Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og lov om Familieretshuset (Overførsel af Statsforvaltningens opgaver med prøvelse af ægteskabsbetingelserne til Familieretshuset m.v.)
Børne- og Socialministeriets lov nr. 203 af 5/3 2019.
§ 1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 29. januar 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 3, ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
2. I § 13, stk. 4, 3. pkt., ændres »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
3. I § 21, stk. 2, og § 23, stk. 3, 1. pkt., ændres »Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
4. Efter § 42 indsættes før overskriften før § 43:
»§ 42 a. For ægtefæller, som anmoder om skilsmisse efter § 29, og som har fælles børn, der ikke er fyldt 18 år, kan bevilling til skilsmisse først udstedes efter en refleksionsperiode på 3 måneder fra Familieretshusets modtagelse af anmodningen.
Stk. 2. Familieretshuset udsteder bevilling til skilsmisse efter § 29, når
1) begge ægtefæller inden 1 måned efter udløbet af refleksionsperioden efter stk. 1 har bekræftet anmodningen om skilsmisse,
2) betingelserne i § 42 er opfyldt og
3) begge ægtefæller inden bekræftelsen af anmodningen efter nr. 1 har gennemført det obligatoriske digitale forløb efter § 22, stk. 1, i lov om Familieretshuset, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. En ægtefælle, der efter § 58 d, stk. 3, ikke skal anvende digital selvbetjening, skal gennemføre det obligatoriske digitale forløb efter § 22, stk. 1, i lov om Familieretshuset på skriftligt grundlag. Ved bekræftelsen efter stk. 2, nr. 1, af anmodningen om skilsmisse skal ægtefællen afgive erklæring om at have gennemført forløbet.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for ægtefæller, der har været separerede i 6 måneder.«
5. § 58 a, stk. 1-3, affattes således:
»Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2. Familieretshuset eller familieretten træffer efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset afgørelse
1) om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7,
2) om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3,
3) om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21,
4) i sager omfattet af kapitel 3-5,
5) om klage efter § 58 b over en afgørelse truffet af den myndighed, der efter § 13, stk. 1, skal prøve ægteskabsbetingelserne,
6) om afvisning efter § 58 d af en ansøgning eller anmodning, der ikke er indgivet til Familieretshuset ved anvendelse af digital selvbetjening,
7) om, hvorvidt parterne er ægtefæller, og
8) i sager mellem ægtefæller om, hvorvidt en separation består.
Stk. 3. Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.«
6. § 58 b affattes således:
»§ 58 b. Afgørelser efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, og afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 1, har truffet, kan påklages til Familieretshuset.
Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om behandlingen af sager efter kapitel 1, herunder om behandling af klager.«
7. § 58 f ophæves.
§ 2
I lov nr. 1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 2, indsættes som nr. 12:
»12) Sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.«
2. I § 40 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Familieretshusets afgørelser om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning kan ikke indbringes for familieretten efter reglerne i denne lov. Familieretshuset skal dog efter anmodning genoptage behandlingen af sagen. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for afgørelser efter §§ 4 og 7, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og for afgørelser om anerkendelse af en udenlandsk skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne.«
§ 3
I lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 2, ophæves.
2. § 2, nr. 13, ophæves.
3. § 2, nr. 23, ophæves.
4. § 41, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»§ 29 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som ændret ved denne lovs § 2, nr. 6, finder ikke anvendelse for anmodninger om skilsmisse, som Statsforvaltningen har modtaget før lovens ikrafttræden.«
5. § 41, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2, i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold finder anvendelse for afgørelser, som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden. Afgørelse efter § 21, stk. 2, 2. pkt., i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold træffes efter lovens ikrafttræden af familieretten, hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere ret.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 træder i kraft den 25. marts 2019.
§ 5
Stk. 1. Sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018 som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, som Statsforvaltningen ved lovens ikrafttræden ikke har færdigbehandlet, færdigbehandles af Familieretshuset.
Stk. 2. Klage over en afgørelse truffet af Statsforvaltningen inden lovens ikrafttræden efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018 som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, indgives til Familieretshuset. Familieretshuset behandler klagen som en anmodning om at indbringe afgørelsen for familieretten. Det samme gælder for klager, som er indgivet til Statsforvaltningen inden lovens ikrafttræden, men som Statsforvaltningen ved lovens ikrafttræden ikke har videresendt til Ankestyrelsen. §§ 39 og 40, § 41, stk. 2, 3 og 6, og kapitel 13 i lov om Familieretshuset finder tilsvarende anvendelse for sådanne klager.
Stk. 3. Klage over Statsforvaltningens afgørelse i en sag efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018 som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, som ved lovens ikrafttræden er under behandling af Ankestyrelsen, færdigbehandles af familieretten.
Stk. 4. Klage over Statsforvaltningens sagsbehandling i en sag omfattet af § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018 som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, der ikke er indgivet til Ankestyrelsen sammen med en klage over en afgørelse, og som ved lovens ikrafttræden behandles af Ankestyrelsen, færdigbehandles af Familieretshuset. For sådanne sager finder §§ 39 og 40 i lov om Familieretshuset tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. § 58 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, finder anvendelse for afgørelser, som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden. Afgørelse efter § 58 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, træffes efter lovens ikrafttræden af familieretten, hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere ret.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 13, stk. 4, og § 58 b, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018 som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Stk. 7. § 42 a i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse for anmodninger om skilsmisse, som Statsforvaltningen har modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne anmodninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.