Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme og forskellige andre love (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)
Sundheds- og Ældreministeriets lov nr. 359 af 4/4 2020.
§ 1
I lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, som ændret ved bekendtgørelse nr. 156 af 27. februar 2020, bekendtgørelse nr. 157 af 27. februar 2020 og lov nr. 208 af 17. marts 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »ministeren«: », og iagttage de pligter, der påhviler ministeren«.
2. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse i medfør af stk. 2.«
3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.« til: », at flere personer befinder sig på samme sted.«, og i 2. pkt. ændres »forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.« til: »steder, hvor flere personer befinder sig.«
4. I § 6, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Regler efter 1. pkt. om forbud mod, at ti eller færre personer befinder sig på samme sted, kan alene fastsættes på baggrund af rådgivning fra sundhedsmyndighederne og kun, hvis de foreliggende oplysninger tilsiger, at forbuddet er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme alvorlig smittespredning, og at et mindre indgribende forbud ikke er tilstrækkeligt.«
5. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig sygdom det pågældende sted. Sundheds- og ældreministeren kan endvidere fastsætte regler om, at den, der har rådighed over et sted, som er omfattet af et forbud, efter anmodning fra politiet skal bistå med opsætning af skilte el.lign.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
6. I § 6, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«.
7. I § 6 a ændres »adgangen til offentlige institutioner m.v.« til: »adgangen til eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige institutioner og idrætsanlæg, legepladser og lignende faciliteter, der frembyder smittefare.«
8. I § 6 a indsættes som 2. pkt.:
»Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.«
9. I § 12 a, 1. pkt., ændres »transportministeren« til: »vedkommende minister«.
10. I § 12 b, 1. pkt., ændres »lokaler, som erhvervsdrivende råder over« til: »lokaler og andre lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over«.
11. I § 12 c indsættes efter »plejehjem«: », plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder og botilbud m.v.«, og efter »sygehuse« indsættes: »og klinikker«.
12. I § 12 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om fravigelse af betingelser fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning, når fravigelse er nødvendig for at sikre patientsikkerheden eller patienters og borgeres behandling, pleje og andre rettigheder m.v. i anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning og disse betingelser ikke vil kunne opfyldes som følge af et ekstraordinært ressourcetræk hos sundhedsmyndighederne eller tiltag eller foranstaltninger, der er truffet med henblik på at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom her i landet.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
13. I § 13, stk. 3, ændres »transportministeren« til: »vedkommende minister«.
14. I § 29, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »overtræder«: »§ 13, stk. 1 eller 2, eller«.
15. § 29, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.«
16. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved udmåling af bøder til erhvervsdrivende efter forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, skal der tages hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på gerningstidspunktet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 2
I erhvervslejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 11. oktober 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 49 indsættes:
»§ 49 a. Erhvervsministeren kan som led i håndteringen af covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 49, stk. 1, 1. pkt., forlænges.«
§ 3
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019, foretages følgende ændring:
1. Efter § 43 indsættes:
»§ 43 a. Boligministeren kan som led i håndteringen af covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 43, stk. 1, 1. pkt., forlænges.«
§ 4
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 498 af 1. maj 2019, foretages følgende ændring:
1. Efter § 56 indsættes:
»§ 56 a. Boligministeren kan som led i håndteringen af covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 56, stk. 1, 1. pkt., forlænges.«
§ 5
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 1. februar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1322 af 27. november 2018, § 5 i lov nr. 498 af 1. maj 2019 og lov nr. 1438 af 17. december 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 44 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Boligministeren kan fravige og supplere reglerne i dette kapitel, når foranstaltninger iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme gør det umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner, som udlejer almene boliger, og beboere at følge reglerne.«
§ 6
I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016 og lov nr. 1437 af 17. december 2019, foretages følgende ændring:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Transportministeren kan som led i håndteringen af covid-19 fastsætte regler om, at frister fastsat i medfør af § 3 suspenderes.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 12 d, stk. 2, og § 13, stk. 3, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 d, stk. 3, eller § 13, stk. 3, jf. denne lovs § 1, nr. 12 og 13.
Stk. 3. § 49 a i lov om leje af erhvervslokaler m.v., § 43 a i lov om leje, § 56 a i lov om leje af almene boliger, § 44, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. og § 3 a i lov om godkendelse og syn af køretøjer som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, og § 6, nr. 1, ophæves den 1. marts 2021.
Stk. 4. Transportministeren kan i forbindelse med ophævelsen af § 3 a i lov om godkendelse og syn af køretøjer som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, jf. stk. 3, fastsætte overgangsregler om håndtering af genindtrædelsen af frister, der efter regler fastsat i medfør af § 3 a har været suspenderet.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.