Amtskommunernes benyttelse af private kur- og rekonvalescenthjem her i landet og i udlandet

A. OPHOLD PÅ PRIVATE KUR- OG REKONVALESCENTHJEM HER I LANDET.

1. I skrivelse af 27. marts 1973 til samtlige amtsråd, Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse godkendte indenrigsministeriet - som en foreløbig ordning - at disse kommuner under visse nærmere angivne forudsætninger som tilskudsberettigende sygehusafgift kunne yde et tilskud på 37,50 kr. pr. sygedag til nedsættelse af patienters betaling for ophold på følgende private kur- og rekonvalescenthjem:

Bel Colle, Hørsholm

Dutrupgaard, Snekkersten

Gammel Skovridergaard, Silkeborg

Gudenaa Kurbad, Silkeborg

Juelsminde Kuranstalt, Juelsminde

Silkeborg Bad, Silkeborg

Skodsborg Badesanatotium, Skodsborg

Rekreadans rekonvalescenthjem »Callao Salvaje«, Tenerife.

Ved lov nr. 324 af 19. juni 1974 om sygehusvæsenet, der trådte i kraft den 1. april 1975, er det hidtidige statstilskud til nedsættelse af amtskommunernes sygehusudgifter bortfaldet. Sygehusopgavernes omfang lader sig således ikke længere afgrænse af, hvilke udgifter der er tilskudsberettigende. Det er imidlertid ved gennemførelsen af denne lov tilkendegivet, at sygehusforpligtelsen ikke blot knytter sig til driften af enkelte kommunale institioner, men til det samlede sygehusvæsen med dettes til enhver tid værende udbud af behandlings- og undersøgelsesmuligheder. I lovens § 3, stk. 3, er det bestemt, at en amtskommune m.v. kan indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af sine sygehusopgaver, og at indenrigsministeren kan fastsætte regler om amtskommunernes benyttelse af sådanne institutioner. Ifølge sygehuslovens § 11, stk. 2 og 3, skal en amtskommunes sygehusplan også omfatte amtskommunens benytttelse af private institutioner m.v., ligesom væsentlige ændringer i sådanne institutioners forhold og beslutninger om benyttelse af nye institutioner af vedkommende amtsråd skal forelægges indenrigsministeriet til godkendelse.

2. Spørgsmålet om private kur- og rekonvalescenthjems placering og funktion i det offentlige sygehusvæsen har været overvejet i indenrigsministeriet og sundhedsstyrelsen og forhandlet med amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner samt sygehusrådet.

Indenrigsministeriet har nu gennemført nærmere bestemmelser herom, jfr. bekendtgørelse af 16. oktober 1975 om amtskommunernes benyttelse af private kur- og rekonvalescenthjem her i landet og i udlandet.

Der gennemføres herefter en ordning svarende til, hvad der er gennemført for en række private sygehuse, gigtsanatorier m.v. Nyordningen vil indebære, at når og i det omfang EN AMTSKOMMUNE SOM LED I SIN PRIORITERING OG PLANLÆGNING AF ET FUNKTIONELT SAMORDNET SYGEHUSVÆSEN HAR VEDTAGET AT GØRE BRUG AF ET PRIVAT KUR- OG REKONVALESCENTHJEM HER I LANDET ELLER ET VIST ANTAL PLADSER PÅ DETTE, bliver der adgang for patienterne til på vedkommende amtskommunes regning at få VEDERLAGSFRIT OPHOLD, UNDERSØGELSE, BEHANDLING M.V. PÅ DETTE HJEM, således at spørgsmålet om betalingens størrelse, afregningsmåde etc. udelukkende bliver et mellemværende mellem vedkommende amtskommune og institution.

Gennemførelse af dette synspunkt må således medføre, at amtskommunerne ophører med at yde tilskud (for tiden 37,50 kr.) til nedsættelse af patienternes egen betaling. Såfremt det viser sig, at amtskommunerne på længere sigt i væsentligt omfang benytter sig af private kur- og rekonvalescenthjem, må dette føre til, at der for hver enkelt institution udfærdiges et takstregulativ, hvorefter den amtskommune, hvori institutionen er beliggende (eventuelt den amtskommune, der gør mest brug af institutionen), betinger sig indseende med institutionens drift og foretager godkendelse af en fælles indlæggelsestakst, der skal betales af patienternes hjemstedskommune.

3. I tiden indtil 1. april 1976 kan et amtsråd m.v. ENTEN videreføre den hidtidige ordning, hvorefter der ydes et tilskud på 37,50 kr. pr. sygedag ELLER inden for de ressourcer, som man ønsker at anvende til dette formål, yde vederlagsfrit ophold på private kur- og rekonvalescenthjem. Vælges denne sidste løsning skal opholdet ydes til alle patienter, der gennem den af vedkommende amtskommunes sygehusvæsen fastlagte visitationsordning henvises til ophold på private kur- og rekonvalescenthjem, og der kan ikke til nogle patienter blot ydes 37,50 kr.

I tiden efter 1. april 1976 kan private kur- og rekonvalescenthjem alene benyttes i tilfælde, hvor amtskommunerne afholder udgifterne herved, og der kan ikke blot ydes tilskud til nedsættelse af betalingen.

4. I de tilfælde, hvor en amtskommune herefter vil gøre brug af private kur- og rekonvalescenthjem som led i efterbehandling og rekonvalescens, skal opholdet være vederlagsfrit for patienten (bortset fra betaling for eneværelse, ekstraforplejning, der ikke er lægelig begrundet o.l.). Amtskommunens betalingstakst skal også omfatte eventuel læge- og fysioterapeutbistand i forbindelse med institutionsopholdet, ligesom der til ophold på institutioner her i landet skal ydes befordring efter de almindelige regler i indenrigsministeriets cirkulære af 28. juni 1974.

Det vil være hensigtsmæssigt, om amtskommunerne forhandler med vedkommende private kur- og rekonvalescenthjem om det nærmere grundlag for betalingsfastsættelsen, antal pladser der ønskes benyttet o.l.

5. Ved benyttelse af private kur- og rekonvalescent som led i rekonvalescens og efterbehandling kan amtskommunerne på sædvanlig måde fastsætte regler om visitation af patienter, således at betalingen vedrørende patienter, der ikke har fulgt den pågældende visitationsprocedure, er amtskommunens sygehusvæsen uvedkommende. Det forudsættes, at amtskommunerne udviser betydelig omhu med visitationen til private kur- og rekonvalescenthjem.

Hvis patientens ophold på private kur- og rekonvalescenthjem ikke sker efter henvisning fra vedkommende sygehusvæsen og på dettes regning, vil patienten kun kunne opnå tilskud til speciallægehjælp, fysioterapi o.l. i det omfang, sådan behandling finder sted inden for rammerne af den offentlige sygesikring.

6. Amtskommunernes sygehusplaner skal fremtidig indeholde en omtale af, hvilke private kur- og rekonvalescenthjem her i landet, der benyttes og omfanget af benyttelsen. Private institutioner her i landet, der kun i ringe omfang eller kun lejlighedsvis benyttes, kræver ikke særlig omtale.

Hvis der er tale om en institution, der ikke har karakter af sædvanligt kur- og rekonvalescenthjem, herunder institutioner, der anvender ikke hidtil gennemprøvede behandlingsmetoder, skal sådanne institutioner ENTEN have været omtalt i amtskommunens sygehusplan ELLER være godkendt ved særskilt forelæggelse for indenrigsministeriet i henhold til sygehuslovens § 11, stk. 3.

Iøvrigt kræves ikke godkendelse fra indenrigsministeriet eller sundhedsstyrelsen til amtsrådets beslutning om at indgå overenskomst med et privat kur- og rekonvalescenthjem her i landet om benyttelse eller amtsrådets beslutning om på anden måde at benytte et sådant hjem.

B. OPHOLDET PÅ KUR- OG REKONVALESCENTHJEM I UDLANDET.

Et amtsråd kan fortsat beslutte at benytte bestemte kur- og rekonvalescenthjem i udlandet, jfr. § 4 i bekendtgørelse af 16. oktober 1975. Hvis opholdet i udlandet er forbundet med behandling, skal visitationen ske gennem vedkommende specialafdeling i amtskommunens sygehusvæsen.

Da sundhedsstyrelsen ikke kan føre tilsyn med institutioner i udlandet, skal alle patienter gøres bekendt hermed. Sundhedsstyrelsen vil også kun rent undtagelses kunne udtale sig om den direkte eller den indirekte behandlingsmæssige værdi af sådanne ophold i forhold til, hvad der normalt opnås i Danmark.

Det er således overladt til det enkelte amtsråd at træffe beslutning om, i hvilket omfang disse institutioner ønskes benyttet og hvilket tilskud amtsrådet vil yde til ophold m.v. samt til befordring. Det forudsættes dog, at amtsrådene fastsætter generelle bestemmelser herom.