Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)
Social- og Indenrigsministeriets lov nr. 962 af 26/6 2020.
Social- og Indenrigsministeriet
§ 1
I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som nr. 18:
»18) Lov om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl.«
2. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Sager omfattet af § 2, nr. 1-11, visiteres efter §§ 5-7, og disse sager behandles og afgøres efter denne lov og bestemmelserne i den lovgivning, der i øvrigt gælder for den pågældende sag. § 8 finder anvendelse på sager omfattet af § 2, nr. 12-18.«
3. I § 8 ændres »nr. 12-17« til: »nr. 12-18«.
4. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Er en part tilsluttet postløsningen Digital Post, sender Familieretshuset meddelelser i sager omfattet af denne lov til parten gennem Digital Post, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Familieretshuset sender meddelelser til en part, der ikke er tilsluttet Digital Post, med brevpost. Familieretshuset kan dog anvende en anden meddelelsesform end efter 1. og 2. pkt., hvis det i den konkrete situation er mere hensigtsmæssigt.
Stk. 2. Familieretshuset anmoder retten om at forkynde en meddelelse for en part, der ikke er tilsluttet Digital Post, hvis der er behov for forkyndelse og Familieretshuset enten ikke har fået bekræftelse på, at parten har modtaget en meddelelse efter stk. 1, eller partens bopæl eller opholdssted ikke kan oplyses.
Stk. 3. Er en eventuel frist i en meddelelse efter stk. 1 og 2 udløbet, og har den pågældende part ikke besvaret meddelelsen, kan Familieretshuset afgøre sagen på det foreliggende grundlag.«
5. I § 27, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 11, 14, 15 og 15 a« til: »§§ 11 og 14«.
6. I § 34, stk. 2, udgår »tidligere eller«.
7. § 37, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Afgørelse efter § 52 og § 53, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning om ændring af aftaler og afgørelser om bidragspligt.«
8. I § 37, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) Afgørelse efter §§ 15 og 15 a i forældreansvarsloven om forældremyndighed ved dødsfald.«
§ 2
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 771 af 7. august 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 24, stk. 1, nr. 1-3, ændres »han« til: »ægtefællen«.
2. I § 24, stk. 1, nr. 4, ændres »hvis han« til: »hvis den pågældende ægtefælle«, »at han« til: »at den pågældende ægtefælle«, og »ham« til: »den pågældende ægtefælle«.
3. Overskriften før § 41 og § 41 ophæves.
4. I § 43 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Familieretshuset kan behandle en sag efter § 58, hvis betingelserne i § 448 h i retsplejeloven er opfyldt.«
5. I § 58 a, stk. 4, udgår », om mægling efter § 41«.
§ 3
I lov om ægtefællers økonomiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af 7. august 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 59, stk. 1, 1. pkt., ændres »indgivelse« til: »indbringelse«.
2. I § 59, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »ikke«: »ansøgninger og«.
§ 4
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 7. august 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, 3. pkt., udgår »§ 17, stk. 3, eller«.
2. I § 6, stk. 2, nr. 1, og § 7, stk. 3, ændres »dom« til: »afgørelse«.
3. I § 13, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Endvidere kan en forældremyndighedsindehaver og en af barnets forældre aftale at have fælles forældremyndighed.«
4. § 15, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Dør en forælder, der har forældremyndigheden alene, træffes der afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden. En efterlevende forælder og andre kan anmode om forældremyndigheden. Er der fælles forældremyndighed, og dør begge forældre, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse.«
5. § 17, stk. 3 og 4, ophæves.
6. I § 23 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Adgangen til at få orientering og få udleveret do?kumenter efter stk. 1 bortfalder, når barnet er midlertidigt placeret efter § 32 a i adoptionsloven. Dette har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen m.v. modtager meddelelse om, at barnet er midlertidigt placeret efter § 32 a i adopti?onsloven.«
7. I § 27 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1, hvorved en forælder får forældremyndigheden alene, gælder, indtil der foreligger en endelig aftale eller afgørelse om forældremyndigheden, som kan fuldbyrdes, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1, hvorved en forælder får forældremyndigheden alene, bortfalder
1) 4 uger efter afgørelsen, medmindre anmodning om afgørelse om forældremyndigheden inden da er indgivet til Familieretshuset, jf. § 31,
2) hvis en sag omfattet af nr. 1 efter indgivelsen tilbagekaldes eller afvises, eller
3) hvis forældrene genoptager samlivet.«
8. I § 43 ændres »§ 1« til: »§ 1 a«.
§ 5
I lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 7. august 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 1, udgår »til den, som barnet tilbageholdes fra«.
§ 6
I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 7. august 2019, som ændret ved § 27 i lov nr. 1533 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:
1. To steder i § 16, stk. 2, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3 og 5«.
2. I § 16 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke ved ansøgning om navngivning og navneændring, der indgives i forbindelse med anmodning om udstedelse af adoptionsbevilling.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3. I § 16 a, stk. 2, 1. pkt., og § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 4, 2. pkt.,« til: »§ 16, stk. 5, 2. pkt.,«.
4. I § 16 a, stk. 2, ændres »§ 16, stk. 3, og § 16, stk. 4, 1. pkt.,« til: »loven«.
5. I § 19 indsættes efter »adoptionsbevilling«: », der udfærdiges af Familieretshuset eller Ankestyrelsen«.
6. I § 20 a, stk. 2, ændres »§ 16, stk. 4, 1. pkt.,« til: »§ 16, stk. 5, 1. pkt.,«.
7. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 16, stk. 3, og § 16, stk. 4, 1. pkt.,« til: »loven«.
§ 7
I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, indsættes efter »registreret«: »inden for 4 uger efter fødslen«.
2. I § 14, stk. 9, ændres »ved retten« til: »af Familieretshuset eller familieretten, jf. § 32 a, stk. 2«.
§ 8
I lov nr. 158 af 6. maj 1980 om anerkendelse af nordiske faderskabsafgørelser og om ændring af lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om anerkendelse af nordiske afgørelser om faderskab og medmoderskab«.
2. § 3, nr. 1, affattes således:
»1) hvis dommen eller fastsættelsen er i strid med en afgørelse, der har bindende virkning her i landet, og sag herom blev indledt, før den anden retssag blev anlagt, eller før fastsættelsen fandt sted,«.
3. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. §§ 1-4 finder tilsvarende anvendelse på medmoderskab.«
§ 9
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017, som ændret ved § 25 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, lov nr. 747 af 8. juni 2018, § 39 i lov nr. 1711 af 27. december 2018 og § 4 i lov nr. 1722 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 3, nr. 4, udgår », dog ikke når barnet har delt bopæl efter § 17, stk. 3, i forældreansvarsloven«.
Justitsministeriet
§ 10
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. september 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 349 af 2. april 2020 og lov nr. 803 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 448 g indsættes før overskriften før § 449:
»§ 448 h. Sager efter § 58 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning kan behandles her i riget, hvis sagsøgte har hjemting her, jf. § 235, eller hvis det følger af § 246.
Stk. 2. Stk. 1 kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat.«
2. I § 478, stk. 1, nr. 7, ændres »reg?reskrav, og« til: »reg?re?skrav,«.
3. I § 478, stk. 1, nr. 8, ændres »tvistløsningsorganer.« til: »tvistløsningsorganer, og«.
4. I § 478, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) afgørelser og forlig efter § 58 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, der er truffet af eller indgået for Familieretshuset.«
5. I § 488, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 478, stk. 1, nr. 1-3«: »og 9«.
§ 11
I lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 15. september 1986, som ændret ved § 3 i lov nr. 209 af 29. marts 1995 og § 10 i lov 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, nr. 1, ændres »faderskabsafgørelser« til: »afgørelser om faderskab og medmoderskab«.
2. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller om ret til personligt samkvem med et barn« til: », om barnets bopæl eller om samvær«.
3. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Anmodning om fuldbyrdelse efter § 5 indgives dog til familieretten, jf. retsplejelovens kapitel 42 b.«
4. I § 9, stk. 6, ændres »fogedretten« til: »retten«.
Sundheds- og Ældreministeriet
§ 12
I lov nr. 217 af 28. april 1993 om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl., som ændret ved § 28 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 og § 11 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, 1. og 2. pkt., og § 5, 3. pkt., ændres »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
2. Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a. Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan påklages til Civilstyrelsen.«
§ 13
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
§ 14
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1-9 og 11 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 11 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.