Vejledning om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Resume:

Lov om lån til betaling af ejendomsskatter er blevet ændret således, at kommunen har pligt til at lade et ejendomsskattelån rykke, hvis låntageren ønsker at konvertere et foranstående lån.

Det er dog en betingelse, at provenuet af det nye lån ikke er større end restgælden på det gamle lån med tillæg af omkostninger ved låneomlægningen. Og det nye lån skal have nogenlunde samme løbetid og afdragsprofil som det gamle.

Ved den i bilaget (ikke optrykt) til denne vejledning gengivne lov nr. 1083 af 22. december 1993 er der foretaget nogle ændringer af lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven (i det følgende benævnt låneloven), jf. Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 576 af 28. august 1987, som ændret ved § 9 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 og lov nr. 337 af 6. juni 1991.

Den nye ændringslov vedrører følgende punkter:

1. Rykning ved låneomlægning

2. Redaktionel ændring i forbindelse med dispensation.

1. Rykning ved låneomlægning.

Der er sket en udvidelse af reglerne om rykning af pantebreve udstedt til sikkerhed for lån til betaling af ejendomsskatter.

Efter § 4 i låneloven er det en betingelse for ydelse af ejendomsskattelån, at der tinglyses et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev på ejendommen med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånebeløbet med påløbne renter. Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal have sikkerhed inden for den aktuelle ejendomsværdi på udstedelsestidspunktet.

Efter de hidtidige regler, jf. lånelovens § 4, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen tillade, at kommunens pantebrev rykker tilbage i forbindelse med anden lånoptagelse. Kommunens pantebrev skal dog fortsat have sikkerhed inden for ejendomsværdien.

Hvis det kommunale pantebrev har sikkerhed ud over eller op i nærheden af ejendomsværdien, vil dette pantebrev således kunne hindre en omlægning af foranstående lån. Det kommunale pantebrev skal som nævnt have sikkerhed inden for ejendomsværdien på udstedelsestidspunktet. Men det vil kunne forekomme, at pantebrevet har sikkerhed ud over den aktuelle ejendomsværdi på det tidspunkt, hvor en låneomlægning bliver aktuel, hvis eksempelvis ejendomsværdien er faldet.

For også at give mulighed for låneomlægning i sådanne tilfælde er der i lånelovens § 4 indsat et nyt stk. 4.

Efter denne bestemmelse har kommunen pligt til at rykke for lån, som senere ydes efter reglerne i realkreditloven, såfremt disse lån optages til indfrielse af eksisterende lån med tillæg af omkostningerne ved omlægningen. Pligten til at rykke gælder, selv om kommunens pantebrev derved får sikkerhed ud over ejendomsværdien.

Provenuet af det lån, som kommunen er forpligtet til at rykke for, må ikke være større end restgælden på hidtil foranstående lån med tillæg af omkostningerne ved låneomlægningen, og det nye lån skal have den samme løbetid og afdragsprofil som det indfriede lån. Dog kan den faktiske løbetid på det nye lån forlænges til den nærmeste standardløbetid for obligationsserier. Der kan således ikke ved låneomlægningen opnås et kontant provenu.

Det bemærkes, at der samtidig med den omtalte ændring af låneloven er gennemført en regel om rykning af boligydelseslån (lov nr. 1068 af 22. december 1993 om ændring af lov om individuel boligstøtte).

2. Redaktionel ændring i forbindelse med dispensation.

Ved ændringslovens § 1, nr. 1, er der sket en ny affattelse af lånelovens § 1, stk. 4.

Formålet med denne ændring er at præcisere, at lånelovens betingelse om, at en låntager skal have fast bopæl her i landet, ikke kan fraviges.

Efter lovens § 1, stk. 2, nr. 1, er det en betingelse for optagelse af lån, at ejeren eller dennes ægtefælle har fast bopæl her i landet og på det tidspunkt, til hvilket de pågældende beløb er forfaldne til betaling, er fyldt 65 år eller får udbetalt pension efter lov om social pension eller lov om delpension eller modtager af efterløn.

Efter den hidtidige affattelse af lovens § 1, stk. 4, »i særlige tilfælde (kan) fravige betingelsen i stk. 2, nr. 1.«

Indenrigsministeriet har tidligere udtalt, at man forstod bestemmelsen på den måde, at den betingelse, der tales om i § 1, stk. 4, er betingelsen om, at en ansøger skal være fyldt 65 år (eller skal modtage pension efter lov om social pension eller lov om delpension eller modtager af efterløn). Det vil sige, at der ikke er hjemmel til at dispensere fra betingelsen om fast bopæl her i landet. Dette har rent praktisk betydning i relation til sommerhuse, som også er omfattet af loven, jf. gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 2.

Spørgsmålet har været indklaget for Folketingets Ombudsmand, der ikke fandt at have grundlag for at kritisere denne fortolkning af loven.

Ombudsmanden henstillede dog samtidig til Indenrigsministeriet at søge dispensationsbestemmelsen præciseret ved nærmest givne lejlighed, hvilket er sket med den nye affattelse af lånelovens § 1, stk. 4.