Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til tidlig pension)

Beskæftigelsesministeriets lov nr. 2202 af 29/12 2020.

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 1 i lov nr. 1420 af 17. december 2019 og § 1 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og senest ved § 21 i lov nr. 869 af 14. juni 2020, og som ændres ved det af Folketinget den 17. december 2020 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.), foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter »seniorpension«: », tidlig pension«.

2. I § 3, stk. 5, ændres »førtidspension og seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension og tidlig pension«.

3. I § 3, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Retten til at modtage tidlig pension i udlandet gælder dog alene ved bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet.«

4. I § 5, stk. 4, ændres »førtidspensionist eller seniorpensionist« til: »førtidspensionist, seniorpensionist eller tidlig pensionist«, og »førtidspensionen eller seniorpensionen« ændres til: »førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension«.

5. I § 5 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, og som har fået beregnet en procentandel tidlig pension efter § 6, stk. 2.«

6. I § 6, stk. 1, og § 56 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »førtidspension og seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension og tidlig pension«.

7. I § 7, 1. pkt., ændres »kapitel 2 a, 4 og 4 a.« til: »kapitel 2 a, 4, 4 a og 4 b.«

8. Efter kapitel 3 a indsættes:

»Kapitel 3 b

Tidlig pension

§ 26 g. En person, som er 3 år eller mindre fra folkepensionsalderen, har ret til tidlig pension, hvis personen opfylder betingelserne i §§ 26 h-26 o og § 26 s.

Anciennitet

§ 26 h. Retten til tidlig pension er betinget af, at en person har optjent anciennitet på arbejdsmarkedet, jf. §§ 26 i-26 p, mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt, hvor personen er 6 år fra at opnå folkepensionsalderen.

Stk. 2. Retten til tidlig pension, jf. stk. 1, bliver dog for en person, som er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, fastlagt, når personen er 7 år fra at opnå folkepensionsalderen.

Stk. 3. En person, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1964, kan modtage tidlig pension i

1) 1 år ved 42 års anciennitet,

2) 2 år ved 43 års anciennitet og

3) 3 år ved 44 års anciennitet.

Stk. 4. En person, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1965 til og med den 31. december 1968, kan modtage tidlig pension i

1) 1 år ved 43 års anciennitet,

2) 2 år ved 44 års anciennitet og

3) 3 år ved 45 års anciennitet.

Stk. 5. En person, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1969 til og med den 31. december 1970, kan modtage tidlig pension i

1) 1 år ved 44 års anciennitet,

2) 2 år ved 45 års anciennitet og

3) 3 år ved 46 års anciennitet.

Stk. 6. For en person, der er født den 1. januar 1971 eller senere, vil anciennitetskravet blive reguleret, jf. stk. 5, således at anciennitetskravet for tidlig pension følger den til enhver tid gældende pensionsalder, jf. stk. 1.

Anciennitet som lønmodtager, når der er indbetalt ATP-bidrag

§ 26 i. Ved beskæftigelse som lønmodtager optjenes anciennitet på grundlag af det antal timer med beskæftigelse, som pågældende har haft i de enkelte kalenderår, jf. stk. 3-9.

Stk. 2. Til brug for beregningen af anciennitet i det enkelte kalenderår anvendes den årlige bidragssats for månedslønnede, som personens ATP-bidrag indbetales på baggrund af, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Fra og med 1971 til og med 1977 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst halvdelen af et fuldt årligt ATP-bidrag.

Stk. 4. Fra og med 1978 til og med 1992 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og ½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.

Stk. 5. Fra og med 1993 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og ½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.

Stk. 6. Fra og med 1978 til og med 1992 optjenes 1 års anciennitet for en person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og 1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.

Stk. 7. Fra og med 1993 optjenes 1 års anciennitet for en person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og 1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.

Stk. 8. Fra det fyldte 18. år omfattes personen af stk. 3-5 eller stk. 9 for den andel af året, hvor personen har været 18 år.

Stk. 9. Personer, der i et kalenderår ikke opfylder stk. 3-8, vil få beregnet optjeningen af anciennitet på baggrund af det ATP-bidrag, som personen har indbetalt i kalenderåret, sat i forhold til det fulde årlige ATP-bidrag for det pågældende år, som der højst kan indbetales i kalenderåret. Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt., ganget med 2 i perioden fra 1971 til og med 1977, mens den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt., fra og med 1978 vil blive ganget med 1,5.

Stk. 10. Ansættelse i fleksjob før den 1. januar 2013 i et helt kalenderår medfører uanset det indbetalte ATP-bidrag, jf. §§ 3-7, altid 1 års anciennitet. Hvis personen alene har været ansat i fleksjobbet i en del af kalenderåret, vil ancienniteten blive beregnet på baggrund af den andel af året, som personen har været ansat i fleksjobbet ganget med 1,5.

Stk. 11. I det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 h, stk. 1 og 2, kan der højst optjenes anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.

Anciennitet som lønmodtager, når der ikke er indbetalt ATP-bidrag

§ 26 j. En person, der ikke har indbetalt bidrag til ATP, men som kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager i Danmark eller et EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, optjener anciennitet for disse perioder.

Stk. 2. En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1971 til og med den 31. august 1977 følgende anciennitet:

1) 2 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 3. En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med den 1. september 1977 til og med 1992 følgende anciennitet:

1) 1½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

3) ½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og under 87 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 4. En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1993 og frem følgende anciennitet:

1) 1½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 117 arbejdstimer pr. måned.

2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og under 117 arbejdstimer pr. måned.

3) ½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og under 78 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 5. En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1971 til og med den 31. august 1977 følgende anciennitet:

1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

2) ½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 6. En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med den 1. september 1977 til og med 1992 følgende anciennitet:

1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og under 87 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 7. En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1993 og frem følgende anciennitet:

1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 117 arbejdstimer pr. måned.

2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og under 117 arbejdstimer pr. måned.

3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og under 78 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 8. En person, som har indbetalt ATP-bidrag, men ikke opnået ret til 1 fuldt års anciennitet, og som samtidig er ansat hos en anden arbejdsgiver med et antal arbejdstimer, som ikke medfører indbetaling af ATP-bidrag, jf. § 26 i, kan få beregnet anciennitet efter stk. 2-7 for det samlede antal arbejdstimer, som personen har haft i en måned.

Stk. 9. Fra det fyldte 18. år omfattes personen af stk. 2-4 for den andel af året, hvor personen har været 18 år.

Stk. 10. I det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 h, stk. 1 og 2, kan der højst optjenes anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.

Stk. 11. Ancienniteten for en lønmodtager, som kan dokumentere beskæftigelse fra et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, tæller med i hele optjeningsperioden.

Anciennitet for 16-17-årige i perioden før den 1. september 1977

§ 26 k. Der tildeles op til 1 1/8 års anciennitet til personer, der er født før den 1. september 1959. Personer, der er født i perioden fra den 1. september 1959 til og med den 1. september 1961, tildeles 9/16 måneders fuld anciennitet for hver måned som 16-17-årig, der ligger før den 1. september 1977.

Stk. 2. Personer, der tildeles anciennitet efter stk. 1, vil kunne medregne anciennitet som lønmodtager fra det fyldte 16. år, hvis de kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager, som overstiger den tildelte anciennitet efter stk. 1, jf. § 26 i, stk. 6 og 7, og § 26 j, stk. 5-8.

Stk. 3. Personer, der tildeles anciennitet efter stk. 1, vil kunne medregne anciennitet, hvis de kan dokumentere at have deltaget i uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978, som overstiger den tildelte anciennitet efter stk. 1.

Anciennitet for selvstændigt erhvervsdrivende

§ 26 l. Ved beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende optjenes 1 års anciennitet for hvert år, virksomhedens nettooverskud er større end den maksimale årlige dagpengesats, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Udgør virksomhedens nettooverskud mindre end den maksimale årlige dagpengesats, reduceres beskæftigelsesancienniteten forholdsmæssigt. Hvis der i et år ikke er opnået et nettooverskud, optjenes der ikke anciennitet. Den selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at flytte et nettooverskud, der overstiger den maksimale dagpengesats, til et andet år, hvor nettooverskuddet ikke giver ret til 1 års fuld anciennitet, med henblik på at opnå yderligere anciennitet for disse år. Der kan højst flyttes 1/4 års anciennitet (25 pct. af dagpengeniveauet) i et givent kalenderår, hvor nettooverskuddet overstiger den maksimale dagpengesats. Der vil i alt højst kunne flyttes 5 års sammenlagt anciennitet i optjeningsperioden.

Stk. 2. Virksomhedens nettooverskud opgøres på grundlag af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Personer, som har fået tilbud om støtte i form af tilskud til drift af selvstændig virksomhed på grund af en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne, jf. §§ 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil få 1 års anciennitet, hvis den selvstændige virksomhed har været drevet i hele kalenderåret. En person, som er omfattet af 1. pkt., og som alene har modtaget tilskud i en del af kalenderåret, vil få beregnet ancienniteten forholdsmæssigt.

Stk. 4. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan optjene anciennitet for perioden før den 1. januar 1974, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende fremlægger dokumentation for, at vedkommende har været selvstændigt erhvervsdrivende.

Stk. 5. En selvstændigt erhvervsdrivende, som driver den selvstændige virksomhed i selskabsform og udbetaler løn til sig selv, eller en ægtefælle ansat i den anden ægtefælles eller i sin egen og ægtefællens selvstændige virksomhed, hvor der er indgået en lønaftale med skattemæssig virkning, herunder ansættelse i fleksjob før den 1. januar 2013, vil få beregnet anciennitet efter § 26 i på baggrund af det indbetalte ATP-bidrag.

Stk. 6. Drift af selvstændig virksomhed i andre EU-/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland medfører også optjening af anciennitet i hele optjeningsperioden.

Stk. 7. I det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 h, stk. 1 og 2, kan der højst optjenes anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.

Anciennitet ved fødsel eller adoption

§ 26 m. Begge forældre, herunder en medmor, optjener 52 ugers anciennitet for hver fødsel eller adoption, jf. § 1, nr. 2-6, 8 og 12, i bekendtgørelse om adoption. Ancienniteten optjenes fra og med dagen for fødslen eller datoen for adoption af barnet.

Stk. 2. Kvinder, der har født, optjener yderligere 4 ugers anciennitet for hver fødsel. Ancienniteten optjenes i ugerne op til fødslen.

Stk. 3. Adoptanter optjener yderligere 2 ugers anciennitet for hver adoption fra Danmark eller 8 ugers anciennitet for hver adoption fra udlandet. Ancienniteten optjenes i ugerne op til modtagelsen.

Stk. 4. Personer, der har modtaget ydelser efter bistandsloven, lov om dagpenge under sygdom og fødsel eller barselsloven i perioder med graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og pasning af alvorligt sygt barn, der ligger ud over de i stk. 1 og 2 nævnte perioder, optjener anciennitet for disse perioder.

Stk. 5. Der kan alene optjenes anciennitet i forbindelse med fødsel og adoptioner for personer, der er omfattet af reglerne i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland.

Stk. 6. Anciennitet ved fødsel eller adoption i et andet EU-/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland tæller med i hele optjeningsperioden.

Anciennitet af offentlige ydelser m.v.

§ 26 n. Ved opgørelse af anciennitet i Danmark kan perioder, hvor en person har modtaget følgende ydelser, medregnes som optjening af anciennitet:

1) Arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3) Uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

4) Feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

5) Særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

6) Midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

7) Kontantydelse efter lov om kontantydelse.

8) Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og lov om dagpenge under sygdom og fødsel.

9) Barselsdagpenge efter barselsloven og lov om dagpenge under sygdom og fødsel.

10) Ydelser ved pasning af alvorligt sygt barn efter bistandsloven.

11) Feriegodtgørelse efter lov om ferie.

12) Fleksløntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

13) Plejevederlag til pasning af døende nærtstående efter serviceloven og bistandsloven.

14) Tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven fra før 2003.

15) Løn under værnepligtsuddannelse og tid som militærnægter.

16) Ydelser under skolepraktik og praktikpladskompenserende uddannelse.

17) Perioder med skolepraktik på SU-berettigende uddannelser.

18) Perioder i det ordinære uddannelsessystem påbegyndt efter det fyldte 40. år.

Stk. 2. Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet i perioden fra 1971 til og med 1977 ganget med 2, hvis personen er omfattet af stk. 1, nr. 11 og 13-17. Personer, der er fyldt 18 år, vil fra og med 1978 få den beregnede anciennitet ganget med 1,5, hvis personen er omfattet af stk. 1, nr. 11 og 13-17. Personer, der modtager fleksløntilskud efter stk. 1, nr. 12, vil ligeledes få den beregnede anciennitet beregnet efter 1. og 2. pkt. Fra det fyldte 18. år foretages beregningen af anciennitet efter 1. og 2. pkt. for den andel af året, hvor personen har været 18 år.

Stk. 3. I det omfang der findes tilsvarende ydelser i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, som svarer til de danske ydelser efter stk. 1, herunder ydelser, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af sociale sikringsordninger, vil disse ydelser indgå i optjeningen af anciennitet.

Anciennitet, som sidestilles med anciennitet som lønmodtager i Danmark

§ 26 o. §§ 26 i og 26 j om optjening af anciennitet som lønmodtager i Danmark finder tilsvarende anvendelse, når en person har

1) forhyring med dansk skib,

2) beskæftigelse i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,

3) beskæftigelse i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse og

4) beskæftigelse i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab.

Beregning af samlet anciennitet

§ 26 p. En person, som optjener anciennitet som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende og anciennitet fra en eller flere andre ydelser, jf. §§ 26 i-26 o, vil få beregnet en samlet anciennitet på baggrund af de enkelte ydelser, som vil indgå hver især med en forholdsmæssig andel på baggrund af timetal eller perioder, som ydelsen er udbetalt i, dog således at der højst kan optjenes 1 års samlet anciennitet pr. kalenderår.

§ 26 q. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse og beregning af samt dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet efter bestemmelserne i dette kapitel.

Ansøgning om tidlig pension

§ 26 r. En person, der er 6 år eller mindre fra folkepensionsalderen, kan ansøge om tidlig pension. Personer, der er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, kan ansøge om tidlig pension, når personen er 7 år eller mindre fra folkepensionsalderen. Ansøgning skal indgives via den selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.

Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer snarest muligt og senest 6 måneder efter Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen afgørelse om ret til tidlig pension efter stk. 1, herunder om, hvorvidt personen opfylder kravet om arbejdsmarkedsanciennitet for ret til tidlig pension, jf. § 26 h. Kan fristen i særlige tilfælde ikke overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Stk. 3. Udbetaling Danmark skal vejlede om kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter § 26 s i afgørelsen om ret til tidlig pension.

Krav om arbejdsmarkedstilknytning inden overgang til tidlig pension

§ 26 s. Det er en betingelse for ret til tidlig pension, at personen bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse, efter at Udbetaling Danmark har truffet afgørelse efter § 26 r, stk. 2. Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal være opfyldt i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå til tidlig pension, jf. dog stk. 7.

Stk. 2. Ved beskæftigelse forstås

1) beskæftigelse som lønmodtager,

2) ansættelse i fleksjob,

3) perioder med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb,

4) perioder, hvor en forælder modtager tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §§ 42 og 43,

5) perioder med barselsdagspenge,

6) perioder med ledighedsydelse,

7) beskæftigelse med B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, eller

8) beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende.

Stk. 3. Beskæftigelseskravet, jf. stk. 2, nr. 1, anses for opfyldt, hvis personen har fået indberettet 39 løntimer om måneden til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Ved beskæftigelse, hvor der ikke er indberettet løntimer, omregnes indtægten med omregningssatsen, jf. § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelseskravet, jf. stk. 2, nr. 8, anses endvidere for opfyldt, hvis den pågældende kan dokumentere at have drevet selvstændig virksomhed.

Stk. 4. Ved opfyldelse af kravet om arbejdsmarkedstilknytning gennem medlemskab af en arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, er det en betingelse, at indmeldelse i en arbejdsløshedskasse sker, senest 2 år før personen når folkepensionsalderen, jf. § 41, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. En person, der kan dokumentere beskæftigelse, jf. stk. 2 og 3, eller som kan dokumentere at være arbejdsløshedsforsikret i et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, anses for at opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning, jf. stk. 1.

Stk. 6. En person, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som bliver ledig i 9-månedersperioden efter stk. 1, 2. pkt., kan opfylde kravet i stk. 1 ved senest 7 dage efter ledighedens indtræden at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse. Indmeldelse i en arbejdsløshedskasse vil dog, jf. stk. 4, skulle ske, senest 2 år før personen når folkepensionsalderen. Medlemskabet skal bevares uafbrudt frem til udløbet af 9-månedersperioden efter stk. 1, 2. pkt.

Stk. 7. Træffer Udbetaling Danmark afgørelse efter § 26 r, stk. 2, mindre end 12 måneder før en person kan overgå til tidlig pension, regnes perioden efter stk. 1, 2. pkt., fra 7 dage efter tidspunktet for afgørelsen om ret til tidlig pension frem til overgangen til tidlig pension. Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde forlænge fristen efter 1. pkt. til højst 21 dage efter tidspunktet for afgørelsen om ret til tidlig pension.

Stk. 8. En person, der inden overgang til tidlig pension har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller fået tilkendt seniorpension efter lov om social pension, anses ikke for at opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilsvarende gælder, hvis personen har ret til social pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU-/EØS-medlemsstat eller pension udbetalt efter lovgivningen i Schweiz, Storbritannien eller et andet land.

Stk. 9. Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde se bort fra kortvarige afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet i perioden efter stk. 1.

Stk. 10. Personer, der overgår fra fleksydelse til tidlig pension, er undtaget fra betingelsen om arbejdsmarkedstilknytning efter stk. 1.

Overgang til tidlig pension

§ 26 t. Udbetaling Danmark skal, senest 3 måneder før en person overgår til tidlig pension, oplyse personen om tidspunktet for overgang til tidlig pension og om værdien af pensionsrettigheder, der er indberettet efter § 32 i. Udbetaling Danmark anmoder samtidig personen om at bekræfte overgang til tidlig pension og indsende dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 26 s, i det omfang dette ikke fremgår af offentlige systemer og registre. Træffer Udbetaling Danmark afgørelse om ret til tidlig pension, mindre end 3 måneder før at personen kan overgå til tidlig pension, skal oplysningerne fremgå af afgørelsen.

Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om afslag på tidlig pension, når der ikke er dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 26 s, i offentlige systemer eller registre og personen heller ikke fremlægger dokumentation for tilknytningen.

§ 26 u. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse og behandling af ansøgning om tidlig pension efter § 26 r, om kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter § 26 s og om overgang til tidlig pension efter § 26 t.

Forbud mod at modtage andre forsørgelsesydelser

§ 26 v. Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen for den samme periode får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension efter denne lov. Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen får udbetalt en tilsvarende udenlandsk pension, eller hvis personen får udbetalt udenlandsk pension, der svarer til folkepension efter denne lov, medmindre andet følger af EU-retten.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan der udbetales tidlig pension, hvis personen modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselsloven, invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.«

9. Efter kapitel 4 a indsættes:

»Kapitel 4 b

Beregning af tidlig pension

Nedsættelse af tidlig pension for arbejdsindtægter m.v.

§ 32 e. Pensionistens indtægter ved personligt arbejde medfører nedsættelse af tidlig pension med 64 pct. af indtægten, når indtægten overstiger 24.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020-niveau) pr. år.

Stk. 2. Nedsættelsen for lønindkomst foretages på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret efter lov om et indkomstregister. Nedsættelsen for indtægter ved drift af selvstændig virksomhed foretages på baggrund af forskudsopgørelsen til told- og skatteforvaltningen af den forventede årsindtægt i den selvstændige virksomhed. Den forventede årlige indtægt i virksomheden fordeles med 1/12 pr. kalendermåned.

Stk. 3. Når indtægter fra arbejde eller selvstændig virksomhed ikke fremgår af indkomstregisteret eller forskudsopgørelsen fra told- og skatteforvaltningen, skal pensionisten selv oplyse disse indtægter ved personligt arbejde, herunder indtægter i EU-/EØS-lande, Schweiz og Storbritannien, jf. stk. 2.

Stk. 4. Det beregnede beløb, som tidlig pension skal nedsættes med hver måned efter stk. 2 og 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 5. Beløbsgrænsen i stk. 1 nedsættes forholdsmæssigt i det kalenderår, hvor personen overgår til at modtage tidlig pension, og i det kalenderår, hvor personen overgår til at modtage folkepension.

§ 32 f. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning og nedsættelse af tidlig pension for pensionistens indtægter ved personligt arbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere nærmere regler om, hvilke indtægter ved personligt arbejde, herunder hvilke ydelser der træder i stedet for indtægter ved personligt arbejde, der skal indgå i beregningen af tidlig pension.

Nedsættelse af tidlig pension for pensionsordninger

§ 32 g. Tidlig pension nedsættes af følgende pensionsordninger:

1) Pensionsordninger, som er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, og tilsvarende udenlandske pensionsordninger, jf. dog stk. 2.

2) Opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 2. Tidlig pension nedsættes ikke af pensioner, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f.

§ 32 h. Ved behandling af ansøgningen om overgang til tidlig pension opgør Udbetaling Danmark den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet, hvor der er 3 år, til personen når folkepensionsalderen. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, som er indberettet efter § 32 i, stk. 2, om de i § 32 g, stk. 1, nævnte ordninger og på grundlag af ansøgerens erklæring, jf. § 32 i, stk. 4.

Stk. 2. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. § 32 i, stk. 2, 1. pkt. For alle øvrige ordninger beregner Udbetaling Danmark en årlig ydelse, som svarer til 5 pct. af det indberettede depot, jf. § 32 i, stk. 2, 2. pkt. Tidlig pension nedsættes i hele ydelsesperioden med det beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 100.000 kr. (2020-niveau). Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i perioden med tidlig pension.

Stk. 3. Nedsættelsen af tidlig pension for pensionsordninger opgøres på årsbasis og omregnes til et månedsbeløb, der afrundes til nærmeste hele beløb i kroner, og som trækkes fra i den månedlige udbetaling.

§ 32 i. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af § 32 g, har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor personen har 3 år til folkepensionsalderen.

Stk. 2. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor der er 3 år, til personen når folkepensionsalderen. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Reglerne om redegørelse for indeholdelse efter skatteindberetningslovens § 9 og § 11, stk. 1, jf. § 59, stk. 1, nr. 3, og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Udbetaling Danmark.

Stk. 3. Ved indberetning af depotet, jf. stk. 2, 2. pkt., af aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29, skal pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., foretage en bruttoficering af depotet, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1979, og afkast, der vedrører tiden efter denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien af denne del med 0,627, mens resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972, og afkastet heraf bruttoficeres ikke. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 4. En person, der ansøger om overgang til tidlig pension, skal give oplysning til Udbetaling Danmark om alle pensioner m.v., der ikke er indberettet elektronisk, herunder pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, og pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. Det gælder også pensioner m.v. fra udenlandske pensionsinstitutter m.v. Oplysning om pensioner m.v. efter 1. og 2. pkt. skal afgives med værdien ved det tidspunkt, hvor der er 3 år, til personen når folkepensionsalderen. Ansøgeren har endvidere pligt til at erklære over for Udbetaling Danmark, om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.

§ 32 j. Pensionsopgørelsen efter § 32 i, stk. 2, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter personens 60. år, men inden 3 år før personen når folkepensionsalderen. Reglerne i §§ 32 h og 32 i finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.

§ 32 k. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om nedsættelse af tidlig pension på grund af pensionsopsparing.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om indberetningen, jf. § 32 i, stk. 1, herunder om tidspunktet for indberetningen.«

10. I § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

11. I § 33 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Udbetaling Danmark udbetaler tidlig pension månedsvis bagud, med virkning fra den 1. i måneden efter at der er truffet afgørelse om tidlig pension. Træffes afgørelse om tidlig pension efter udløbet af fristen i § 26 r, stk. 2, udbetales tidlig pension, med virkning fra den 1. i måneden efter at der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i Udbetaling Danmark, medmindre personen har fået udbetalt efterløn eller fleksydelse for perioden. Tidlig pension udbetales, tidligst fra den 1. i måneden efter at betingelserne for tidlig pension er opfyldt.«

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.

12. I § 33, stk. 3 og 6, der bliver stk. 4 og 7, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

13. To steder i § 33, stk. 4, der bliver stk. 5, i stk. 6, der bliver stk. 7, og i stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

14. I § 33 a, stk. 1, 3 og 4, § 33 f, stk. 1, § 37 og § 56 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.

15. I § 33 a, stk. 4, ændres »førtidspensionen eller seniorpensionen« til: »førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension«.

16. I overskriften til kapitel 6 indsættes efter »tilbagebetaling m.v.«: »af folkepension, førtidspension og seniorpension«.

17. I § 48, 2. pkt., ændres »§ 33, stk. 8,« til: »§ 33, stk. 9,«.

18. Efter kapitel 6 indsættes:

»Kapitel 6 a

Månedlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. af tidlig pension

§ 48 a. Tidlig pension udgør 13.550 kr. pr. måned (2020-niveau).

Stk. 2. Udbetaling Danmark skal forud for udbetaling af tidlig pension nedsætte pensionen med de beregnede beløb efter §§ 32 e-32 k.

§ 48 b. I tidlig pension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 3, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

Stk. 2. Udbetaling Danmark kan fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i udbetalingen af tidlig pension i et kalenderår.

§ 48 c. Udbetaling Danmark foretager en gang årligt en omregning af tidlig pension, hvis pensionistens indtægter ved arbejde, indtægt ved drift af selvstændig virksomhed, jf. § 32 e, eller indtægt ved drift af selvstændig bibeskæftigelse har ændret sig. Omregningen foretages på baggrund af pensionistens endelige årsopgørelse for det pågældende år, når denne foreligger. Hvis pensionisten bor i et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, foretages omregningen på baggrund af pensionistens endelige opgørelse fra de lokale skattemyndigheder eller tilsvarende dokumentation for årsindtægten, når denne foreligger.

Stk. 2. Viser omregningen, at modtageren af tidlig pension har fået for lidt udbetalt i pension, udbetaler Udbetaling Danmark den resterende pension. Har modtageren af tidlig pension fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark, medmindre tilbagebetalingskravet er mindre end 250 kr.

§ 48 d. Modtageren af tidlig pension skal hver måned oplyse Udbetaling Danmark om sin aktuelle bopælsadresse og eventuelle indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, jf. dog stk. 2. Har Udbetaling Danmark ikke modtaget oplysningerne senest den 15. i den følgende måned, vil retten til udbetaling af tidlig pension bortfalde fra den 1. i denne måned. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at retten til udbetaling af tidlig pension ophører uden forudgående partshøring. Når der foreligger dokumentation for oplysningerne nævnt i 1. pkt., vil udbetalingen af tidlig pension kunne genoptages, fra den 1. i måneden efter at dokumentationen foreligger, jf. dog 5. pkt. Hvis en modtager af tidlig pension har indsendt oplysninger efter 1. pkt., således at oplysningerne burde være nået frem til Udbetaling Danmark inden udløbet af fristen i 2. pkt., eller modtageren af tidlig pension har været forhindret i at sende oplysningerne inden udløbet af fristen i 2. pkt., vil Udbetaling Danmark kunne efterbetale tidlig pension.

Stk. 2. Modtageren af tidlig pension skal ikke oplyse om indtægter fra personligt arbejde, jf. stk. 1, hvis indtægterne beskattes i Danmark og fremgår af indkomstregisteret, forskudsopgørelsen fra told- og skatteforvaltningen m.v. i opgørelsesperioden. Modtageren af tidlig pension skal endvidere ikke oplyse sin aktuelle bopælsadresse, jf. stk. 1, i opgørelsesperioden, hvis den pågældende er registreret i CPR med bopæl her i landet.

Stk. 3. Modtageren af tidlig pension skal ud over oplysninger nævnt i stk. 1 oplyse Udbetaling Danmark om øvrige forandringer i sine forhold, der kan forventes at medføre ændringer af tidlig pension, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4. Opfylder modtageren af tidlig pension ikke betingelserne for tidlig pension eller sin oplysningspligt efter stk. 3, vil retten til udbetaling af tidlig pension ophøre. Når der foreligger dokumentation for oplysninger efter stk. 3, vil udbetalingen af tidlig pension kunne genoptages, fra den 1. i måneden efter at dokumentationen foreligger, hvis betingelserne for modtagelse af tidlig pension fortsat er opfyldt.

Stk. 5. Udbetaling Danmark kan anmode modtageren af tidlig pension om oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 1 måned efter anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen kan genoptages, med virkning fra den 1. i måneden efter at Udbetaling Danmark har modtaget oplysningerne. Udbetaling Danmark kan forlænge fristen efter 1. pkt., hvis en tidlig pensionist på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for fristen.

§ 48 e. Hvis en modtager af tidlig pension har tilsidesat sin oplysningspligt i § 48 d eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget tidlig pension, skal modtageren af tidlig pension eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved den årlige omregning af tidlig pension, jf. § 48 c.

§ 48 f. Bestemmelserne i §§ 40, 41 a og 46-48 finder tilsvarende anvendelse for en modtager af tidlig pension.

§ 48 g. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om dokumentation af årsindkomst, indtægter ved personligt arbejde og bopælsoplysninger.«

19. I § 49, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »nr. 9-12,«: »§ 32 e, stk. 1, § 32 h, stk. 2, 3. pkt., og § 48 a, stk. 1,«.

20. I § 49, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »nr. 1, 3, 9, 10 og 13, «: »§ 48 a, stk. 1,«.

21. I § 49, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »nr. 2, 5-8, 11 og 12,«: »§ 32 e, stk. 1, og § 32 h, stk. 2, 3. pkt.,«.

22. I § 49 a, stk. 1, indsættes efter »nr. 1, 3 og 9«: », og § 48 a, stk. 1«.

23. I § 52, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, § 14 e og kapitel 2 a« til: »§ 12, stk. 1, § 14 e, kapitel 2 a og § 26 g«.

24. I § 52 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Staten afholder udgifter til administration af tidlig pension gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

25. I § 56 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »vedrørende folkepension,«: »tidlig pension,«.

26. I § 56 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »modtage folkepension«: »og tidlig pension«.

27. I § 56 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »førtidspensionist eller seniorpensionist« til: »førtidspensionist, seniorpensionist eller tidlig pensionist«.

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 3 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og senest ved § 3 i lov nr. 1642 af 19. november 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 10, 2. pkt., ændres »førtidspensionister og seniorpensionister, der ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspensionister, seniorpensionister og tidlige pensionister, der ikke modtager fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.

2. I § 13 f, stk. 5, indsættes efter »seniorpension,«: »tidlig pension,«.

3. I § 27 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., og § 82 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.

4. I § 27 a, stk. 1 og stk. 2, 2. og 3. pkt., ændres »førtidspensionen eller seniorpensionen« til: »førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension«.

§ 3

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1964 af 15. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 56 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.

2. I § 74 m, stk. 13, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For hver måned, der er udbetalt tidlig pension efter lov om social pension, fradrages der 160,33 timer i de 5.772 timer, som er nævnt i 1. pkt.«

3. I § 77 a, stk. 2, nr. 1, ændres »førtidspension eller seniorpension på grund af nedsat erhvervsevne« til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.

§ 4

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 3 i lov nr. 1557 af 27. december 2019 og § 10 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og senest ved § 3 i lov nr. 1223 af 21. august 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 6, ændres »§ 16 eller § 26 a« til: »§§ 16, 26 a eller 26 g«.

2. I § 17 s, stk. 1, nr. 7, ændres »Førtidspension og seniorpension« til: »Førtidspension, seniorpension og tidlig pension«.

§ 5

I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17. september 2015, som ændret ved § 30 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 6 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 11 ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.

§ 6

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 116, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »førtidspension m.v., og«: »som ikke har udnyttet sin ret til tidlig pension, jf. § 26 g i lov om social pension, eller«.

2. I § 126, stk. 1, nr. 3, indsættes før »er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«: »ikke har udnyttet sin ret til tidlig pension, jf. § 26 g i lov om social pension, eller«.

§ 7

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 1. november 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 8 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 12 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 5 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 31, stk. 2, nr. 1, ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.

§ 8

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1642 af 19. november 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 25, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »social pension«: », eller er overgået til tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension«.

§ 9

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 16. januar 2019, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1-3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i elektronisk form.«

2. I § 12 j, stk. 2, nr. 4, ændres »førtidspension og seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension og tidlig pension«.

3. Efter kapitel 3 e indsættes:

»Kapitel 3 f

Indhentning af oplysninger til brug for afgørelser om tidlig pension

§ 12 k. Udbetaling Danmark indhenter efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område følgende nødvendige oplysninger på individniveau fra Danmarks Statistik til brug for opgørelse af anciennitet efter kapitel 3 b i lov om social pension:

1) Oplysninger fra CRAM-registeret til brug for opgørelse af arbejdsløshedsdagpenge for personer, der ikke har været i aktivering, for perioden 1985-1993, og feriedagpenge for perioden 1985-1997.

2) Oplysninger om perioder i uddannelse for årgang 1955 og frem.

3) Oplysninger om årlig ledighedsgrad for perioden 1980-1984 og oplysninger om medlemskab af en arbejdsløshedskasse for perioden 1980-1984.

4) Oplysninger om udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste for pasning af syge børn efter serviceloven og bistandsloven.

Stk. 2. Udbetaling Danmark kan efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indhente nødvendige oplysninger på individniveau, der er overført til bevaring i Rigsarkivet, til brug for opgørelse af anciennitet efter kapitel 3 b i lov om social pension.

Stk. 3. Udbetaling Danmark kan indhente nødvendige oplysninger på individniveau fra Danmarks Statistik og fra Rigsarkivet til brug for test af et it-system til beregning af anciennitet efter § 26 h i lov om social pension.«

4. I § 32, stk. 2, 1. pkt., ændres »90 mio. kr.« til: »95 mio. kr.«.

§ 10

I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som ændret ved § 3 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, § 22 i lov 1559 af 27. december 2019 og § 1 i lov nr. 1223 af 21. august 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 15, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) overgår til tidlig pension i henhold til kapitel 3 b i lov om social pension,««.

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.

§ 11

I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 1580 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.

§ 12

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 16 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og senest ved § 2 i lov nr. 1835 af 8. december 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra d, ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.

§ 13

I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 5. august 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 191 af 27. februar 2017, § 2 i lov nr. 1724 af 27. december 2018, § 17 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og § 2 i lov nr. 1944 af 15. december 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, 7. pkt., stk. 2, 6. pkt., og § 2, stk. 2, 7. pkt., ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.

§ 14

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og senest ved § 5 i lov nr. 1836 af 8. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, nr. 23, ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.

2. I § 12 A, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »seniorpensionist,«: »tidlig pensionist,«.

§ 15

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 1521 af 27. oktober 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 49 B, stk. 2, ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.

§ 16

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2019, § 1 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, § 1 i lov nr. 821 af 9. juni 2020 og § 4 i lov nr. 1832 af 8. december 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 18, 1. pkt., og § 11, stk. 6, 1. pkt., ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2. Ældre bekendtgørelser fastsat efter § 33, stk. 9, som bliver stk. 10, i lov om social pension skal fortsat have gyldighed.

§ 18

Stk. 1. Uanset § 26 r, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, kan ansøgning om tidlig pension tidligst indgives til Udbetaling Danmark fra og med den 1. august 2021.

Stk. 2. Uanset § 26 g i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, kan der tidligst opnås ret til tidlig pension fra og med den 1. januar 2022.

Stk. 3. Uanset § 33, stk. 3, 2. pkt., i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, udbetales tidlig pension fra den 1. januar 2022 til personer, der ansøger om tidlig pension i august 2021, og som opfylder betingelserne for tidlig pension fra den 1. januar 2022, medmindre personen har fået udbetalt efterløn eller fleksydelse for perioden. I tidlig pension, som udbetales forud for tilkendelsen, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

Stk. 4. Uanset § 26 r, stk. 2., i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, træffer Udbetaling Danmark snarest muligt og senest 12 måneder efter Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen afgørelse om ret til tidlig pension efter § 26 r, stk. 1, i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, for personer født i 1959, som i 2021 søger om tidlig pension, og for personer født i 1960 eller senere, som i 2021 eller 2022 søger om tidlig pension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

§ 19

Indberetning af værdien af pensionsrettigheder for en person, der er født før den 1. juli 1959, skal uanset § 32 i i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, ske kort før den fastsatte efterlønsalder for den aldersgruppe, som personen tilhører, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 20

Stk. 1. Personer, der inden den 1. januar 2022 er overgået til efterløn eller fleksydelse, har ret til en kompensation ved overgang fra efterløn eller fleksydelse til tidlig pension. Udbetaling Danmark beregner og udbetaler kompensationen, som udgør et beløb, der på udbetalingstidspunktet svarer til tre gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for hver hele måned, der er efter overgangen til tidlig pension, indtil den 1. i måneden efter at personen når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Stk. 2. Der kan ikke udbetales kompensation, hvis personen har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag.

Stk. 3. Der kan ikke udbetales skattefri præmie efter § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en person, der har fået udbetalt kompensation efter stk. 1.

Stk. 4. Der svares en afgift på 30 pct. af det beløb, der udbetales efter stk. 1. Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse for personer, der overgår fra efterløn eller fleksydelse til tidlig pension.

Stk. 5. Udbetaling Danmark udbetaler kompensationen, senest 3 måneder efter at personen er overgået til tidlig pension og har anmodet om udbetaling af kompensation.

Stk. 6. Udbetaling Danmark underretter personens arbejdsløshedskasse om overgang til tidlig pension.

Stk. 7. Staten afholder udgiften til kompensation efter stk. 1.

§ 21

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 16 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Til toppen