Lov om psykologer m.v.

Social- og Ældreministeriets lov nr. 494 af 30/6 1993, jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af 1/7 2021.

Der er kun henvist til ændringslove med ikrafttræden fra og med 1/1 2021.

§ 1. Ret til at betegne sig som psykolog har kun den, der ved et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution har bestået kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen.

Stk. 2. Ret til at betegne sig som autoriseret psykolog har kun den, der har fået autorisation som psykolog efter § 2.

§ 2. Ret til at få autorisation som psykolog har enhver, der her i landet

1) har bestået kandidateksamen i psykologi, psykologisk-pædagogisk kandidateksamen eller dermed ligestillet eksamen, og som

2) har gennemgået en af Psykolognævnet, jf. § 17, nærmere bestemt supplerende praktisk uddannelse af 2 års varighed.

Stk. 2. Ret til at få autorisation som psykolog har endvidere enhver, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles med de i stk. 1 nævnte uddannelser.

Stk. 3. Autorisationen efter stk. 1 og 2 meddeles af Psykolognævnet.

Stk. 4. Autorisation kan ikke meddeles den, der opfylder betingelserne for fratagelse af autorisation, jf. § 3, stk. 1. Autorisationen kan endvidere nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 5. For behandling af ansøgning om autorisation som psykolog betales et af social- og ældreministeren fastsat gebyr.

Tilsyn

§ 2 a. Psykolognævnet fører tilsyn med faglig virksomhed, der udøves af autoriserede psykologer, og med autoriserede psykologers egnethed til udøvelse af erhvervet.

Stk. 2. Psykolognævnet kan som led i tilsynet optage sager til behandling som følge af en konkret henvendelse om en autoriseret psykologs virksomhed, såfremt nævnet finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag.

Stk. 3. Psykolognævnet kan endvidere som led i tilsynet af egen drift optage sager til behandling, såfremt nævnet finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag.

Stk. 4. Psykolognævnet kan afvise at iværksætte en tilsynssag på baggrund af en henvendelse om en autoriseret psykologs virksomhed, jf. stk. 2, når sagens genstand eller det forhold, som sagen vedrører, ligger mere end 5 år forud for det tidspunkt, hvor nævnet modtager henvendelsen.

§ 2 b. Autoriserede psykologer er forpligtede til på begæring af Psykolognævnet at afgive alle oplysninger, som nævnet finder er nødvendige for gennemførelse af tilsynet, og at medvirke ved tilsyn efter nævnets nærmere anvisninger.

Stk. 2. Psykolognævnet kan anmode arbejdsgivere for autoriserede psykologer om at afgive oplysninger, som nævnet finder er nødvendige for gennemførelse af nævnets tilsyn.

Kritik

§ 2 c. Psykolognævnet kan i en konkret tilsynssag træffe afgørelse om at udtale kritik, hvis en autoriseret psykolog har tilsidesat eller ikke levet op til sine forpligtelser efter kapitel 2.

Stk. 2. Har den autoriserede psykolog i væsentligt omfang tilsidesat eller ikke levet op til sine forpligtelser efter kapitel 2, kan Psykolognævnet træffe afgørelse om at udtale alvorlig kritik.

Stk. 3. Psykolognævnet skal i sager, hvor nævnet efter stk. 1 eller 2 udtaler kritik eller alvorlig kritik, supplerende udtale sig om kritikkens betydning for det arbejde, som sagen omhandler.

Skærpet tilsyn

§ 2 d. Psykolognævnet kan for en fastsat periode, der kan forlænges af nævnet, iværksætte skærpet tilsyn med en autoriseret psykolog, såfremt nævnet finder, at psykologen har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed.

Påbud

§ 2 e. Psykolognævnet kan give et fagligt påbud til en autoriseret psykolog om ændring af dennes faglige virksomhed, hvis nævnet finder, at psykologen har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed.

Stk. 2. Psykolognævnet kan, når der er begrundet mistanke om, at en autoriseret psykolog er uegnet til udøvelsen af erhvervet som følge af forhold nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, give den autoriserede psykolog påbud om at lade sig underkaste en lægelig eller anden sagkyndig undersøgelse og medvirke ved kontrolforanstaltninger.

Stk. 3. Psykolognævnet skal i afgørelsen om påbud efter stk. 1 og 2 anføre de forhold, der begrunder påbuddet, og som den autoriserede psykolog pålægges at rette op på.

Stk. 4. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og gennemførelsen af påbud efter stk. 2.

§ 3. En autoriseret psykolog kan fratages sin autorisation, såfremt psykologen må antages at være til fare for andre mennesker på grund af

1) en lidelse, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af hvervet, eller

2) sygdom eller misbrug af rusmidler eller lignende, der bevirker, at psykologen varigt eller med mellemrum befinder sig i en mangelfuld sjælstilstand, eller

3) udvist grov forsømmelighed ved udøvelsen af psykologens faglige virksomhed.

Stk. 2. En autoriseret psykolog kan fratages sin autorisation, hvis den pågældende overtræder et påbud udstedt i medfør af § 2 e.

Stk. 3. Psykolognævnet fratager en psykologs danske autorisation, som er meddelt her i landet på baggrund af autorisation i et andet land, hvis autorisationen i det andet land bliver frataget den pågældende eller på anden måde mister sin gyldighed.

Fremgangsmåde for fratagelse af autorisation

§ 4. Inden Psykolognævnet træffer afgørelse om, at en autorisation skal fratages efter § 3, stk. 1 og 2, kan nævnet indhente en skriftlig erklæring fra Rets-lægerådet og opfordre udøveren af hvervet til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet kan deltage. Den pågældende skal endvidere opfordres til inden 14 dage at erklære, om sagen ønskes afgjort ved dom, eller om sagen kan afgøres af Psykolognævnet. Afgives en sådan erklæring ikke, skal Psykolognævnet indbringe sagen for domstolene.

§ 5. Psykolognævnet kan i påtrængende tilfælde, hvor den fortsatte virksomhed frembyder overhængende fare, midlertidigt fratage udøveren af hvervet autorisationen.

§ 6. Retssag om fratagelse af autorisation efter § 3, stk. 1 og 2, anlægges af Psykolognævnet i den borgerlige retsplejes former. Det kan i en dom om fratagelse af autorisation fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning. Den pågældende kan dog ikke afskediges fra en stilling på grund af fratagelse af autorisation, før der foreligger en endelig domstolsafgørelse.

§ 7. Psykolognævnet kan anmode udøveren af hvervet om at lade sig underkaste en lægelig eller anden sagkyndig undersøgelse til brug for nævnets stillingtagen til, om autorisation skal søges frataget den pågældende. Hvis den pågældende afviser at efterkomme en sådan anmodning, forelægger Psykolognævnet spørgsmålet for den ret, hvor en eventuel retssag skal anlægges. Retten afgør spørgsmålet ved kendelse. En sådan afgørelse kan også træffes, efter at der er anlagt retssag om fratagelse af autorisation.

Stk. 2. Hvis udøveren af hvervet undlader at efterkomme en kendelse om at underkaste sig en lægelig eller anden sagkyndig undersøgelse, fratager Psykolognævnet den pågældende autorisationen, og hvis der er anlagt retssag herom, bortfalder retssagen.

Stk. 3. Udgifterne ved en undersøgelse efter stk. 1 afholdes af statskassen.

§ 8. (Ophævet).

Generhvervelse og fraskrivelse af autorisation

§ 9. Psykolognævnet kan efter ansøgning give en psykolog, der efter §§ 3-7 har fået frataget sin autorisation, tilladelse til at generhverve autorisationen, når de omstændigheder, der begrundede fratagelsen, ikke længere er til stede.

Stk. 2. Et afslag fra Psykolognævnet om generhvervelse af autorisation efter stk. 1 kan tidligst indbringes for domstolene et år efter, at der er truffet afgørelse om endelig fratagelse af autorisation eller det ved dom er nægtet den pågældende at generhverve autorisationen.

§ 10. En psykolog kan over for Psykolognævnet fraskrive sig sin autorisation for tid eller indtil videre. Autorisationen generhverves, når den fastsatte tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt, også inden for en fastsat tidsfrist, generhverves efter ansøgning til Psykolognævnet, såfremt de omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen, ikke længere findes at være til stede.

§ 11. Psykolognævnet fører en offentlig fortegnelse over meddelte autorisationer, generhvervelser og fraskrivelser på nævnets hjemmeside.

Stk. 2. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om sted og form for offentliggørelse efter stk. 1.

§ 13. (Ophævet).

§ 14. Autoriserede psykologer skal føre ordnede optegnelser over deres virksomhed.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte optegnelser skal opbevares i mindst 5 år.

Stk. 3. Den, om hvis personlige forhold der er udarbejdet optegnelser efter stk. 1, har ret til aktindsigt i optegnelserne.

Stk. 4. Retten til aktindsigt kan dog begrænses i det omfang, hvor partens interesse i aktindsigt findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

Stk. 5. Afslag på en anmodning om aktindsigt vedrørende en autoriseret psykologs virksomhed inden for sundhedsvæsenet kan påklages til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Uden for sundhedsvæsenet kan et afslag på en anmodning om aktindsigt påklages til den myndighed, som er klageinstans i forhold til den autoriserede psykologs virksomhedsområde i øvrigt i den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.

Stk. 6. Social- og ældreministeren fastsætter efter indstilling fra Psykolognævnet og efter indhentet udtalelse fra sundhedsministeren, for så vidt angår psykologers ordnede optegnelser inden for sundhedsvæsenet, nærmere regler om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser.

§ 16. Autoriserede psykologer skal udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer, som de afgiver i deres egenskab af autoriserede psykologer.

Nævnets sammensætning

§ 17. Psykolognævnet består af 1 formand og 12 øvrige medlemmer.

Stk. 2. Formanden skal være dommer. Børne- og socialministeren beskikker nævnets formand efter udpegning af vedkommende retspræsident.

Stk. 3. Social- og ældreministeren beskikker de øvrige medlemmer således:

1) 2 medlemmer beskikkes efter fælles indstilling fra KL og Danske Regioner.

2) 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.

3) 2 medlemmer beskikkes efter fælles indstilling fra Børnerådet og Børns Vilkår.

4) 6 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Psykolog Forening.

Stk. 4. Medlemmerne, der beskikkes efter stk. 3, nr. 4, skal have bestået kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen, jf. § 1, stk. 1. 2 af medlemmerne, der beskikkes efter stk. 3, nr. 4, skal have erfaring som børnesagkyndig.

Stk. 5. Der beskikkes på tilsvarende måde som efter stk. 2-4 en stedfortræder for formanden og for de øvrige medlemmer. 

Stk. 6. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse beskikkes for 4 år ad gangen. Finder beskikkelse af formanden, et andet medlem eller en stedfortræder, jf. 1. pkt., sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Formanden kan genbeskikkes. Formandens beskikkelse gælder højst indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Genbeskikkelse af de 6 øvrige medlemmer kan kun finde sted en gang for yderligere 4 år.  

Stk. 7. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse modtager særskilt vederlæggelse og godtgørelse for befordring for deltagelse i nævnets møder. Udgiften hertil afholdes af staten. 

Stk. 8. Social- og ældreministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Psykolognævnet en forretningsorden for nævnet.

§ 17 a. Ankestyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Psykolognævnet.

Stk. 2. Psykolognævnet kan indhente sagkyndig bistand i forbindelse med sagsbehandlingen. Hvis et nævnsmedlem, der deltager i et møde eller en skriftlig votering, jf. § 17 b, stk. 1, ønsker det, skal der indhentes sagkyndig bistand.

Stk. 3. Formanden kan bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan deltage uden stemmeret ved nævnets behandling af en sag.

Stk. 4. Psykolognævnet afgiver en gang årligt en beretning om sin virksomhed. Psykolognævnet skal offentliggøre vejledende retningslinjer for autoriserede psykologers pligter efter kapitel 2.

§ 18. (Ophævet).

Anerkendelse af udenlandske psykologers erhvervsmæssige kvalifikationer

§ 19. Social- og ældreministeren kan fastsætte sådanne bestemmelser om udøvelse af virksomhed her i landet som psykolog, som er nødvendige til gennemførelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for psykologer og direktiver vedtaget af De Europæiske Fællesskaber.

Tavshedspligt

§ 21. Reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og 152 c-f, finder tilsvarende anvendelse på psykologer.

Orientering og vejledning

§ 21 a. Psykolognævnet skal orientere Styrelsen for Patientsikkerhed om afgørelser vedrørende en autoriseret psykolog, der virker i sundhedsvæsenet, hvor nævnet har udtalt alvorlig kritik, jf. § 2 c, stk. 2, iværksat skærpet tilsyn, jf. § 2 d, givet et påbud, jf. § 2 e, eller midlertidigt eller endeligt frataget autorisation, jf. §§ 3 og 5.

§ 21 b. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn skal orientere Psykolognævnet om afgørelser, hvor Disciplinærnævnet har udtalt kritik, udtalt kritik med indskærpelse eller iværksat sanktioner vedrørende en autoriseret psykologs virksomhed inden for sundhedsvæsenet.

Stk. 2. Psykolognævnet skal ved henvendelser vedrørende en psykologs virksomhed inden for sundhedsvæsenet vejlede om muligheden for at indbringe en klage for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

§ 23. Overtrædelse af §§ 1, 14 og 16 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 24. [Udeladt].

§ 25. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

§ 26. [Udeladt].

§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.