Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Lov om ændring af pensionslov, ATP-lov, pensionsbeskatningsloven og retssikkerhedslov område (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)

Lov om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionsbeskatningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)


Beskæftigelsesministeriets lov nr. 442 af 8/5 2018.

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som ændret ved § 33 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 12 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændringer:

1. §§ 5-7 affattes således:

»§ 5. Ret til fuld folkepension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.

Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.

Stk. 3. Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden, jf. stk. 2, beregnes som en procentandel, der afrundes til nærmeste hele procenttal.

Stk. 4. Overgår en førtidspensionist til folkepension ved folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen med samme procentandel som den, hvormed førtidspensionen hidtil har været fastsat.

§ 6. Ret til fuld førtidspension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 3. Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden, jf. stk. 2, beregnes som en procentandel, der afrundes til nærmeste hele procenttal.

§ 7. Ved beregning af en procentandel af fuld pension beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 a, 4 og 4 a. Det beregnede pensionsbeløb nedsættes ved at gange beløbet med den beregnede procent efter § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3. Tillæg efter §§ 14 og 14 a nedsættes dog ikke.«

2. Efter § 7 indsættes før overskriften før § 8:

»§ 7 a. Udgør bopælstiden i optjeningsperioden mindre end 12 måneder, udbetales der ikke pension.«

3. § 9 ophæves.

4. § 10 affattes således:

»§ 10. Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder i optjeningsperioden, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid afrundes til nærmeste hele antal måneder. En måned fastsættes til 30 dage.«

5. I § 15 b, stk. 3, ændres »Anmodning kan ikke indgives, hvis folkepensionen har været opsat« til: »Folkepensionen kan i alt opsættes«.

6. I § 15 e, stk. 1, 2. pkt., ændres »Venteprocenten opgøres« til: »Ved livsvarigt tillæg opgøres venteprocenten«.

7. I § 15 e, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Ved tillæg udbetalt over 120 måneder opgøres venteprocenten som forholdet mellem antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden over en 10-årig periode i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet.«

8. I § 15 e, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »nærmeste hele procent« til: »to decimaler«.

9. I § 15 e, stk. 2, ændres »i to perioder, jf. § 15 b, stk. 3, opgøres venteprocenten for den opsatte pension som summen af venteprocenterne for hver periode« til: »to gange med mellemliggende pensionsudbetaling, jf. § 15 b, stk. 3, opgøres venteprocenten for hver periode for sig«.

10. I § 15 e, stk. 4, indsættes efter »venteprocenten«: »ved livsvarigt tillæg for opsat pension og venteprocenten ved tillæg for opsat pension udbetalt over 120 måneder«.

11. I § 15 f, stk. 2, indsættes efter »jf. § 15 e,«: »stk. 1, 2. pkt.,«.

12. I § 15 f indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Personer, der har ret til tillæg efter stk. 1, kan vælge at få udbetalt et højere månedligt tillæg til pensionen i 120 måneder, jf. stk. 4, eller vælge at få udbetalt et engangstillæg og et højere månedligt tillæg til den del af pensionen, der udgør pensionstillæg, i 120 måneder, jf. stk. 5 og 6, i stedet for efter ordningen efter stk. 1.

Stk. 4. Det højere månedlige tillæg beregnes som venteprocenten, jf. § 15 e, stk. 1, 3. pkt., ganget med den beregnede folkepension efter kapitel 4 for den pågældende måned.

Stk. 5. Engangstillæg beregnes som antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, ganget med grundbeløbets fulde beløb, jf. § 49, delt med 12. Er betingelsen for fuld pension efter § 5, stk. 1, ikke opfyldt, nedsættes tillægget ved at gange med den beregnede procent efter § 5, stk. 3.

Stk. 6. Det højere månedlige tillæg til den del af pensionen, der udgør pensionstillæg, beregnes som venteprocenten, jf. § 15 e, stk. 1, 3. pkt., ganget med den beregnede folkepension efter kapitel 4 for den pågældende måned fratrukket grundbeløbet.

Stk. 7. Tillæg udbetales efter stk. 1, hvis der ikke er valgt udbetaling, jf. stk. 3, i forbindelse med anmodninger om opsætningens ophør, anmodninger efter § 15 g om at få beregnet og udbetalt folkepension tillagt en venteprocent eller forud for den første pensionsudbetaling efter opsætningsperiodens ophør, hvis opsætningsperioden ophører uden anmodning. Der kan ikke vælges en anden ordning, efter afgørelsen om pensionsudbetaling i henhold til en ordning er meddelt.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 8.

13. I § 15 g, stk. 3, ændres »2. og 3. pkt.« til: »2.-4. pkt.«

14. § 31, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

15. § 32 c, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

16. I § 33 b, stk. 1, ændres »nr. 14« til: »nr. 12«.

17. § 49, stk. 1, nr. 12 og 13, ophæves.

Nr. 14 bliver herefter nr. 12.

18. I § 49, stk. 4, 1. pkt., ændres »12-14« til: »12«.

19. I § 56 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »brøkpension« til: »procentandel af fuld pension«.

20. § 72 d, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. For folkepensionister, der er berettiget til en procentandel af fuld pension, jf. § 5, stk. 2, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold hertil, jf. § 5, stk. 3.«

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1569 af 15. december 2015 og senest ved § 12 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 9 a, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Udbetalingen kan ikke udskydes i mere end 10 år regnet fra den 1. i måneden, efter at medlemmet har nået folkepensionsalderen.«

2. § 14 c affattes således:

»§ 14 c. Ydelsen efter § 14 b, stk. 1, nedsættes med lige store beløb en gang hvert år, første gang den 1. i måneden, 12 måneder efter at medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Ydelsen bortfalder helt den 1. i måneden, 5 år efter at medlemmet har nået folkepensionsalderen.«

3. § 40 ophæves.

§ 3

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som ændret senest ved § 33 i lov nr. 58 af 30. januar 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 49 B indsættes:

»§ 49 C. Engangstillæg udbetalt efter § 15 f, stk. 3, i lov om social pension medregnes i den skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor engangstillægget medregnes i den skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal indkomstskat.«

§ 4

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 188 af 8. marts 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 8 ændres i stk. 1 »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«, og som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for behandling og opfølgning af sager på beskæftigelsesområdet, herunder særlige tidsfrister for visse typer af sager.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2019.

§ 6

Stk. 1. § 1, nr. 1, 2, 4 og 14-20, finder ikke anvendelse for personer, som ved lovens ikrafttræden er tilkendt folkepension eller førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension. For disse personer finder de hidtil gældende regler i §§ 5-7, 10, § 31, stk. 4 og 5, § 32 c, stk. 2 og 3, § 33 b, stk. 1, § 49, stk. 1, nr. 12-14, og stk. 4, § 56 a, stk. 4, og § 72 d, stk. 4, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 4 og 14-20, finder ikke anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025. For disse personer finder de hidtil gældende regler i §§ 5-7, 10, § 31, stk. 4 og 5, § 32 c, stk. 2 og 3, § 33 b, stk. 1, § 49, stk. 1, nr. 12-14, og stk. 4, § 56 a, stk. 4, og § 72 d, stk. 4, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.

Stk. 3. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for personer, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og som ved lovens ikrafttræden er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension. For disse personer finder den hidtil gældende § 9 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.

Stk. 4. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for personer, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, som er indrejst i Danmark inden den 1. september 2015, og som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021. For disse personer finder den hidtil gældende § 9 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.

Stk. 5. § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse for personer, der har optjent ret til venteprocent, og hvor opsætningsperioden er ophørt inden den 1. juli 2018.

Stk. 6. § 1, nr. 12, finder ikke anvendelse for den del af perioder med opsat pension og perioder med arbejde efter folkepensionsalderen, der ligger inden den 1. juli 2018. For sådanne perioder finder de hidtil gældende regler i § 15 f, stk. 1 og 2, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.

Stk. 7. For personer omfattet af stk. 1 og 2, som vælger at få udbetalt engangstillæg, jf. § 1, nr. 12, og som ikke opfylder betingelsen for fuld pension efter den hidtil gældende § 5, stk. 1, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, nedsættes engangstillægget forholdsmæssigt efter den hidtil gældende regel i § 5, stk. 2, i lov om social pension.

§ 7

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af § 2, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af § 2, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder og institutioner i Grønland.

Til toppen