Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Lov om ændring af lov om social service (Psykologbehandling til kvinder, der får ophold på krisecenter)

Social- og Indenrigsministeriets lov nr. 1058 af 30/6 2020.

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, som ændret senest ved lov nr. 137 af 25. februar 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 109 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 10 timers psykologbehandling til kvinder, der får ophold i boformer efter stk. 1. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2. Loven finder tillige anvendelse for kvinder, der inden lovens ikrafttræden har fået ophold i en boform efter § 109, stk. 1, i lov om social service, og som fortsat har ophold i boformen efter lovens ikrafttræden.

Til toppen