Cirkulære om refusion af pensionsudgifter ved hjemmesygeplejerskeordninger, sundhedsplejerskeordninger og skolelægeordninger
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 101 af 10/5 1976.
Ved indenrigsministeriets cirkulære nr. 193 af 9. september 1974 er fastsat regler for statens refusion af visse udgifter til hjemmesygeplejerskeordninger, sundhedsplejerskeordninger og skolelægeordninger. Det fremgår heraf, at staten refunderer kommunern 50 pct. af deres udgifter til pension m.v. til hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker samt til sygeplejersker ansat ved de kommunale skolelægeordninger.
Efter de i medfør af den tidligere lovgivning om hjemmesygeplejeske- og sundhedsplejerskeordninger fastsatte, refusionsbestemmelser har der været gældende forskellige regler for de pensionsudgifter, der kunne anmeldes til refusion for henholdsvis hjemmesygeplejerskeordninger og sundhedsplejerskeordninger. Efter indenrigsministeriets cirkulære af 20. oktober 1960 om refusion af udgifter til sundhedsplejerskeordninger har kommunerne i de tilfælde, hvor de gennem pensionsfond selv ønskede at udrede eventuelle pensionsydelser til sundhedsplejersker, kunnet anmelde udgifter til pensionshenlæggelser til refusion. For hjemmesygeplejersker har derimod pensionsudbetalingerne kunnet anmeldes til refusion, jfr. indenrigsministeriets cirkulære af 10. april 1958 om hjemmesygepleje.
Med henblik på at skabe ensartede regler for refusion af pensionsudgifter til det af indenrigsministeriets cirkulære af 9. september 1944 omfattede personale, fastsættes herved med virkning fra 1. april 1974 følgende regler for anmeldelse til refusion af udgifter til pension til hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker samt til sygeplejersker ansat ved de kommunale skolelægeordninger:
Tjenestemandsansat eller på tilsvarende vilkår ansat personale
1. Kommunens udgift til udbetalte pensioner til hjemmesygeplejersker kan anmeldes til refusion. Det samme gælder udgifter til pensioner til sundhedsplejersker samt til sygeplejersker ansat ved de kommunale skolelægeordninger, som afskediges med pension efter 1. april 1974. Det er en forudsætning, at udgifterne ikke overstiger, hvad der er fastsat i de af Kommunernes Lønningsnævn godkendte bestemmelser om løn og pension til det nævnte personale.
Såfremt der af en kommune er tegnet en forsikring til dækning af pensionsydelserne, medtages til refusion den af kommunen på en sådan forsikring indbetalte præmie med fradrag af eventuel til kommunen i det på gældende regnskabsår udbetalt bonus. Hvor forsikring er tegnet, medtages udbetalte pensionsydelser kun til refusion i det omfang, de ikke dækkes af den tegnede forsikring.
Ved eventuelt tilbagekøb af en for en person tegnet pensionsforsikring føres tilbagekøbsværdien til indtægt på kommunens refusion, indsendte regnskab, således at halvdelen af tilbagekøbsværdien modregnes i de kommunen tilkommende refusioner.
Opmærksomheden henledes på, at der således ikke fremtidig, d.v.s. for tiden efter den 1. april 1974, vil blive ydet refusion af henlæggelser til pensionsfond.
I de tilfælde, hvor indenrigsministeriet i medfør af afsnit V i det ovennævnte cirkulære af 20. oktober 1960 bar godkendt, at en kommune kan opføre udbetalt pension til en sundhedsplejerske til refusion i det omfang pensionsudgiften ikke dækkes af pensionsfondmidler, vil disse udgifter fortsat kunne anmeldes til refusion, uanset at sundhedsplejersken er afskediget med pension inden 1. april 1974.
Opmærksomheden henledes på, at bidrag til ATP kan anmeldes til refusion.
Ikke-tjenestemandsansat personale
2. For personale, der er medlemmer af en under offentligt tilsyn stående pensionskasse, kan bidraget til pensionskassen anmeldes til refusion.
Opmærksomheden henledes på, at bidrag til ATP kan anmeldes til refusion.