Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ligningsloven (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg)

Udlændinge- og Integrationsministeriets lov nr. 320 af 25/4 2018.

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, § 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og § 14 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, nr. 1, ændres »11.888 kr. (2015-niveau)« til: »11.845 kr. (2017-niveau)«, i nr. 2 ændres »8.319 kr. (2015-niveau)« til: »8.290 kr. (2017-niveau)«, i nr. 3 ændres »5.945 kr. (2015-niveau)« til: »5.923 kr. (2017-niveau«, og i nr. 4 ændres »2.562 kr. (2015-niveau)« til: »2.552 kr. (2017-niveau)«.

2. I § 22, stk. 4, ændres »et tillæg« til: »en danskbonus«.

3. I § 22, stk. 4, indsættes som 2.-4. pkt.:

»Danskbonus består af et månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.541 kr. (2017-niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås ret til danskbonus efter 1. pkt. én gang. Personer, der tidligere har opnået ret til dansktillæg efter denne lov eller danskbonus efter integrationslovens § 22, har ikke ret til danskbonus efter 1. pkt.«

4. I § 22, stk. 5, ændres »Tillægget« til: »Danskbonus«.

5. I § 22, stk. 6, 1. pkt., ændres »tillæg« til: »danskbonus«.

6. I § 22, stk. 8, ændres »dansktillæg« til: »danskbonus«, og »tillæg« ændres til: »danskbonus«.

7. I § 25 b, stk. 1 og 2, ændres »jf. stk. 5« til: »jf. stk. 6«.

8. I § 25 b, stk. 3, ændres »§§ 22-24, jf. dog stk. 10, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5« til: »§§ 23 og 24, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6«.

9. I § 25 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. For personer, der modtager hjælp efter § 22, jf. dog stk. 11, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 11.801 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

2) 11.638 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

3) 9.019 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,

4) 14.033 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

5) 14.396 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og

6) 9.727 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.«

Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11.

10. I § 25 b, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »jf. dog stk. 10« til: »jf. dog stk. 11«, og »jf. stk. 5« ændres til: »jf. stk. 6«, i nr. 1 ændres »9.087 kr. (2016-niveau)« til: »8.976 kr. (2017-niveau)«, i nr. 2 ændres »9.154 kr. (2016-niveau)« til: »9.044 kr. (2017-niveau)«, i nr. 3 ændres »6.118 kr. (2016-niveau)« til: »6.033 kr. (2017-niveau)«, i nr. 4 ændres »6.865 kr. (2016-niveau)« til: »7.231 kr. (2017-niveau)«, i nr. 5 ændres »6.932 kr. (2016-niveau)« til: »7.299 kr. (2017-niveau)«, og i nr. 6 ændres »5.077 kr. (2016-niveau)« til: »5.341 kr. (2017-niveau)«.

11. I § 25 b, stk. 5, nr. 1, der bliver stk. 6, nr. 1, ændres »dansktillæg« til: »danskbonus«.

12. I § 25 b, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., og stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

13. I § 25 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

14. I § 25 b, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 9«, og i 1.-3. pkt. ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

15. I § 25 c, stk. 1, ændres »§ 25 b, stk. 5« til: »§ 25 b, stk. 6«, og »§ 25 b, stk. 1-4« ændres til: »§ 25 b, stk. 1-5«.

16. I § 25 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 25 b, stk. 5« til: »§ 25 b, stk. 6«.

17. I § 25 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 25 b, stk. 1-4« til: »§ 25 b, stk. 1-5«, og i 2. pkt. ændres »§ 25 b, stk. 8« til: »§ 25 b, stk. 9«, og »§ 25 b, stk. 9« til: »§ 25 b, stk. 10«.

18. I § 25 d, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »§ 25 b, stk. 1-4« til: »§ 25 b, stk. 1-5«.

19. I § 25 d, stk. 3, ændres »§ 25 b, stk. 5-7« til: »§ 25 b, stk. 6-8«.

20. I § 26, stk. 2, ændres »dansktillæg« til: »danskbonus«, og »tillægget« ændres til: »danskbonus«.

21. To steder i § 26, stk. 8, 1. pkt., ændres »eventuelt tillæg« til: »eventuel danskbonus«.

22. I § 33, stk. 1, indsættes som nr. 10:

»10) En danskbonus efter integrationsloven udbetalt til ansøgerens ægtefælle. Der ses bort fra danskbonus i 2 år efter udbetalingstidspunktet.«

23. I § 34, stk. 7, indsættes efter »modtage«: »integrationsydelse eller«.

24. I § 42, stk. 1, § 43, stk. 1, og § 82 a, stk. 3, ændres »tillæg« til: »danskbonus«.

25. I § 98, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 25 b, stk. 5 og 6« til: »§ 25 b, stk. 6 og 7«.

26. I § 109, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 25 b, stk. 1-4« til: »§ 25 b, stk. 1-5«.

§ 2

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1690 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 21 indsættes før overskriften før § 23:

»§ 22. En udlænding omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, der ikke modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU-læsning, trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, kan efter ansøgning modtage en danskbonus, som udbetales som et skattefrit engangsbeløb på 6.000 kr. (2017-niveau).

Stk. 2. Der kan kun udbetales danskbonus efter stk. 1 én gang. En udlænding, der tidligere har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, kan ikke modtage danskbonus efter stk. 1.

Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke prøver i dansk der er på tilsvarende niveau som eller højere niveau end dem, der er nævnt i stk. 1.«

2. I § 41 indsættes efter »af kapitel«: »4 og«.

3. I § 45 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. Staten refunderer 100 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskbonus, jf. § 22.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

4. I § 48, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Det beløb, der er anført i § 22, stk. 1, er fastsat i 2017-niveau og reguleres fra den 1. januar 2018 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 3

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 173 af 20. februar 2017 og § 9 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 75 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 23, stk. 2, nr. 9« til: »§ 23, stk. 2, nr. 8«.

§ 4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 475 af 17. maj 2017 og senest ved § 6 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 7, nr. 9, indsættes efter »lovens § 34,«: »danskbonus efter integrationslovens § 22,«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2. Personer, der den 1. juli 2018 har opnået ret til dansktillæg efter de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, og som har fået udbetalt dansktillæg i mindre end 6 sammenhængende måneder forud for lovens ikrafttræden, har ret til at få udbetalt danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik i en periode efter lovens ikrafttræden, således at de sammenlagt får udbetalt 6 måneders dansktillæg og danskbonus.

Stk. 3. § 2, nr. 1, finder anvendelse for udlændinge, der har bestået en danskprøve efter den 1. januar 2018.

Til toppen