Øget ansvar til arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav til vejldning m.v.
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik
(Øget ansvar til arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.)
Beskæftigelsesministeriets lov nr. 727 af 13/6 2023.
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, § 6 i lov nr. 879 af 21. juni 2022 og § 1 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter »loven«: », jf. kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v«.
2. I § 10, stk. 1, indsættes efter »herunder om«: »overgangstidspunktet fra kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen til jobcenteret, om«.
3. § 11, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Arbejdsløshedskassen bistår egne ledige medlemmer med at finde job, jf. stk. 2, og kan pålægge egne ledige medlemmer at søge konkrete job, jf. stk. 3.«
4. I § 12 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Arbejdsløshedskassen kan tilbyde egne medlemmer information og vejledning om jobsøgning og muligheder for job.«
5. I § 13 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Arbejdsløshedskassen kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder jobformidling af egne ledige medlemmer, jf. stk. 2.
Stk. 4. En arbejdsløshedskasse kan i forbindelse med konkrete rekrutteringer til private eller offentlige arbejdsgivere efter aftale med andre arbejdsløshedskasser formidle relevante ledige medlemmer fra disse arbejdsløshedskasser. I disse tilfælde har den arbejdsløshedskasse, som varetager formidlingen, adgang til relevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om de pågældende arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger og oplysninger om medlemmets personnummer og eventuelle helbredsmæssige begrænsninger.«
6. I § 18 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives fra en arbejdsløshedskasse til en anden arbejdsløshedskasse i forbindelse med konkrete rekrutteringer, jf. § 13, stk. 4.«
7. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Arbejdsløshedskassen skal inden for de første 3 måneder i kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Efter de første 3 måneder skal jobcenteret for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal dog ikke inden for 2 uger fra tilmeldingen sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende, jf. dog stk. 6.
Stk. 5. Arbejdsløshedskassen skal for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Efter at personen er overgået til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, skal jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal dog ikke inden for 2 uger fra tilmeldingen sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Personer omfattet af stk. 4 skal løbende opdatere cv-oplysningerne, og arbejdsløshedskassen skal løbende inden for de første 3 måneder påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Herefter skal jobcenteret løbende påse, at cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 4 er fyldestgørende.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.
8. I § 23, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, nr. 2-4, og stk. 5«.
9. Overskriften før § 25 ophæves.
10. § 25 ophæves.
11. I § 26 ændres »cv-oplysningerne, om, hvordan de skal registreres, og om cv-samtaler« til: »cv-oplysningerne«.
12. I § 27 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, tilrettelægger og gennemfører arbejdsløshedskassen det fleksible kontaktforløb inden for de første 3 måneder, jf. § 9.
Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal visitere personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
13. I § 28, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 6, nr. 3,«: »personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats efter § 30 a og personer omfattet af § 6, nr.«
14. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 6, nr. 4 og 5,«: »med uddannelsespålæg efter § 30«.
15. I § 30, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 31, stk. 3« til: »§ 31, stk. 5«.
16. I § 30, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 6, nr. 4 eller 5,«: »medmindre personen modtager en indsats efter § 30 a,«.
17. Efter § 30 a indsættes som overskrift:
»Jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere.«.
18. § 30 a affattes således:
»§ 30 a. Jobcenteret kan tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet indsats, hvis personen ønsker det, medmindre personen vurderes åbenlyst uddannelsesparat.
Stk. 2. Personer, som får en jobrettet indsats efter stk. 1, undtages fra uddannelsespålægget efter § 30.
Stk. 3. Opfylder personen ikke betingelserne om cv-oplysninger i § 22, stk. 1, og § 23, stk. 3, eller følger personen ikke »Min Plan«, jf. § 41, skal jobcenteret vurdere, om personen fortsat er motiveret for en indsats efter stk. 1 eller skal have et uddannelsespålæg efter § 30.
Stk. 4. Personer, som får en jobrettet indsats efter stk. 1, og som ønsker at overgå til en uddannelsesrettet indsats, skal have et uddannelsespålæg efter § 30.«
19. I § 31 indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Inden for de første 3 måneder, jf. § 9, holder arbejdsløshedskassen mindst tre individuelle jobsamtaler for personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3. Herefter, og senest inden personen har været ledig i 6 måneder, holder jobcenteret mindst tre individuelle jobsamtaler. Inden for de første 6 måneder, jf. § 9, holder jobcenteret mindst seks individuelle jobsamtaler for personer omfattet af § 6, nr. 1, som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3.
Stk. 2. Personen vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den første individuelle jobsamtale med jobcenteret.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 3-5.
20. I § 31, stk. 1, der bliver stk. 3, ændres »§ 6, nr. 1-5« til: »§ 6, nr. 2-5«.
21. § 31, stk. 2, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende holde den første jobsamtale med personen.«
22. I § 33, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Arbejdsløshedskassen har samme mulighed for at ændre samtalens form for personer omfattet af § 6, nr. 1, inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.«
23. I § 33, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »§ 27, stk. 2« til: »§ 27, stk. 4«.
24. I § 33, stk. 4, ændres »fælles jobsamtaler« til: »jobsamtaler, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage,«.
25. § 34, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Jobcenteret vælger, om personer omfattet af § 6, nr. 1, selv skal booke jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.«
26. § 34, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Henholdsvis arbejdsløshedskassen eller jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 4 og 5.«
27. I § 34, stk. 2, 2. pkt., ændres »Derudover kan jobcenteret indkalde til en jobsamtale,« til: »Derudover kan arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, jf. § 9, og jobcenteret efter de første 3 måneder indkalde til en jobsamtale,«.
28. § 35 affattes således:
»§ 35. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret kan efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis arbejdsløshedskassen eller jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter arbejdsløshedskassens eller jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.«
29. I § 38, stk. 1, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis holde jobsamtalerne inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2. Når personen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 2, fortsætter jobcenteret forløbet indtil 3 måneder efter første jobsamtale i arbejdsløshedskassen som led i forløbet.«
30. I § 38, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, bede jobcenteret sørge for, at personen inden 2 uger efter den første jobsamtale med arbejdsløshedskassen som led i forløbet får et tilbud efter kapitel 11-14.«
31. § 42 affattes således:
»§ 42. For personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3, udarbejder arbejdsløshedskassen ved den første jobsamtale »Min Plan«, bl.a. på baggrund af personens aktuelle situation og arbejdsmarkedets behov. Efter den første jobsamtale opdaterer arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, løbende »Min Plan«. Efter de første 3 måneder opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan«.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3, gør arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet. Efter de første 3 måneder gør jobcenteret »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.
Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, udarbejder og opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan« og gør »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.«
32. I § 53, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 6, nr. 1-3,«: »personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats efter § 30 a og personer omfattet af § 6, nr.«
33. I § 53, stk. 5, indsættes efter »§ 6, nr. 1,«: »4 og 5,«, og »og personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5,« udgår.
34. I § 58, stk. 2, indsættes efter »§ 6, nr. 4 og 5,«: »med uddannelsespålæg efter § 30«.
35. I § 104, 1. pkt., og § 105, stk. 1, indsættes efter »ordinær uddannelse«: »eller bliver selvforsørgende, herunder ved beskæftigelse«.
36. I § 106, stk. 1, ændres »kapitel 6 og 7« til: »kapitel 7«.
37. I § 106, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Arbejdsløshedskassen kan på tilsvarende vis beslutte det samme inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.«
38. I § 125, stk. 1, ændres »§ 123, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 123, stk. 2, 3. pkt.«
39. Efter § 180 indsættes:
»§ 180 a. Har jobcenteret truffet afgørelse om afslag på en fælles indstilling fra arbejdsløshedskassen og personen, som jobcenteret har modtaget i den periode, hvor arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, om tilbud efter kapitel 11-14 eller understøttende indsatser efter kapitel 26-28, begrunder jobcenteret afslaget over for arbejdsløshedskassen.«
40. I § 182 indsættes som 2. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at personer omfattet af § 6, nr. 1, skal informeres om indholdet i underretninger sendt mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen.«
41. § 193 ophæves.
42. I § 207 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 106 om, at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 3. Arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 35 om at fratage en person retten til selvbooking i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
§ 2
I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 20. september 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »beskæftigelsesindsatsen«: », jf. dog kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar«.
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter »tilrettelægges«: », jf. dog kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar«.
3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2-7 og §§ 9-12« til: »jf. dog stk. 2-7, §§ 9-12 og kapitel 2 a«.
4. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Arbejdsløshedskasserne
§ 18 b. Arbejdsløshedskasserne har ansvaret for kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for egne medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed.
Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne varetager opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen, i det omfang det fremgår af lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Arbejdsløshedskasserne samarbejder indbyrdes om at bistå egne ledige medlemmer med at finde job, jf. § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og om at bistå virksomhederne med rekruttering og formidling af ledige medlemmer, jf. § 13, stk. 3 og 4, i samme lov.«
5. I § 21 indsættes efter »jobcentrene«: »og arbejdsløshedskasserne«.
6. I § 28, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »myndigheder«: », jf. dog stk. 4«.
7. I § 28, stk. 3, indsættes efter »medlem«: », jf. dog stk. 4«.
8. I § 28 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udpeger på vegne af beskæftigelsesministeren et medlem af rådet eller en suppleant for et medlem, hvis et medlem eller en suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
9. I § 32, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »medlemmer«: »og for de relevante ledige medlemmer af andre arbejdsløshedskasser, når en arbejdsløshedskasse samarbejder med andre arbejdsløshedskasser om en konkret rekruttering til en virksomhed og aftaler med dem at formidle relevante ledige medlemmer til virksomheden, jf. § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 3
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 30 indsættes efter »andre ordninger«: »og beskæftigelsesrettede indsatser«.
2. I § 62, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »samtaler i«: »arbejdsløshedskassen, i«.
§ 4
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1160 af 8. marts 2021, § 2 i lov nr. 1171 af 8. marts 2021, § 1 i lov nr. 371 af 28. marts 2022 og § 3 i lov nr. 452 af 20. april 2022 og senest ved § 5 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. § 35, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.«
2. § 69 a, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-69 e, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.«
3. § 69 l, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.«
4. § 75 a, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelsen efter §§ 76-77 b, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.«
5. I § 109, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 8« til: »stk. 2, nr. 8«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. § 1, nr. 7-12, 19-22, 24-31, 36-38 og 41, § 18 b, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. som affattet ved dennes lovs § 2, nr. 4, og § 3, nr. 2, finder ikke anvendelse for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som før lovens ikrafttræden har været indplaceret i en dagpengeperiode efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ved lovens ikrafttræden har været ledige i mindre end 3 måneder, jf. § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er ledige ved lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3. For disse personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse for personer, som var omfattet af reglerne om forsøg efter den hidtil gældende § 193 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. For personer omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor arbejdsløshedskassen efter § 31, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, skal holde tre individuelle jobsamtaler, medregnes jobsamtaler, som inden lovens ikrafttræden er holdt med jobcenteret, eller som er holdt af arbejdsløshedskassen som led i forsøg efter den hidtil gældende § 193 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.