelsen opdelt i en række enheder. Alle enheder behandler arbejdsskadesager, der journaliseres efter et fortløbende nummersystem.

De enkelte faser i sagsbehandlingen gennemgås på de følgende sider.

Fase Se xx

1. Anke modtages xx

2. Sagen behandles - sagsoplysning xx

3. Sagen afgøres xx

FASE 1. ANKE MODTAGES

Bekræftelse

Når Ankestyrelsen har modtaget anken og sagens akter fra Arbejdsskadestyrelsen, oprettes der en sag i Ankestyrelsen. Klageren modtager herefter en bekræftelse på, at Ankestyrelsen vil behandle sagen.

I bekræftelsen oplyses hvilket journalnummer, sagen har fået, og navnet på den sagsbehandler, der vil behandle sagen.

Endvidere underrettes sagens øvrige parter om klagen.

Kommunen underrettes, hvis der allerede er etableret samarbejde med Arbejdsskadestyrelsen tidligere i sagen.

Sagsbehandlingstid

I bekræftelsen oplyses, hvor lang tid, der må ventes at gå, inden Ankestyrelsens afgørelse foreligger.

Supplerende oplysninger

I bekræftelsen bliver klageren også orienteret om, at det kan vise sig nødvendigt at indhente supplerende oplysninger om for eksempel indtægts- og arbejdsforhold eller helbredsmæssige forhold, og at Ankestyrelsen vil indhente disse oplysninger, medmindre klageren har indvendinger imod det.

Underretning til kommunen

Ankestyrelsen indhenter samtidig med bekræftelsen eller under sagens behandling samtykke til at underrette kommunen, hvis det viser sig, at skadelidte har et rådgivnings- eller vejledningsbehov efter Ankestyrelsens afgørelse.

Aktindsigt

Sagens parter gøres bekendt med retten til at se sagens akter. Arbejdsgiverens adgang til at få aktindsigt er dog begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold.

FASE 2. SAGEN BEHANDLES - SAGSOPLYSNING

Udgangspunkt

Som udgangspunkt behandles sagen på grundlag af de oplysninger, der har foreligget for Arbejdsskadestyrelsen.

Ajourføring

Undertiden kan det være nødvendigt at få sagen oplyst yderligere. Det kan skyldes oplysninger, der er fremkommet i anken, eller spørgsmål, der er rejst i anken. Ligeledes kan der være sket en ændring af skadelidtes tilstand.

Nye oplysninger

Det kan i nogle sager være nødvendigt at indhente nye oplysninger. Ændring i skadelidte helbredstilstand kan gøre det påkrævet, at der foretages en ny speciallægeundersøgelse. Det kan også være, at skadelidte, efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, har påbegyndt/afsluttet arbejdsprøvning, revalidering, har rejst førtidspensionssag, eller der foregår arbejdsmedicinsk udredning.

Partshøring

I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen indhenter nye oplysninger, vil der altid blive foretaget partshøring efter forvaltningslovens regler.

Underretning af kommunen

Ankestyrelsen underretter kommunen, hvis der allerede er etableret samarbejde med denne tidligere i sagen, eller hvis det i øvrigt fremgår, at der verserer sag i kommunen, hvor arbejdsskadesagens oplysning kan være af betydning for sagsbehandlingen.

FASE 3. SAGEN AFGØRES

Ankemøde

Alle afgørelser i Ankestyrelsen træffes i et ankemøde. I ankemødet deltager sædvanligvis 1 ankechef eller dennes stedfortræder og 2 beskikkede medlemmer, som er beskikket af socialministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter, kommuner, amter og invalideorganisationernes kontaktudvalg.

Hvis Ankestyrelsen anser sagen for at være af principiel betydning, deltager der ved afgørelsen i ankemødet yderligere 1 ankechef og eventuelt styrelseschefen.

Lægekonsulenter

I Ankemødet deltager desuden en lægekonsulent, som ikke har stemmeret, når sagen skal afgøres, men står til rådighed som særlig sagkyndig.

Afgørelsen

Ankestyrelsens afgørelse kan gå ud på:

• afvisning
• stadfæstelse
• ophævelse
• ændring
• hjemvisning til fornyet behandling i Arbejdsskadestyrelsen.

Ankestyrelsen er ikke bundet af parternes påstande.

Ankestyrelsen er heller ikke bundet af de konklusioner, der står i lægeerklæringer eller udtalelser i sagen.

Ankestyrelsen vil hurtigst muligt efter ankemøde sende skriftlig afgørelse til klager med kopi til sagens øvrige parter.

Kommunen modtager underretning om, at sagen er færdigbehandlet, hvis kommunen tidligere har været inde i sagen. Endvidere bliver kommunen underrettet, hvis det fremgår, at skadelidte har et rådgivnings- eller vejledningsbehov.

Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen er ankemulighederne udtømt. Der er således ikke yderligere administrative instanser, som sagen kan indbringes for.

Folketingets Ombudsmand

Ankestyrelsens sagsbehandling kan som anden forvaltningsudøvelse indbringes for Folketingets Ombudsmand, der kan tage stilling til, om der ved sagens behandling er begået fejl og forsømmelser.

Klagen skal være indgivet senest 1 år efter, at afgørelsen er truffet. Ombudsmanden kan ikke træffe en anden afgørelse eller erklære en afgørelse for ugyldig. Han kan alene udtale sin kritik og eventuelt henstille, at sagen overvejes på ny, og at der træffes en ny afgørelse.

Efter § 19, stk. 2, i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade fastsættes:

§ 1. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden. Den anmeldelsespligtige, jf. § 3, anmelder arbejdsskaden til det forsikringsselskab, hvor forsikring er tegnet eller - hvis der ikke er tegnet forsikring - jf. lovens § 3, nr. 4, § 5, stk. 3., § 45 og § 48, til Arbejdsskadestyrelsen. Ved forsikringsselskab forstås i denne bekendtgørelse:

• et forsikringsselskab eller et forsikringsforbund, jf. lovens § 52, der af Finanstilsynet er meddelt koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring,
• en kommune eller arbejdsgiver, der ikke har afgivet risikoen efter loven til et forsikringsselskab, jf. lovens §§ 45 og 74.

Stk. 2. Har en arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, medført, at skadelidte endnu ikke på 5-ugers dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal skaden under alle omstændigheder anmeldes senest 9 dage efter 5-ugers dagen.

Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. lovens § 10, regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen antages at være erhvervsbetinget.

Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der må antages at skyldes en arbejdsskade. Det samme gælder ethvert dødsfald, der er indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt efter stk. 1-3.

§ 2. Er skaden sket i udlandet, og kan anmeldelse af praktiske grunde ikke ske til forsikringsselskabet, skal anmeldelsen ske til et dansk konsulat, der straks videresender den til Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen skal ske inden for de ovennævnte frister.

Stk. 2. Er skaden sket under sejlads, regnes anmeldelsesfristerne fra tidspunktet for skibets forbindelse med land.

§ 3. Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige arbejdsgiver. For de i lovens § 10 nævnte erhvervssygdomme påhviler anmeldelsespligten dog altid den arbejdsgiver, hos hvem skadelidte senest var ansat, da sygdommen blev påvist, selv om denne arbejdsgiver er en anden end den forsikringspligtige.

Stk. 2. For personer, der er kommet til skade under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt, jf. lovens § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 3. For skadelidte fiskere, som har tegnet forsikring for sig selv efter lovens § 8, og for personer, der er kommet til skade under forsøg på redning af menneskeliv her i landet, jf. lovens § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af pågældende selv eller deres efterladte.

§ 4. Anmeldelse skal ske på en blanket, der er udarbejdet af Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger fra såvel arbejdsgiveren som den først behandlende læge.

§ 5. Fremgangsmåden ved anmeldelse er følgende:

Den anmeldelsespligtige, jf. § 3, udfylder den del af blanketten, der er bestemt for oplysninger fra pågældende, og sender derefter blanketten til den først behandlende læge. Lægen udfylder den del, der er bestemt for lægelige oplysninger, og tilbagesender snarest muligt blanketten til den anmeldelsespligtige i lukket kuvert. Lægen skal oplyse den anmeldelsespligtige om, at der er tale om anmeldelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade for en nærmere angivet skadelidt (personnummer, navn og stilling). Den anmeldelsespligtige sender derefter anmeldelsen til sit forsikringsselskab.

§ 6. Forsikringsselskabet videresender snarest anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen, hvis arbejdsskaden:

1) har medført eller må antages at ville medføre skadelidtes død,

2) antages at ville medføre erstatning for tab af erhvervsevne eller godtgørelse for varigt meen,

3) har medført, at skadelidte endnu 5 uger efter skadens indtræden ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang.

Arbejdsskadestyrelsen tager derefter stilling til, om skaden hører under loven, og viderebehandler sagen.

§ 7. I skader, der antages kun at begrunde krav på ydelser efter lovens § 30 (sygebehandling og hjælpemidler m.m.), tager forsikringsselskabet selv stilling til kravet og udbetaler eventuelle ydelser.

Stk. 2. Samtidig med forsikringsselskabets beslutning skal skadelidte udtrykkelig gøres opmærksom på, at pågældende kan henvende sig til Arbejdsskadestyrelsen, hvis pågældende ikke er tilfreds med selskabets standpunkt.

Stk. 3. Kan forsikringsselskabet ikke tage stilling efter stk. 1, sender forsikringsselskabet anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen med oplysning om, hvori tvivlen består og med anmodning om en afgørelse. Samtidig underretter forsikringsselskabet skadelidte om sagens stilling.

§ 8. Viser det sig, at et tilfælde, forsikringsselskabet behandler efter § 7, stk. 1, må antages at begrunde krav på erstatning for tab af erhvervsevne eller godtgørelse for varigt meen, sender forsikringsselskabet sagens akter til Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 6, med oplysning om, hvad der er sket i sagen.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993 og anvendes på arbejdsskader, der indtræder denne dag eller senere. § 6, nr. 3, anvendes herudover på arbejdsskader, der er indtrådt før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som på ikrafttrædelsesdagen er under behandling i, eller som efter ikrafttrædelsesdagen anmeldes til pågældende forsikringsselskab.

Stk. 2. Fra samme dato ophæves Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 273 af 30. maj 1984, som, bortset fra den i stk. 1, nævnte undtagelse, fortsat finder anvendelse på arbejdsskader, der er indtruffet før 1. januar 1993.